Ole Sarvig: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
oprettet 'Litteratur om sarvig' + 'se også'.
m småret + hyperlinks
Linje 25: Linje 25:
| signatur =
| signatur =
}}
}}
'''Ole Sarvig''' ([[27. november]] [[1921]] i [[København]] – [[4. december]] [[1981]] sammesteds) var en dansk forfatter. Han var mest kendt for sin [[Lyrik|lyriske]] produktion, indledt med [[Debut|debuten]] ''Grønne Digte (''[[1943|1943)]], men skrev også [[Roman|romaner]], [[Essay|essays]] og [[Salme|salmer]] mm. Sarvig var stærkt optaget af moderne, europæisk [[billedkunst]], hvilket hans ofte visuelt bårne [[Digt|digte]] bærer præg af.<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han var tilknyttet kredsen omkring det toneangivende [[Tidsskrift|litteraturtidsskrift]] [[Heretica]]<ref>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifter/Heretica</ref> (1948-53), og det er også i denne sammenhæng han oftest placeres i dansk [[litteraturhistorie]].<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 306-307</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Udover sit forfatterskab var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt oversætter, primært fra engelsk litteratur. Nok mest centralt står hans oversættelse af Ortega Y Gassets ''Menneskets fordrivelse fra kunsten'', samt hans oversættelser af Shakespeare.<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Han var far til [[Kunstmaler|maleren]] [[Christian Sarvig]] og nevø til maleren [[Edvard Sarvig]].
'''Ole Sarvig''' ([[27. november]] [[1921]] i [[København]] – [[4. december]] [[1981]] sammesteds) var en dansk forfatter. Han var mest kendt for sin [[Lyrik|lyriske]] produktion, indledt med [[Debut|debuten]] ''Grønne Digte (''[[1943|1943)]], men skrev også [[Roman|romaner]], [[Essay|essays]] og [[Salme|salmer]] mm. Sarvig var stærkt optaget af moderne, europæisk [[billedkunst]], hvilket hans ofte visuelt bårne [[Digt|digte]] bærer præg af.<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han var tilknyttet kredsen omkring det toneangivende [[Tidsskrift|litteraturtidsskrift]] [[Heretica]]<ref>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifter/Heretica</ref> (1948-53), og det er også i denne sammenhæng han oftest placeres i dansk [[litteraturhistorie]].<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 306-307</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Udover sit [[forfatterskab]] var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt [[oversætter]], primært fra [[engelsk litteratur]]. Nok mest centralt står hans oversættelse af [[José Ortega y Gasset|Ortega Y Gassets]] ''Menneskets fordrivelse fra kunsten'', samt hans oversættelser af [[William Shakespeare|Shakespeare]].<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Han var far til [[Kunstmaler|maleren]] [[Christian Sarvig]] og nevø til maleren [[Edvard Sarvig]].




Linje 38: Linje 38:
Ole Sarvigs tidlige digte, navnlig ''Jeghuset'' fra [[1944]], har været en vigtig inspiration for en hel generation af danske lyrikere.
Ole Sarvigs tidlige digte, navnlig ''Jeghuset'' fra [[1944]], har været en vigtig inspiration for en hel generation af danske lyrikere.


Hans digt, ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten ''Grønne Digte'' var indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]
Hans digt, ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten ''Grønne Digte'' indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]
De mest kendte romaner ''Stenrosen'' ([[1955]]), ''De sovende'' ([[1958]]), ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) og ''Limbo'' ([[1963]]) opnåede en ny læserkreds, da de i sin tid genudkom som billigbog. Undergangsromanen ''De rejsende'' ([[1978]]) kom efter flere års romantavshed. Flere af bøgerne har en kriminalhistorie indbygget, ofte uhyre vanskelig at holde rede på. [[metafysik|Metafysiske]], [[etik|etiske]] og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.
De mest kendte romaner ''Stenrosen'' ([[1955]]), ''De sovende'' ([[1958]]), ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) og ''Limbo'' ([[1963]]) opnåede en ny læserkreds, da de i sin tid genudkom som billigbog. Undergangsromanen ''De rejsende'' ([[1978]]) kom efter flere års romantavshed. Flere af bøgerne har en kriminalhistorie indbygget, ofte uhyre vanskelig at holde rede på. [[metafysik|Metafysiske]], [[etik|etiske]] og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.
Linje 44: Linje 44:
Ole Sarvig har fx skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet Helhesten under 2. verdenskrig, der blandt andet talte navne som Asger Jorn og Richard Mortensen.<ref>borum s. 410</ref> og var fra 1950-53 kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere kunstkonsulent ved [[DR]].
Ole Sarvig har fx skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet Helhesten under 2. verdenskrig, der blandt andet talte navne som Asger Jorn og Richard Mortensen.<ref>borum s. 410</ref> og var fra 1950-53 kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere kunstkonsulent ved [[DR]].
I [[1963]] modtog Ole Sarvig [[Herman Bangs Mindelegat]], i [[1967]] [[Det Danske Akademis Store Pris]], i [[1965]] Emil Aarestrup Medaillen og i [[1972]] blev han medlem af [[Det Danske Akademi]].
I [[1963]] modtog Ole Sarvig [[Herman Bangs Mindelegat]], i [[1967]] [[Det Danske Akademis Store Pris]], i [[1965]] Emil Aarestrup Medaillen og i [[1972]] blev han medlem af [[Det Danske Akademi]].

