Kystbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kystbanen
Copenhagen - Helsingør railway.png
Kystbanens linjeføring (sort)
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Endestationer København H
Helsingør
Antal stationer 14
Drift
Åbnet 2. april 1897[1]
Ejer(e) Banedanmark
Operatør(er) DSB
Karakter Persontrafik
Rullende materiel Øresundstog og IR4
Teknisk
Strækningslængde 46 km
Sporlængde 92 km
Antal spor 2
Sporvidde 1435 mm
Elektrificering 25 kV 50 Hz AC
Strækningshastighed 120 km/t
Linjekort
Hornbækbanen
HelsingørBSicon TRAM.svgJernbaneBSicon BOOT.svg
Rangerområde
Tabliczka E47.svgTabliczka E55.svg
SnekkerstenBSicon TRAM.svgJernbane
Lille Nord
EspergærdeBSicon TRAM.svg
HumlebækBSicon TRAM.svg
NivåBSicon TRAM.svg
Nive Å
KokkedalBSicon TRAM.svg
Rungsted KystBSicon TRAM.svg
VedbækBSicon TRAM.svg
Trørød Skov
SkodsborgBSicon TRAM.svg
Mølleåen
Dyrehaven
KlampenborgBSicon TRAM.svgJernbane
Klampenborgbanen
Nordbanen og Hareskovbanen
HellerupBSicon TRAM.svgJernbane
Helgoland værksted og rangerområde
ØsterportBSicon TRAM.svgJernbane
NørreportBSicon TRAM.svgJernbane
København HBSicon TRAM.svgJernbane
Kystbanen i Klampenborg.
Foto: Hans Andersen

Kystbanen er den dobbeltsporede og elektrificerede jernbanestrækning mellem København H og Helsingør. Den 46 km lange bane åbnede i 1897 med udgangspunkt i Østerport Station. Banen elektrificeredes i 1986 som den første jernbanestrækning i Danmark uden for S-banenettet samtidig med, at godstrafikken ophørte. Siden 1998 har trafikken på banen været integreret med Kastrupbanen og siden 2000 med Øresundsforbindelsen. DSB Øresund overdrog i december 2015 driften af Kystbanen til moderselskabet DSB.

Kystbanen er i dag en af de mest trafikerede strækninger på jernbanenettet i Danmark. I dagtimerne er der mellem tre og ni tog i timen i hver retning. I 2012 rejste 9,7 mio. passagerer med Kystbanen, og den kundeoplevede rettidighed var i 2012 og 2013 omkring 90 % efter en række år med lav rettidighed. I både 2012 og 2013 døjede banen med for mange togsæt på værksted, hvilket af og til gav trængsel i togene.

Kystbanen betjenes primært af de dansk-svenske Øresundstog. Ifølge Banedanmark kan strækningshastigheden øges fra 120 til 160 km/t mellem Klampenborg og Snekkersten, når signalprogrammet forventes udrullet i 2021. Hastighedsopgraderingen er dog sat i bero, da projektet ville blive dyrere end først antaget.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Østerport Station under opførelse 1896-97
Foto: Peter Elfelt

Allerede i jernbanens barndom havde der været planer om en jernbane mellem København og Helsingør. I 1863 åbnede forbindelsen mellem København og Klampenborg som en slags udflugts- og turistrute, og året efter, i 1864, førtes Nordbanen (København – Hellerup – Hillerød) igennem til Helsingør. Før Kystbanen anlagdes, havde jernbanetrafikken mellem København og Helsingør skulle gå ad Nordbanen via Hillerød. I 1890 fremsatte den daværende indenrigsminister H.P. Ingerslev et lovforslag om en statsbane mellem Klampenborg og Helsingør, men der skulle gå fire år med diskussioner og forhandlinger, inden landmålerne i september 1894 kunne afslutte udstikningen, og selve anlægsarbejdet kunne påbegyndes.[2]

Krigsministeriet ville gerne have en bane til Vedbæk, så længe banen ikke blev bygget så tæt på kysten, at den kunne beherskes af en fjendtlig flåde i Øresund, og så længe banen kunne fjernes hurtigt. Forstvæsenet havde intet imod en jernbane – bare der ikke skulle fældes så meget som et eneste træ.[2]

Mange borgere deltog også aktivt i debatten om linjeføringen og placeringen af stationerne.

Litra K (1897-1924)

Som følge af servitutter nedlagt af Krigministeriet måtte Nordbanen gå i en stor bue ud over søerne til Nørrebro og videre mod Øresundskysten ved Hellerup. Hellerup Station anlagdes i 1860'erne, fordi Nordbanen og Klampenborgbanen skiltes her – ikke fordi der som sådan var behov for en station.[2]

Strækningen mellem Østerport og Hellerup toges således først i brug ved åbningen af Kystbanen den 2. august 1897.[1] Østerport – der i 1897 blev Kystbanens endestation – kaldtes oprindeligt Kystbanestationen, Østerbro, København Ø og Østbanegaarden. DSB's hovedarkitekt Heinrich Wenck stod også bag Østbanegaarden, der som et krav fra Krigsministeriet opførtes som en midlertidig bygning. Først 20 år senere toges strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Østerport i brug, hvorfor Kystbanen i sin nuværende skikkelse først fylder 100 år den 1. december 2017.[2] Indtil 1923 var strækningen mellem Rungsted og Snekkersten enkeltsporet.[1] Kystbanen elektrificeredes i 1986 som den første jernbanestrækning i Danmark uden for S-banenettet.[3] Samtidig ophørte godstrafikken, da Danlink-ruten fra Københavns Frihavn til Helsingborg etableredes. Siden 1998 har trafikken på Kystbanen været integreret med Kastrupbanen og siden 2000 med Øresundsforbindelsen.

Linjeføring[redigér | redigér wikikode]

Banen er anlagt i et varieret landskab med skov og åbne landskaber og passerer Strandmøllebroen syd for Skodsborg. Der er udsigt til Øresund bl.a. mellem Helsingør og Snekkersten, ved Skodsborg og ved Eremitagesletten.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Kystbanens stationer.
Helsingør Station (2008)

Kystbanen betjener i alt 14 stationer. De fleste af stationerne er etableret i 1897, da Kystbanen åbnede mellem Østerport og Helsingør, og størsteparten af stationsbygningerne er tegnet af DSB's hovedarkitekt Heinrich Wenck. Nogle af stationerne er først etableret senere som billetsalgssteder. Dette gælder fx Espergærde[1] i 1898 og Kokkedal[1] i 1916.

Skodsborg Station (2010)

De største stationsbygninger ligger ved de oprindelige endestationer i Helsingør (1897-) og henholdsvis Østerport (1897-1917) og København H (1917-). Mellem Østerport og Helsingør ligger de største stationsbygninger i Skodsborg og Vedbæk. De fleste stationer mellem Østerport og Helsingør betjener Kystbanen med to perroner og to perronspor. Dog har Klampenborg to gennemkørselsspor mellem Kystbanens to perronspor, Rungsted Kyst har tre perroner og tre perronspor, og Nivå har tre perronspor og to perroner. Snekkersten har tre perroner og fire perronspor, når Lokalbanens spor og perroner regnes med.

Østerport Station (2012)

Stationerne i Helsingør, Snekkersten og Espergærde ligger i Helsingør Kommune. Stationerne i Humlebæk og Nivå ligger i Fredensborg Kommune, og Kokkedal Station ligger på grænsen mellem Fredensborg og Hørsholm Kommune. Stationen i Rungsted Kyst ligger i Hørsholm Kommune, stationerne Vedbæk og Skodsborg ligger i Rudersdal Kommune, Klampenborg Station i Gentofte Kommune, og stationerne Hellerup, Østerport, Nørreport og København H ligger i Københavns Kommune.

Alle stationer undtagen Klampenborg, Skodsborg og Vedbæk har siden udliciteringen af Kystbanen i januar 2009 haft 7-Eleven-butikker med kiosk- og billetsalg.

Rullende materiel[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Kystbanens rullende materiel
Øresundstogene – her fotograferet i Borås i Sverige ca. 300 km fra København – har domineret Kystbanen siden 2001.

Udskiftningen af damptogene med motortog indledtes i 1935 men afsluttedes først i 1965.[1] Oprindeligt fremførtes kystbanetogene af damplokomtiverne litra K eller litra O og siden af litra S, som var anskaffet i 1920'erne. Fra omkring 1960 anvendtes hovedsageligt de dieselelektriske lokomotiver litra MX, MY og senere MZ og ME. Elektrificeringen af Kystbanen indledtes ved, at den første mast blev rejst ved Nivå i 1982 og afsluttedes den 19. marts 1986, hvor el-driften uden for S-banen havde danmarkspremiere med litra EA-lokomotiverne.

EA-lokomotiverne begyndte at køre på Kystbanen i 1986.

Et særkende for Kystbanen er, at strækningen ikke betjenes af S-tog, selv om der kun er mellem 3 og 6 km mellem stationerne. Navnlig i 1980'erne, 1990'erne og 00'erne har Kystbanen været betjent af den nyeste generation af fjerntog. Fra DSB's første el-drevne lokomotiver, litra EA (fra 1986) til de elektriske IR4-tog (litra ER), som påbegyndte trafik på Kystbanen i midten af 1990'erne. I myldretiden suppleres basistogsystemerne af hurtige pendlertog, der mellem Østerport og Humlebæk oprindeligt kun standsede i Rungsted Kyst. I 00'erne kørtes myldretidstogene med forskelligt materiel, herunder dobbeltdækkertog fremført med diesellokomotivet litra ME.[2] Driften med dieseltog ophørte definitivt i forbindelse med udliciteringen i januar 2009, da Øresundstogene overtog hele driften af Helsingør-Malmö systemet, og IR4 driften af Nivå-Kastrup systemet. Da de ti nye Øresundstogsæt (togsæt nr. 4391-4400) sattes i drift i 2010 og 2011, overtog Øresundstogene også størstedelen af trafikken i Nivå-Kastrup systemet. IR4 kan dog stadig opleves da de bruges i de tidlige morgentimer og sene aftentimer, og desuden det primære materiel i myldretidstogene til og fra Helsingør. En del af disse videreføres til og fra Roskilde og Ringsted.

Køreplan[redigér | redigér wikikode]

Kystbanen ved Eremitagesletten nord for Klampenborg Station

Overordnet set er der seks tog i timen og dermed tilnærmelsesvis 10-minutters drift i hver retning fra tidlig morgen til sen aften mellem CPH Lufthavn og Østerport Station. I dagtimerne er der seks tog i timen i begge retninger fra CPH Lufthavn til Tårnby, Ørestad, København H, Nørreport, Østerport, Hellerup, Kokkedal og Nivå. I myldretiden er der endvidere seks tog i timen, der betjener Helsingør, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Kokkedal, Rungsted Kyst, Østerport, Nørreport og København H. I myldretiden er der således ni tog i timen i hver retning, der betjener Kokkedal og Østerport.[4] Fra august 2013 til april 2014 standsede Kystbanens tog ikke på Nørreport Station som følge af ombygningen af stationen.[5]

Normalkøreplan[redigér | redigér wikikode]

2015-køreplanen er indrettet som følger:[4]

Dagtimer mandag – søndag

  • 20-minutters drift Helsingør – København H – CPH Lufthavn – Malmö – Lund.
  • Der køres uden stop Kokkedal – Hellerup.
  • Alle tog fortsætter i Sverige videre fra Lund mod enten Helsingborg/Halmstad/Göteborg, Alvesta/Växjo/Kalmar eller Hässleholm/Kristianstad/Karlskrona sådan at disse strækninger betjenes mindst en gang i timen.
  • 20-minutters drift Nivå – Østerport – København H – CPH Lufthavn. Stop ved alle stationer.
  • I myldretiden om morgenen og om eftermiddagen videreføres disse tog over Øresund enten til/fra Hässleholm eller Helsingborg.

Aftentimer mandag – søndag

  • 20-minutters drift Helsingør – Østerport – København H – CPH Lufthavn. Stop ved alle stationer.
  • 20-minutters drift Østerport – København H – CPH Lufthavn – Malmö – Lund. Stop ved alle stationer.
  • Fra Lund forsættes ud i Sverige som tidligere beskrevet

Nattetimer

  • Timedrift Østerport – København H – CPH Lufthavn – Malmö – Lund.
  • Timedrift Helsingør – Østerport– København H – CPH Lufthavn dog kun nat efter fredag og lørdag. Stop ved alle stationer.

Myldretid

  • 20-minutters drift Helsingør – Østerport – København H. Der køres uden stop Humlebæk – Kokkedal og Rungsted Kyst – Østerport. Der køres i begge retninger både morgen og eftermiddag. Enkelte af disse tog videreføres til/fra København H som enten regionaltog til/fra Ringsted eller Slagelse.

Særkøreplan[redigér | redigér wikikode]

I tilfælde af planlagte infrastrukturarbejder (fx sporarbejde eller broarbejde) annonceres nogle uger i forvejen en særkøreplan, der fx kan indebære ændret standsningsmønster og erstatningstransport med togbus. En særkøreplan skal altid være tidsbegrænset.

Ændret køreplan 2016-2017[redigér | redigér wikikode]

Grundet den stigende flytningeindvandring til Sverige indførte den svenske regering, i slutningen af 2015, transportøransvar mod Danmark. I perioden fra 4/1-2016 og til d.23/4-2017 kørte der derfor ingen direkte tog mellem København H og Malmø C idet alle passagerer skulle have foretaget kontrol af ID i CPH Lufthavn før indrejse til Sverige. Dette tiltag gjorde at DSB og Skånetrafikken måtte indføre en særkøreplan sådan at de før gennemkørende tog fra Helsingør nu kun kørte til København H.

Passagerer som skulle videre måtte så benytte sig "Nivå-togsystemet" som forsatte med hidtil med tog hvert 20.minut gennem det meste af døgnet. I CPH Lufthavn skulle alle passagerer mod Sverige igen skifte tog som efter ID-kontrol afgik fra separat perron hvert 20.minut som hidtil.

Fra og med 24/4-2017 kørte der igen direkte tog mellem Helsingør og Malmø C. ID-Kontrollen i CPH lufthavn fortsatte dog sådan at alle passagerer som ankommer med toget fra Helsingør skal stige ud for at blive kontrolleret inden de kan forsætte med samme tog over Øresund.

