Skovflåt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skovflåt ?
En levende skovflåt med en længde på 4 mm.Foto: André Karwath (2005)
En levende skovflåt med en længde på 4 mm.
Foto: André Karwath (2005)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Arachnida (Spindlere)
Orden: Acari (Mider)
Familie: Ixodidae
Slægt: Ixodes
Art: Ricinus
Videnskabeligt artsnavn
Ixodes ricinus
Murray 1877

Skovflåten (Ixodes ricinus) er en mide. Dens bid kan overføre sygdomsfremkaldende organismer som borrelia-bakterien, der er skyld i infektionssygdommen borreliose.

Miderne hører til blandt spindlerne sammen med bl.a. edderkopperne.

Skovflåter kaldes i flere[Hvilke?] egne af Danmark også tæger (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca). Det kan forvirre, da tæger også er navnet for en gruppe insekter.

Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og hannen er nødt til at have to og hunnen tre blodmåltider i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.

Da skovflåter er meget følsomme over for udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtig luft.

Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt rådyr. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadevoldende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan senere overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med to alvorlige sygdomme: Borreliose og TBE (flåt-båret-hjernebetændelse). Den første er en bakterieinfektion, som kan medføre lammelser og nervebetændelse, mens den anden er en virussygdom, der kan føre til hjernehindebetændelse.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Skovflåtens har en stor udbredelse. Man kan møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre, at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er vektorer for flåten. Man kan beregne, hvor mange flåter der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden og hvor mange rådyr, der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så i her er der stor forskel på, hvor mange flåter, man vil støde på. På Sjælland og i Østjylland har man via ”flaggemetoden”, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. På Bornholm fanges helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.

Undgå smitte[redigér | redigér wikikode]

Der er en række forhold, som gør det muligt at undgå smitte:

  • undlad at færdes i skoven i månederne maj-september
  • følg de banede stier uden græs eller andre lave urter
  • brug gummistøvler med bukserne trukket udenpå og sikret med en elastik
  • undersøg kroppen (især på de varme, fugtige steder) grundigt efter turen
  • fjern skovflåten inden 24 timer.

Hvis man bliver smittet med borrelia, vil der dannes en rød ring på huden uden om bidstedet. Bliver den større end en 5-krone, bør man søge læge. En penicillinkur standser angrebet fuldstændigt, når det bliver taget i tide.

Med TBE er symptomerne mere usikre. Her er notater over patientens temperatur afgørende. Sygdommen giver sig til kende i to faser, hvor man hver gang får høj feber (ofte over 40 °C), men altså med en periode med næsten normal temperatur derimellem. Der er ikke nogen behandling for TBE ud over at stabilisere patientens vand- og saltbalance og tilføre næring og vitaminer. Der findes dog en vaccine mod sygdommen, og den bør man bruge, hvis man færdes meget i skoven.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Nielsen, Doris; Jørgensen, Anna (2007). Skovflåten: Forunderlig og farlig. Aarhus: Turbine Forlaget.  Med symptom- og behandlingsvejledning efter bid på husdyr og mennesker.
  • Vennstrøm Andersen, Jean (2004). "Skovflåten i danske skove". Skoven (6-7): 282-287. 
  • Moestrup Jensen, Per (2000). Seasonal and Geograpical abundance of Ixodes ricinus and Lyme Borreliosis Risk Assessment in Denmark. Zoology Section, Department of Ecology, KVL. 
  • Moestrup Jensen, Per; Frandsen, Flemming (Maj 1998). "Skovflåten – en vektor for zoonoser". Kaskelot (2): 7-12. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: