Kemal Atatürk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Mustafa Kemal Atatürk
Ataturk mirror.png
Et portræt af Atatürk
1. præsident i Tyrkiet
Embedsperiode
29. oktober 1923 – 10. november 1938
Premierminister İsmet İnönü
Ali Fethi Okyar
Celâl Bayar
Foregående Nyt embede
Efterfulgt af İsmet İnönü
Premierminister i Tyrkiet
Embedsperiode
3. maj 1920 – 24. januar 1921
Stedfortræder Fevzi Çakmak
Foregående Nyt embede
Efterfulgt af Fevzi Çakmak
Formand for Tyrkiets Nationalforsamling
Embedsperiode
24. april 1920 – 29. oktober 1923
Foregående Nyt embede
Efterfulgt af Ali Fethi Okyar
Leder af det Republikanske Folkeparti
Embedsperiode
9. september 1923 – 10. november 1938
Foregående Nyt parti
Efterfulgt af İsmet İnönü
Personlige detaljer
Født Ali Rıza oğlu Mustafa
(Mustafa søn af Ali Rıza)
19. maj 1881 (omstridt)
Salonika, Salonika-vilayet, Osmanniske Rige
(i dag Thessaloniki, Grækenland)
Død 10. november 1938 (57 år)
Dolmabahçepaladset, Istanbul, Tyrkiet
Dødsårsag Skrumpelever
Gravsted Etnografisk museum, Ankara (21. november 1938 – 10. november 1953)
Anıtkabir, Ankara (fra 10. november 1953)
Nationalitet Tyrker
Politisk parti Republikanske Folkeparti
Ægtefælle(r) Lâtife Uşaklıgil (g. 1923; sk. 1925)
Børn Se afsnittet Børn
Uddannelses­sted Manastir Militærskole
Ottoman Military College
Tyrkisk Militærakademi
Religion Se Religiøse overbevisninger af Atatürk (på engelsk)
Underskrift Signature of Mustafa Kemal Atatürk.svg
Militærtid
Troskab  Osmanniske Rige (1893–1919)
 Tyrkiet (1921–1927)
Værn Osmanniske Riges hærflag Osmanniske Riges hær
Tyrkiets hær
Rang Mareşal
Chef for 19. division
16. korps
2. armé
7. armé
Yildirim-hærgruppe
Army of the Grand National Assembly
Slag/krige
Udmærkelser 24 medaljer
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Mustafa Kemal Atatürk - indtil 1934: Gazi Mustafa Kemal Pasha - (født 1881 i Thessaloniki, Osmannerriget, død 10. november 1938 i Istanbul, Tyrkiet) var tyrkisk officer, revolutionær, politiker og er grundlæggeren af det moderne Tyrkiet. Atatürk proklamerede Tyrkiet som en republik d. 29 oktober 1923 og blev valgt som landets første præsident.

Atatürk var militærofficer under første verdenskrig og fik heltestatus i forbindelse med slaget ved Gallipoli i 1915. I tiden op til Osmannerrigets endelige fald i 1922, ledte han den Tyrkiske Nationalbevægelse under den tyrkiske uafhængighedskrig. Efter at have etableret en provisorisk regering i Ankara (Kuva-yi Milliye) lykkedes det, at overvinde de udsendte allierede styrker (se Ententemagterne). Det resulterede i afslutningen på den tyrkiske uafhængighedskrig. Herefter påbegyndte Atatürk straks et politisk-, socialt, økonomisk- og kulturelt reformeringsprogram i bestræbelserne på at transformere samt reformere det Osmanniske Rige til en sekulær nation med selvstændighed. Under Atatürks ledelse opførtes tusinder af skoler, hvor skolegangen i Tyrkiet blev obligatorisk samt gratis for alle - der var ikke længere et skel mellem rig og fattig/- pige eller dreng. Derudover, fik kvinder overdraget lige civile- og politiske rettigheder - de fik stemmeret d. 5 december 1934. Atatürk har altid haft et ønske for at kvinder og piger var veluddannede på hvert et område. Det arabiske alfabet blev erstattet af det latinske alfabet, den gregorianske kalender indførtes sammen med metersystemet[1], borgere blev påbudt et arveligt efternavn. Skatterne for landbefolkningen blev reduceret. Atatürks regering gennemførte en omfattende tyrkificeringspolitik[2].

