Selektive serotoningenoptagshæmmere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Den kemiske struktur af signalstoffet serotonin.
Den kemiske struktur af escitalopram.

Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) engelsk: Selective serotonin reuptake inhibitor(i folkemunde lykkepiller) er en gruppe antidepressive lægemidler. For voksne over 18 år anvendes de antidepressive lægemidler til behandling af moderate og svære depressioner, angstlidelser og visse personlighedsforstyrrelser.[1] Der er andre retningslinjer for medikamentel behandling af psykiske lidelser, hos børn og unge der er under 18 år.[2]

Det er meget vanskeligere at overdosere SSRI-præparaterne end for tidligere generations antidepressiva (MAO-hæmmere og de tricykliske antidepressiva),[3] og der er færre alvorlige bivirkninger.[4]

Markedsføringen af SSRI præparater var med til at gøre dem til noget af af et modefænomen med sloganer som "The World's first Mood Brightener" og "Wash your Blues away". Dette er formentlig grunden til at betegnelser som lykkepiller er blevet knyttet til dem i medier og af lægfolk, selvom betegnelsen på mange måder er misvisende,[5] da medicinen behandler de depressive symptomer, men ikke gør patienterne lykkeligere.

Virkningsmekanisme[redigér | redigér wikikode]

I hjernen sendes beskeder fra en nervecelle til en anden via en kemisk synapse, hvor to nerveceller kun adskilles af en smal synapsespalte. Den præsynaptiske celle som sender informationen frigiver neurotransmittere, bl.a. serotonin ind i synapsespalten. Neurotransmitterne genkendes derefter af receptorer på overfladen af den modtagende postsynaptiske celle, som efter denne påvirkning videresender signalet. Der mistes omkring 10 % af neurotransmitterne i denne proces; de øvrige omkring 90 % frigives fra receptorerne og transporteres ved hjælp af transportproteiner tilbage til den præsynaptiske celle, en proces som kaldes genoptagelse.

SSRI hæmmer genoptagelsen af serotonin. Det bevirker at serotoninen forbliver længere i synapsespalten end det normalt ville og gentagende gange kan påvirke receptorene på modtagercellen. På kort sigt fører dette til en stigning i kommunikationen gennem synapser, hvor serotonin er den primære neurotransmitter. Ved vedvarende påvirkning vil den forøgede brug af de postsynaptiske serotoninreceptorer sende et signal til den præsynaptiske celle om at frigive mindre serotonin. Serotoninniveauet i synapsen vil falde, så stige igen og endelig føre til en nedregulering af de postsynaptiske serotoninreceptorer.[6] Andre indirekte virkninger kan være forøget noradrenalin-frigivelse, forøget neuront niveau af cyklisk AMP (cyklisk adenosinmonofosfat) og forøget niveau af reguleringsfaktorer som BDNF (brain-derived neurotrophic factor) og CREB (cyklisk AMP-respons element bindingsprotein).[7] På grund af manglen på en omfattende bredt accepteret teori om biologien bag affektive lidelser er der ingen bredt accepteret teori om hvordan disse ændringer fører til de humøropløftende og angstdæmpende virkninger af SSRI.

SSRIer bliver beskrevet som 'selektive' fordi de kun påvirker genoptagelsen af serotonin, i modsætning til tidligere antidepressiva, som også påvirkede andre monoamine neurotransmittere. På trods af dette, kan den høje grad af forbindelse der er i det monoamine-netværk, betyde at lægemidler der virker på den ene mekanisme, også kan have en effekt på de andre.[8]

Stoffer i klassen[redigér | redigér wikikode]

Der er seks stoffer i klassen i klinisk brug i Danmark (handelsnavne er anført i parentes):

Andre SSRI'er:

Bivirkninger[redigér | redigér wikikode]

SSRI-præparater har, som alle lægemidler, bivirkninger det er derfor vigtigt at konsultere en læge.

