S.A. Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
S.A. Andersen

Geolog S.A. Andersen 1901-1969.jpg

Personlig information
Født 13. maj 1901 Rediger på Wikidata
Lynge-Eskildstrup Rediger på Wikidata
Død 28. januar 1969 (67 år) Rediger på Wikidata
Gentofte Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Ægtefælle Anna Jensine Ejby Skov (g. 1930)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Geolog, videnskabsmand Rediger på Wikidata
Kendt for istidsgeologi og rekonstruktioner af guldhornene
Inspireret af Poul Harder, Kristen Simonsen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Københavns Universitets Guldmedalje, 1929
Signatur
Geologist S A Andersen 1901-1969 signature.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Svend Aage Andersen (13. maj 1901Nygaard i Lynge-Eskildstrup - 28. januar 1969 i Gentofte) var en dansk geolog og dr.phil., som især arbejdede med teorier om istidernes udbredelse i Danmark. Som kvartær- og istidsgeolog var han den første til at beskrive, hvordan tre gletsjere havde påvirket det danske landskab under den sidste istid.[1]

Hans teori er i dag den alment accepterede, efter at en gruppe af yngre geologer og studerende omkring Asger Berthelsen i løbet af 1970'erne fremlagde afgørende vidnesbyrd til fordel for dette såkaldte polyglaciale nedisningsforløb.[2] Med inspiration fra et ophold i USA, hvor han stiftede bekendtskab med bl.a. Richard Foster Flints istidsteorier, understregede Andersen betydningen af dødisen for det danske landskabs dannelse, idet han beskrev dødis som udstrakte dødisbælter, hvilket var i modstrid med datidens opfattelse af dødis som klumper og udfyldninger i landskabet.

Uddannelse og virke[redigér | redigér wikikode]

Andersen dimitterede fra Sorø Akademi i 1920, blev magister i geologi i 1926 og modtog Københavns Universitets guldmedalje i 1929. I 1932 blev han dr.phil. med en afhandling om Susåens åse og terrasser. I 1933-35 havde han Carlsbergfondets Universitetslegat. I 1937 startede han det populærvidenskabelige tidskrift Naturhistorisk Tidende. Fra 1931-1939 var han ansat hos Danmarks Geologiske Undersøgelser, DGU. I 1939 var han ansat som geolog ved Danish American Prospecting Co (DAPCo), som på det tidspunkt havde eneret på efterforskning og udvinding af råolie, naturgas, salt og svovl i Danmarks undergrund. Efter Besættelsen blev deres arbejde indstillet, hvorpå Andersen selv stiftede og ledte Geologisk Efterforsknings Selskab hvor han havde flere geologer ansat med det formål at forsætte efterforskningen af undergrunden i amerikanernes fravær. I 1944 startede han Populær-videnskabeligt Forlag med henblik på at fremme den populærvidenskabelige fremstilling af geologi og senere også bidrage til skolernes geologiske samlinger og undervisningsmateriale.

S.A. Andersen og guldhornene[redigér | redigér wikikode]

S.A. Andersens rekonstruktioner af guldhornene fra 1944 findes på Gråsten Slot og sættet fra 1949 (på dette foto) findes på Malmøhus

S.A. Andersen gjorde sig desuden bemærket i den offentlige debat om andre emner, bl.a. guldhornene og det danske alfabets tilblivelse. Han fremførte i 1944[3] blandt andet den opdagelse, at guldhornenes mønstre måtte have slynget sig tredimensionelt efter lurprincippet - altså været snoede som kohorn - idet den snoede facon passede bedre med både tegninger og opmålinger af de originale guldhorn.

Denne og andre iagttagelser og teorier uddybede han også i bogen Guldhornene fra Gallehus, 1945.[4] Desuden fik han, i samarbejde med billedhuggerne Aksel Theilmann og Rolf Schütze fremstillet et sæt rekonstruktioner i guldbelagt kobber. Det oprindelige sæt rekonstruktioner er i Kongehusets eje og befinder sig på Gråsten Slot, mens et andet tilsvarende fra 1949 befinder sig på Malmøhus. S.A. Andersen fik desuden fremstillet et sæt rekonstruktioner i gips med henblik på undervisningsbrug, og disse blev, sammen med stensamlinger og terrænmodeller m.v., solgt til mange skoler.

Rekonstruktionerne blev senere benyttet som forlæg, da direktør for Nationalmuseet P.V. Glob og kgl. hofjuveler Ove Dragsted i 1979 fik fremstillet et nyt sæt rekonstruktioner. De nye rekonstruktioner blev fremstillet i ægte guld, og var snoede efter S.A. Andersens teorier, ligesom en del andre fejl som S.A. Andersen i sin tid havde påpeget ved de 'gamle' rekonstruktioner, var blevet rettet og medtaget af Glob og Dragsted i den nye fremstilling.

Udvalgt bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Naturen i Danmark, Gyldendal, bind 2, Geologien, Udforskningens historie, 1900-tallet
  2. ^ "Det skandinaviske isskjolds dynamik", Geologisk Tidsskrift, december 2010
  3. ^ Berlingske Aftenavis d. 24. januar 1944, side 4: "Er Guldhornene forkert rekonstrueret" af S.A. Andersen
  4. ^ S.A. Andersen: Guldhornene fra Gallehus, Populær-Videnskabeligt Forlag, København 1945