Principperne, som danner grundlag for Atatürks reformer (som det moderne Tyrkiet etableredes efter) hedder Kemalisme, og er en ideologi som socialister den dag stadig er stærkt bundet til.

I indtræder loven for arveligt efternavn i 1934 hvor Mustafa Kemal blev hædret med navnet Atatürk: "Tyrkernes fader". Det iøjnefaldende ved dette er, at efter Atatürks adskillige sejrer under den tyrkiske uafhængighedskrig mod Ententemagterne, havde alle en mening og forslag til hvad Gazi Mustafa Kemal´s efternavn skulle være. Men der var ingen tvivl om, at det tyrkiske folk allerede havde forudbestemt deres leders efternavn, nemlig "Atatürk".[kilde mangler].

Barndom og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Mustafa blev født i 1881 i Thessaloniki, tyrkisk: Selanik, i det Osmanniske Rige i bygningen Kocakasim, som nu er et museum. Hans fader, Ali Riza, (1839-1888) var fra Bitola (tidligere: Manastir, Makedonien).

Han hørte til dem, der ønskede at se det gamle og konservative rige blive reformeret. I 1871 giftede han sig med Zübeyde (1857-14. januar 1923). Hun var født i Langada ved Thessaloniki, og hendes familie kom fra Konya i Tyrkiet. De fik 8 børn: Fatma (1872-1875), Ahmet (1874-1883), Ömer (1875-1883) Mustafa (1881-1938), Makbule (1885-1945), (Naciye) 1889-1901 samt 2 mere, ud af de 8 børn overlevede Mustafa og hans lille søster Makbule, da alle andre døde af børnesygdomme (se nedenfor).

Det, der dannede Mustafa personlighed, var en blanding af forældrenes karaktertræk. Hans virkelighedssans, perfektionisme, nøgternhed og fremadstræben fik han fra sin far, mens han havde arvet evnen til hengivelse og uegennytte fra sin moder. Familien havde formentlig nomadisk baggrund,[3] hvilket også resulterer Mustafa Kemals lyse hud, hår og lyseblå øjne.

I de år var difteritis skyld i at tre af Atatürks søskende døde: Fatma blev fire, Ahmet ni og Ömer otte år. Atatürks yngste søster, Naciye, døde som 12 årig af tuberkulose. Hans søster Makbule (født 1887 - 1956 i Ankara) blev i 1930 medlem af partiet "Det frie demokrati". Hun giftede sig i 1935 med Mecdi Boysan, som var parlamentsmedlem.

Han mistede sin far i 1888 i alder af 6, men fulgte sin fars testamente, hvilket var at han skulle have en grundig og moderne uddannelse, blive optaget på militær kollegie og udstede som officer - selvom dette stred imod Zübeyde ønske om, at han blev imam, holdt hun fast ved Ali Rizas ønske og Mustafas fremtid var nu planlagt.

På militærskolen i Thessaloniki, udmærkede han sig specielt i matematik og da Mustafa var en intelligent, lærenem, flittig og pligtopfyldende elev fik han tilnavnet "Kemal" som betyder perfektionisme/fuldkommenhed på tyrkisk af hans matematiklærer Mustafa. Det navn kom til at følge ham hele livet. I 1905 blev han student fra Akademiet for Krigskunst i Konstantinopel med løjtnantsrang. I denne periode læste Mustafa Kemal sammen med en del andre officerer ivrigt modernistisk litteratur om nationalisme, løsrivelse fra Islams formynderskab og fra arabisk og persisk klassicisme. Det var litteratur, der var strengt forbudt.

Hans moder, Zübeyde, giftede sig i mellemtiden med Ragip, som var grænseofficer.

Militærofficer, præsidentperiode og modernisering af Tyrkiet[redigér | redigér wikikode]

I 1905-1907 lå han ved osmannisk militær i Syrien. I november 1906 oprettede Mustafa Kemal og tre andre militære gruppen "Moderland og frihed". I 1907 blev Mustafa Kemal forfremmet til kaptajn. I 1908 var han et af de første medlemmer i CUP (The Committee of Union and Progress). I 1912 blev han kommandant i Derne i Libyen.

