Psilocybin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Scientist.svgSvært stof
Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.
Psilocybin

Psilocybin er et naturligt forekommende psykedelikum fra svampe af bl.a. slægterne Psilocybe og Glanshat (Panaeolus)[1]. I Danmark vokser bl.a. den potente psilocybin-svamp Psilocybe semilanceata (spids nøgenhat).

Psilocybin og psilocybin-holdige svampe er jf. bekendtgørelsen om euforiserende stoffer klassificeret under liste B og kun benyttes til medicinsk og videnskabeligt brug.[2]

Virkninger af indtagelse[redigér | redigér wikikode]

Psilocin, metabolit af psilocybin

Omdannelse i kroppen[redigér | redigér wikikode]

Psilocybin er et prodrug, der efter indtagelse omdannes ved kemisk metabolisering til psilocin[3][4]. Psilocin er et stof der allerede befinder sig i f.eks. svampe, dog i små mængder sammenlignet med psilocybin.[5]

Transmitterstoffet serotonin

Psilocin ligner strukturelt en af hjernens neurotransmittere, serotonin. Dette gør stoffet i stand til at til at binde sig agonistisk til serotonin receptorerne (især den excitatoriske 5-HT2A-receptor) og påvirker derved centralnervesystemet[6].

Effekten[redigér | redigér wikikode]

Følgevirkningerne begynder ca. 10 – 40 minutter efter indtagelse, afhængigt af maveindholdet og den mængde, man har spist og det individuelle stofskifte.[7] Halveringstiden for psilocybin er 163 ± 64 minutter hvis det indtages oralt, or 74.1 ± 19.6 minutter hvis det tages intravenøst.[3]

De fleste oplever rusen som en ophøjet, åndelig oplevelse – især hvis de følger Timothy Learys råd og retningslinjer.[kilde mangler]

Indtagelse kan også føre til en negativ oplevelse, når brugeren bliver udsat for det såkaldte "horrortrip" eller bad trip. Så kan man blive nødsaget til at udholde timer med skræmmende hallucinationer, som kan være ledsagede af langvarige angstanfald.[kilde mangler]

Der er til dato ikke påvist signifikante bivirkninger ved indtagelse, men der har, især historisk, været fokus på en potentiel risiko for udvikling af Hallucinogen Persisting Perception Disorder (HPPD)[1].

Vær opmærksom på Wikipedias lægelige forbehold!

Medicin[redigér | redigér wikikode]

I nyere tid er der forsket i psilocybins mulige rolle som et antidepressivum. Et studie fra 2017 viser gode resultater i behandlingen af depressioner der ellers ikke har kunnet behandles, studiet var begrænset af, at der var få forsøgspersoner og at protokollen ikke var blindet. Der er behov for yderligere forskning og der advares mod selvmedicinering.[8][9]

Mulig syntese vej[redigér | redigér wikikode]

Eftersom psilocybin-svampene indeholder forskellig mængder af psilocybin, vil det kunne kontrolleres bedre med en kemisk fremstilling af stoffet psilocybin, da kroppen klare resten af omdannelsen.[kilde mangler]

Psilocybin-molekylets struktur har man kendt til i over 60 år, men da det endnu ikke var afklaret, hvorledes psilocybinsvampene dannede stoffet. Derfor gik en forsknings gruppe i gang med at finde svaret, hvilket ledte dem til en syntesevej fra aminosyren tryptofan med de fire følgende enzymer[10]: PsiD, PsiK, PsiM og PsiH[11] i psilocybinsvampen psilocybe cubensis.[12] Forskningsgruppen viste også at N,N-dimetyleringen katalyseret af PsiM er det afsluttende trin i biosyntesen[12], hvor man førhen har tænkt andet[13]

1. Enzym[redigér | redigér wikikode]

Det første enzym benævnes PsiD, forkortelse for psilocybin decarboxylase, og er et nyopdaget enzym i stand til at decarboxylere tryptofan til tryptamin[12]. PsiD er derved en decarboxylase, da den katalyserer fraspaltning af fra en syregruppe[14].

2. Enzym[redigér | redigér wikikode]

Det andet trin i syntesevejen udføres af monooxygenasen PsiH, som hydroxylerer tryptamine til 4-hydroxytryptamin.

3. Enzym[redigér | redigér wikikode]

Det tredje enzym PsiK katalyserer overførslen af en funktionel fosfat-gruppe og er derfor et enzym af gruppen transferase[14]. PsiK, en forkortelse for psilocybin kinase, er det enzym som er skyld i fosforyleringen af 4-hydroxytryptamin til norbaeocystin.[12]

4. Enzym

Det fjerde enzyme er metyltransferasen PsiM, forkortelse af psilocybin metyltransferase. PsiM katalyserer metyleringen af norbaeocystin til baocystin, of derefter baeocystin til psilocybin som det afsluttende trin[12] .

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Glanshat Henning Knudsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020
  2. ^ Bekendtgørelse på retsinformation.dk
  3. ^ a b Passie T, Seifert J, Schneider U, Emrich HM (2002). "The pharmacology of psilocybin". Addiction Biology. 7 (4): 357-64. PMID 14578010. doi:10.1080/1355621021000005937. 
  4. ^ Psilocybin Investigator’s Brochure, Jerome, Lisa 2007
  5. ^ Psilocybin mushroom Handbook easy indoor & outdoor cultivation, s. 156 L.G Nicholas et al
  6. ^ Rindom, Henrik (2002) [2000]. "Hallucinogener". Rusmidlernes biologi - Om hjernen, sprut og stoffer (PDF) (3 udgave). Sundhedsstyrelsen. s. 108-109. ISBN 8791093309. Hentet 3. januar 2018.  Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  7. ^ Stamets (1996), pp. 36–41.
  8. ^ "Psilocybin for treatment-resistant depression: fMRI-measured brain mechanisms". Scientific Reports. 7 (1). 13. oktober 2017. doi:10.1038/s41598-017-13282-7. Hentet 10. januar 2018. 
  9. ^ "FDA approves magic mushrooms depression drug trial". 23. august 2018. Hentet 30. september 2018. 
  10. ^ Ritter, Stephen K: “’Magic mushroom’ enzyme mystery solved”, https://cen.acs.org/articles/95/web/2017/08/Magic-mushroomenzyme-mystery-solved.html, Chemical & Engineering News, ©2017 American Chemical Society
  11. ^ Jensen, Poul Vang et al: Cellebiologi- cellens organization og livsprocessor © 2000 og 2003 Jensen og Prentø og G.E.C.Gads Folag
  12. ^ a b c d e Fricke, Janis et al: Enzymatic synthesis of psilocybin © Angewandte Chemie International Edition 2017
  13. ^ Agurell: Biosynthesis of psilocybin, part II ©1968 Acta Chemica Scaninavica
  14. ^ a b Torp, kresten Cæsar et al: Biokemibogen - liv, funktion, molekyle © Kresten Cæser Torp og Nucleus Forlag ApS, 2.udgave 3. oplæg 2013

Se også[redigér | redigér wikikode]


BiokemiStub
Denne biokemiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.