Dannelse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 85.27.192.229 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
sprogret
Linje 1: Linje 1:
'''Dannelse''' er et begreb for de tillærte evner; det vil sige evner, som ikke er medfødte. Ordets stamme ''"dan"'' betyder gjort, dannet, tilvirket.<ref>Dansk Etymologisk Ordbog. Gyldendal,1989.</ref>
'''Dannelse''' er et begreb om tillærte evner. Ordets stamme ''"dan"'' betyder gjort, dannet, tilvirket.<ref>Dansk Etymologisk Ordbog. Gyldendal,1989.</ref>


Der findes både en [[Almendannelse|almen]] /folkelig og en [[faglig]] anvendelse af ordet. I den folkelige anvendelse af ordet kan det betyde alt fra "gode manerer a la [[Emma Gad]]" til et præg i [[personlighed]]en. I den faglige betydning omtales dannelse ind imellem som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Det er ikke strengt nødvendigt at have en [[uddannelse]] for at være dannet, men man må nødvendigvis have lært af andre, da dannelsen står i forhold til forældrenes og bedsteforældrenes normer.
Der findes både en [[Almendannelse|almen]] og en [[faglig]] betydning af ordet. I den almene kan det betyde alt fra "gode manerer a la [[Emma Gad]]" til et præg i [[personlighed]]en. I den faglige betydning omtales dannelse som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Det er ikke strengt nødvendigt at have en [[uddannelse]] for at være dannet, men man må nødvendigvis have lært af andre, da dannelsen står i forhold til forældrenes og bedsteforældrenes normer.


Dannelse handler om en forandring, som har fundet sted – eller som kan finde sted.
Dannelse handler om en forandring, som har fundet sted – eller som kan finde sted.


== Dannelsestraditioner ==
== Dannelsestraditioner ==
I den [[pædagogik|pædagogiske]] debat tales der i dag om fire eller fem forskellige dannelsestraditioner <ref name="autogenerated1">[http://aha.cvujelling.dk/p%C3%A6dagogik/dannelse.htm#Dannelse Dannelse – en kort introduktion<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>:
I den [[pædagogik|pædagogiske]] debat tales der i dag om fem dannelsestraditioner: <ref name="autogenerated1">[http://aha.cvujelling.dk/p%C3%A6dagogik/dannelse.htm#Dannelse Dannelse – en kort introduktion<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>:


* en [[konservativ]] retning, der betoner det klassiske dannelsesideal
* en [[konservativ]] retning, der betoner det klassiske dannelsesideal
* en radikal retning, der søger helt nye dannelsesidealer (grøn pædagogik, fredspædagogik m.fl.)
* en radikal retning, der søger helt nye dannelsesidealer (grøn pædagogik, fredspædagogik m.fl.)
* en videnskabsorienteret retning, der søger tværfaglighed.
* en videnskabsorienteret retning, der søger tværfaglighed
* en [[Wolfgang Klafki|Klafki]]-inspireret tradition, der forsøger at forene det klassiske indhold med et moderne demokratisk solidaritetsbegreb.
* en [[Wolfgang Klafki|Klafki]]-inspireret tradition, der forsøger at forene det klassiske indhold med et moderne demokratisk solidaritetsbegreb
* en folkelig dannelse dvs. en grundtvigsk dannelse hvor almuen og de fragmenterede grupper i samfundet får fælles reference til historie, kultur og kristendom. Dette dannelsesbegreb er det mest udbredte i Danmark.
* en folkelig/grundtvigsk dannelse hvor almuen og de fragmenterede grupper i samfundet får fælles reference til historie, kultur og kristendom. Det er det mest udbredte i Danmark


== Dannelse i litteraturen ==
== Dannelse i litteraturen ==
Den tyske filosof [[Hegel]] (1770-1831) fremhævede, at menneskets væsen ikke er udtømt med, hvad det er af naturens hånd. Mennesket nøjes ikke med at fortære tingen – det former den / danner den. Ved at forme / danne tingene hæver mennesket sig over den umiddelbare blotte væren.<ref name=autogenerated1 />
Den tyske filosof [[Hegel]] (1770-1831) fremhævede, at menneskets væsen ikke er udtømt med, hvad det er af naturens hånd. Mennesket nøjes ikke med at fortære tingen – det former den / danner den. Ved at forme / danne tingene hæver mennesket sig over den umiddelbare blotte væren.<ref name=autogenerated1 />


Den dansk forfatter [[Meïr Aron Goldschmidt|Meir Goldschmidt]] ( 1819-1887) bringer en almene definition af dannelse<ref>Bjørnvig, Thorkild (1958): Findes en akademisk dannelse? I: Begyndelsen (1960). København: Gyldendal.</ref>: <blockquote>''Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget... ''</blockquote>
Den dansk forfatter [[Meïr Aron Goldschmidt|Meir Goldschmidt]] ( 1819-1887) har en almen definition af dannelse<ref>Bjørnvig, Thorkild (1958): Findes en akademisk dannelse? I: Begyndelsen (1960). København: Gyldendal.</ref>: <blockquote>''Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget... ''</blockquote>


[[Knud Grue-Sørensen|Grue-Sørensen]] definerer dannelse på følgende måde <ref>Grue-Sørensen: Almen pædagogik. Gjellerup, 1975.</ref>: <blockquote>''Dannelse betegner den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed – desuden resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv.''</blockquote>
[[Knud Grue-Sørensen|Grue-Sørensen]] definerer dannelse:<ref>Grue-Sørensen: Almen pædagogik. Gjellerup, 1975.</ref>: <blockquote>''Dannelse betegner den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed – desuden resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv.''</blockquote>


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 14. sep. 2020, 22:41

Dannelse er et begreb om tillærte evner. Ordets stamme "dan" betyder gjort, dannet, tilvirket.[1]

Der findes både en almen og en faglig betydning af ordet. I den almene kan det betyde alt fra "gode manerer a la Emma Gad" til et præg i personligheden. I den faglige betydning omtales dannelse som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Det er ikke strengt nødvendigt at have en uddannelse for at være dannet, men man må nødvendigvis have lært af andre, da dannelsen står i forhold til forældrenes og bedsteforældrenes normer.

Dannelse handler om en forandring, som har fundet sted – eller som kan finde sted.

Dannelsestraditioner

I den pædagogiske debat tales der i dag om fem dannelsestraditioner: [2]:

  • en konservativ retning, der betoner det klassiske dannelsesideal
  • en radikal retning, der søger helt nye dannelsesidealer (grøn pædagogik, fredspædagogik m.fl.)
  • en videnskabsorienteret retning, der søger tværfaglighed
  • en Klafki-inspireret tradition, der forsøger at forene det klassiske indhold med et moderne demokratisk solidaritetsbegreb
  • en folkelig/grundtvigsk dannelse hvor almuen og de fragmenterede grupper i samfundet får fælles reference til historie, kultur og kristendom. Det er det mest udbredte i Danmark

Dannelse i litteraturen

Den tyske filosof Hegel (1770-1831) fremhævede, at menneskets væsen ikke er udtømt med, hvad det er af naturens hånd. Mennesket nøjes ikke med at fortære tingen – det former den / danner den. Ved at forme / danne tingene hæver mennesket sig over den umiddelbare blotte væren.[2]

Den dansk forfatter Meir Goldschmidt ( 1819-1887) har en almen definition af dannelse[3]:

Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget...

Grue-Sørensen definerer dannelse:[4]:

Dannelse betegner den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed – desuden resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv.

Se også

Litteratur

  • Gustavsson, Bernt: Dannelse i vor tid. Klim, 1998.
  • Hellesnes, Jon: Tilpasningsdannelse, socialiseringen og de materielle ordninger. I: Dale, Erling Lars (red.): Pædagogisk filosofi. Klim, 1999.
  • Jacobsen, Jens Christian (red.): Spor – en antologi om almendannelse. Kroghs Forlag, 1995.
  • Kemp, Vilhelm (red.): Horisont og pejling. Slagmark, 1994. En antologi om dannelse.
  • Kemp, Peter: Løgnen om dannelse. Tiderne Skifter 2015
  • Nielsen, Bent: Dannelsens veje. Klim 2011

Referencer

  1. ^ Dansk Etymologisk Ordbog. Gyldendal,1989.
  2. ^ a b Dannelse – en kort introduktion
  3. ^ Bjørnvig, Thorkild (1958): Findes en akademisk dannelse? I: Begyndelsen (1960). København: Gyldendal.
  4. ^ Grue-Sørensen: Almen pædagogik. Gjellerup, 1975.
KulturSpire
Denne artikel om kultur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.