Mange af bivirkningerne optræder sædvanligvis kun i begyndelsen af behandlingen, har varierende hyppighed og er ikke de samme for alle SSRI-præparater, dog er visse typer bivirkninger fælles for SSRI-præparater. [5]

Udover de allerede kendte bivirkninger vedligeholder Lægemiddelstyrelsen en database over formodede bivirkninger ved al medicin, indberettet af sundhedsprofessionelle, brugere og pårørendende,[12] herunder også SSRI. Alle data kan vises interaktivt.[13]

Verdenssundhedsorganisationen WHO samler, i lighed med Lægemiddelstyrelsen, de indberettede bivirkninger fra hele verden i Adverse Drug Reactions Monitoring programmet, data er tilgængelig i VigiBase,[14] herunder også fra SSRI-præparater. Der kan opnås adgang til VigiBase gennem VigiAccess.[15]

Hyppige bivirkninger[redigér | redigér wikikode]

De hyppigste bivirkninger forekommer i mave-tarm-kanalen. Mange patienter oplever kvalme, opkastninger, madlede, evt. mavekneb. Disse bivirkninger er som regel forbigående. I starten af behandlingen opleves også søvnbesvær, nervøsitet og hovedpine.[16]

Der kan også opstå problemer, når præparaterne anvendes sammen med visse lægemidler. Selektive serotoningenoptagshæmmere kan nemlig forringe udskillelsen af disse lægemidler, hvorved de ophobes i kroppen, og det kan være farligt.[5]

Seksuelle forstyrelser[redigér | redigér wikikode]

SSRI kan give seksuelle forstyrrelser.[17][18]

Indskrænket følelsesliv[17][redigér | redigér wikikode]

Ikke almindelige[redigér | redigér wikikode]

Knoglebrud[redigér | redigér wikikode]

Øget risiko for knoglebrud med 1,7 gange [19]

Akatisi[redigér | redigér wikikode]

Akatisi er et syndrom karakteriseret ved ubehagelige følelser af indre rastløshed, der viser sig ved en manglende evne til at sidde eller stå stille.[20][21][22][23] [24]

Sjældne[redigér | redigér wikikode]

Selvmordstanker[redigér | redigér wikikode]

I de første uger af behandlingen ses ofte en hæmningsløsende effekt før depressionen lettes. Dette kan i nogle tilfælde udløse selvmordstanker.[25]

I en artikel fra 2010 konkluderedes det at antidepressiver generelt ser ud til at reducere selvmordstanker blandt voksne der lider af depression, om de påvirker selvmordstankerne blandt yngre patienter var uvist. [26]

En amerikansk meta-undersøgelse fra 2012, viste ikke nogen sammenhæng mellem brug af SSRIerne fluoxetin og venlafaxin, og en øget risiko for selvmord.[27]

Et Cochrane studie fra 2016 viste at brug af antidepressiva kan fordoble antallet af episoder med selvmordstanker og voldelig adfærd, blandt raske voksne.[28]

Antidepressivt seponeringssyndrom og afhængighed[redigér | redigér wikikode]

Ophør af behandling med antidepressiv medicin er nogle gange forbundet med et antidepressivt seponeringssyndrom eller ophørssymptomer, for at modvirke dette er det vigtigt at undgå pludselig ophør eller hurtig nedtrapning af behandling med antidepressivum. Nedtrapning skal altid foregå i samarbejde med en læge.[29][30] [31][32][33] [34]

Der er eksempler på misbrug af antidepressiva, men disse er sjældne.[35] En sammenligning af virkningen ved at stoppe terapi med benzodiazepiner og SSRIer fra 2012 fremførte at fordi symptomerne ligner hinanden, giver det ikke mening at påstå at benzodiazepiner er afhængighedsskabende mens SSRIer ikke er.[36] Reaktioner på denne undersøgelse hævdede at der ikke var nogle beviser for at personer, der stoppede med at tage SSRIer, udviste stof-søgende adfærd, som er et kendetegn for afhængighed.[37][38]

Hjertestop og arytmi[redigér | redigér wikikode]

Studier har vist at behandling med visse antidepressiver kan være forbundet med pludselige hjertestop.[39][40][41]

Aggression og vold[redigér | redigér wikikode]

Fluoxetin er i enkelte tilfælde blevet sat i forbindelse med aggression og vold.[17][42]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

SSRI kontra placebo hos patienter der har klinisk depression[redigér | redigér wikikode]