I modsat retning var der ingen ændringer, her fortsætter togene fra Malmø direkte til København H.

Den 4. maj 2017 kl. 00.00 blev grænsekontrollen i Kastrup Lufthavn ophævet.[6]

Nødkøreplan[redigér | redigér wikikode]

I tilfælde af akut opståede trafikale problemer (fx køreledningsnedfald eller bombealarmer) har DSB en offentliggjort nødkøreplan for dagtimerne, der kan iværksættes med kort varsel:[7]

  • 20 minutters drift Helsingør – Østerport – København – CPH Lufthavn – Malmö – Lund med stop ved alle stationer.

Rejsetider[redigér | redigér wikikode]

Følgende rejsetider (angivet i timer og minutter) er de kortest mulige på udvalgte rejserelationer ifølge køreplanen for 2014:[4]

Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Hellerup Østerport Kbh. H CPH Malmö
Helsingør 0:06 0:10 0:14 0:17 0:32 0:37 0:44 1:03 1:23
Kbh. H 0:36 0:32 0:29 0:27 0:12 0:07 0:00 0:12 0:34

Udlicitering[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Kystbanens udlicitering.
DSBFirst-logo fra et Øresundstogsæt.

Udliciteringen af Kystbanen besluttedes i 2003 og 2004 og var den blot anden udlicitering af togtrafik i Danmark, efter at Arriva overtog regionaltrafikken i Midt- og Vestjylland i 2003 efter DSB. Baggrunden for udbuddet var trafikaftalen af 5. november 2003, hvoraf det bl.a. fremgik, at der i perioden 2005-2014 skulle udliciteres en tredjedel af DSB's nuværende togkilometerproduktion ekskl. fjerntrafikken mellem landsdelene og S-togstrafikken.

Rammerne for udliciteringen på dansk side var aktstykke 13 af 17. august 2006[8] og aktstykke 132 af 28. april 2008.[9] Den danske regering aftalte med det svenske trafikselskab, Skånetrafiken, at udskyde udliciteringen af togtrafikken i Skåne, så det passede sammen med det danske udbud. Trafikstyrelsen og Skånetrafiken kunne derfor tilrettelægge og gennemføre udbuddet af Kystbanen og den svenske del af Øresundstrafikken som to tæt koordinerede udbud.

DSBFirst skiftede navn til DSB Øresund i december 2011, samtidig med at trafikken på svensk side overdroges til Veolia.

Formålet med en samlet udbudsrunde med to samtidige og tæt koordinerede udbud var at medvirke til at styrke integrationen og mobiliteten i Øresundsregionen og sikre en fremtidig togdrift af høj kvalitet på konkurrencemæssige vilkår, således at trafikken omkring Øresund kunne afvikles på den bedst mulige måde til den bedst mulige pris.

Ved udbudsfristens udløb i februar 2007 havde seks selskaber budt på Kystbanen og Øresundstrafikken, heriblandt Arriva, Deutsche Bahn og SJ. Det var dog DSBFirst, der i juni 2007 tildeltes kontrakten med virkning fra januar 2009 blandt andet fordi DSBFirsts tilbud ifølge Trafikstyrelsen lå 20-25 % under den pris, DSB hidtil havde fået for at drive de pågældende danske strækninger. I december 2011 måtte DSBFirst som følge af dårlig økonomi afgive den svenske kontrakt til Transdev (tidl. Veolia Transport). DSBFirst fortsatte på den danske side under navnet DSB Øresund.

Fra og med køreplanskiftet d.13/12-15 overtog DSB, uden nævneværdige ændringer, alle DSB Øresunds aktiviteter som fra samme dag ophørte som selvstændigt jernbaneselskab.

Togtrafikken mellem København H og Malmø er man dog stadig fælles om, idet hvert andet tog over broen fremføres af DSB h.h.v Transdev personale.

S-tog[redigér | redigér wikikode]

Som følge af for mange forsinkelser og dårlig kundeinformation foreslog den daværende transportminister Lars Barfoed i november 2009, at Kystbanen skulle inddrages i S-togssystemets drift, når kontrakten om Kystbanen skulle fornys i 2018.[10] Professor Alex Landex fra DTU vurderede dog, at det ville skabe en række tekniske udfordringer at omdanne Kystbanen til S-tog.[11]

Den 2. maj 2011 under den daværende transportminister Hans Christian Schmidt præsenterede en ekspertgruppe under Trafikstyrelsen en screeningsrapport om at udskifte fjerntogene med S-tog for at øge robustheden i køreplanen.[12] Ifølge rapporten er der ikke væsentlige rejsestrømme mellem den traditionelle Kystbane og de svenske strækninger.[13] Helsingørs daværende borgmester Johannes Hecht-Nielsen var begejstret for ideen, fordi S-tog med den nuværende betjeningsfrekvens ville give en samfundsøkonomisk gevinst på 3,8 procent. Hvis hele strækningen nord for Nivå udvidedes til 10-minuttersdrift hele dagen og ikke kun i myldretiden, ville den økonomiske gevinst være 7,4 procent med potentiale for 1,4 millioner nye passagerer.[14]

Efter at rettidigheden øgedes i løbet af 2012, har S-tog på Kystbanen dog ikke været drøftet fra officiel hold.

