Rask Mølle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rask Mølle
Børnehaven Hallen

Have med vandhul. I baggrunden klubhus
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Hedensted Kommune
Sogn Hvirring Sogn
Postnr. 8763 Rask Mølle
Demografi
Rask Mølle by 1.136[1] (2023)
Kommunen 47.609[1] (2023)
 - Areal 551,47 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.hedensted.dk
Oversigtskort

Rask Mølle er en by i Østjylland med 1.136 indbyggere (2023)[1], beliggende 4 km nord for Uldum, 14 km syd for Brædstrup, 18 km vest for Horsens og 18 km nord for Hedensted. Byen hører til Hedensted Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Byen ligger i Hvirring Sogn. Hvirring Kirke ligger i Hvirring, 4 km nordøst for Rask Mølle. 2 km nordvest for byen ligger Rask Hovedgård, der blev udstykket i 1921 og kun har 15,5 hektar jord tilbage.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Rask Mølle Skole har 493 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, samt en SFO.[2] Rask Mølle Børneunivers består af børnehaven Skovstjernen, der er normeret til 47 børn i 3 grupper, og den aldersintegrerede daginstitution Søstjernen, der er normeret til 62 børn i børnehaven og 12 i vuggestuen.[3]

Rask Mølle Hallerne benyttes bl.a. af HK 73 Rask Mølle Håndbold, Rask Mølle Fitness og Rask Mølle & Omegns Idrætsforening (ROI), der tilbyder badminton, fodbold, gymnastik, petanque og tennis.[4] Rask Mølle Kro kan huse 150 gæster i en festsal til 120 personer og to stuer til 40 og 20 personer.[5]

Byen har en Dagli'Brugs. Uldum og Rask Mølle har fælles vandværk, der ligger i Rask Mølle. Rask Mølle Borgerforening blev stiftet i 1895 og administrerer bl.a. byens flagallé.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1800-tallet ernærede mange på egnen sig ved at lave træsko. Hvor Rask Mølle by ligger i dag, nævntes i 1879 kun "Rask Vandmølle".[6] Den lå ved Møllebæk, og vejnavnet Mølletoften midt i byen minder stadig om den.

Stationsbyen[redigér | rediger kildetekst]

Den tidligere station

Ved vandmøllen blev der anlagt stationHorsens-Tørring Banen, som blev indviet i 1891. I 1904 blev den nye stationsby beskrevet således: "Rask Mølle, Stationsby, med Vejr- og Dampmølle, Købmandshdl., Bageri, Kro, Jærnbane-og Telegrafst." Rask Hovedgaard havde 780 tønder land og et teglværk[7] på skrænten ned mod den udtørrede Rasksø.

Horsens-Tørring Banen hed Horsens Vestbaner fra 1929. Her blev Rask Mølle Station jernbaneknudepunkt, da banen blev forlænget fra Tørring til Thyregod og fik en sidebane fra Rask Mølle over Nørre Snede til Ejstrupholm.

Befolkningsudviklingen i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig var svag: i 1925 havde stationsbyen 245 indbyggere, i 1930 273, i 1935 251, i 1940 269, i 1945 278, i 1950 312, i 1955 329, i 1960 345 indbyggere[8] og i 1965 449 indbyggere.[9] I 1930, da byen havde 273 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 28 levede af landbrug, 94 af industri og håndværk, 54 af handel, 37 af transport, 14 af immateriel virksomhed, 33 af husgerning, 13 var ude af erhverv og ingen havde ikke angivet oplysninger.[10]

Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Stationsbygningen er bevaret på Stationspladsen 9. Fra enden af Peter Hansens Vej er et stykke af banens tracé bevaret gennem skoven.

Geværfabrikken[redigér | rediger kildetekst]

I 1994 gik Otterups geværfabrik Schultz & Larsen i betalingsstandsning, og Jørgen Nielsen købte produktionsapparatet, som blev flyttet til Rask Mølle og brugt i hans virksomhed Nielsen Gun Parts, der beskæftiger 10 mand.[11][12]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Rask Mølle Skole: Skolens elevtal". Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 24. november 2017.
  3. ^ "Rask Mølle Børneunivers". Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 24. november 2017.
  4. ^ Rask Mølle Hallerne
  5. ^ Rask Mølle Kro
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 167
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 264
  8. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 189
  9. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 23
  10. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 145
  11. ^ Nielsen Sonic: Vores historie, Velkommen til Nielsen Gun Parts
  12. ^ Margit Egdal (red.): Schultz & Larsen, Otterup Geværfabrik - Dansk Ammunitionsfabrik A/S. Forlaget Devantier 2007 ISBN 87-90975-07-3, side 260.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]