Et omfattende studie af dansk og international forskning fra 2017 udført af Copenhagen Trial Unit (CTU) viser at SSRIer statistisk kan have signifikant virkning på depressions-symptomer, men alle studier havde en høj risiko for skævhed (engelsk: bias) og den kliniske signifikans kan drages i tvivl. SSRI-præparater øger risikoen for både alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger. De potentielle små gavnlige virkninger, lader til at blive opvejet af de skadelige virkninger.[43]

I forbindelse med et åbent samråd i Folketingets Sundhedsudvalg,[44] offentliggjorde Lægemiddelstyrelsen den 21. juni 2017 en grundig gennemgang af metaanalysen af antidepressiv medicin fra forskergruppen Copenhagen Trial Unit (CTU), hvor de skriver at analysen ikke giver anledning til at ændre på hverken indlægssedler, produktresume eller anbefalingerne for brug af antidepressive lægemidler til voksne patienter med depression.[45]. Lægemiddelstyrelsens vurdering blev dog også mødt af kritik.[46]

I en artikel i Acta Neuropsychiatrica påpeger forskere fra Göteborgs Universitet en lang række problemer og mulige uklarheder ved studiet, som de håber at CTU kan uddybe. Indtil da mener de at det er vildledende at bruge undersøgelsen til at påstå at SSRIer generelt skulle være giftige og/eller ineffektive.[47]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "VEJ nr 9899 Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler - retsinformation.dk". Sundheds og ældreministeriet (Retsinformation). 11. november 2014. Hentet 2. juli 2017. 
  2. ^ VEJ nr 9194 Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser - retsinformation.dk. 11. april 2013. Hentet 2. juli 2017. 
  3. ^ "SSRI safety in overdose". The Journal of Clinical Psychiatry 59 Suppl 15: 42–48. 29. juni 1998. PMID 9786310. Hentet 29. juni 2017. 
  4. ^ "Antidepressant efficacy and side-effect burden: a quick guide for clinicians". Drugs in Context 4. 8. oktober 2015. doi:10.7573/dic.212290. PMID 26576188. PMC: PMC4630974. Hentet 4. juli 2017. 
  5. ^ a b c SSRI-præparater. medicin.dk. Hentet 16. februar 2017. "Mange af bivirkningerne optræder sædvanligvis kun i begyndelsen af behandlingen, har varierende hyppighed og er ikke de samme for alle SSRI-præparater. Læs derfor hele indlægssedlen og konsultér din læge" 
  6. ^ Goodman, Louis S. (Louis Sanford); Brunton, Laurence L.; Chabner, Bruce.; Knollmann, Björn C. (2001). Goodman and Gilman's pharmacological basis of therapeutics. New York: McGraw-Hill. s. 459–461. ISBN 0-07-162442-2. 
  7. ^ Kolb, Bryan and Wishaw Ian. An Introduction to Brain and Behavior. New York: Worth Publishers 2006, Print.
  8. ^ "Relevance of Norepinephrine–Dopamine Interactions in the Treatment of Major Depressive Disorder". CNS Neuroscience & Therapeutics 16 (3): e1–e17. 1. juli 2010. doi:10.1111/j.1755-5949.2010.00146.x. PMID 20406250. PMC: PMC2904493. Hentet 6. juli 2017. 
  9. ^ Rawe, Benjamin; May, Paul (november 2009). Citalopram: A new treatment for depression. University of Bristol. Hentet 17. februar 2017. 
  10. ^ (PDF)2000 Annual Report. Lundbeck. 2000. p. 28. Hentet 17. februar 2017. 
  11. ^ Smith, Aaron (17. juli 2006). Pfizer needs more drugs. CNN. Hentet 27. februar 2017. 
  12. ^ "Bivirkninger ved medicin". laegemiddelstyrelsen.dk. Hentet 29. juni 2017. 
  13. ^ "Interaktive bivirkningsoversigter". laegemiddelstyrelsen.dk. Hentet 29. juni 2017. 