Rettidighed, passagerudvikling og kundetilfredshed[redigér | redigér wikikode]

Rettidighed (2009-)[redigér | redigér wikikode]

I 2009-2011 var den kundeoplevede rettidighed (dvs. den samlede rettidighed) på Kystbanen og Kastrupbanen mellem 81 og 83 %. I 2012 og 2013 steg den til omkring 90 %. Et tog tæller som forsinket, hvis det er forsinket mere end 4 minutter og 59 sekunder.[15]

2009 2010 2011 2012 2013
Kundeoplevet rettidighed 82,9 %[16] 81,3 %[16] 83,1 %[16] 90,2 %[16] 90,5 %[15]

Passagerudvikling (2009-)[redigér | redigér wikikode]

Kystbanen befordrer dagligt ca. 37.000 passagerer.[17] I perioden 2009-2012 rejste mellem 9,7 og 10,4 mio. passagerer med Kystbanen om året. I 2010 betød sporarbejder på Klampenborgbanen et øget antal passagerer på Kystbanen. I 2012 havde arbejdet med Nordhavnsvejen og sporarbejder omkring Hovedbanegården (KØR-projektet) en negativ indvirkning på passagerudviklingen.

2009 2010 2011 2012
Mio. passagerer 9,9[18] 10,4[16] 9,7[16] 9,7[16]

Kundetilfredshed[redigér | redigér wikikode]

(2009-2012)[redigér | redigér wikikode]

I perioden 2009-2012 var kundetilfredsheden mellem 6,44 og 6,80 på en skala fra 1-10.

Forår 2009 Efterår 2009 Forår 2010 Efterår 2010 Forår 2011 Efterår 2011 Forår 2012 Efterår 2012
Kundetilfredshed 6,56[18] 6,67[18] 6,44[18] 6,58[18] 6,57[18] 6,49[18] 6,80[18] 6,69[18]

(2013-)[redigér | redigér wikikode]

2013
Kundetilfredshed 6,7[19]

For mange togsæt på værksted[redigér | redigér wikikode]

I det meste af kontraktperioden med DSBFirst og siden DSB Øresund har det tilsyneladende været et problem, at der var flere togsæt på værksted end tilladt i forhold til kontrakterne med Transportministeriet og Öresundståg AB. I 2012 fremgik det af et svar til Transportudvalget, at der i januar var 20 togsæt ude af drift ud af den samlede pulje på 101 Øresundstogsæt.[20]

I sommeren 2013 var der fortsat for mange tog på værksted: 15 togsæt på trods af at der ifølge kontrakten maksimalt måtte være 9 togsæt ude af drift. Administrerende direktør hos DSB Vedligehold, Steen Schougaard Christensen, erkendte, at togmanglen betød forringelser for kunderne, fordi kunderne oplever, at der kan være trængsel. Ifølge DSB Vedligehold havde det været særligt slemt i juli, hvor to togsæt havde været ude i længere tid efter at have påkørt elge. Samtidig har værkstedet fast ét tog ude for at gøre den samlede flåde på 109 togsæt klar til enmandsbetjening. Værkstedet forventede i august 2013, at problemet med manglende tog burde være løst i september eller oktober.[21]

De mange togsæt på værksted fik den nytiltrådte transportminister, Pia Olsen Dyhr, til at slå fast, at DSB Øresund skal betale bod til ministeriet, hvis DSB Vedligehold har flere end seks togsæt ude af drift.[22]

I januar 2015 fremgik det imidlertid, at Transportministeriets bødesystem, der siden august 2013 havde kostet DSB Øresund 8,5 mio. kr. i bøder, ikke havde bidraget til at nedbringe antallet af togsæt på værksted. I perioden havde der været mellem 11 og 14 togsæt på værksted, hvilket havde udløst en bøde hver måned på ca. ½ mio. kr.[23]

Ifølge Steen Schougaard Christensen, direktør for DSB Vedligehold, er DSB vedligehold forpligtet over for DSB Øresund til maksimalt at have 9 togsæt på værksted ad gangen til forebyggende vedligehold og reparationer.[24]

Direkte adspurgt af Ingeniøren om ikke DSB Vedligeholds kontrakt burde rettes til i forhold til DSB Øresunds kontrakt med Transportministeriet, svarede vedligeholdelseschefen:

Nej, det skal den ikke. For det kan ikke lade sig gøre at lave det forebyggende vedligehold plus de løbende reparationer, hvis der kun må være 6 af de 109 øresundstogsæt på værksted. Seks togsæt er simpelthen for lavt sat. Hvorfor DSB Øresund har lavet sådan en aftale med Transportministeriet, må du tale med dem om.[24]
 
— Steen Schougaard Christensen, direktør for DSB Vedligehold (januar 2015)

Ifølge Steen Schougaard tæller en række togsæt ikke med i værkstedsreserven - blandt andet havarerede togsæt som følge af elg-påkørsler i Sverige eller afsporinger i forbindelse med rangering og andre operatørrelaterede aktiviteter, eksempelvis at togsættene er lang tid om at nå frem til værkstederne.[24]

Besparelser og enmandsbetjening (2013-2016)[redigér | redigér wikikode]

Den 6. juni 2013 meddelte den daværende transportminister Henrik Dam Kristensen Transportudvalget, at Transportministeriet som trafikkøber havde besluttet en række besparelser på op mod 30 mio. kr., for at Folketingets bevilling kunne overholdes. Besparelserne var en følge af, at billetindtægterne fra togbetjeningen af strækningen Helsingør – Peberholm/landegrænsen ikke havde været så store som forventet og omfattede derfor følgende tiltag:[25]

  • På Kystbanen vil den nuværende 10-minuttersbetjening af stationerne Nivå, Kokkedal og Hellerup i weekenden først påbegyndes ved 9-tiden om morgenen i stedet for ved 5-6-tiden som hidtil. De øvrige stationer vil ikke opleve ændringer i betjeningen. Herved vil alle stationer på strækningen Hellerup-Helsingør have 20-minuttersdrift frem til ved 9-tiden om morgenen i weekenden. Dermed skabes en ensartet betjening i weekendkørslen om morgenen, idet 10-minuttersbetjeningen i S-togene også først påbegyndes ved 9-tiden i weekenden. Mellem Østerport og Københavns Lufthavn vil der fortsat være 10-minuttersbetjening fra tidlig morgen til sen aften i weekenden.
  • Togføreroptionen[Nb 1] i kontrakten med DSB Øresund aflyses, så togene på Kystbanen nord for København H fra køreplansskiftet i december 2013 kører uden togførere i dagtimerne. Der vil være togfører i togene i tidsrummet mellem 20:00 og 02:00 på hverdage og mellem 20:00 og 08:00 i weekender og helligdage. Enmandsbetjeningen indebærer stikprøvevis billetkontrol i tråd med betjeningen på Svendborgbanen, Aarhus Nærbane og S-tog, metroen og lokalbanerne i Hovedstadsområdet, som i forvejen kører uden togfører.
  • Over Øresundsbroen vil 10-minuttersbetjeningen i sommerperioden fra Københavns Lufthavn til Malmö ændres til 20-minuttersbetjening om morgenen, hvorimod 10-minutterbetjeningen bevares om eftermiddagen.
  • Fra Malmö mod Københavns Lufthavn vil 10-minuttersbetjeningen starte kl. 15.53 i stedet for 15.33.

Som følge af den ændrede betjening valgte DSB Øresund i juni 2013 at afskedige 50 togførere med virkning fra december 2013, hvilket medførte, at sygefraværet øgedes hos nogle af togførerne. Det fik DSB Øresund til at tilbyde de fyrede en bonus på 5.000 kroner om måneden mod at blive på jobbet indtil december.[26]

Den 27. januar 2014 fremgik det af et svar fra Transportministeriet til Folketingets Transportudvalg, at enmandsbetjeningen indtil videre var udskudt til den 1. maj 2014 som følge af udfordringer med at opsætte og godkende de nye monitorer og kameraer på stationerne.[27] Efterfølgende blev enmandsbetjeningen yderligere udskudt til 4. kvartal 2014.[28][29]

Den 7. juli 2016 udsendte DSB en pressemeddelse hvori det fremgik at man dropper planerne om enmandsbetjening helt [30]

Allerede inden denne beslutning blev taget har DSB udvidet bemandingen på udvalgte tog i dagtimerne samt på alle tog i de sene aftentimer og om natten.

Uheld[redigér | redigér wikikode]

Den 28. april 1972 afsporedes to godstog ved Espergærde Station med store materielle skader til følge.

