Hamlet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hamlet
Den amerikanske skuespiller Edwin Booth i rollen som Hamlet 1870
Den amerikanske skuespiller Edwin Booth i rollen som Hamlet 1870
Originaltitel The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark
Dansk titel Hamlet, Prins af Danmark
Genre drama/krimi
Oprindelig instrueret af
Manuskript af William Shakespeare
Musik af {{{musik}}}
Premieredato og år 1603
Premiereteater
Land England
Priser
Sprog Engelsk
Blu-ray

The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark (på dansk Hamlet, Prins af Danmark) er et skuespil skrevet af William Shakespeare og udgivet første gang i 1603. Det er et af de mest opførte og det mest citerede: "At være eller ikke at være: det er spørgsmålet" (Engelsk: "To be, or not to be: that is the question").

Handlingen[redigér | redigér wikikode]

Prins Hamlet møder et spøgelse, som udgiver sig for at være hans far (kongen). Det fortæller, at han er myrdet, og han afkræver prinsen et løfte om hævn.

Den skyldige er den døde konges broder, prins Hamlets onkel Claudius, der nu deler tronen med den gamle konges dronning, Hamlets mor Gertrud.

Dilemmaerne er endeløse: Hamlet skal finde ud af, om han overhovedet tror på historien; han får den fortalt af et genfærd, der giver sig ud for at være hans fars genfærd.

Oven i det smedes der rænker på alle planer, og hele stykket er en lang eskalation i kompleksitet frem mod slutningen, der stort set lader alle dø, bortset fra Hamlets edsvorne (og ordholdende) ven Horatio og den norske prins Fortinbras, der til sidst overtager tronen og genindfører den kosmiske orden.

Hamlet og Ophelia som den russiske maler Mikhal Vrubel i 1883 opfattede dem

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Selve kernen i historien stammer fra Saxo Grammaticus, som i sit værk, Gesta danorum, fortæller myten om prins Amletus, eller Amleth, og det er så Shakespeare, der har henlagt historien til "Elsinore", dvs. Helsingør. Kronborg kaldes derfor af turister "Hamlet's Castle".

Shakespeare har desuden anvendt navnene Rosencrantz og Guildenstern på de to adelsmænd, der følger prins Hamlet til England. Om Shakespeare har haft konkrete personer i tankerne er uvist, men slægterne Rosenkrantz og Gyldenstierne var de mægtigste og rigeste i Danmark i 14-1500-tallet. Adelen sendte som regel de unge adelsmænd ud på en dannelsesrejse til universiteter og stæder i Europa, og i 1592 besøgte netop sådanne to rejsefæller England, nemlig Frederik Rosenkrantz og hans fætter Knud Gyldenstierne.[1] Et andet kendskab, Shakespeare har haft til de to adelsslægter, kan være gennem astronomen Thomas Digges og hans korrespondance med Tycho Brahe. Shakespeare havde også set portrættet af Brahe under familievåbnene tilhørende Brahes tipoldeforældre Sophie Gyldenstierne og Erik Rosenkrantz. Brahe støttede en geocentrisk model af universet i en udgivelse fra 1588. I den samtidige "Hamlet" tilkalder kong Claudius to hofmænd for at hjælpe ham netop med en geocentrisk model, hvorpå Hamlet kommer med sin version af Digges' uendelige verdensbillede: "Jeg kunne være indespærret i et nøddeskal og regne mig som konge af det uendelige rum." [2]

"Murder most foul!"[redigér | redigér wikikode]

Hamlet-opførelser kan koste liv. Mest dramatik knyttes til opførelsen i New York 7.maj 1849, hvor den britiske tragedieskuespiller William Macready spillede hovedrollen, og fik rådne æg, gamle sko og stole smidt op på scenen. Det skyldtes, at den amerikanske skuespiller Edwin Forrest var taget af plakaten, fordi han under gæsteoptræden ved engelske teatre skarpt havde kritiseret Macreadys tolkning af Hamlet. Da Macready optrådte i New York, fik han tak for sidst. Ca 15.000 oprørte amerikanere stimlede sammen ved Astor Place Opera House, og efterhånden turde byens borgermester ikke andet end at hidkalde militærpolitiet og bede dem åbne ild mod mængden. Den aften døde mellem tyve og tredive[3].

Betydende danske oversættelser[redigér | redigér wikikode]

Udvalgte filmatiseringer[redigér | redigér wikikode]

Relaterede film[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Hans Bjørn: "Holger Rosenkrantz", fra "Rosenholm" (s. 75), Randers Amts Historiske Samfund 1991, ISBN 87-87416-34-4.
  2. John D. Barrow: "The infinite book", forlaget Pantheon books, New York 2005.
  3. Jed Rubenfeld: "The interpretation of murder", forlaget Henry Holt and company, 2006.
  4. Nicolas Barbano: Er du gal, hvor er Hamlet blevet fræk (PS Pige-Special nr. 11, 1995)

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: