Skattetryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danmarks skattetryk fra 1971–2013. Baggrundstal hentet fra Danmarks Statistik.

Skattetrykket er det samlede skatteprovenu set i forhold til den samlede indkomst i samfundet. Dermed angiver skattetrykket den samlede beskatning i forhold til befolkningens skatteevne. Normalt anvendes i praksis bruttonationalproduktet som mål for indkomsten.

Problemer i opgørelsen[redigér | redigér wikikode]

OECD har siden 1973 valgt at måle skattetrykket som 'de samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser'. Denne definition danner grundlag for de sammenligninger af lande, der indgår i OECD's udgivelser. Danmarks Statistik tager udgangspunkt i den samme definition, som benævnes "det traditionelle skattetryk".

Der er dog en lang række problemstillinger i denne opgørelse, som gør det svært at anvende sammenligninger af det målte skattetryk som en retvisende indikator for den reelle skattebyrde på tværs af lande.

1) Bruttonationalproduktet er ikke et præcist mål for samfundets indkomst, idet det ikke tager hensyn til, at befolkningen også kan tjene udenlandsk indkomst, mens omvendt noget af den indenlandske produktion overføres og beskattes i udlandet. Dette gør f.eks. en forskel for Danmark, hvor bruttonationalindkomst er steget hurtigere end BNP siden 1990'erne på grund af Danmarks stigende udlandsformue og udenlandsk kapitalindkomst.

2) Indirekte skatter indgår i BNP og regnes derfor med i både tæller og nævner. Det betyder, at hvis et land omlægger sin skattestruktur, så den sænker de direkte skatter (f.eks. indkomstskatten) og i stedet opkræver det samme provenu via indirekte beskatning (f.eks. moms), vil det få et lavere skattetryk, selvom både indbyggernes disponible realindkomst og den reelle skattebyrde er den samme.

3) I nogle lande, bl.a. Danmark, er offentlige indkomstoverførsler skattepligtige. Dermed overvurderer det traditionelle skattetryk den reelle skattebetaling i disse lande, fordi skatten af overførsler indgår i det samlede skatteprovenu (tælleren), mens selve indkomstoverførslen ikke indgår i BNP og dermed nævneren. Finansministeriet anslår, at det danske skattetryk i 2013 ville have været ca. 4 procentpoint lavere, hvis overførslerne i Danmark var "nettoficeret" på samme måde som i en række andre lande.[1] Tilsvarende vil et land, der ønsker at subsidiere bestemte virksomheder eller personer, få et forskelligt skattetryk afhængigt af, om det giver støtten i form af tilskud eller skattefradrag.[2]

4) BNP er et bruttoindkomstbegreb, som ikke tager hensyn til, at en del af indkomsten skal bruges til at vedligeholde kapitalapparatet. Derfor kan man argumentere for, at nedslidningen heraf bør fratrækkes for at få et mere retvisende udtryk for den egentlige indkomst.[3]

5) En del af det samlede skatteprovenu består af skatter, som det offentlige selv betaler. Ønsker man at bruge skattetrykket som mål for den private sektors skattebetalinger som andel af sektorens indkomst, bør disse derfor trækkes fra i tælleren (skattebetalingerne), mens den private sektors nettorenteindtægter på den offentlige gæld omvendt bør tillægges i nævneren (indkomsten).[3]

6) Den del af de offentlige skatteindtægter, som anvendes til overførselsindkomster, påvirker ikke den samlede disponible indkomst for den private sektor, men medfører kun en omfordeling af forbrugsmulighederne mellem husholdningerne. Ønsker man at bruge skattetrykket som et mål for, hvor stor en del af de samlede indkomster, som den offentlige sektor lægger beslag på til offentligt forbrug og opsparing, bør man derfor fratrække overførselsindkomsterne i tælleren.

De økonomiske vismænd anfører af disse årsager, at internationale sammenligninger af skattetryk skal tages med et stort forbehold, og at det er uheldigt, at man bruger det traditionelle skattetryk som standard i internationale sammenligninger, men mener samtidig, at det af praktiske grunde er svært at gøre noget andet.[4]

Udviklingen i Danmarks skattetryk[redigér | redigér wikikode]

Skattetrykket i Danmark var 47,4 % i 2015. Siden sidst i 1980'erne har det danske skattetryk ligget relativt konstant på 45-50 %. De sidste 25 år har det ligget på et relativt konstant niveau mellem 45 og 50 % af BNP.[5] Konjunkturbevægelser, ændringer i skattesystemet og udsving i nogle af de meget ustabile skatteindtægter som pensionsafkastskatten og Nordsøbeskatningen bevirker, at skattetrykket svinger lidt fra år til år. Det hidtil højeste danske skattetryk var i 2014, hvor det var på 50,3 %. Dette høje niveau skyldtes, at der i dette år fandt en omlægning af kapitalpensionsordningen sted, der medførte, at staten fik en stor ekstraordinær éngangs-indkomst herfra.

Skattetrykket før 1971[redigér | redigér wikikode]

Der findes ikke officielle tal for det danske skattetryk før 1971. Det skyldes, at der i forbindelse med en hovedrevision af Nationalregnskabet i september 2014 på flere måder blev ændret ved den officielle beregning af såvel, hvad der regnes med som skatter, som størrelsen af BNP. Indtil denne hovedrevision blev således kontingenter til A-kasse samt indbetalinger som efterlønsbidrag officielt medregnet i skatterne. Hovedrevisionens ændringer fik det officielt beregnede skattetryk til at falde med mellem 1 og 3 procentpoint i de fleste historiske år. Man kan derfor ikke direkte sammenligne skattetryksopgørelser, der er foretaget inden september 2014, med de nuværende tal.

Ældre opgørelser kan dog give et groft billede af den betydelige stigning, der skete i skattetrykket i efterkrigstiden fra 1950 frem til sidst i 1980'erne. Her voksede skattetrykket fra et niveau på 20-25 % (ifølge de gamle opgørelser) til omtrent det dobbelte som følge af velfærdsstatens opbygning:

Skattetryk
År Sats
1948 22,9%[6]
1965 29,9%
1975 38,4%
1985 46,1%
1995 49,1%
2000 49,5%
2007 49,0%

Danmark i internationale sammenligninger[redigér | redigér wikikode]

I internationale sammenligninger ligger de skandinaviske landes og specielt Danmarks skattetryk højt. Siden 2005 har Danmark overgået Sverige i at have det højeste målte skattetryk blandt OECD-landene.[7]

Alternative mål for skattetryk[redigér | redigér wikikode]

Ud over det traditionelle skattetryk offentliggør Danmarks Statistik tre andre skattetryksmål: Det korrigerede skattetryk, som anvender disponibelt BNI i stedet for BNP i nævneren for at korrigere for problem nr. 1 ovenfor; faktorskattetrykket, som anvender bruttofaktorindkomsten i nævneren for at korrigere for problem nr. 2 ovenfor; og det modificerede skattetryk, som beregner den disponible offentlige bruttoindkomst som andel af BNP, der tager højde for problem nr. 6. Faktorskattetrykket er gennemgående knap 10 % større end det traditionelle skattetryk. Det var således 55,4 % i 2015. Det modificerede skattetryk er omvendt ca. 20 % lavere end det traditionelle (28,4 % i 2013). Det korrigerede skattetryk er relativt tæt på det traditionelle; i en længere periode i 1980'erne og 1990'erne var det dog lidt større end det traditionelle, fordi Danmark havde betydelige rentebetalinger til udlandet som følge af udlandsgælden; i 2015, hvor Danmark har en betydelig udlandsformue, og vores disponible bruttonationalindkomst derfor er større end BNP, er det modificerede skattetryk en anelse lavere end det traditionelle skattetryk (47,1 %).[5]

Skatteministeriet har beregnet hele 13 forskellige skattetryksmål for Danmark, hvor forskellene alle består af forskellige definitioner af indkomsten (nævneren).[8]

Beskatningen af enkelte skattebaser[redigér | redigér wikikode]

Skattetryk kan også mere specifikt beregnes til at måle beskatningen på enkelte dele af skattegrundlaget, f.eks. lønindkomst. Skatteministeriet offentliggør således regelmæssigt en international sammenligning af skattetrykket for arbejdsindkomst.[9]

Nedenstående tabel viser den daværende beskatning af forskellige større skattebaser i en række OECD-lande i 2007.

Skat som andel af BNP i OECD, Procent, 2007 [10]
Land Totale skatter Skat på indtægt, overskud, kapitalgevinst mv. Forsikring og pension Skat på formue, ejendom mv. Skat på varer og tjenester Andre skatter
Canada Canada 33,3 16,6 4,8 3,3 7,9 0,7
Mexico Mexico 18,0 5,0 2,8 0,3 9,5 0,4
USA USA 28,3 13,9 6,6 3,1 4,7 0,0
Australien Australien 30,8 18,2 - 2,7 8,2 1,5
Japan Japan 28,3 10,3 10,3 2,5 5,1 0,1
Sydkorea Sydkorea 26,5 8,4 5,5 3,4 8,3 0,9
New Zealand New Zealand 35,7 22,5 - 1,9 11,3 0,0
Østrig Østrig 42,3 12,7 14,2 0,6 11,7 3,1
Belgien Belgien 43,9 16,5 13,6 2,3 11,0 0,1
Tjekkiet Tjekkiet 37,4 9,4 16,2 0,4 11,1 0,3
Danmark Danmark 48,7 29,0 1,0 1,9 16,3 0,1
Finland Finland 43,0 16,9 11,9 1,1 12,9 0,2
Frankrig Frankrig 43,5 10,4 16,1 3,5 10,7 2,8
Tyskland Tyskland 36,2 11,3 13,2 0,9 10,6 0,2
Grækenland Grækenland 32,0 7,5 11,7 1,4 11,4 0,0
Ungarn Ungarn 39,5 10,0 12,9 0,8 14,9 0,9
Island Island 40,9 18,5 3,1 2,5 16,5 0,3
Republikken Irland Irland 30,8 12,1 4,7 2,5 11,1 0,4
Italien Italien 43,5 14,7 13,0 2,1 11,0 2,7
Luxembourg Luxembourg 36,5 12,8 10,2 3,6 9,9 0,0
Nederlandene Nederlandene 37,5 10,9 13,6 1,2 11,2 0,6
Norge Norge 43,6 21,0 9,1 1,2 12,4 0,0
Polen Polen 34,9 8,0 12,0 1,2 13,3 0,4
Portugal Portugal 36,4 9,4 11,7 1,4 13,7 0,2
Slovakiet Slovakiet 29,4 5,8 11,7 0,4 11,3 0,2
Spanien Spanien 37,2 12,4 12,1 3,0 9,5 0,2
Sverige Sverige 48,3 18,7 12,6 1,2 12,9 2,9
Schweiz Schweiz 28,9 13,2 6,7 2,4 6,5 0,1
Tyrkiet Tyrkiet 23,7 5,6 5,1 0,9 11,3 0,9
Storbritannien Storbritannien 36,1 14,3 6,6 4,5 10,5 0,2

Litteratur[redigér | redigér wikikode]