Han modtog [[Statens Kunstfond|Statens Kunstfonds]] livsvarige ydelse i 1969.<ref>http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm</ref>


== Udgivelser (uddrag) ==
== Udgivelser (uddrag) ==
Linje 56: Linje 58:
* ''Min Kærlighed'' (digte, [[1952]])
* ''Min Kærlighed'' (digte, [[1952]])
* ''Stenrosen'' (roman, 1955)
* ''Stenrosen'' (roman, 1955)
*''Glimt. smaa essays.'' (1956)
* ''De Sovende'' (roman, 1958)
* ''De Sovende'' (roman, 1958)
* ''Havet under mit Vindue'' (roman, 1960)
* ''Havet under mit Vindue'' (roman, 1960)
*''Den sene dag. En digtkreds i udvalg.'' (1962, udvalgte digte fra de første fem samlinger ved [[Ole Wivel|Ole Wive]]<nowiki/>l i samråd med Ole Sarvig)
* ''Limbo'' (roman, 1963)
* ''Limbo'' (roman, 1963)
* ''Spirende digte'' (1967)
* ''Spirende digte'' (1967)
Linje 63: Linje 67:
* ''Sejlads'' (tv-dramatik, [[1974]])
* ''Sejlads'' (tv-dramatik, [[1974]])
* ''De rejsende. En undergangsroman'' (1978)
* ''De rejsende. En undergangsroman'' (1978)
*''Salmer og begyndelser til 1980'erne.'' (1981, et udvalg ved Erik C. Lindgren)


<br />
<br />
Linje 69: Linje 74:


=== Monografier ===
=== Monografier ===
⚫
Preben Skovgaard Andersen: ''Omkring Ole Sarvigs kristusdigte. En redegørelse for hovedmotiverne, sammenhængen og udviklingen i Ole Sarvigs digtkreds'', Rounburgs Grafiske Hus, 1979.

Carl Martin Frovin Jørgensen: ''Ole Sarvigs lyrik. En belysning af 'stedet', 'mennesket' og 'billedet','' Akademisk Forlag, 1971
Carl Martin Frovin Jørgensen: ''Ole Sarvigs lyrik. En belysning af 'stedet', 'mennesket' og 'billedet','' Akademisk Forlag, 1971


Linje 76: Linje 79:


Poul Borum: ''Samtale med Ole Sarvig''. Gyldendal, 1969
Poul Borum: ''Samtale med Ole Sarvig''. Gyldendal, 1969

⚫
Preben Skovgaard Andersen: ''Omkring Ole Sarvigs kristusdigte. En redegørelse for hovedmotiverne, sammenhængen og udviklingen i Ole Sarvigs digtkreds'', Rounburgs Grafiske Hus, 1979.


=== Artikler ===
=== Artikler ===
Linje 94: Linje 99:
Jan Rosiek: "Sarvig: Profteten i nattens hus" (s. 150-59), i hans'': Andre spor: Studier i moderne dansk lyrik.'' 2003. Forlaget Spring, 2003.
Jan Rosiek: "Sarvig: Profteten i nattens hus" (s. 150-59), i hans'': Andre spor: Studier i moderne dansk lyrik.'' 2003. Forlaget Spring, 2003.


=== I danske litteraturhistorier ===
=== Litteraturhistorie ===
Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal.
Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. (s. 307-9), 1. udg. København: Gyldendal.


