Røringscirkler: Forskelle mellem versioner
Stadig samme problemer som nævnt ved min forrige redigering som denne fjerner: Fjerner version 8685605 af PerHenrikChristiansen (diskussion) |
|||
Linje 13: | Linje 13: | ||
== De ydre røringscirkler == |
== De ydre røringscirkler == |
||
De ydre røringscirklers centre (JA, JB og JC) befinder sig, hvor de røde vinkelhalveringslinjers grønne normaler gennem trekantens toppunkter skærer hinanden. Se illustrationen øverst til højre, og bemærk, at nævnte normaler samtidig halverer topvinklernes nabovinkler og derfor let kan fastlægges ud fra disse vha. passer og lineal. |
|||
Centrum for hver af de ydre røringscirkler kan findes som det fælles skæringspunkt mellem [[vinkelhalveringslinje]]n for den vinkel i trekanten som ligger overfor trekantssiden som røringscirklen rører (rød i figuren), og de 2 vinkelhalveringslinjer for de [[supplementære vinkler|suplementære nabovinkler]] til trekantens 2 øvrige vinkler (grønne i figuren). |
|||
[[Radius]]serne for de ydre røringscirkler kan beregnes med formlen |
[[Radius]]serne for de ydre røringscirkler kan beregnes med formlen |
Versionen fra 21. aug. 2016, 19:15
I geometrien er røringscirkler de cirkler som enten tangerer alle en trekants sider eller en af disse sider samt de to øvriges forlængelser. Alle trekanter har 4 røringscirkler: Én indskreven cirkel, som tangerer samtlige trekantens sider og 3 såkaldte ydre røringscirkler.
Den indskrevne cirkel
Centrum for den indskrevne cirkel er det fælles skæringspunkt mellem trekantens 3 vinkelhalveringslinjer.
Radius for den indskrevne cirkel kan beregnes vha. formlen:
- ,
hvor er trekantens sidelængder, mens er halvdelen af trekantens omkreds.
De ydre røringscirkler
De ydre røringscirklers centre (JA, JB og JC) befinder sig, hvor de røde vinkelhalveringslinjers grønne normaler gennem trekantens toppunkter skærer hinanden. Se illustrationen øverst til højre, og bemærk, at nævnte normaler samtidig halverer topvinklernes nabovinkler og derfor let kan fastlægges ud fra disse vha. passer og lineal.
Radiusserne for de ydre røringscirkler kan beregnes med formlen
hvor er radius i den ydre røringscirkel, som rører siden a, og er trekantens sidelængder, mens er halvdelen af trekantens omkreds.
Radius kan også beregnes ud fra kendskab til trekantens vinkler og én side:
Andre formler
Der gælder følgerne sammenhæng mellem den indskreve cirkels radius r, den omskrevne cirkels radius R og de 3 ydre røringscirklers radiusser:
Der er denne sammenhæng mellem røringscirklernes radiusser og trekantens areal :
Litteratur
- Jens Carstensen (1994). Trigonometri. systime. s. 50-55.. De anførte formler er taget herfra.