Poul Harder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Poul Harder
Født 24. juni 1878 Rediger på Wikidata
Vejle, Danmark Rediger på Wikidata
Død 29. marts 1931 (52 år) Rediger på Wikidata
Hørsholm, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Frederiksberg Gymnasium,
Danmarks Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Geolog Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Danmarks Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Poul Jesper Harder (24. juni 1878 i Vejle - 29. marts 1931 i Hørsholm, var en dansk geolog og dr.phil.

Harder blev student ved Frederiksberg Gymnasium i 1896 og cand.polyt. i 1903. Allerede inden dette tidspunkt han var begyndt at studere geologi og var 1900-1916 assistent ved Danmarks Geologiske Undersøgelse, DGU. Allerede i 1900 publicerede han sit første arbejde om de kvartære lag ved Tønder, som blev et led i hans studie af eemlagets fauna og dets stratigrafi. Han deltog også i geologisk kortlægningsarbejde og undersøgelser på Sydøstfyn og Langeland, blandt andet ved Ristinge klint, hvor han deltog i udredningen af eemlagenes (cyprinalerets) lejringsforhold.

Han helligede sig derefter først og fremmest kvartærgeologien og dele af den dynamiske geologi, og foretog i 1905 studierejser til Tyskland og Østrig, samt geologiske forskningsrejser til Grønland og Island. I 1908 blev han dr.phil med doktorafhandlingen En østjydsk israndslinje og dens indflydelse paa vandløbene. Harder var formand for Dansk Geologisk Forening 1909-1910. Fra 1912 var han docent i mineralogi og geologi ved Den Polytekniske Læreanstalt, samt fra 1919 frem til sin død desuden lærer i geologi ved Statens Lærerhøjskole. Blandt hans øvrige udgivelser kan fremhæves Palæocen ved Rugaard i Jylland og dets Fauna (sammen med Karl A. Grönwall), 1907 samt De oligocæne Lag i Jærnbanegennemskæringen ved Aarhus Station (1913).

I 1922 publicerede Harder sit sidste arbejde, Om Grænsen mellem Saltholmskalk og Lellinge Grønsand, hvilket han fik hård kritik for i videnskabelige kredse, og som gav anledning til en bitter strid 1923-1924 om såkaldt prioritetsret med Alfred Rosenkrantz, som endnu var studerende, men som tidligere var begyndt undersøgelse ved Sundkrogen (Københavns Frihavn). Dette blev slutningen for Harders videnskabelige virke; han meldte sig i 1923 ud af Dansk Geologisk Forening og hans igangværende arbejde med fjerde oplag af N.V. Ussings Danmarks Geologi blev aldrig afsluttet (tredje oplag havde han udgivet i 1913). I 1925 blev han dog medlem af Indenrigsministeriets komité for Videnskabelige Undersøgelser på Grønland.

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]