Skabelondiskussion:Infoboks jernbanestrækning

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Udmærket ide med en infoboks til jernbanestrækninger. Der er dog et par af parametrene, jeg undrer mig over:

  • system - her er skrevet Danske jernbaner i de artikler, der foreløbig har fået infoboksen. Havde det ikke været mere nærliggende med land eller område? Danske jernbaner er ikke særligt sigende. Det er jo bare en samlebetegnelse.
  • højde - Menes maks. højde over havet eller også min.?

Husk i øvrigt at bruge de rigtige jernbaneudtryk: Enkeltspor, dobbeltspor, godstrafik (ikke fragt), sporvidde etc. --Dannebrog Spy 27. jun 2007, 19:28 (CEST)

Ja det er glimrende med infobokse, også her. Denne er imidlertid i sin nuværende udgave noget problematisk. Med udgangspunkt i boksen om Kystbanen virker betegnelserne "type" og "system" noget uklare for mig. "Endestationer": Hvornår er en station en endestation. Det fremgår af artiklens tekst at nogle tog - for riden - har endestation Nivå. Skal den så ikke nævnes. En del tog har faktisk ikke København H som endestation, så hvorofr er den med? Antallet af stationer er forkert, en del er karakteriseret som "T" (trinbrædt). "Ejer" er staten, men Banedanmark er infrastrukturforvalter. "Karakter" burde vel hedde trafik. "Rullende materiel" giver kun mening på visse strækninger (hvilket rullende materiel forekommer på strækningen København-Korsør?). (Det er i øvrigt næppe korrekt at bruge populærbetgenelsen "Øresundstog", eftersom bl.a. ER også forekommer og de såkaldte Øresundstog litra ET og X31 også ses på Vestbanen hvor de ikke bør benævnes Øresundstog. "Linjelængde" er et besynderligt ord for strækningslængde og "sporlængde" giver efter min opfattelse ikke mening. Endelig burde "Maks. hastighed" være det korrekte strækningshastighed. --John 27. jun 2007, 22:41 (CEST)
Stort set enig. Dog betegner DSB alle steder, tog stopper ifølge publikumskøreplanerne, som stationer uanset størrelse, faciliteter, tilstedeværelsen af sporskifter etc. Hvad Øresundstog angår, så er det en populærbetegnelse for materieltypen litra ET / X31, der bruges uanset, om det kører på Kystbanen, er oppe og runde Göteborg eller er på prøvekørsel i Sønderjylland. Men der er intet i vejen for også at nævne andre typisk forekommende materieltyper på banen så som IR4. På Vestbanen skal selvfølgelig også nævnes IC3, litra ME, litra EA og litra EG --Dannebrog Spy 27. jun 2007, 23:30 (CEST)
Og Banedanmark skelner mellem Stationer og "T" (i TIB mv.) ... men OK i disse artikler bruges den passagervendte populærbetegnelse "station". Øresundstog er som IC3 populærbetegnelser, der i et vist omfang har brændt sig fast, medens IR4 var arbejdsbetegnelsen for ER (efter samme "navngivningskoncept" som IC3 - InterCity 3 vogne hhv InterRegional 4 vogne). Jeg synes at systematikken halter, fordi du i svaret for nogle enheder anvender "navnet" og for andre det korrekte "litra". Jeg kan godt se nogle gode grunde til at fastholde den noget rodede konsekvens, men jeg bryder mig ikke om det ;-| --John 28. jun 2007, 06:22 (CEST)
Næh men der er nok en del flere, der har hørt om IC3 og Øresundstog end om litra MFA-FF-MFB og litra ET-FT-ET... --Dannebrog Spy 28. jun 2007, 11:56 (CEST)

Forklaring til linjekort[rediger kildetekst]

Jeg har kigget lidt på jernbaneartiklerne og synes at linjekortene mangler forklaring når de optræder i denne infoboks. Når de optræder alene, som her er der en forklaring i hjørnet. Denne forklaringen mangler jeg her. En løsning kunne være at forklaringen kom når man holdt musen over symbolet. I dag kommer den blot med teksten "link=file:". --Fredelige 8. apr 2010, 16:32 (CEST)

Problem efter konvertering[rediger kildetekst]

Konverteringen af nærværende infoboks i går har givet et problem med jernbanediagrammerne (liniekort), der nu står åbne i stedet for som hidtil at være foldet sammen. Se f.eks. Vestbanen og Drammenbanen hvor de lange jernbanediagrammer forlænger artiklerne unødigt meget. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. sep 2016, 13:34 (CEST)

Jeg rettede så den nye parameter "kort_state" har collapsed som default. Mvh. Kartebolle (diskussion) 22. sep 2016, 13:51 (CEST)