Den 11. oktober 2011 tidligt om morgenen påkørte det svenskejede Øresundstogsæt 4522, der var på vej nordpå som tomt materieltog, en tabt skinne ved Klampenborg. Skinnen trængte ind i førerrummet tæt forbi lokomotivføreren, gennem et elpanel og videre op gennem taget.[31][32]

Den 24. oktober 2013 tidligt om morgenen afsporedes et Øresundstog ved lav hastighed under rangering ved rangerterrænnet i Helsingør. Afsporingen forvoldte skade på togsættet og kørestrømsanlægget og resulterede i, at syv andre togsæt spærredes inde.[33]

Fremtidsvisioner[redigér | redigér wikikode]

Fremtidig operatør (2015-2024)[redigér | redigér wikikode]

I december 2013 besluttede regeringens økonomiudvalg, at DSBs datterselskab, DSB Øresund, ikke får forlænget kontrakten, når den udløber i december 2015. Dermed kaldes optionen på to års kontraktforlængelse indtil december 2017 heller ikke. Samtidigt besluttedes det, at Kystbanen indtil videre ikke genudbydes. I stedet vil transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) forhandle med DSB om at drive Kystbanen på linje med DSBs øvrige strækninger.[34]

Beslutningen kritiseredes af både oppositionen og af Kystbanens Pendlerklub. Venstres medlem af Folketingets Transportudvalg, Martin Geertsen, kaldte det »ubegribeligt«, at regeringen ikke udviser »rettidig omhu« i forhold til Europa-Kommissionen, der agter at presse regeringerne til mere konkurrence på jernbanerne. Endvidere mindede Geertsen om, at regeringens produktivitetskommission har anslået besparelser på 800 mio. kr. ved at indføre konkurrence på jernbanerne. Pendlertalsmand, Michael Randropp, var rystet over, at kørslen ikke igen sendes i udbud og kaldte det »et stort tilbageskridt« for mulighederne for at få den kørsel, pendlerne har brug for.[34]

I november 2014 oplyste Transportministeriet, at regeringen vil lade DSB stå for driften på Kystbanen frem til 2024 uden nogen forudgående politisk forhandling eller udbudsproces.[23]

COWI-rapporten (2015)[redigér | redigér wikikode]

På et pressemøde i Hillerød den 6. januar 2015 offentliggjorde Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), en rapport fra COWI om infrastruktur i Nordsjælland bestilt af seks nordsjællandske kommuner. Rapporten forelog, at der investeres 112 mio. kr. i at opgradere Kystbanen, så rejsetiden kan reduceres mellem Helsingør og Østerport, og at køreplanen omlægges, så kystbanen bliver mindre påvirket af forsinkelser på det resterende banenet i Danmark og Sverige. Begge forslag var dog allerede vedtaget og finansieret af Folketinget som en del af forliget om Togfonden mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.[35]

Hastighedsopgraderinger (2017) og nyt signalsystem (2021)[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Banedanmarks analyser i 2013 kunne strækningshastigheden øges til 160 km/t[36] mellem Klampenborg og Nivå og til 140 km/t[36] mellem Nivå og Helsingør, når signalprogrammet forventedes udrullet på Kystbanen i 2020 og 2021.[37]

I forbindelse med Banedanmarks idefasehøring i juni-august 2015 som følge af aftalen om Togfonden fremgik det, at det mellem Klampenborg og Snekkersten var muligt at opgradere den maksimale strækningshastighed fra 120 til 160 km/t.[38] Mellem henholdsvis Østerport og Klampenborg og Snekkersten og Helsingør kunne hastigheden øges fra 100 til 120 km/t.[38] Anlægsarbejdet forventedes udført i 2017 i forbindelse med andre sporarbejder på Kystbanen, og det fulde udbytte af hastighedsopgraderingerne ville kunne udnyttes, når det nye signalsystem er udrullet i 2021.[38]

I november 2015 indstillede Banedanmark imidlertid til transportministeren, at VVM-vurderingen af den samlede hastighedsopgradering sattes i bero, fordi prisen forventede at blive 324 mio. kr. og ikke som oprindelig forventet 112 mio. kr. Fordyrelsen var bl.a. begrundet i, at fem broer på strækningen skulle forstærkes.[39][40]

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kjeld Damgaard m.fl.: Kystbanen og dens omgivelser, Klampenborg-Helsingør i anledning af Kystbanens 100 års jubilæum 2. august 1997
  • Claus Hagen Petersen og Henrik Schurmann: Strandvejen fra oven - fra København til Helsingør; 2008
  • P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972; Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune 1972

