Sildehaj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sildehaj ?
Lamna nasus noaa.jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Chondrichthyes
(Bruskfisk)
Underklasse: Elasmobranchii
Overorden: Selachimorpha
Orden: Lamniformes
Familie: Lamnidae
Slægt: Lamna
Art: L. nasus
Videnskabeligt artsnavn
Lamna nasus
(Bonnaterre, 1788)
Sildehajens udbredelse
Sildehajens udbredelse
Synonymer
  • Lamna philippii Perez Canto, 1886
  • Lamna punctata Storer, 1839
  • Lamna whitleyi Phillipps, 1935
  • Oxyrhina daekayi Gill, 1861
  • Selanonius walkeri Fleming, 1828
  • Squalus cornubicus Gmelin, 1789
  • Squalus cornubiensis Pennant, 1812
  • Squalus monensis Shaw, 1804
  • Squalus nasus Bonnaterre, 1788
  • Squalus pennanti Walbaum, 1792
  • Squalus selanonus Leach, 1818

Sildehajen (latin: Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk. Den kan blive op til 3,5 meter lang og veje over 200 kilogram. Sildehajen har ligesom andre hajer forrest en stor trekantet rygfinne og længere nede på ryggen en mindre rygfinne. Den har tre rækker spidse, bagudrettede tænder til at fastholde byttet, der sluges helt. Sildehajen har ligesom andre bruskfisk ikke skæl, men huden er derimod dækket af små bagudrettede, såkaldte hudtænder med emalje ligesom vores tænder. Huden føles nærmest som sandpapir, hvilket den tidligere også er blevet anvendt som.

Sildehajen er fredet og har været fredet i hele EU siden 2010. Selv om sildehajen er stor, er den ikke farlig for mennesker.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Sildehajen findes i tempererede områder af både den nordlige og sydlige halvkugle. På den nordlige halvkugle findes den i det nordlige Atlanterhav fra Middelhavet og de Kanariske Øer i syd til Island, Nordnorge og de nordøstamerikanske kyster i nord. På den sydlige halvkugle findes den f.eks. ved det sydlige Sydamerika, sydlige Afrika, Australien og New Zealand.

Ved Danmark er den almindelig i Nordsøen, og sommer og efterår svømmer den i små flokke også ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat på jagt efter silde- og makrelstimer. En gang imellem kan man være heldig at se den i de danske bælter – helt ind til Østersøen.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Sildehajen forekommer både på dybt og lavt vand. Den kan svømme meget hurtigt. Sildehajer er nærmest altædende, men tager især små eller mellemstore benfisk. Også blæksprutter spiller en vigtig rolle, mens mindre hajer som pighaj sjældent ædes.

Hajen føder levende unger, 1-4 hver gang. Ungerne er temmelig store, når de bliver født, cirka 60 centimeter lange. De unge sildehajer kan man se i nærheden af kysterne om efteråret. Ungerne er byttedyr for andre fisk, mens den voksne haj kun har fiskerne og menneskets forurening som fjende.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Lamna nasus". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-20. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]