Spæk
Spæk er et tykt lag fedtvæv, som ligger mellem huden og muskler hos havpattedyr, specifikt hos alle arter af hvaler, sæler og søkøer.
Til forskel fra pels (som det ses hos havoddere), der indeholder luftlommer for at isolere, så har spæk den fordel, at det ikke komprimeres under tryk. Dette gør at spæk kan isolere lige godt ved atmosfærisk tryk som langt under havet, hvilket gør det effektivt for bl.a. hvaler der kan opholde sig i længere tid i vand, der er helt ned til 4 °C.[1] Når dyret dykker ned i koldt vand vil blodkar, der dækker spækket, trække sig sammen og formindske blodgennemstrømningen, hvilket øger spækkets evne til at isolere.[2]
Spæk er rigt på omega-3-fedtsyre, og har været en vigtig fødekilde hos inuitter, som kalder det Uqhuq[3] eller uqsuq.[4]
Spæk kan også bruges til at fremstille en række produkter som sæbe, læder og kosmetik, hvilket øgede omfanget af hvalfangst i de arktiske områder.[5] Hvalolie blev også brugt i olielampeer. En enkelt blåhval kunne give op til 50 tons spæk.[6] Hvalrosser er også blevet jagtet for spæk samt deres stødtænder.
Man bruger også ordet "spæk" om underhudsfedt fra svin, som blandes i fx pølser og leverpostej og bruges til stegning.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Secrets of the Ocean Realm". Arkiveret fra originalen 4. maj 2017.
- ^ Galbraith, Don; et al. Biology 11. Canada: McGraw-Hill Ryerson. s. 12.
{{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i:|author=(hjælp) - ^ Ohokak, G.; M. Kadlun; B. Harnum. Inuinnaqtun-English Dictionary (PDF). Kitikmeot Heritage Society. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. september 2012. Hentet 6. marts 2013.
- ^ "Blubber". Asuilaak Living Dictionary. november 2016. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Donovan, Greg (2008). "Whaling". Microsoft Encarta.
- ^ "Cetacean". Encyclopædia Britannica. Ultimate Reference Suite. 2008.
 | Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |