Danmarks Tekniske Universitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Danmarks Tekniske Universitet
DTU 03-05-06 03.jpg
Administrationsdelen af den store hovedbygning 101
Grundlagt 1829
Sted Nord for Kongens Lyngby, Ballerup og Risø ved Roskilde
Studerende 9000.
Ansatte 5.000 (heraf ca. 2.500 forskere)[1]
Budget DKK 5,2 mia. (2017)[2]
Adm. direktør/ Rektor Anders Overgaard Bjarklev[3]
Formand Per Falholt
Motto Det bli'r til noget
Websted www.dtu.dk/

Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Universitet (i daglig tale Danmarks Tekniske Universitet eller blot DTU; engelsk: Technical University of Denmark) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning inden for ingeniørvidenskab. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.

DTU har ca. 9.000 studerende og ca. 5.000 ansatte.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade o. 1899
Københavns Universitets Geocenter, tidligere Danmarks Tekniske Højskole
R/V Dana er DTU's forskningsfartøj, her på besøg i Ystad 18. november 2016.

Den 27. januar 1829 oprettede fysikeren H.C. Ørsted DTU (med navnet Den Polytekniske Læreanstalt), som i starten dog hørte til Københavns Universitet. Kun to uddannelser som ingeniør blev udbudt i starten, nemlig anvendt naturvidenskab (i dag kemiretningen) og mekanik (i dag produktion og konstruktion/maskin).

Indtil 1889 havde læreanstalten lokaler i Studiestræde 35, herefter i J.D. Herholdts kompleks i Sølvgade ved Botanisk Have (København) som i 1930 blev udvidet med et anlæg i Øster Voldgade ved arkitekt C.O. Gjerløv-Knudsen. Pladsen blev for trang, så i perioden 1962-1974 flyttede uddannelsesinstitutionen til Lundtoftesletten ved Lyngby.

Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH) blev første gang officielt benyttet i 1933 og ændret i 1994 til Den Polytekniske Læreanstalt Danmarks Tekniske Universitet som i daglig tale forkortes til Danmarks Tekniske Universitet eller blot initialerne DTU.

I 1957 oprettede læreanstalten Danmarks Ingeniørakademi (DIA), da uddannelseskapacitet til civilingeniør var for lav og introducerede dermed akademiingeniøruddannelsen, som senere er blevet til diplomingeniøruddannelsen.

I 1995 blev DTH/DTU fusioneret med Danmarks Ingeniørakademi og Helsingør Teknikum og senere blev DTU i 1997 udvidet med Ingeniørhøjskolen Sydsjælland i Haslev.

Den 1. januar 2007 blev DTU fusioneret med de 5 sektorforskningsinstutioner [4]:

I 2015 oplevede DTU er stigning i antallet af ansøgninger til diplomingeniørstudiet på 172 procent.[5]

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

Universitets nuværende rektor er Anders Overgaard Bjarklev. Philip John Binning er dekan for kandidat- og Ph.d.-uddannelserne, mens Lars D. Christoffersen er bachelordekan.[6]

International placering[redigér | redigér wikikode]

Times Higher Education Supplement (THES) rangliste udgivet i 2019 over verdens universiteter kom DTU ind som nummer 163 efter Aarhus Universitet (nr. 123) og Københavns Universitet (nr. 116).[7] I 2008 satte Times Higher Education DTU på 20. pladsen over verdens førende ingeniørvidenskabelige institutioner baseret på citeringsimpakt, svarende til en tredjeplads i Europa efter Max Planck-selskabet og ETH Zürich.[8] På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rangerede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.[9]

Internationalt samarbejde[redigér | redigér wikikode]

Siden 2006 har DTU haft et samarbejde med Technische Universität München (TUM)[10], EPFL i Lausanne og TU/e i Eindhoven[11] under navnet EuroTech Universities. I 2018 blev samarbejdet udvidet med Technion i Haifa og Ecole Polytechnique i Paris[12],

Størrelse[redigér | redigér wikikode]

DTU's campus er opdelt i fire kvadranter, som i et koordinatsystem dækker et areal på ca. 1 km². Dette system er opdelt af en række kvadrantveje. Nils Koppels, Asmussens, Henrik Dams og Knuth-Wintherfeldts Allé i nord-sydgående retning og Anker Engelundsvej der går øst-vest. De fire kvadranter er tildelt en af de fire hovedretninger inden for ingeniørkunsten; Bygning, Kemi, Elektronik og Maskin. Senere er der kommet flere underretninger til, såsom IT, der er en udspringer af elektronikretningen, eller Design & Innovation som udspringer af Maskin-retningen.