  14. ^ "UMC - VigiBase". www.who-umc.org. Hentet 29 June 2017. 
  15. ^ "VigiAccess". www.vigiaccess.org. Hentet 29. juni 2017. 
  16. ^ Videbech, Poul (18. april 2017). SSRI, antidepressivum - Patienthåndbogen på sundhed.dk. Hentet 29. juni 2017. 
  17. ^ a b c "SSRI". pro.medicin.dk. Hentet 12. juli 2017. 
  18. ^ "Incidence of sexual dysfunction associated with antidepressant agents: a prospective multicenter study of 1022 outpatients. Spanish Working Group for the Study of Psychotropic-Related Sexual Dysfunction". The Journal of Clinical Psychiatry 62 Suppl 3: 10–21. 1. februar 2001. PMID 11229449. Hentet 6. juli 2017. 
  19. ^ "Selective serotonin reuptake inhibitor treatment and risk of fractures: a meta-analysis of cohort and case-control studies". Osteoporosis International 23 (1): 365–75. January 2012. doi:10.1007/s00198-011-1778-8. PMID 21904950. 
  20. ^ "The Mechanism of Drug-induced Akathsia". CNS Spectrums. 2011. PMID 21406165. 
  21. ^ Lane RM (1998). "SSRI-induced extrapyramidal side-effects and akathisia: implications for treatment". Journal of Psychopharmacology 12 (2): 192–214. doi:10.1177/026988119801200212. PMID 9694033. 
  22. ^ "Selective serotonin reuptake inhibitor-induced akathisia". Journal of the American Pharmacists Association 49 (2): e28–36; quiz e37–8. 2009. doi:10.1331/JAPhA.2009.08083. PMID 19289334. 
  23. ^ Leo RJ (1996). "Movement disorders associated with the serotonin selective reuptake inhibitors". The Journal of Clinical Psychiatry 57 (10): 449–54. doi:10.4088/JCP.v57n1002. PMID 8909330. 
  24. ^ Medicininducerede bevægeforstyrrelser - Lægehåndbogen på sundhed.dk. Sundhed.dk. Hentet 15. februar 2017. 
  25. ^ "Risk of suicidality in depression with serotonergic antidepressants". Annals of Clinical Psychiatry: Official Journal of the American Academy of Clinical Psychiatrists 12 (1): 43–50. 1. marts 2000. PMID 10798825. Hentet 30. juni 2017. 
  26. ^ "Antidepressants and Suicide Risk: A Comprehensive Overview". Pharmaceuticals 3 (9): 2861–2883. 30. august 2010. doi:10.3390/ph3092861. PMID 27713380. PMC: PMC4034101. Hentet 30. juni 2017. 
  27. ^ "Suicidal Thoughts and Behavior With Antidepressant Treatment". Archives of General Psychiatry 69 (6). 1. juni 2012. doi:10.1001/archgenpsychiatry.2011.2048. PMID 22309973. PMC: PMC3367101. Hentet 20. juli 2017. 
  28. ^ Andreas Ø Bielefeldt, Pia B Danborg, Peter C Gøtzsche (11. oktober 2016). Precursors to suicidality and violence on antidepressants: systematic review of trials in adult healthy volunteers. SAGE Journals. doi:10.1177/0141076816666805. Hentet 21. juli 2017. 
  29. ^ Antidepressivt seponeringssyndrom - Lægehåndbogen på sundhed.dk. Sundhed.dk. Hentet 16. februar 2017. 
  30. ^ Withdrawal Symptoms after Selective Serotonin Reuptake Inhibitor Discontinuation: A Systematic Review. Karger. Hentet 16. februar 2017. 
  31. ^ PsychiatryOnline | APA Practice Guidelines | Practice Guideline for the Treatment of Patients With Major Depressive Disorder, Third Edition. 
  32. ^ Renoir T (2013). "Selective serotonin reuptake inhibitor antidepressant treatment discontinuation syndrome: a review of the clinical evidence and the possible mechanisms involved". Frontiers in Pharmacology 4: 45. doi:10.3389/fphar.2013.00045. PMID 23596418. 
  33. ^ Warner CH, Bobo W, Warner C, Reid S, Rachal J (august 2006). "Antidepressant discontinuation syndrome". Am Fam Physician 74 (3): 449–56. PMID 16913164. 
