Tand
For alternative betydninger, se Tand (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tand)
En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]
Tænderne har mange forskellige brugerfunktioner, de bruges blandt andet til at tygge og bide med, har stor betydning for udseendet, tale og sang.
Menneskers og dyrs tænder har flere funktioner som bygger på mekanisk gearing. Fortænders og hjørnetænders formål er, at kile sig ind i primært fødeemner. Under kæbernes pres kiles fødeemner over – dette kaldes populært at bide noget over. Et eksempel er når man bider et stykke af et æble.
Kindtænders funktion er at mase fødeemnestykker så de under gentagen tygning omdanner fødeemnerstykkerne til en grød blandet med spyt. Kindtænders takninger og kæbernes pres gør, at fødeemnestykkerne udsættes for stort tryk, som kvaser cellestrukturer og andre mademner i stykker i lille målestok.
Udover at blive anvendt til fødeemner, bliver tænderne også anvendt som generelt redskab. F.eks. anvendes tænder også til at holde mindre emner (handsker, buskort...), når man har brug for flere hænder.
Mennesker har anvendt eller anvender tænderne til utroligt mange ting. F.eks. anvender eller anvendte inuitterne tygning til at garve skind med. [1]
[redigér | rediger kildetekst]
I Danmark navngives menneskers tænder med Haderups nomenklatur[2].
Andet[redigér | rediger kildetekst]
Tanden er en modificeret papil, som stammer fra mundens slimhinde og som dækkes af kalcificerede substanser.
Mennesket har 20 mælketænder og 32 blivende tænder.
Læren om tænder kaldes odontologi. Læren om tandregulering kaldes ortodonti.
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
Hornfisk har over 300 skarpe tænder
_-_Ystad-2021.jpg){kind=small}
Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ slagterimuseet.dk: Historien om garverier – et tusindårigt håndværk Citat: "...Eskimoerne havde en særlig måde at fedtgarve på. De skar skindene ud som remme og tyggede dem sammen med tran – derved blev læderet blødt, bl.a. p.g.a. de enzymer, som findes i spyt..."
- ^ Den Store Danske: Victor Haderup (Webside ikke længere tilgængelig)
Se også[redigér | rediger kildetekst]
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- Typer af tænder
- Tandhygiejne
- Sygdomme og skader
- Reparationer/erstatninger af tænder
| ||||||||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om odontologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|