Sukhoj Su-17: Forskelle mellem versioner

Sukhoj S-17/-20/-22
	En Su-17/22 fra det polske luftvåben
Beskrivelse
Type	JagerBomber
Besætning	1
Jomfruflyvning	2. august 1966
I aktiv tjeneste	1970-
Udgaver	Su-17, Su-20, Su-22
Fabrikant	Sukhoj (design) ; Komsomolsk (fabrikation)
Brugere
Dimensioner
Længde	19,02 m
Spændvidde	13,68 m (vinge ude) ; 10,02 m (vinge inde)
Højde	5,12 meter
Vingeareal	38,5 m² (vinge ude) ; 34,5 m² (vinge inde) m²
Tomvægt	12.160 kg
Maksimal startvægt	19.430 kg
Motor	En Lyulka AL-21 F-3
Motorydelse	76,4 kN (109,8 kN med efterbrænder)
Tophastighed	I højden 1.860 km/t (Mach 1,7) ved havniveau 1.400 km/t
Ydeevne
Rækkevidde	1.150 km med bevæbning 2.000 kg og angreb høj-lav-høj ; 2.300 km ved flyvning uden bevæbning
Tophøjde	14.200 meter
Stigeevne	230 m/s
Bevæbning
Skyts	2 x 30 mm Nudelman-Rikhter NR-30 kanon
Bomber	Op til 4.000 kg på ti fæstningspunkter (tre under hver del af den faste vinge, fire på skroget), til brug for almindelige og præcisionsbomber, raketbatterier, klyngebomber, SPPU-22-01 kanoner, elektroniske forsvarsmekanismer, napalmtanke og kernevåben.
Missiler	To ramper under vingen for affyring af R-60 (AA-8 'Aphid') eller K-13 (AA-2 'Atoll') air-to-air missiler
	v; d; r;

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 12. dec. 2019, 01:59

Sukhoj Su-17 (NATO-rapporteringsnavn: Fitter) er en jagerbomber udviklet af flykonstruktionsvirksomheden Sukhoj i det daværende Sovjetunionen. Flyet er udviklet på grundlag af jagerbomberen Sukhoj Su-7. Su-17 blev taget i aktiv tjeneste i Sovjetunionen i 1970 og blev i versionerne Su-20 og Su-22 efterfølgende eksporteret til en lang række lande i Østeuropa og i Mellemøsten. Flyet gør fortsat tjeneste i Rusland, Angola, Syrien, Vietnam, Yemen og i NATO-landet Polen.

Udvilking

Som følge af ønsker om at forbedre specifikationerne for jagerbomberen Su-7B ved lave hastigheder og start/landing, designede Sukhoj i 1963 en prototype med variabel pilgeometri baseret på en Su-7BM. Flyet fik betegnelsen Su-7IG^[1]^[2] Su-7IG fløj første gang den 2. august 1966 med V. S. Iljusjin i cockpittet. Flyet var det første sovjetiske fly med variabel pilgeometri.^[2] Testen viste, at hastigheden ved start og landing var blevet reduceret med 50–60 km/t sammenlignet med den konventionelle Su-7.^[2]

Flyet, der blev sat i produktion fik navnet Su-17 (NATO designation "Fitter-C", fabriksbetegnelse S-32) og fik det uofficielle navn Strizh (Стриж, svalen) i tjenesten. Udover den nye vinge adskilte flyet sig fra sin forgænger Su-7 ved at have et nyt canopy og et ombygget skrog med mulighed for ekstra brændstof og forbedrede flyveegenskaber. Den færdige Su-17 fløj første gang den 1. juli 1969 med E. K. Kukusjev i cockpittet.^[2]

Der er produceret i alt 2.867 Su-17'ere og dens versioner (Su-20 og Su-22), hvoraf 1.165 blev eksporteret til i alt 15 nationer.^[2]

Operativ historie

Sovjetunionen/Rusland

Su-17 påbegyndte tjeneste i Sovjetunionens luftvåben i 1970. Flyet blev benyttet af de sovjetiske styrker i forbindelse med Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1980. Invasionen skete til støtte for den daværende kommunistiske regering i Afghanistan, hvis luftvåben ligeledes benyttede flyet. Brugen af flyet gav problemer som følge af de mange højtbeliggende flybaser, ligesom varme og støv medførte operative problemer. Mange landinger endte med eksploderede dæk, ligesom bremserne ofte brød i brand. En række uheld og nedbrud skete som følge af varmen og indtrængen af sand og støv i flyets mekaniske dele.

