Præsidentvalget i USA 1916

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Præsidentvalget i USA 1916
USA
← 1912
7. november 1916
→ 1920

Valgdeltagelse: 61,6% Stigning (2,8pp)
Woodrow Wilson Charles Evans Hughes
Nomineret Woodrow Wilson Charles Evans Hughes
Parti Demokraterne Republikanerne
Hjemstat New Jersey New York
Running mate Thomas R. Marshall Charles W. Fairbanks
Valgmænd 277 254
Delstater vundet 30 18
Stemmer 9.126.868 8.548.728
Procentdel 49,2% 46,1%

Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (blå=Wilson, rød=Hughes)
Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (blå=Wilson, rød=Hughes)

Siddende præsident
Woodrow Wilson
(Demokraterne)

Valgt præsident
Woodrow Wilson
(Demokraterne)

Præsidentvalget i USA 1916 var det 33. præsidentvalg i USA, som blev afholdt tirsdag den 7. november 1916. Den siddende demokratiske præsident Woodrow Wilson besejrede snævert den republikanske kandidat — tidligere guvernør i New York Charles Evans Hughes, .

I juni 1916 blev Hughes valgt på det republikanske national konvent, som et kompromis mellem partiets konservative og progressive fløje. Hughes besejrede John W. Weeks, Elihu Root og flere andre kandidater på konventionens tredje afstemning. De konservative og progressive republikanere var blevet delt i forbindelse med præsidentvalget i 1912 mellem den siddende præsident William Howard Taft og den tidligere præsident Theodore Roosevelt. I modsætning til præsidentvalget i 1912 valgte republikanerne i 1916 at forene sig omkring Hughes i hans forsøg på at vinde over Wilson. Hughes er i dag (per 2021) fortsat den eneste nuværende eller tidligere højesteretsdommer, der ligeledes har fungeret som et af de store partiers præsidentkandidat. Wilson blev igen nomineret ved det demokratiske national konvent i 1916 uden modstand. Mens Wilsons vicepræsident Thomas R. Marshall blev gennomineret som demokraternes vicepræsidentkandidat, valgte republikanerne at nominere Charles W. Fairbanks, der ligeledes havde fungeret som Theodore Roosevelts vicepræsident i sin anden periode (1905 - 1909).

Præsidentkampagnen var dommineret af debat omkring USA rolle i forskellige krige — særligt den mexicanske revolution og første verdenskrig. Selvom USA officielt var neutral i den europæiske konflikt, favoriserede den offentlige mening i USA Ententemagterne ledet af Storbritannien og Frankrig mod Centralmagterne, heriblandt det tyske kejserrige og Østrig-Ungarn. Denne favorisering skete som følge af den tyske hærs hårde behandling af civile (se også sænkningen af RMS Lusitania) og den militaristiske karakter af de tyske og østrigske monarkier.[1] Til trods for sympatien overfor Ententemagterne ønskede de fleste amerikanske vælgere at undgå en direkte involvering i krigen og foretrak i stedet at fortsætte en neutralitetspolitik. Wilsons kampagne brugte de populære slogans "Han holdt os ude af krig" og "America First" for at appellere til de vælgere, der ønskede at undgå en krig i Europa og/eller Mexico.[2][3][4] Hughes kritiserede Wilson for ikke at have gjort sig de "nødvendige tiltag" for at kunne imødegå en konflikt.[5]

Efter en hårdt udkæmpet præsidentkampagne besejrede Wilson Hughes med næsten 600.000 vælgerstemmer ud af cirka 18,5 millioner afgivne vælgerstemmer på nationalt plan. Wilson sikrede sig her et snævert flertal i valgmandskollegiet ved at vinde de faste sydstater samtidig med, at han vandt nogle vigtige svingstater med nogle små marginer. Wilson vandt Californien, den afgørende stat, med kun 3.773 vælgerstemmer. Eftersom republikanerne ikke var lige så splittet som i 1912, formåede Wilson ikke at vinde en ligeså overbevisende sejr i valgmandskollegiet, som han havde gjort 4 år forinden (med over 400 valgmandsstemmer). Wilson mistede foruden sin hjemstat New Jersey også delstaterne Oregon, New York, West Virginia (omend Wilson opnået én valgmandsstemme fra delstaten), Maine, Massachusetts, Rhode Island, Connecticut, Delaware, Indiana, Illinois, Iowa og Wisconsin. Samtidig lykkedes det dog Wilson at vinde to delstater, som han havde tabt i 1912 (Utah og Washington), ligesom han modtog alle valgmandstemmer fra delstaten Californien (han havde modtaget 2 ud af delstatens 13 valgmandsstemmer i 1912).

USA indtrådte i 1. verdenskrig i april 1917 — blot en måned efter at Wilsons anden periode begyndte.

