Hamlet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hamlet

Den amerikanske skuespiller Edwin Booth i rollen som Hamlet 1870

Originaltitel The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark
Dansk titel Hamlet, Prins af Danmark
Genre drama/krimi
Manuskript af William Shakespeare
Originalsprog Engelsk
Urpremiere
Premieredato 1603
Premierested England
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hamlet (flertydig).

The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark (dansk: Hamlet, Prins af Danmark) er et skuespil skrevet af William Shakespeare og udgivet i 1603. Det er et af de mest opførte og det mest citerede: "At være eller ikke at være: det er spørgsmålet" (Engelsk: "To be, or not to be: that is the question").

Handlingen[redigér | redigér wikikode]

Prins Hamlet møder sin fars genfærd. Den døde konge fortæller, at han er myrdet og afkræver prinsen et løfte om hævn.

Morderen er Hamlets farbror Claudius, der har giftet sig med Hamlets mor, Gertrud, og deler magten med hende.

Stykket er en lang optrapning af intriger, der medfører alles død, bortset fra Hamlets ven Horatio og den norske prins Fortinbras, der overtager tronen og genindfører den kosmiske verdensorden.

Hamlet og Ophelia som den russiske maler Mikhal Vrubel i 1883 opfattede dem

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Kernen i historien er fra Saxo Grammaticus, som i sit værk Gesta danorum fortæller myten om prins Amletus, eller Amleth. Shakespeare har henlagt historien til "Elsinore", dvs. Helsingør. Kronborg kaldes "Hamlet's Castle".

Shakespeare brugte navnene Rosencrantz og Guildenstern på de to adelsmænd, der følger prins Hamlet til England. Slægterne Rosenkrantz og Gyldenstierne var de mægtigste og rigeste i Danmark i 14-1500-tallet. Unge adelsmænd drog på dannelsesrejse til hoffer, universiteter og stæder i Europa, og i 1592 besøgte to rejsefæller England Frederik Rosenkrantz og hans fætter Knud Gyldenstierne.[1] Shakespeare har måske haft kendskab til de to adelsslægter gennem astronomen Thomas Digges og hans korrespondance med Tycho Brahe. Shakespeare havde måske set portrættet af Brahe med hans tipoldeforældre Sophie Gyldenstierne og Erik Rosenkrantz. Brahe støttede en geocentrisk model af universet i en bog fra 1588. I "Hamlet" tilkalder kong Claudius to hofmænd for at hjælpe ham med en geocentrisk model. Den kommer Hamlet ind på med sin version af Digges' uendelige verdensbillede: "Jeg kunne være indespærret i et nøddeskal og regne mig som konge af det uendelige rum." [2]

"Murder most foul!"[redigér | redigér wikikode]

Hamlet-opførelser kan koste liv. Mest dramatisk er opførelsen i New York 7.maj 1849, hvor den britiske tragedieskuespiller William Macready spillede hovedrollen og fik rådne æg, gamle sko og stole smidt op på scenen. Det skyldtes, at den amerikanske skuespiller Edwin Forrest var taget af plakaten, fordi han under gæsteoptræden ved engelske teatre skarpt havde kritiseret Macreadys tolkning af Hamlet. Da Macready optrådte i New York, fik han tak for sidst. Ca. 15.000 oprørte amerikanere stimlede sammen ved Astor Place Opera House, og borgermesteren måtte tilkalde militærpolitiet og lade det åbne ild mod mængden. Den aften døde mellem tyve og tredive[3].

Betydende danske oversættelser[redigér | redigér wikikode]

Udvalgte filmatiseringer[redigér | redigér wikikode]

Relaterede film[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hans Bjørn: "Holger Rosenkrantz" fra "Rosenholm" (s. 75), Randers Amts Historiske Samfund 1991, ISBN 87-87416-34-4.
  2. ^ John D. Barrow: "The infinite book", forlaget Pantheon books, New York 2005.
  3. ^ Jed Rubenfeld: "The interpretation of murder", forlaget Henry Holt and company, 2006.
  4. ^ Nicolas Barbano: Er du gal, hvor er Hamlet blevet fræk (PS Pige-Special nr. 11, 1995)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]