Den senere udviklede AL-21F-motor viste sig dog at kunne modstå sand og brændstof forurenet med sand, og i 1985 var flåden af Su-17 fly mere flyvedygtig end det sovjetiske luftvåbens flåde af Su-25'ere og helikoptere.^[3] Den første udgave af Su-17'erne blev hurtigt udskiftet med de mere brugbare Su-17M3 og Su-17M4. På trods af flyenes robusthed og lasteevne viste de sig dog mindre egnede i kamp i de bjergrige områder på grund af flyets høje stallhastighed og beskedne navigationsevne. Dertil kom, at flyet var dårligt beskyttet mod anti-luftskyts. På grundlag af de indhentede erfaringer fik flyet under tjenesten yderligere beskyttelse af motor, hydraulik og brændstofsystem, men pansringen var fortsat utilstrækkelig sammenlignet med Su-25'erne.^[3]

Fremkomsten af bærbare luftværnsmissiler (MANPADS) som det sovjetiske Strela 2 (indsmuglet fra Egypten) og de amerikanske FIM-43 Redeye og senere FIM-92 Stinger udgjorde en ny trussel og tvang Su-17-flyene til at operere i endnu større højde. Dette i kombination med, at flyene blev udstyret med 12 udsenderne af flares, der affyredes automatisk under angreb, viste sig effektivt, og i 1985 gik kun en enkelt Su-17 tabt pga. ild fra jorden.^[3]

Som følge af, at flyet måtte operere 3500–4000 m over jorden, ophørte Su-17'erne med at benytte ustyrede raketter og gik i stedet over til at anvende bomber, herunder termobariske våben, og Su-25 overtog i stedet opgaverne med præcisionsangreb.^[3] Mod slutningen af krigen blev de fleste Su-17'ere udskiftet med Mikoyan-Gurevich MiG-27'erne for at kunne teste den nye MiG-27 som jagerbomber.

Su-17M3/4 blev benyttet under den Første Tjetjenske krig sammen med Sukhoj Su-24'erne og Sukhoj Su-25'erne til at udføre angreb på jorden samt rekognisering.^[4]

Med henblik på at eliminere jagerbombere med kun én motor fra det russiske luftvåben, trak Ruslands luftvåben de sidste Su-17M4'erne og MiG-23 og MiG-27'ere ud af tjeneste i 1998.

Omkring 550 fly er fortsat i tjeneste verden over.

Operatører

Nuværende operatører

Angolas luftvåben anvender otte Su-22.
Polens luftvåben anvender 26 Su-22M4 og 6 Su-22UM3. Polen har oprindeligt erhvervet 110 Su-22.
50 Su-22 indgik i Syriens luftvåben før borgerkrigen i Syrien.
Vietnam benytter 38 Su-22M4.^[5]
Yemen har oprindelig anskaffet sig 50 Su-22, hvoraf en del fortsat er aktive.

Sammenlignelige fly

Noter

^ Green and Swanborough 2001.
^ ^a ^b ^c ^d ^e "Sukhoi Su-17." Sukhoi Company Museum. Besøgt: 15. april 2007.
^ ^a ^b ^c ^d Markovskiy, Viktor. "Жаркое Небо Афганистана" (russisk). Техника - Молодежи, 2000.
^ Goebel, Greg. "The Sukhoi Su-7 & Su-17 'Fitter'." AirVectors, 1 October 2011. Retrieved: 18 November 2012.
^ Liste over materiel i Vietnams luftvåben

Litteratur

Cooper, Tom and Farzad Bishop. Iranian F-14 Tomcat Units in Combat. Oxford, UK: Osprey Publishing, 2004. ISBN 1-84176-787-5.
Green, William and F. Gordon Swanborough. The Great book of Fighters. St. Paul, Minnesota: MBI Publishing, 2001. ISBN 0-7603-1194-3.
Wilson, Stewart. Combat Aircraft since 1945. Fyshwick, Australia: Aerospace Publications, 2000. ISBN 1-875671-50-1.

Eksterne links

[green-1] Green and Swanborough 2001.

[sukhoi-2] "Sukhoi Su-17." Sukhoi Company Museum. Besøgt: 15. april 2007.

