Sabeloryx

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sabeloryx
Sabeloryx i Taronga Zoo, Sydney
Sabeloryx i Taronga Zoo, Sydney
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 EW da.svg
Uddøde i vild tilstand (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Artiodactyla
(Parrettåede hovdyr)
Familie Bovidae
(Skedehornede)
Underfamilie Hippotraginae
Slægt Oryx
Art O. dammah
Videnskabeligt artsnavn
Oryx dammah
Cretzschmar 1827
Hjælp til læsning af taksobokse

Sabeloryxen eller oryxantilopen (Oryx dammah) er et dyr i underfamilien hesteantiloper af skedehornede pattedyr. Den er tidligere blevet kaldt sabelantilope ligesom den sorte hesteantilope.[2] Sabeloryxen er nu uddød i vild tilstand efter tidligere at have levet naturligt over hele Nordafrika. Den sidste vilde sabeloryx blev set i år 2000. Den spiralhornede antilope har en skulderhøjde på lidt over 1 meter. Hannerne vejer 140-210 kg, mens hunnerne vejer 90-140 kg. Pelsen er hvid med et rødbrunt brystparti og sorte markeringer på forhovedet og ned langs snudepartiet. Kalvene fødes med en gullig pels, og de tydelige kontrastmærker mangler i begyndelsen. Pelsfarven ændrer sig til den voksnes farve i 3-12 måneders alderen.

Sabeloryxerne holder sammen i flokke på op til 70 dyr af begge køn, normalt under ledelse af hannerne. Mens de stadig fandtes i vild tilstand, levede de i egentlige ørkener og ørkenlignende landskaber, og de er tilpasset livet i ekstrem varme på den måde, at de har et effektivt kølesystem samt begrænset behov for vand. De lever af blade, græs, sukkulenter og forskellige andre plantedele, som de i vild form indtog om natten og tidligt på morgenen. Fødselsperioden ligger primært mellem marts og oktober, hvor der efter en drægtighedsperiode på 8-9 måneder fødes én kalv.

Efter at have været talrigt forekommende i Nordafrika begyndte antallet af sabeloryxer at falde som følge af først klimaforandringer, senere intensiv jagt på grund af hornene og skindet. I nutiden opdrættes de i særlige reservater i Tunesien, Marokko og Senegal.[3] I det gamle Egypten blev sabeloryxen holdt som husdyr, hvor den menes at være blevet anvendt til føde og som offergaver til guderne. Også velhavende borgere i Romerriget holdt den som husdyr. I middelalderen tog anvendelsen af dyrets skind for alvor fat, og dette blev en værdifuld vare. Der er teorier om, at myterne om enhjørningen i virkeligheden drejer sig om sabeloryxer, som havde brækket et horn.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Oryx dammah". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-21. 
  2. ^ Hvass, Hans (1971). Alverdens pattedyr. Politiken. s. 73. ISBN 87-567-0378-5. 
  3. ^ "Aalborg Zoo sender sabeloryx antiloper til genudsætning i Afrika". Aalborg Zoo. 2014-09-23. Arkiveret fra originalen 2015-05-22. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]