Under 1. verdenskrig udmærkede han sig ved Gallipoli og efter den store sejre som intet andet folkefærd end tyrkerne i verden har kunne opnå at nedskrive som en stolthed i historiebøgerne, blev det et vendepunkt i Mustafa Kemals liv og karriere. Senere blev han overinspektør i hæren. I 1919 indledte han sammen med en gruppe kammerater den revolution, der førte til Osmannerrigets opløsning og dannelsen af den tyrkiske nationalstat.

Tyrkiet gik ud af 1. verdenskrig som taber, og ved fredskonferencen i Sevres i 1920 blev det besluttet at dele Lilleasien i flere dele. Det modsatte Mustafa Kemal sig og satte militæret ind på at sikre kontrollen med hele Lilleasien. Ved fredskonference i Lausanne i 1922 blev Tyrkiet anerkendt med de nuværende grænser. Så iværksattes storstilede befolkningsudvekslinger: den talrige græske befolkning på Lilleasiens vestkyst blev deporteret til Grækenland, mens tyrkere i Grækenland blev sendt den modsatte vej. Armenerne sendtes til Syrien, men desværre kostede disse deportationerne mange liv.

Med etableringen af den Tyrkiske Republik begyndte en modernisering af landet. Målet var en sekulariseret vestlig nationalstat, hvor religion var en privatsag. Regeringen analyserede institutioner og forfatninger i de vestlige lande som Frankrig, Italien og Schweitz og brugte dem med større eller mindre tilpasninger.

Eksempler på moderniseringer:

Atatürk etablerede en politik med statssekularisme med en forfatning, der adskilte regeringen fra religion.

Sprog: Den sværeste forandring i ethvert samfund er sandsynligvis en sprogreform. Han ønskede, at flertallet af Tyrkiet taler tyrkisk, og ikke arabisk.

Alfabet: Det arabiske skript, som var blevet brugt af tyrkerne i flere tusinde år, blev erstattet af det latinske alfabet. Atatürk deltog i skolen for at lære eleverne det latinske alfabet og kørte med toget rundt i landet for lære bønderne latin alfabetet.

Tøj: Atatürk forbudte det tyrkiske folk, at bære traditionelle, muslimsk og ottomanske / tyrkiske tøj. Atatürk sagde en gang: "The Turkish people must prove that they are civilized by the way they appear." - Dette betød, at pålædning skulle fremadrettet består af støvler, kjoler, sko, bukser, trøjer og slips, jakke, vest og hatten for mænd og kvinder. Men de tyrkere, der fortsatte med at bære traditionelt tøj, blev anholdt og fængslet. Derudover, blev det muslimske tørklæde og den islamiske fez blev forbudt, og hatten "Foter" blev indført.

Uddannelse: Atatürk var klar over, at uddannelse var nøglen til et moderne civiliseret land. Han åbnede nye universiteter, hvor mænd og kvinder kunne studere sammen. Nogle gange trådte Atatürk ind på klasseværelser på universiteter for at tjekke op på effektiviteten af uddannelserne.

På et tidspunkt trådte Atatürk ind i et klasselokale hvor en kvindelig lærer underviste - læreren ønskede at Atatürk satte på hendes plads ved katetet, men set i Atatürk betragtning kommer en lærer altid før en præsident - Her er der ingen tvivl om Atatürk fuldkommenhed og storhed.

Kvinder: D. 5. december i 1934 skete der en såkaldt Anerkendelse af lige rettigheder for mænd og kvinder.

Kvinder i Tyrkiet behøvede ikke at kæmpe for deres rettigheder, de blev givet. (For eksempel den aktive og passive stemmeret ved nationale og lokale valg).

Mustafa Kemal kunne gennemføre meget vidtgående reformer på grund af den popularitet, han havde fået med sine militære succeser, og fordi han ledede landet autoritært.

Fra 12. august 1930 til 17. december 1930 var han formand for partiet "Free Republican Party", hvor hans søster Makbule også var medlem. Det blev i 1930 nedlagt af ministeren Ismet Inönü, men blev genoprettet som "The republican party".

Død

Atatürk døde i 1938 og blev begravet i et enormt mausolæum i Ankara, som hedder "Anitkabir".