[markovskiy-3] Markovskiy, Viktor. "Жаркое Небо Афганистана" (russisk). Техника - Молодежи, 2000.

[Goebel-4] Goebel, Greg. "The Sukhoi Su-7 & Su-17 'Fitter'." AirVectors, 1 October 2011. Retrieved: 18 November 2012.

[5] Liste over materiel i Vietnams luftvåben

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 |         stigeevne = 230 m/s
 |         skyts = 2 x 30 mm [[Nudelman-Rikhter NR-30]] kanon
-|            bomber = Op til 4.000 kg på ti fæstningspunkter (tre under hver del af den  faste vinge, fire på skroget), til brug for styrede og ustyrede bomber, raketbatterier, [[klyngebombe]]r,  SPPU-22-01 kanoner, elektroniske forsvarsmekanismer, [[napalm]]tanke og [[atomvåben]].
+|            bomber = Op til 4.000 kg på ti fæstningspunkter (tre under hver del af den faste vinge, fire på skroget), til brug for almindelige og præcisionsbomber, raketbatterier, [[klyngebombe]]r, SPPU-22-01 kanoner, elektroniske forsvarsmekanismer, [[napalm]]tanke og [[kernevåben]].
 |          missiler = To ramper under vingen for affyring af [[R-60 missil (AA-8 Aphid)|R-60 (AA-8 'Aphid')]] eller [[K-13 (missil)|K-13 (AA-2 'Atoll')]] [[air-to-air missil]]er
 |        raketter =
@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 }}
-'''Sukhoj Su-17''' ([[NATO-rapporteringsnavn]]: '''Fitter''') er en [[jagerbomber]] udviklet af flydesign-virksomheden [[Sukhoj]] i det daværende [[Sovjetunionen]]. Flyet er udviklet på grundlag af jagerbomberen [[Sukhoj Su-7]]. Su-17 blev taget i aktiv tjeneste i  Sovjetunionen i 1970 og blev i varianterne Su-20 og Su-22 efterfølgende eksporteret til en lang række lande i [[Østeuropa]] og i [[Mellemøsten]]. Flyet gør fortsat tjeneste i [[Rusland]], [[Angola]], [[Syrien]], [[Vietnam]], [[Yemen]] og i [[NATO]]-landet [[Polen]].
+'''Sukhoj Su-17''' ([[NATO-rapporteringsnavn]]: '''Fitter''') er en [[jagerbomber]] udviklet af flykonstruktionsvirksomheden [[Sukhoj]] i det daværende [[Sovjetunionen]]. Flyet er udviklet på grundlag af jagerbomberen [[Sukhoj Su-7]]. Su-17 blev taget i aktiv tjeneste i Sovjetunionen i 1970 og blev i versionerne Su-20 og Su-22 efterfølgende eksporteret til en lang række lande i [[Østeuropa]] og i [[Mellemøsten]]. Flyet gør fortsat tjeneste i [[Rusland]], [[Angola]], [[Syrien]], [[Vietnam]], [[Yemen]] og i [[NATO]]-landet [[Polen]].
 == Udvilking ==
-[[File:SU-7 and Su-17 side by side.jpg|thumb|En Su-17 (t.v.) ved siden af en ældre  Su-7, bemærk lighederne mellem de to fly.]]
+[[File:SU-7 and Su-17 side by side.jpg|thumb|En Su-17 (t.v.) ved siden af en ældre Su-7, bemærk lighederne mellem de to fly.]]
-Som følge af ønsker om at forbedre specifikationerne for jagerbomberen [[Sukhoj Su-7|Su-7B]] ved lave hastigheder og start/landing, designede Sukhoj i 1963 en prototype med [[variabel vinge]] baseret på en Su-7BM. Flyet fik betegnelsen Su-7IG<ref name="green"> Green and Swanborough 2001.</ref><ref name="sukhoi">[http://sukhoi.org/planes/museum/su17/ "Sukhoi Su-17."] ''Sukhoi Company Museum.'' Besøgt: 15. april 2007.</ref> Su-7IG fløj første gang den 2. august 1966 med V. S. Ilyushin i cockpittet. Flyet var det første sovjettiske fly med variabel vinge.<ref name="sukhoi"/> Testen viste, at hastigheden ved start og landing var blevet reduceret med 50–60 km/t sammenlignet med den konventionelle Su-7.<ref name="sukhoi"/>