Brostrøm, Torben, og Jens Kistrup. 1977. ''Dansk Litteraturhistorie - Fra Morten Nielsen til Kløvedal Reich.'' Dansk Litteraturhistorie 1-6., Bind 6. København: Politikens Forlag.
Brostrøm, Torben, og Jens Kistrup. 1977. ''Dansk Litteraturhistorie - Fra Morten Nielsen til Kløvedal Reich.'' (s. 16-21), Dansk Litteraturhistorie 1-6., Bind 6. København: Politikens Forlag.


Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', redigeret af Mette Winge og Torben Brostrøm, 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag.
Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. (s. 409-25), i: ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', (red.) Mette Winge m.fl. 3. udgave. København: G. E. C. Gads Forlag.


Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', redigeret af Jon Helt Haarder, Maria Davidsen, Anne-Marie Mai, og Jo Hermann, 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag.
Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig” (s. 40-54), i: ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', (red.) Jon Helt Haarder, m.fl. 4. udgave, København: Gads Forlag.


Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, Birgitte Hesselaa, Jógvan Isaksen, Klaus P. Mortensen, May Schack, og Annemette Sørensen, red. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal.
Schou, Søren m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. (s. 484-94), København: Gyldendal.
<br />
<br />


== Se også ==
== Se også ==
Oplæsning ved Ole Sarvig selv af digtet [https://www.youtube.com/watch?v=y4X_nzxWtmk 'Min Sorg'] fra samlingen Jeghuset (1944).
Oplæsning ved af digtet [https://www.youtube.com/watch?v=y4X_nzxWtmk 'Min Sorg'], ved Sarvig selv. Fra samlingen ''Jeghuset'' (1944).


<br />
https://www.youtube.com/watch?v=y4X_nzxWtmk


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 28. apr. 2020, 16:48

Ole Sarvig
Født 27. november 1921 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 4. december 1981 (60 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Ægtefælle Anna Grete Anshelm Rediger på Wikidata
Barn Christian Sarvig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted HF-Centret Efterslægten Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Salmedigter, oversætter, forfatter, digter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Emma Bærentzens Legat (1944, 1959),
Søren Gyldendal-prisen (1964),
Kritikerprisen (1960),
Egholtprisen (1980),
Morten Nielsens Mindelegat (1968) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Sarvig (27. november 1921 i København – 4. december 1981 sammesteds) var en dansk forfatter. Han var mest kendt for sin lyriske produktion, indledt med debuten Grønne Digte (1943), men skrev også romaner, essays og salmer mm. Sarvig var stærkt optaget af moderne, europæisk billedkunst, hvilket hans ofte visuelt bårne digte bærer præg af.[1] Han var tilknyttet kredsen omkring det toneangivende litteraturtidsskrift Heretica[2] (1948-53), og det er også i denne sammenhæng han oftest placeres i dansk litteraturhistorie.[3][4] Udover sit forfatterskab var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt oversætter, primært fra engelsk litteratur. Nok mest centralt står hans oversættelse af Ortega Y Gassets Menneskets fordrivelse fra kunsten, samt hans oversættelser af Shakespeare.[5] Han var far til maleren Christian Sarvig og nevø til maleren Edvard Sarvig.




Virke

Ole Sarvig blev student fra Efterslægtselskabets Skole i 1940. Han boede i udlandet i flere omgange, blandt andet i Spanien i 1954-1962.

Ole Sarvigs tidlige digte, navnlig Jeghuset fra 1944, har været en vigtig inspiration for en hel generation af danske lyrikere.

Hans digt, Regnmaaleren fra debuten Grønne Digte indgik i den tidligere Kulturkanon.

De mest kendte romaner Stenrosen (1955), De sovende (1958), Havet under mit vindue (1960) og Limbo (1963) opnåede en ny læserkreds, da de i sin tid genudkom som billigbog. Undergangsromanen De rejsende (1978) kom efter flere års romantavshed. Flere af bøgerne har en kriminalhistorie indbygget, ofte uhyre vanskelig at holde rede på. Metafysiske, etiske og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.

Ole Sarvig har fx skrevet Edvard Munchs Grafik (1948). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet Helhesten under 2. verdenskrig, der blandt andet talte navne som Asger Jorn og Richard Mortensen.[6] og var fra 1950-53 kunstkritiker ved Information[7] og senere kunstkonsulent ved DR.

I 1963 modtog Ole Sarvig Herman Bangs Mindelegat, i 1967 Det Danske Akademis Store Pris, i 1965 Emil Aarestrup Medaillen og i 1972 blev han medlem af Det Danske Akademi.

Han modtog Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1969.[8]

Udgivelser (uddrag)

  • Grønne Digte (1943)
  • Jeghuset (digte, 1944)
  • Mangfoldighed (digte, 1945)
  • Legende (digte, 1946)
  • Menneske (digte, 1948)
  • Edvard Munchs Grafik (kunstkritik, 1948)
  • Krisens Billedbog (kunstessays, 1950)
  • Min Kærlighed (digte, 1952)
  • Stenrosen (roman, 1955)
  • Glimt. smaa essays. (1956)
  • De Sovende (roman, 1958)
  • Havet under mit Vindue (roman, 1960)
  • Den sene dag. En digtkreds i udvalg. (1962, udvalgte digte fra de første fem samlinger ved Ole Wivel i samråd med Ole Sarvig)
  • Limbo (roman, 1963)
  • Spirende digte (1967)
  • Glem Ikke (roman, 1972)
  • Sejlads (tv-dramatik, 1974)
  • De rejsende. En undergangsroman (1978)
  • Salmer og begyndelser til 1980'erne. (1981, et udvalg ved Erik C. Lindgren)


Litteratur om Ole Sarvig

Monografier

Carl Martin Frovin Jørgensen: Ole Sarvigs lyrik. En belysning af 'stedet', 'mennesket' og 'billedet', Akademisk Forlag, 1971

Iben Holk (red.) Tidstegn. En bog Ole Sarvigs forfatterskab. Centrum, 1982

Poul Borum: Samtale med Ole Sarvig. Gyldendal, 1969

Preben Skovgaard Andersen: Omkring Ole Sarvigs kristusdigte. En redegørelse for hovedmotiverne, sammenhængen og udviklingen i Ole Sarvigs digtkreds, Rounburgs Grafiske Hus, 1979.

Artikler

Torben Brostrøm: "Den tikkende søvnbevidsthed" (s. 107-146), i hans: Poetisk Kermesse. 2. udg. Gyldendal, 1968

Niels Egebak "Frostsalme for de levende. En semantisk analyse af Ole Sarvigs 'Frostsamle for to eller tre'". (s. 51-76) i: Exil VI: 1, 1972

Artur Lundkvist "Ole Sarvig och verklighetens kris" i hans: Utflykter med utländska författare. Bonniers, 1969

Erik Svendsen "Sarvig som vehikel for 60er-modernismen - en glemt historie?" i: Kritik 154, 2001

Steffen Hejlskov Larsen, "Ole Sarvigs 'Jeghuset'".(s. 85–104), i: Danske studier, 1961

Steffen Hejlskov Larsen: "Udsigt fra Jeghuset". (s. 66-84), i hans: Lyriske tilværelsesmodeller. Borgen, 1968

Hanne Marie Svendsen: Romanens veje. (s. 9–24), 1966. (interviews)

Jan Rosiek: "Sarvig: Profteten i nattens hus" (s. 150-59), i hans: Andre spor: Studier i moderne dansk lyrik. 2003. Forlaget Spring, 2003.

Litteraturhistorie

Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. Danmarks litteratur. (s. 307-9), 1. udg. København: Gyldendal.

Brostrøm, Torben, og Jens Kistrup. 1977. Dansk Litteraturhistorie - Fra Morten Nielsen til Kløvedal Reich. (s. 16-21), Dansk Litteraturhistorie 1-6., Bind 6. København: Politikens Forlag.

Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. (s. 409-25), i: Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., (red.) Mette Winge m.fl. 3. udgave. København: G. E. C. Gads Forlag.

Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig” (s. 40-54), i: Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen., (red.) Jon Helt Haarder, m.fl. 4. udgave, København: Gads Forlag.

Schou, Søren m.fl. 2006. Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960. (s. 484-94), København: Gyldendal.

Se også

Oplæsning ved af digtet 'Min Sorg', ved Sarvig selv. Fra samlingen Jeghuset (1944).


Eksterne henvisninger

Artiklen om Ole Sarvig kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
  1. ^ Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410
  2. ^ http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifter/Heretica
  3. ^ Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. Danmarks litteratur. 1. udg. København: Gyldendal. s. 306-307
  4. ^ Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3., red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410
  5. ^ Sven Rossel: Ole Sarvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896
  6. ^ borum s. 410
  7. ^ (red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen., 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585
  8. ^ http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ole_Sarvig&oldid=10338351"