Rytterfægtningen ved Aarhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rytterfægtningen ved Aarhus
Del af Treårskrigen 1848-1851
Rytterkampen ved Aarhus af Jørgen Sonne
Rytterkampen ved Aarhus af Jørgen Sonne
Dato 31. maj 1849
Sted Vejlby, to kilometer nord for Aarhus
Resultat Danmark Dansk sejr
Parter
Preussen Preussen Danmark Danmark
Ledere
Felix Salm-SalmWhite flag icon.svg Gotthold Müller
Tab
25 døde og sårede

25 tilfangetagne

7 døde og sårede

4 tilfangetagne

Mindesten for rytterfægtningen
Jørgen Valentin Sonne, Rytterkampen ved Aarhus den 31. maj 1849, 1853, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Rytterfægtningen ved Aarhus fandt sted 31. maj 1849 som et led i Treårskrigen. Kampen stod nord for Aarhus, hvor Stjernepladsen er i dag. Fægtningen stod mellem de danske dragoner og preussiske husarer og endte med dansk sejr. Kampen varede kun omkring 10-15 minutter, men havde indflydelse på krigens videre gang.

Fægtningen[redigér | rediger kildetekst]

Den 31. maj 1849 rykkede fjenden igen ind i Århus, som danskerne havde forladt, for ikke at skade byen ved kamphandlinger. Fjenden fortsatte umiddelbart efter mod nord med to husareskadroner fra 2. Westfählisches Husarregiment Nr. 11 og 60 jægere fra et Jægerkompagni, alle ledet af fyrsten af Salm Salm. Her kom de i kamp med de danske enheder anført af Gotthold Müller.

De danske Dragoner havde slebne sabler og huggede efter fjendens hoved som befalet af ritmester S. C. Barth.[1] Fjendens colpachs og beklædning ydede ikke megen beskyttelse, hvorimod dragonernes hjelme og tykke jakker gav god beskyttelse. De tyske husarers sabler var ikke slebne og kunne derfor ikke gøre megen skade. Det rystede de tyske husarer. De havde forventet en ”gentlemankrig”.[2]

Tabene var på dansk side to døde, fem sårede og fire tilfangetagne; på tysk side to døde, 23 sårede, hvoraf en stor del døde i løbet af første døgn - hvad ikke mindst de mange hovedhug bidrog til - og 25 tilfangetagne, heriblandt den preussiske fører fysten af Salm-Salm. I krigens store sammenhæng var der kun tale om et lille slag. Alligevel krediteres det for at have stoppet tyskernes fremrykning i Jylland, og dét var afgørende, fordi det i juni muliggjorde udskibningen af størstedelen af de danske tropper fra Helgenæs til Fyn.[1]

I 1899 blev der rejst en mindesten for kampen. Oprindelig stod den, hvor kampen havde fundet sted, men i dag står den på hjørnet Trøjborgvej/ Nørrebrogade foran Århus Kommunehospital. Våbenbrødreforeningen nedlægger hvert år en krans på dagen for slaget.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849
  2. ^ Webside ikke længere tilgængelig, Søg i webarkiv:[1] Skabelon:Dødt link/www.minbyholstebro.dkRytterfægtningen ved Aarhus


DanskSpire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie


Koordinater: 56°10′27.52″N 10°12′8.84″Ø / 56.1743111°N 10.2024556°Ø / 56.1743111; 10.2024556