+Som følge af ønsker om at forbedre specifikationerne for jagerbomberen [[Sukhoj Su-7|Su-7B]] ved lave hastigheder og start/landing, designede Sukhoj i 1963 en prototype med [[variabel pilgeometri]] baseret på en Su-7BM. Flyet fik betegnelsen Su-7IG<ref name="green"> Green and Swanborough 2001.</ref><ref name="sukhoi">[http://sukhoi.org/planes/museum/su17/ "Sukhoi Su-17."] ''Sukhoi Company Museum.'' Besøgt: 15. april 2007.</ref> Su-7IG fløj første gang den 2. august 1966 med V. S. Iljusjin i cockpittet. Flyet var det første sovjetiske fly med variabel pilgeometri.<ref name="sukhoi"/> Testen viste, at hastigheden ved start og landing var blevet reduceret med 50–60 km/t sammenlignet med den konventionelle Su-7.<ref name="sukhoi"/>
-Flyet, der blev sat i produktion fik navnet '''Su-17''' (NATO designation "Fitter-C", fabriksbetegnelse '''S-32''') og fik det uofficielle navn ''Strizh'' (Стриж, [[svale]]n) i tjenesten. Udover den nye vinge adskilte flyet sig fra sin forgænger Su-7 ved at have et nyt canopy og et ombygget skrog med mulighed for ekstra brændstof og forbedrede flyveegenskaber. Den færdige Su-17 fløj første gang den 1. juli 1969 med E. K. Kukushev i cockpittet.<ref name="sukhoi"/>
+Flyet, der blev sat i produktion fik navnet '''Su-17''' (NATO designation "Fitter-C", fabriksbetegnelse '''S-32''') og fik det uofficielle navn ''Strizh'' (Стриж, [[svale]]n) i tjenesten. Udover den nye vinge adskilte flyet sig fra sin forgænger Su-7 ved at have et nyt canopy og et ombygget skrog med mulighed for ekstra brændstof og forbedrede flyveegenskaber. Den færdige Su-17 fløj første gang den 1. juli 1969 med E. K. Kukusjev i cockpittet.<ref name="sukhoi"/>
-Der er produceret i alt 2.867 Su-17'ere og dens varianter ('''Su-20''' og '''Su-22'''), hvoraf 1.165 blev eksporteret til i alt 15 nationer.<ref name="sukhoi"/>
+Der er produceret i alt 2.867 Su-17'ere og dens versioner ('''Su-20''' og '''Su-22'''), hvoraf 1.165 blev eksporteret til i alt 15 nationer.<ref name="sukhoi"/>
-==Operationel historie ==
+==Operativ historie ==
 [[File:Su-17M.jpg|thumb|En Su-17M fra Sovjetunionens luftvåben.]]
-===Sovietunionen/Rusland===
+===Sovjetunionen/Rusland===
-Su-17 påbegyndte tjeneste i [[Sovjetunionens luftvåben]] i 1970. Flyet blev benyttet af de sovjettiske styrker i forbindelse med [[Sovjetunionens invasion af Afghanistan]] i 1980. Invasionen skete til støtte for den daværende kommunistiske  regering i [[Afghanistan]], hvis flyvevåben ligeledes benyttede flyet. Brugen af flyet gav problemer som følge af de mange højtbeliggende flybaser, ligesom varme og støv medførte operationelle problemer. Mange landinger endte med eksploderede dæk, ligesom bremserne ofte brød i brand. En række uheld og nedbrud skete som følge af varmen og indtrængen af sand og støv i flyets mekaniske dele.
+Su-17 påbegyndte tjeneste i [[Sovjetunionens luftvåben]] i 1970. Flyet blev benyttet af de sovjetiske styrker i forbindelse med [[Sovjetunionens invasion af Afghanistan]] i 1980. Invasionen skete til støtte for den daværende kommunistiske  regering i [[Afghanistan]], hvis luftvåben ligeledes benyttede flyet. Brugen af flyet gav problemer som følge af de mange højtbeliggende flybaser, ligesom varme og støv medførte operative problemer. Mange landinger endte med eksploderede dæk, ligesom bremserne ofte brød i brand. En række uheld og nedbrud skete som følge af varmen og indtrængen af sand og støv i flyets mekaniske dele.
