Rytterfægtningen ved Aarhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rytterfægtningen ved Aarhus
Del af Treårskrigen 1848-1851
Dato 31. maj 1849
Sted Vejby, to kilometer nord for Aarhus
Resultat Danmark Dansk sejr
Parter
Preussen Preussen Danmark Danmark
Ledere
Felix Salm-SalmWhite flag icon.svg Gotthold Müller
Tab
25 døde og sårede

25 tilfangetagne

7 døde og sårede

4 tilfangetagne

Mindesten for rytterfægtningen
Jørgen Valentin Sonne, Rytterkampen ved Aarhus den 31. maj 1849, 1853, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Rytterfægtningen ved Aarhus fandt sted 31. maj 1849 som et led i Treårskrigen. Kampen fandt sted nord for Aarhus, hvor Stjernepladsen i dag findes. Fægtningen stod mellem de danske dragoner, anført af Gotthold Müller, og preussiske husarer, og endte med dansk sejr. Kampen varede kun omkring 10-15 minutter, men havde alligevel indflydelse på krigens videre gang.

Fægtningen[redigér | redigér wikikode]

Den 31. maj 1849 rykkede fjenden igen ind i Århus, som danskerne forinden havde forladt, for ikke at skade byen ved kamphandlinger. Fjenden fortsatte umiddelbart efter mod nord med 2 husareskadroner fra 2. Westfählisches Husarregiment Nr. 11, samt 60 jægere fra et Jægerkompagni, alle ledet af prinsen af Salm Salm. Her kommer de i kamp med de danske enheder anført af Gotthold Müller.

De danske Dragoner havde slebne sabler og huggede efter fjendens hoved. Dette var de blevet befalet til af ritmester. S. C. Barth.[1] Fjendens colpachs og beklædning ydede ikke megen beskyttelse, hvorimod dragonernes hjelme og tykke jakker gav en god beskyttelse. De tyske husarers sabler var ikke slebne og kunne derfor ikke gøre megen skade. Dette rystede, ifølge kilder, de tyske husarer. De havde forventet en ”gentlemankrig”.[2]

Tabene var på dansk side 2 døde, 5 sårede og fire tilfangetagne; på tysk side 2 døde, 23 sårede, hvoraf en stor del døde i løbet af første døgn - hvad ikke mindst de mange hovedhug bidrog til - og 25 tilfangetagne, heriblandt den preussiske fører Prinsen af Salm-Salm. I krigens store sammenhæng var der kun tale om et lille slag. Alligevel krediteres det for at have stoppet tyskernes fremrykning i Jylland, og dét var afgørende fordi det senere i juni muliggjorde udskibningen af størstedelen af de danske tropper fra Helgenæs til Fyn.[1]

I 1899 blev der rejst en mindesten for kampen. Oprindelig blev den placeret, hvor kampen havde fundet sted, men i dag er den placeret på hjørnet mellem Trøjborgvej og Nørrebrogade, foran Århus Kommunehospital. Våbenbrødreforeningen nedlægger hvert år på dagen for slaget en krans på stedet.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b https://aarhuswiki.dk/wiki/Rytterf%C3%A6gtningen_ved_Aarhus_31._maj_1849
  2. ^ https://www.minbyholstebro.dk/jydske-dragonregiment-rytterfaegtningen-ved-aarhus/
DanskStub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie


Koordinater: 56°10′27.52″N 10°12′8.84″Ø / 56.1743111°N 10.2024556°Ø / 56.1743111; 10.2024556