Privat[redigér | redigér wikikode]

Mustafa Kemal Atatürk elskede at læse, høre musik, danse, se på fly, svømme, se på kultur, lytte til gamle Rumelia-sange samt spille backgammon og billard.

Han var meget glad for sin hest "Sakarya" og hunden "Fox". Mustafa Kemal Atatürk havde en meget stor bogsamling, som han tit diskuterede med andre statsmænd ved deres besøg. Mustafa Kemal elskede naturen og tog tit ud på Atatürk-skovgården. Han talte flydende fransk og lidt tysk.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Mustafa Kemal Atatürk levede sammen med Fikriye, men de var ulykkelige sammen og gik fra hinanden. Fikriye flyttede til Tyskland. Den 29. januar 1923 giftede Atatürk sig med Latife, som var datter af en af Izmirs rigeste mænd. I 1924 var de på grænsen af skilsmisse, men de kom til enighed og fortsatte ægteskabet til 5. august 1925.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Ataturks ægteskaber var uden børn, men han adopterede otte:

  • Ayşe Afet İnan (født 1908, Selanik – død 8. juni 1985). Tyrkisk historie- og sociologiprofessor. Atatürk mødte Afet i Izmir i 1925, da hun var 17 år. Hun boede med sin familie, og Atatürk blev betaget af hende og hendes ønske om at studere. Han talte derfor med hendes familie og sendte hende til St. Lorenzen i Schweiz for at lære fransk. Hun blev i 1929 uddannet som historielærer.
  • Sabiha Gökçen (født 22. Marts 1913, Bursa – 22. Marts 2001 i Ankara). Hun var verdens første kvindelige jagerpilot. Sabiha mistede sine forældre som meget lille og boede sammen med sin storebror. Som 12-årig lykkedes det hende at tale med Atatürk ved hans besøg til Bursa, og hun fortalte ham, at hun ønskede at gå i skole. Atatürk fik tilladelse af broderen til at adoptere hende. Sabihas uddannelse begyndte i Cankaya, fortsatte i Üsküdar, senere i Paris og endte i Rusland, hvor hun blev pilot. I 1934 fik hun efternavnet Gökçen. Lufthavnen i den asiatiske del af Istanbul er opkaldt efter hende.
  • Ülkü Adatepe (født 27. november 1932). Atatürks yngste datter. Ûlkü var seks, da Atatürk døde og kunne på grund af økonomiske vanskeligheder ikke afslutte sin uddannelse. Hun giftede sig med Sabiha Gökcens fætter Fethi Dogancay og fik 2 sønner. Efter 13 års ægteskab blev de skilt, og hendes andet ægteskab var med forretningsmanden Öke Adatepe.
  • Nebile Hanim. I 1927 kom Nebile til Capa skolen i Istanbul og studerede videre i Ankara. Hun blev gift med Wien-ambassadøren Tahsin Bey den 17. januar 1929. Hun døde kort efter sit bryllup.
  • Rukiye Erkin mødte Atatürk ved et af hans besøg i Konya. Hun var forældreløs. Atatürk adopterede hende og gav hende en uddannelse. Hun giftede sig med en kaptajn.
  • Zehra Aylin var fra Amasya og boede på et børnehjem i Kagithane. Atatürk adopterede hende og tog hende med til Ankara til hans andre børn. Hun kom på college i London. I 1939 savnede Zehra sit hjem og blev syg; hun skulle på ferie til Istanbul. Hun sejlede fra London til Frankrig og skulle med tog resten af vejen. Ved stationen i Amiens faldt hun af toget og omkom. Ingen ved, om det var et uheld, planlagt mord eller selvmord.
  • Sığırtmaç Mustafa (født 1921) var en fårehyrde fra Yalova. Atatürk mødte ham under et besøg i Yalova, hvor han og hans mænd var faret vild, og Mustafa dem viste vej. Mustafa Kemal adopterede ham i 1929 og sendte ham på militærskole, hvor han blev løjtnant. Han døde i Yalova i 1987.
  • Abdurrahim Tuncak (født 1908 – død 1999) var fra Van, var forældreløs og otte år gammel, da Atatürk tog ham til sig. I 1929 blev han sendt på skole i Berlin. Abdurrahim blev ingeniør og fik efternavnet Tuncak i 1934.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.