  • 1. kvadrant huser primært bygningsretningen, miljøretningen, trafikretningen og administrationsbygningen.
  • 2. kvadrant huser primært kemiretningen, bioretningerne og en sportsplads.
  • 3. kvadrant huser primært elektronikretningen, fysik, informatik og matematik samt kollegier.
  • 4. kvadrant huser primært maskin- og designretningen, derudover ligger her kollegier, døgnNetto, Campus Service (tidl. Teknisk Forvaltning) og kraftvarmeværk.

DTU Diplom er placeret i Ballerup hvor størstedelen af diplomingeniøruddannelserne er placeret.

DTU har flere youtube-kanaler med mange videoer om bl.a. matematik.

Institutter[redigér | redigér wikikode]

DTU Danchip i månelys.
Bygning 328 med DTU Space.

Universitetets kerneydelser dvs. uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening varetages af institutterne inden for hver deres faglige felt. DTU har (januar 2008) 22 institutter. Den 1. januar 2008 gennemførte DTU en omdøbning af alle institutter for at fremstå som et samlet universitet efter fusionen i 2007.

Uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Blandt de ca. 5.000 medarbejdere, er mere end halvdelen er forskere, herunder knap 1.100 ph.d.-studerende. På uddannelserne går godt 9.000 bachelor- og kandidatstuderende. Der optages ca. 1.050 internationale studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.

Diplomingeniøruddannelser[redigér | redigér wikikode]

  • Arktisk Byggeri og Infrastruktur
  • Byggeri og Infrastruktur
  • Bygningsdesign
  • Eksport og Teknologi
  • Elektrisk Energiteknologi
  • Elektroteknologi
  • Fiskeriteknologi
  • Fødevaresikkerhed og -kvalitet
  • IT-elektronik
  • IT og Økonomi
  • Kemi- og Biotek
  • Kemiteknik og International Business
  • Maskinteknik
  • Mobilitet, Transport og Logistik
  • Proces og Innovation
  • Produktion
  • Softwareteknologi
  • Sundhedsteknologi

Civilingeniørretninger[redigér | redigér wikikode]

Bachelor[redigér | redigér wikikode]

  • Bioteknologi
  • Byggeteknologi
  • Bygningsdesign
  • Bæredygtig Energidesign
  • Cyberteknologi (Netværksteknologi og IT)
  • Design og Innovation
  • Elektroteknologi
  • Fysik og Nanoteknologi
  • General Engineering
  • Geofysik og Rumteknologi
  • Kemi og Teknologi
  • Kunstig Intelligens og Data
  • Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
  • Matematik og Teknologi
  • Medicin og Teknologi
  • Produktion og Konstruktion
  • Softwareteknologi
  • Strategisk Analyse og Systemdesign
  • Teknisk biomedicin
  • Vand, Bioressourcer og Miljømanagement
  • Fødevarer og Ernæring
  • Sundhed og Informatik

Kandidat[redigér | redigér wikikode]

Følgende kandidatudannelse bliver udbudt:[13]