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Det bemærkes, at togførere fx fløjter afgang, tager sig af billetkontrol og salg af billetter og ikke skal forveksles med lokomotivføreren, der kører toget.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f Kystbanen - Helsingør Leksikon Hentet den 22. april 2013
  2. ^ a b c d e Damgaard, Kjeld et al 'Kystbanen og dens omgivelser, Klampenborg-Helsingør i anledning af Kystbanens 100 års jubilæum 2. august 1997'
  3. ^ Denstoredanske.dk Hentet den 31. december 2012
  4. ^ a b c Køreplan Øresund gyldig fra 15. december 2013 - DSB Øresund
  5. ^ Nørreport | DSBOresund.dk Den 10. august 2013. Hentet den 30. januar 2014
  6. ^ Politiken: Lavere asyltal får Sverige til at droppe id-kontrol
  7. ^ Plan B Trafikministeriet. Tilgået: 4 Oktober 2011.
  8. ^ Aktstykke 13 | Moderniseringsstyrelsen Hentet den 27. marts 2013
  9. ^ Aktstykke 132 | Moderniseringsstyrelsen Hentet den 27. marts 2013
  10. ^ Barfoed lufter ide om S-tog på Kystbanen | BT.dk Den 30. november 2011. Hentet den 21. marts 2013
  11. ^ Ekspert: S-tog på Kystbanen er en kæmpe udfordring | Ing.dk Den 1. december 2009. Hentet den 21. marts 2013
  12. ^ S-tog på Kystbanen og til Roskilde tætter på| SN.dk Den 3. maj 2011. Hentet den 21. marts 2013
  13. ^ Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør side 35 | Trafikstyrelsen, juni 2011 Hentet den 12. december 2012.
  14. ^ Politikere vil have S-tog på Kystbanen | Politiken.dk Den 3. maj 2011. Hentet den 23. marts 2013
  15. ^ a b DSB fastholder historisk høj rettidighed i 2013 - Nyheder | DSB.dk Den 20. januar 2014
  16. ^ a b c d e f g TRU alm. del spm. 288 bilag 1 | Folketinget.dk Den 22. januar 2013. Hentet den 18. marts 2013
  17. ^ Otto Anker Nielsen og Alex Landex. Oversigt over passagertal side 4 DTU, 11 Maj 2007. Tilgået: 4 Oktober 2011.
  18. ^ a b c d e f g h i TRU alm. del spm. 288 | Folketinget.dk Den 18. februar 2013
  19. ^ DSB Årsrapport 2013 side 16 | DSB.dk Hentet den 29. maj 2014
  20. ^ TRU alm. del 2011-12 spm. 322 | Transportudvalget Den 10. februar 2012. Hentet den 11. auguat 2013
  21. ^ Sure pendlere: DSB må kun have ni togsæt på værksted. I dag er der 15 | Politiken.dk Den 11. august 2013
  22. ^ Pia Olsen Dyhr: DSB skal bøde for stillestående togsæt | DR.dk Den 12. august 2013
  23. ^ a b McGhie, Steffen (16. januar 2015). "DSB betaler millionbøde for at sende for mange øresundstog til reparation". Ing.dk. Hentet 17. januar 2015. 
  24. ^ a b c McGhie, Steffen (16. januar 2015). "DSB: Pendlere må kigge langt efter de lovede øresundstog". Ing.dk. Hentet 17. januar 2015. 
  25. ^ Tilpasning i togtrafikken af strækningen Helsingør - Landegrænsen | Transportudvalget Den 6. juni 2013. Hentet den 11. august 2013
  26. ^ DSB betaler togførere for at møde | Berlingske.dk Den 9. juli 2013. Hentet den 11. august 2913
  27. ^ TRU alm. del 2013-14 spm. 271 | Folketingets Transportudvalg Den 27. januar 2014
  28. ^ TRU alm. del 2013-14 spm. 642 | Folketingets Transportudvalg Den 7. maj 2014
  29. ^ DSB må udskyde enmandsbetjente tog på Kystbanen for tredje gang | Ing.dk Den 8. maj 2014
  30. ^ DSB dropper enmandsbetjening på Kystbanen. Helsingor Dagblad. 8. juli 2016. 
  31. ^ Kystbanetog i voldsomt uheld | DR.dk Den 11. oktober 2011. Hentet den 16. marts 2013
  32. ^ DSB Øresundstog - Litra ET | Jernbanen.dk Hentet den 16. marts 2013.
  33. ^ Kystbanetog afsporet under rangering | Helsingør Dagblad Den 25 oktober 2013
  34. ^ a b DSB får Kystbanen tilbage | BT.dk Den 17. december 2013
  35. ^ Pinlige fejl i konsulentrapport om Kystbanen | nyhederne.tv2.dk Den 7. januar 2015
  36. ^ a b Hastighedsopgraderinger i forbindelse med Signalprogrammet - Banedanmark | Folketinget.dk Den 26. februar 2013
  37. ^ Udrulning på fjernbanen | Banedanmark.dk Hentet den 12. marts 2013
  38. ^ a b c "Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør" (på dansk). Bane.dk. juni 2015. Hentet 26. august 2015. 
  39. ^ "Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm. del Bilag 60" (på dansk). FT.dk. 6. november 2015. Hentet 12. november 2015. 
  40. ^ "Banedanmark dropper opgradering af Kystbanen: Bliver tre gange så dyr som budgetteret" (på dansk). Ing.dk. 12. november 2015. Hentet 12. november 2015. 
  41. ^ Hvem er vi | Kystbanen-online.dk Hentet den 28. marts 2013
  42. ^ DSB IC3 | Jernbanen.dk Hentet den 28. marts 2013

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55°52′56.45″N 12°31′53.3″E / 55.8823472°N 12.531472°Ø / 55.8823472; 12.531472