Valgresultat[redigér | rediger kildetekst]

[6] Woodrow Wilson

Democratic
Charles Evans Hughes

Republican
Allan Benson

Socialist
James Hanly

Prohibition
No Candidate

Progressive
Arthur Reimer

Socialist Labor
Margin State Total
State # % electoral

votes
# % electoral

votes
# % electoral

votes
# % electoral

votes
# % electoral

votes
# % electoral

votes
# % #
Alabama 12 99,409 76.04 12 28,662 21.92 - 1,916 1.47 - 741 0.57 - - - - - - - 70,747 54.12 130,728 AL
Arizona 3 33,170 57.17 3 20,524 35.37 - 3,174 5.47 - 1,153 1.99 - - - - - - - 12,646 21.80 58,021 AZ
Arkansas 9 112,211 65.97 9 48,879 28.73 - 6,999 4.11 - 2,015 1.18 - - - - - - - 63,332 37.23 170,104 AR
California 13 466,289 46.65 13 462,516 46.27 - 42,898 4.29 - 27,713 2.77 - - - - - - - 3,773 0.38 999,603 CA
Colorado 6 178,816 60.74 6 102,308 34.75 - 10,049 3.41 - 2,793 0.95 - 409 0.14 - - - - 76,508 25.99 294,375 CO
Connecticut 7 99,786 46.66 - 106,514 49.80 7 5,179 2.42 - 1,789 0.84 - - - - 606 0.28 - -6,728 -3.15 213,874 CT
Delaware 3 24,753 47.78 - 26,011 50.20 3 480 0.93 - 566 1.09 - - - - - - - -1,258 -2.43 51,810 DE
Florida 6 55,984 69.34 6 14,611 18.10 - 5,353 6.63 - 4,786 5.93 - - - - - - - 41,373 51.25 80,734 FL
Georgia 14 127,754 79.51 14 11,294 7.03 - 941 0.59 - - - - 20,692 12.88 - - - - 107,062 66.63 160,681 GA
Idaho 4 70,054 52.04 4 55,368 41.13 - 8,066 5.99 - 1,127 0.84 - - - - - - - 14,686 10.91 134,615 ID
Illinois 29 950,229 43.34 - 1,152,549 52.56 29 61,394 2.80 - 26,047 1.19 - - - - 2,488 0.11 - -202,320 -9.23 2,192,707 IL
Indiana 15 334,063 46.47 - 341,005 47.44 15 21,855 3.04 - 16,368 2.28 - 3,898 0.54 - 1,659 0.23 - -6,942 -0.97 718,848 IN
Iowa 13 218,699 42.55 - 280,439 54.57 13 10,973 2.14 - 3,371 0.66 - - - - 460 0.09 - -61,740 -12.01 513,942 IA
Kansas 10 314,588 49.95 10 277,658 44.09 - 24,685 3.92 - 12,882 2.05 - - - - - - - 36,930 5.86 629,813 KS
Kentucky 13 269,990 51.91 13 241,854 46.50 - 4,734 0.91 - 3,039 0.58 - 129 0.02 - 332 0.06 - 28,136 5.41 520,078 KY
Louisiana 10 79,875 85.90 10 6,466 6.95 - 292 0.31 - - - - 6,349 6.83 - - - - 73,409 78.95 92,982 LA
Maine 6 64,033 46.97 - 69,508 50.99 6 2,177 1.60 - 596 0.44 - - - - - - - -5,475 -4.02 136,314 ME
Maryland 8 138,359 52.80 8 117,347 44.78 - 2,674 1.02 - 2,903 1.11 - - - - 756 0.29 - 21,012 8.02 262,039 MD
Massachusetts 18 247,885 46.61 - 268,784 50.54 18 11,058 2.08 - 2,993 0.56 - - - - 1,097 0.21 - -20,899 -3.93 531,823 MA
Michigan 15 286,775 44.05 - 339,097 52.09 15 16,120 2.48 - 8,139 1.25 - - - - 842 0.13 - -52,322 -8.04 650,973 MI
Minnesota 12 179,152 46.25 - 179,544 46.35 12 20,117 5.19 - 7,793 2.01 - 290 0.07 - 468 0.12 - -392 -0.10 387,364 MN
Mississippi 10 80,422 92.78 10 4,253 4.91 - 1,484 1.71 - - - - 520 0.60 - - - - 76,169 87.87 86,679 MS
Missouri 18 398,032 50.59 18 369,339 46.94 - 14,612 1.86 - 3,884 0.49 - - - - 902 0.11 - 28,693 3.65 786,769 MO
Montana 4 101,063 56.88 4 66,750 37.57 - 9,564 5.38 - - - - 302 0.17 - - - - 34,313 19.31 177,679 MT
Nebraska 8 158,827 55.28 8 117,771 40.99 - 7,141 2.49 - 2,952 1.03 - - - - 624 0.22 - 41,056 14.29 287,315 NE
Nevada 3 17,776 53.36 3 12,127 36.40 - 3,065 9.20 - 348 1.04 - - - - - - - 5,649 16.96 33,316 NV
New Hampshire 4 43,781 49.12 4 43,725 49.06 - 1,318 1.48 - 303 0.34 - - - - - - - 56 0.06 89,127 NH
New Jersey 14 211,018 42.68 - 268,982 54.40 14 10,405 2.10 - 3,182 0.64 - - - - 855 0.17 - -57,964 -11.72 494,442 NJ