  34. ^ Lotte Amalie Kai Lykkegaard & Poul Videbech (27. januar 2014). "Seponeringssyndrom efter SSRI-antidepressiva". Ugeskr Læger 2014;176:V08130521 (Ugeskrift for læger). Hentet 28. februar 2017. 
  35. ^ Evans EA, Sullivan MA (august 2014). "Abuse and misuse of antidepressants". Subst Abuse Rehabil 5: 107–20. doi:10.2147/SAR.S37917. PMID 25187753. 
  36. ^ Nielsen M, et al. (23. januar 2012). "What is the difference between dependence and withdrawal reactions? A comparison of benzodiazepines and selective serotonin re-uptake inhibitors". Addiction 107 (5): 900–8. doi:10.1111/j.1360-0443.2011.03686.x. PMID 21992148. 
  37. ^ Brady K (maj 2012). "Withdrawal or dependence: a matter of context. Comment on: What is the difference between dependence and withdrawal reactions? A comparison of benzodiazepines and selective serotonin re-uptake inhibitors". Addiction 107 (5): 910–1. doi:10.1111/j.1360-0443.2012.03862.x. PMID 22471576. 
  38. ^ Lader M (maj 2012). "Dependence and withdrawal: comparison of the benzodiazepines and selective serotonin re-uptake inhibitors. Comment on: What is the difference between dependence and withdrawal reactions? A comparison of benzodiazepines and selective serotonin re-uptake inhibitors". Addiction 107 (5): 909–10. doi:10.1111/j.1360-0443.2011.03736.x. PMID 22471575. 
  39. ^ Weeke P, Jensen A, Folke F, Gislason GH, Olesen JB, Andersson C, Fosbøl EL, Larsen JK, Lippert FK, Nielsen SL, Gerds T, Andersen PK, Kanters JK, Poulsen HE, Pehrson S, Køber L, Torp-Pedersen C. Department of Cardiology, Copenhagen University Hospital, Gentofte, Denmark. pw@heart.dk (1. juli 2012). "Antidepressant use and risk of out-of-hospital cardiac arrest: a nationwide case-time-control study". Clinical Pharmacology and Therapeutics 92 (1): 72–79. doi:10.1038/clpt.2011.368. PMID 22588605. Hentet 28. juni 2017. 
  40. ^ "Antidepressiva - Bivirkninger". pro.medicin.dk. Hentet 21. juli 2017. 
  41. ^ (PDF)Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab. Februar 2011. Hentet 5. april 2016. 
  42. ^ Gøtzsche, 2013, side 308-309.
  43. ^ Janus Christian Jakobsen, Kiran Kumar Katakam, Anne Schou, Signe Gade Hellmuth, Sandra Elkjær Stallknecht, Katja Leth-Møller, Maria Iversen, Marianne Bjørnø Banke, Iggiannguaq Juhl Petersen, Sarah Louise Klingenberg, Jesper Krogh, Sebastian Elgaard Ebert, Anne Timm, Jane Lindschou, Christian Gluud (8. februar 2017). Selective serotonin reuptake inhibitors versus placebo in patients with major depressive disorder. A systematic review with meta-analysis and Trial Sequential Analysis. doi:10.1186/s12888-016-1173-2. Hentet 10. februar 2017. 
  44. ^ "Åbent samråd om effekt og forbrug af antidepressiv medicin". Folketinget. 27. juni 2017. Hentet 28. juni 2017. 
  45. ^ Vurdering af dansk metaanalyse af antidepressiv medicin. Lægemiddelstyrelsen. 21. juni 2017. Hentet 25. juni 2017. 
  46. ^ Gøtzsche, Peter C. (25. juni 2017). Kommentar: Depressionspiller gør større skade end gavn. Berlingske. Hentet 25. juni 2017. 
  47. ^ "Multiple possible inaccuracies cast doubt on a recent report suggesting selective serotonin reuptake inhibitors to be toxic and ineffective". Acta Neuropsychiatrica: 1–7. 18. juli 2017. doi:10.1017/neu.2017.23. Hentet 21. juli 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Medicin og sundhed Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..