-Den senere udviklede AL-21F motor viste sig dog at kunne modstå sand og brændstof forurenet med sand, og i 1985 var flåden af Su-17 fly mere flyvedygtig end det sovjettiske luftvåbens flåde af [[Sukhoj Su-25|Su-25'ere]] og helikoptere.<ref name="markovskiy">Markovskiy, Viktor. "Жаркое Небо Афганистана" {{ru sprog}}. ''Техника - Молодежи,'' 2000.</ref> Den første udgave af Su-17'erne blev hurtigt udskiftet med de mere brugbare Su-17M3 og Su-17M4. På trods af flyenes robusthed og lasteevne viste de sig dog mindre egnede i kamp i de bjergrige områder på grund af flyets høje angrebshastighed og beskedne navigationsevne. Dertil kom, at flyet var dårligt armeret mod anti-luftskyts artilleri. På grundlag af de indhentede  erfaringer fik flyet under tjenesten yderligere beskyttelse af motor, hydraulik og brændstofsystem, men armeringen var fortsat utilstrækkelig sammenlignet med Su-25'erne.<ref name="markovskiy"/>
+Den senere udviklede AL-21F-motor viste sig dog at kunne modstå sand og brændstof forurenet med sand, og i 1985 var flåden af Su-17 fly mere flyvedygtig end det sovjetiske luftvåbens flåde af [[Sukhoj Su-25|Su-25'ere]] og helikoptere.<ref name="markovskiy">Markovskiy, Viktor. "Жаркое Небо Афганистана" {{ru sprog}}. ''Техника - Молодежи,'' 2000.</ref> Den første udgave af Su-17'erne blev hurtigt udskiftet med de mere brugbare Su-17M3 og Su-17M4. På trods af flyenes robusthed og lasteevne viste de sig dog mindre egnede i kamp i de bjergrige områder på grund af flyets høje stallhastighed og beskedne navigationsevne. Dertil kom, at flyet var dårligt beskyttet mod anti-luftskyts. På grundlag af de indhentede erfaringer fik flyet under tjenesten yderligere beskyttelse af motor, hydraulik og brændstofsystem, men pansringen var fortsat utilstrækkelig sammenlignet med Su-25'erne.<ref name="markovskiy"/>
-Fremkomsten af bærbare [[antiluftskyts]] missiler (MANPADS) som det sovjettiske  [[Strela 2]] (indsmuglet fra Egypten) og de amerikanske [[FIM-43 Redeye]] og senere  [[FIM-92 Stinger]] udgjorde en ny trussel og tvang Su-17-flyene til at operere i endnu større højde. Dette i kombination med, at flyene blev udstyret med 12 udsenderne af [[flare]]s, der affyredes automatisk under angreb, viste sig effektivt, og i 1985 gik kun en enkelt Su-17 tabt pga. ild fra jorden.<ref name="markovskiy"/>
+Fremkomsten af bærbare [[Antiluftskyts|luftværnsmissiler]] (MANPADS) som det sovjetiske [[Strela 2]] (indsmuglet fra Egypten) og de amerikanske [[FIM-43 Redeye]] og senere  [[FIM-92 Stinger]] udgjorde en ny trussel og tvang Su-17-flyene til at operere i endnu større højde. Dette i kombination med, at flyene blev udstyret med 12 udsenderne af [[flare]]s, der affyredes automatisk under angreb, viste sig effektivt, og i 1985 gik kun en enkelt Su-17 tabt pga. ild fra jorden.<ref name="markovskiy"/>
-Som følge af, at flyvet måtte operere 3500–4000 m over jorden, ophørte Su-17'erne med at benytte ustyrede raketter og gik i stedet over til at anvende bomber, herunder [[termobarisk våben|termobariske våben]], og Su-25 overtog i stedet opgaverne med præcisionsangreb.<ref name="markovskiy"/> Mod slutningen af krigen blev de fleste Su-17'ere udskiftet med [[Mikoyan-Gurevich MiG-27]]'erne for at kunne teste den nye MiG-27 som [[jagerbomber]].
