Sønderborg Kaserne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sønderborg Kaserne

Sønderborg Kaserne var en kaserne i SønderborgAls som til 2014 husede Hærens Sergentskole. Kasernen var flere gange lukningstruet og i forbindelse med Forsvarsforliget 2013-2017 blev det besluttet at flytte Hærens Sergentskole til Varde Kaserne og efterfølgende nedlægge og afhænde Sønderborg kaserne.[1]

Sønderborg Kaserne lukkede permanent den 4. april 2014. Den 3. september samme år besluttede byrådet i Sønderborg at overtage kasernen med henblik på anvendelse som midlertidigt asylcenter[2].

Kasernens historie[redigér | redigér wikikode]

Tysk marinestation 1907-1920[redigér | redigér wikikode]

I 1905 besluttede den kejserlige tyske marine at flytte sin østersøflåde fra Kiel til nye marinestationer i henholdsvis Sønderborg og Flensborg. Samme år begyndte opførelsen af to ud af tre planlagte bygninger i Sønderborg og marinestationen blev indviet 6. april 1907. Udover marinestationen indviedes også en skibsartilleriskole. De var tegnet af arkitekterne Adalbert Kelm og Eugen Fink. I 1908-09 fulgte et marinesygehus, som i dag er en del af Sønderborg Sygehus.

Fra 1907 til 1914 lå de to store krydsere; SMS Prinz Heinrich (1902-1916) på 9.806 tons og SMS Prinz Adalbert (bygget i 1904) på 9.875 tons (som blev sænket i 1915 i Østersøen), SMS Udine (bygget i 1904) på 3.112 tons af Gazelle-klassen, som også blev sænket i 1915 i Østersøen samt SMS Schwaben (1904-1921) på 12.798 tons af Wittelsbach-klassen.

I 1908 kom der yderligere skibe til Marinestationen i Sønderborg – to lette krydsere SMS Stuttgart (1908-1920) på 4.000 tons og SMS Danzig (1905-1919) på 3.783 tons fra Bremen samt slagskibet SMS Wettin (1902-1920) på 12.803 tons. I 1910 kom den nye lette Krydser SMS Augsburg (1910-1919) på 4.880 tons. Desuden var der også en del hjælpeskibe ved Marinestationen.

Ved udbruddet af 1. verdenskrig den 28. juli 1914 blev den kejserlige flåde mobiliseret og den 31. juli afgik flådens skibe fra Sønderborg. På dette tidspunkt ophørte skolen samtidig med at fungere som skibsartilleriskole.

I november 1918 udbrød der revolution i Tyskland og den 6. november tog marinesoldaten Bruno Topff (1886-1920) sammen med et soldaterråd kommandoen over Als og marinestationen, sandsynligvis for at undgå kaos. Efter tre hektiske dage blev marinestationen og Als igen en del af Tyskland og samme dag trådte Bruno Topff tilbage med henvisning til sit helbred. Historien om at Bruno Topff udråbte Als til republik er formodentlig en myte.

Dansk hærkaserne 1920-2014[redigér | redigér wikikode]

I løbet af 1920 blev den nordlige del af marinestationen, sidst kaldet Skolekasernen, gennemgribende istandsat og indrettet til skole og behandlingssted for sønderjyske krigsinvalider. Bygningen blev indrettet med operationsstue, røntgenlokaler, sygestuer, laboratorium, proteseværksted og genoptræningsværksteder. Krigsinvalideskolen lukkede i maj 1925. Den 1. oktober 1926 flyttede Fodfolkets Sergentskole ind på kasernen. I 1932 skifter skolen navn til Fodfolkets Sergent- og Oversergentskole.

Den 9. april 1940 var der garnisoneret omkring 400 mand på kasernen. I kasernens flagtårn blev der opstillet et luftværnsrekylgevær, som åbnede ild mod tre tyske fly, der fløj lavt hen over kasernen. I november 1942 forlod den danske hær Sønderborg Kaserne efter ordre fra den tyske værnemagt. Kasernen og sergentskolens funktioner flyttede midlertidig til Næstved. Den 15. november 1942 overtog den tyske værnemagt officielt kasernen, som overvejende blev benyttet af Kriegsmarinen som sømineskole og til øvelser i afskydning af torpedoer. Den 9. maj 1945 rykkede 20 frihedskæmpere ind på kasernen og afvæbnede de resterende tyske styrker. Den 22. maj etablerede frihedskæmperne en syv mand stor vagtstyrke på kasernen og den 22. juli blev denne afløst af danske styrker, hvorefter splitflaget atter kunne hejses over kasernen.

I 1947 ankom kisterne med de jordiske rester af omkomne danskere fra de tyske koncentrationslejre til kasernen. Fra Sønderborg førtes kisterne videre til de respektive kirkegårde.

I 1961 genoptog man uddannelsen af sergenter på Sønderborg Kaserne, og samtidig ændredes navnet til "Infanteriets Befalingsmandsskole – Sønderborg". I 1966 ændredes navnet til Infanteriets Befalingsmandsskole, i 1970 skiftedes atter navn, denne gang til Sergentskolen i Sønderborg og 1997 fik den sit nuværende navn. I 1998 fik kasernen udvidet sin indkvarteringskapacitet med yderligere en bygning i forlængelse af den nordligst liggende bygning.

Efter hærens rømning[redigér | redigér wikikode]

Efter rømningen var der i en periode usikkerhed om fremtiden for kasernens og dens tidligere fastansatte[3]. Økonomiudvalget i Sønderborg Kommune nedsatte i maj 2013 en kasernestyregruppe, som skal forsøge at finde ud af, hvad der skal med kasernebygningerne.[4] Den 25. oktober 2013 offentliggjorde fire lokalpolitikere fra Sønderborg og Aabenraa et forslag om at oprette en politiskole på kasernen.[5]

Sønderborg Kommune ender med den 3. september 2014 at købe kasernen med henblik på anvendelse til midlertidig asylcenter.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning og kilde[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°54′58.02″N 9°46′59.73″Ø / 54.9161167°N 9.7832583°Ø / 54.9161167; 9.7832583