  • Akvatisk Videnskab og Teknologi
  • Anvendt kemi
  • Autonome Systemer
  • Avancerede Materialer og Sundhedsteknologi
  • Bioteknologi
  • Byggeteknologi
  • Bygningsdesign (Architechtural Engineering)
  • Bæredygtig Energi
  • Business Analytics (Datadesign og Optimering)
  • Design og innovation
  • Elektroteknologi
  • Farmateknologi
  • Fototeknik
  • Fysik og nanoteknologi
  • Fødevareteknologi
  • Geofysik og Rumteknologi
  • Industriel Økonomi og Teknologiledelse
  • Informationsteknologi
  • Kemisk og Biokemisk Teknologi
  • Kommunikationsteknologier og Systemdesign
  • Konstruktion og mekanik
  • Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
  • Lyd og Akustisk Teknologi
  • Matematisk Modellering og Computing
  • Materiale - og Processteknologi
  • Medicin og Teknologi
  • Menneskeorienteret Kunstig Intelligens
  • Miljøteknologi
  • Olie-og Gasteknologi
  • Teknologisk Entreprenørskab
  • Transport og Logistik
  • Vindenergi

Rektorer[redigér | redigér wikikode]

Navn[14] Tiltrædelse Fratrædelse
Hans Christian Ørsted 27. januar 1829 13. marts 1851
Johan Georg Forchhammer 13. marts 1851 14. december 1865
Christian Gotfried Hummel 14. december 1865 21. august 1872
Carl Valentin Holten 5. september 1872 31. juli 1883
Julius Thomsen 1. august 1883 31. januar 1902
Gustav Adolph Hagemann 1. februar 1902 31. januar 1912
Harald Immanuel Hannover 1. februar 1912 31. januar 1922
Peder Oluf Pedersen 1. februar 1922 31. oktober 1941
Anker Engelund 1. november 1941 31. maj 1959
Eggert Knuth-Winterfeldt 1. juni 1959 31. januar 1975
Flemming Woldbye 1. februar 1975 30. april 1977
Peter Lawætz 1. maj 1977 30. april 1986
Hans Peter Jensen 1. maj 1986 30. oktober 2001
Lars Pallesen 1. november 2001 31. oktober 2011
Anders Overgaard Bjarklev 1. november 2011 (nuværende)

Æresdoktorer[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Blandt æresdoktorerne er:

Æresdoktorgraden blev indført 1921 og er tildelt omkring 76 personer gennem læreanstaltens historie.[15]

Alumni[redigér | redigér wikikode]

Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet involverer en lang række forskere og erhvervsfolk., heriblandt Haldor Topsøe, der har grundlagt kemivirksomheden af samme navn, dennes søn Henrik Topsøe, arkitekterne P.V. Jensen Klint, Eva og Nils Koppel, kemikeren Julius Thomsen kendt for opdagelsen af Thomsen-Berthelot-princippet, folketingspolitikeren Christian Poll samt Johan Thomas Lundbye

Nobelprismodtagere[redigér | redigér wikikode]

Henrik Pontoppidan studerede på Polyteknisk læreranstalt fra 1974-1879 inden han droppede ud for at blive forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1917.

Henrik Dam modtog nobelprisen i medicin i 1943 for sin opdagelse af vitamin K. Han var uddannet på Polyteknisk Læreanstalt i 1920, og blev senere ansat som professor i biokemi i 1941.[16][17]

Henrik Pontoppidan modtog nobelprisen i litteratur i 1917. Pontoppidan tog adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt i 1874, og Han nåede at tage første del af ingeniøreksamen i 1877. Han begyndte også anden del af studier i 1879, men droppede ud for at blive forfatter.[18][19][20]

Derudover har en række ansatte eller andre personer med tilknytning til universitetet været nomineret til nobelpriser adskillige gange. Tre personer har været nomineret til nobelprisen i fysik; P.O. Pedersen (nomineret 16 gange), Valdemar Poulsen (nomineret 21 gang ) og Martin Knudsen (nomineret 13 gang). To personer har været nomineret til nobelprisen i kemi: S.P.L. Sørensen (nomineret 19 gange) og Johannes Brønsted (nomineret 4 gange).[21]

Hædersbevisninger som uddeles af DTU[redigér | redigér wikikode]

Offentlig transport[redigér | redigér wikikode]

Buslinjerne 180 181 190 150S 300S 15E 30E 40E standser ved DTU.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55°47′9.26″N 12°31′23.83″Ø / 55.7859056°N 12.5232861°Ø / 55.7859056; 12.5232861