+Som følge af, at flyet måtte operere 3500–4000 m over jorden, ophørte Su-17'erne med at benytte ustyrede raketter og gik i stedet over til at anvende bomber, herunder [[termobarisk våben|termobariske våben]], og Su-25 overtog i stedet opgaverne med præcisionsangreb.<ref name="markovskiy"/> Mod slutningen af krigen blev de fleste Su-17'ere udskiftet med [[Mikoyan-Gurevich MiG-27]]'erne for at kunne teste den nye MiG-27 som [[jagerbomber]].
 Su-17M3/4 blev benyttet under den [[Første Tjetjenske krig]] sammen med [[Sukhoj Su-24]]'erne og [[Sukhoj Su-25]]'erne til at udføre angreb på jorden samt rekognisering.<ref name="Goebel">Goebel, Greg. [http://www.airvectors.net/avsu17.html "The Sukhoi Su-7 & Su-17 'Fitter'."] ''AirVectors,'' 1 October 2011. Retrieved: 18 November 2012.</ref>
-Med henblik på at eliminere angrebsfly med kun én motor fra det russiske luftvåben, trak [[Ruslands luftvåben]] de sidste Su-17M4'erne og MiG-23 og MiG-27'ere ud  af tjeneste i 1998.
+Med henblik på at eliminere jagerbombere med kun én motor fra det russiske luftvåben, trak [[Ruslands luftvåben]] de sidste Su-17M4'erne og MiG-23 og MiG-27'ere ud af tjeneste i 1998.
 Omkring 550 fly er fortsat i tjeneste verden over.
@@ Linje 65: / Linje 65: @@
 ===Nuværende operatører ===
 * {{Flagikon|ANG}} [[Angola]]s luftvåben anvender otte Su-22.
-* {{Flagikon|POL}} [[Polen]]s luftvåben anvender 26 Su-22M4 og 6 Su-22UM3. Polen har   oprindeligt erhvervet 110 Su-22.
+* {{Flagikon|POL}} [[Polen]]s luftvåben anvender 26 Su-22M4 og 6 Su-22UM3. Polen har oprindeligt erhvervet 110 Su-22.
-* {{Flagikon|SYR}} 50 Su-22 indgik i [[Syrien]]s luftvåben før  [[borgerkrigen i Syrien]].
+* {{Flagikon|SYR}} 50 Su-22 indgik i [[Syrien]]s luftvåben før [[borgerkrigen i Syrien]].
-* {{Flagikon|VIE}} [[Vietnam]] benytter 38 Su-22M4.<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/world/vietnam/airforce-equipment.htm Liste over materiel i Vietnams flyvevåben]</ref>
+* {{Flagikon|VIE}} [[Vietnam]] benytter 38 Su-22M4.<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/world/vietnam/airforce-equipment.htm Liste over materiel i Vietnams luftvåben]</ref>
 * {{Flagikon|YEM}} [[Yemen]] har oprindelig anskaffet sig 50 Su-22, hvoraf en del fortsat er aktive.
@@ Linje 93: / Linje 93: @@
 * [http://www.warfare.ru/?catid=255&linkid=1603 from Russian Military Analysis]
 * [http://web.archive.org/web/20140526013420/http://static.vtour.pl/miasta/deblin/pan/fullScreen/752_out.swf Su-22M4 i panora view]
-* [http://czechairspotters.com/search.php?generic_type=t105 Su-22 Fitter i højkvalitets foto]
+* [http://czechairspotters.com/search.php?generic_type=t105 Su-22 Fitter i højkvalitetsfoto]

v d r Fly fra Sukhoj
Jagerfly	Su-9 Su-11 Su-15 Su-27 Su-30 MKK MKI MKM Su-33 Su-35 Su-37 Su-57 Su-75
Bombefly / jagerbombere	Su-2 Su-4 Su-7 Su-17 Su-20 Su-22 Su-24 Su-25 Su-32 Su-34 Su-39 T-12 Sjturmovik-90 S-70 Okhotnik
Rekognosceringsfly	Su-12
Træningsfly	Su-26 Su-28 Su-29 Su-31 UTB
Transport- og passagerfly	Su-38 Su-80 S-21 KR-860 Superjet 100 Superjet 130
Eksperimentalfly	Su-1 Su-3 Su-5 Su-6 Su-7 (1944) Su-8 Su-9 (1946) Su-10 Su-11 (1946) Su-13 Su-15 (1949) Su-17 (1949) Su-47 P-1 T-3 T-4 T-405 T-431
Landbrugsfly	Su-38
Nedlagte projekter	KR-860 T-60S