Sandra Bullock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sandra Bullock
Sandra Bullock, 2013
Personlig information
Fulde navn Sandra Annette Bullock
Født 26. juli 1964 (59 år)
Arlington, Virginia,USA
Ægtefælle Jesse G. James (2005-2010)
Aktive år 1985 – nu

Sandra Annette Bullock (født 26. juli 1964 i Washington D.C.) er en amerikansk skuespillerinde.

Sandra Bullock er datter af den tyskfødte operasangerinde Helga Meyer (†2000) og den amerikanske stemmetræner John Bullock. Som barn begyndte hun at synge i Tyskland, hvor hun boede i de første 12 år og havde, sammen med sin lillesøster Gesine, korroller i moderens operaer.

I 1976 flyttede Bullock-familien til USA, hvor Sandra studerede drama ved East Carolina University. Hun sprang fra, for at arbejde som skuespiller i New York, men havde problemer med at etablere sig i faget. Hun flyttede til Hollywood og fik en række mindre roller i betydningsløse film. I 1990 fik hun hovedrollen i tv-udgaven af Working Girl, der ikke kunne leve op til spillefilmen.

Hendes første vigtige filmrolle var i Demolition Man i 1993, hvor hun trådte i stedet for Lori Petty. I 1994 fik hun sit gennembrud i Speed, som buspassageren, der må overtage rattet og styre bussen gennem tæt trafik i højeste hastighed. I 1995 overtog hun hovedrollen i Mens du sov fra Demi Moore, der stillede større lønkrav. Hendes karriere overlevede et par svage år efter floppet Speed 2 (1997), og hun har fejret store triumfer med film som Miss Congeniality (2000), Crash (2004), The Blind Side (2009) og The Proposal (2009).

Sandra Bullock har sit eget filmselskab; Fortis Films, der har mindre produktioner på programmet.

I 2005 fik hun en stjerne på Hollywoods Walk of Fame. Den 16. juli 2005 giftede hun sig, til manges forundring, med rockertypen Jesse G. James fra Discoverys Monster Garage.

Ved Oscaruddelingen 2010 modtog hun en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (Academy Award for Best Performance by an Actress in a Leading Role), for sin præstation i The Blind Side (2009). Denne film fik hun også en Golden Globe for i januar 2010. Samme år fik hun en Golden Raspberry Award for værste skuespil i All about Steve (2009).

Filmografi

Sandra Bullock's stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Sandra Bullock i Cannes
Sandra Bullock i London, 2006
Sandra Bullock under en optagelse til The Tonight Show
År (USA) Dansk Titel Engelsk Titel Sandras rolle
Ultimo 2013 Gravity[1] Gravity dr. Ryan Stone
2013 The Heat[2] The Heat[3] Sarah Ashburn
2012 Ekstremt højt og utrolig tæt på[4] Extremely Loud and Incredibly Close Linda Schell
2009 The Blind Side The Blind Side Leigh Anne Tuohy
2009 All About Steve[5] All About Steve Mary Horowitz
2008 The Proposal[6] The Proposal Margaret Tate
2007 Forvarsel Premonition Linda Quinn Hanson
2006 Berygtet Infamous Nelle Harper Lee
2006 The Lake House The Lake House Kate Forster
2005 Agent Catwalk 2 Miss Congeniality 2: Armed and Fabulous Gracie Hart
2005 Loverboy Loverboy Mrs.Harker
2004 Crash Crash Jean Cabot
2002 Ya-Ya Søstrenes
Guddommelige Hemmelighed
The Devine Secrets of the Ya-Ya Sisterhood Sidda Lee Walker
2002 To ugers opsigelse Two weeks notice Lucy Kelson
2002 Iskoldt Mord Murder by Numbers Cassie Mayweather/
Jessica Marie Hudson
2000 Striglen og Strømeren hos Blockbuster Gun Shy Judy Tipp
2000 Agent Catwalk Miss Congeniality Gracie Hart/
Gracie Lou Freebush
2000 28 Dage 28 Days Gwen Cummings
1999 Forces of Nature Forces of Nature Sarah Louis
1998 Practical Magic Practical Magic Sally Owens
1998 Prinsen af Egypten Prince of Egypt, The Miriams stemme
1998 Hope Floats Hope Floats Birdee Pruitt
1997 Speed 2 Speed 2 - Cruise Control Annie Porter
1996 In Love And War In Love And War Agnes von Kurowsky
1996 A Time to Kill A Time to Kill Ellen Roark
1996 Stolen Hearts dansk dvd-cover Two If By Sea Roz
1995 Nettet The Net Angela Bennett/
Ruth Marx
1995 Mens du sov While You Where Sleeping Lucy Eleanor Moderatz
1994 Why do i gotta kill? Why do i gotta kill? Lori
1994 Speed Speed Annie efternavn først i 2'eren
1993 Kald Det Kærlighed The Thing Called Love Linda Lue Linden
1993 Forsvundet Sporløst The Vanishing Diane Shaver
1993 Fire on the Amazon Fire on the Amazon Alyssa Rothman
1993 Brydekamp med Hemingway TV3 Wrestling Ernest Hemingway Elaine
1993 Demolition Man Demolition Man Lenina Huxley
1992 Når Festen er Slut TV3 When the Party's Over Amanda
1992 En Duft af Kærlighed TV3 Love Potion No. 9 Diane Farrow
1990 Lucky/Chances Lucky/Chances (TV) Maria Santangelo
1989 A Fool And His Money dvdtitel Religion Inc. Debby
1989 Mord i Parken Preppie Murder (TV) Stacy
1989 Who shot Patango? Who shot Patango? Devlin Moran
1989 Bionic showdown Bionic showdown Kate Mason
1987 Hangmen Hangmen Lisa Edwards

Litteratur / kilder

Referencer

  1. ^ Teaser-trailer for “Gravity” får spørgsmålene til at vælte frem udgivet d. 10. maj 2013
  2. ^ The Heat kino.dk 22.08.2013
  3. ^ [1] 2012
  4. ^ filmz.dk Hentet d. 5. januar 2012
  5. ^ Filmkalenderen
  6. ^ Filmkalenderen

Eksterne henvisninger

Priser
Foregående:
Kate Winslet
for The Reader
Oscar for bedste kvindelige birolle
2009
for The Blind Side
Efterfølgende:
Natalie Portman
for Black Swan
SkuespillerSpire
Denne skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi