Pædagogisk filosofi

Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Pædagogisk filosofi er den del af den praktiske filosofi, som behandler det pædagogiske felt. Fokus er grundlæggende spørgsmål om dannelse, uddannelse, demokrati, undervisning, individets selvforståelse samt opdragelse og barndom. Den pædagogiske filosofi undersøger således ikke blot menneskets forhold til sig selv, men ligeså forholdet mellem individ og system. Den pædagogiske filosofis historie strækker sig fra oldtiden og frem til i dag.

Den pædagogiske filosofi opererer på tværs af flere områder inden for filosofien.

Man beskæftiger sig således med kropsfænomenologi (eksempelvis Hermann Schmitz), erkendelsesteori, etik (eksempelvis: Aristoteles, Immanuel Kant, K.E Løgstrup, Emmanuel Levinas) og samfundsteori (eksempelvis: Hal Koch, Platon, Rousseau).

I Danmark figurerer pædagogisk filosofi som et selvstændigt kandidatstudie og forskningsfelt ved Aarhus Universitet. På engelsk betegner man almindeligvis pædagogisk filosofi som philosophy of education.

Pædagogiske tænkere

• Platon
• Sokrates
• Immanuel Kant
• Alexander Sutherland Neill
• Jean-Jacques Rousseau
• Johann Friedrich Herbart
• Johann Heinrich Pestalozzi
• Wolfgang Klafki
• John Dewey
• N. F. S. Grundtvig
• Alfred North Whitehead
• K.E Løgstrup