New Mexico 3 33,527 50.20 3 31,152 46.64 - 1,996 2.99 - 112 0.17 - - - - - - - 2,375 3.56 66,787 NM
New York 45 759,426 44.51 - 879,238 51.53 45 45,944 2.69 - 19,031 1.12 - - - - 2,666 0.16 - -119,812 -7.02 1,706,305 NY
North Carolina 12 168,383 58.10 12 120,890 41.71 - 509 0.18 - 55 0.02 - - - - - - - 47,493 16.39 289,837 NC
North Dakota 5 55,206 47.84 5 53,471 46.34 - 5,716 4.95 - 997 0.86 - - - - - - - 1,735 1.50 115,390 ND
Ohio 24 604,161 51.86 24 514,753 44.18 - 38,092 3.27 - 8,080 0.69 - - - - - - - 89,408 7.67 1,165,086 OH
Oklahoma 10 148,113 50.59 10 97,233 33.21 - 45,527 15.55 - 1,646 0.56 - 234 0.08 - - - - 50,880 17.38 292,753 OK
Oregon 5 120,087 45.90 - 126,813 48.47 5 9,711 3.71 - 4,729 1.81 - 310 0.12 - - - - -6,726 -2.57 261,650 OR
Pennsylvania 38 521,784 40.22 - 703,823 54.26 38 42,638 3.29 - 28,525 2.20 - - - - 419 0.03 - -182,039 -14.03 1,297,189 PA
Rhode Island 5 40,394 46.00 - 44,858 51.08 5 1,914 2.18 - 470 0.54 - - - - 180 0.20 - -4,464 -5.08 87,816 RI
South Carolina 9 61,846 96.71 9 1,550 2.42 - 135 0.21 - - - - 162 0.25 - - - - 60,296 94.28 63,952 SC
South Dakota 5 59,191 45.91 - 64,217 49.80 5 3,760 2.92 - 1,774 1.38 - - - - - - - -5,026 -3.90 128,942 SD
Tennessee 12 153,280 56.31 12 116,223 42.70 - 2,542 0.93 - 145 0.05 - - - - - - - 37,057 13.61 272,190 TN
Texas 20 286,514 76.92 20 64,999 17.45 - 18,969 5.09 - 1,985 0.53 - - - - - - - 221,515 59.47 372,467 TX
Utah 4 84,145 58.78 4 54,137 37.82 - 4,460 3.12 - 149 0.10 - 111 0.08 - 144 0.10 - 30,008 20.96 143,146 UT
Vermont 4 22,708 35.22 - 40,250 62.43 4 798 1.24 - 709 1.10 - - - - - - - -17,542 -27.21 64,475 VT
Virginia 12 101,840 66.99 12 48,384 31.83 - 1,056 0.69 - 678 0.45 - - - - 67 0.04 - 53,456 35.16 152,025 VA
Washington 7 183,388 48.13 7 167,208 43.89 - 22,800 5.98 - 6,868 1.80 - - - - 730 0.19 - 16,180 4.25 380,994 WA
West Virginia 8 140,403 48.44 1 143,124 49.38 7 6,150 2.12 - 175 0.06 - - - - - - - -2,721 -0.94 289,852 WV
Wisconsin 13 191,363 42.80 - 220,822 49.39 13 27,631 6.18 - 7,318 1.64 - - - - - - - -29,459 -6.59 447,134 WI
Wyoming 3 28,316 54.62 3 21,698 41.86 - 1,453 2.80 - 373 0.72 - - - - - - - 6,618 12.77 51,840 WY
TOTALS: 531 9,126,868 49.24 277 8,548,728 46.12 254 590,524 3.19 - 221,302 1.19 - 33,406 0.18 - 15,295 0.08 - 578,140 3.12 18,536,585 US

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Frederick Luebke, Bonds of Loyalty: German-Americans and World War I (1974) pp 57–98.
  2. ^ "Wilson for 'America First'" Arkiveret 2. februar 2017 hos Wayback Machine, The Chicago Daily Tribune (October 12, 1915).
  3. ^ Cooper, John Milton. Woodrow Wilson: A Biography, p. 278 (Vintage Books 2011).
  4. ^ Garrett, Garet. Defend America First: The Antiwar Editorials of the Saturday Evening Post, 1939-1942, p. 13 (Caxton Press 2003).
  5. ^ John Patrick Finnegan, Against the Specter of a Dragon: The Campaign for American Military Preparedness, 1914-1917 (1974) p. 164.
  6. ^ "1916 Presidential General Election Data - National". Uselectionatlas.org. Hentet 15. april 2013.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Primære kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Chester, Edward W En guide til politiske platforme (1977) online
  • Porter, Kirk H. og Donald Bruce Johnson, red. Nationale partiplatforme, 1840-1964 (1965) online 1840-1956

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]