Pædagogisk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Pædagogisk filosofi er den del af filosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt. Fokus er grundlæggende spørgsmål om dannelse[1], uddannelse, demokrati[2], undervisning[3], individets selvforståelse samt opdragelse[4] og barndom[5], såvel som viden[6], erkendelse, læring, argumentation og fx naturfilosofi[7]. Den pædagogiske filosofi undersøger således ikke blot menneskets forhold til sig selv, men ligeså forholdet mellem individ og (om)verden. Den pædagogiske filosofis historie strækker sig fra oldtiden og frem til i dag[8].

Den pædagogiske filosofi opererer på tværs af flere områder inden for filosofien.

Man beskæftiger sig således med kropsfænomenologi (eksempelvis Hermann Schmitz[9]), erkendelsesteori, etik (eksempelvis: Aristoteles, Immanuel Kant, K.E Løgstrup, Emmanuel Levinas) og samfundsteori (eksempelvis: Hal Koch, Platon, Rousseau).

I Danmark figurerer pædagogisk filosofi som et selvstændigt kandidatstudie og forskningsfelt ved DPU på Aarhus Universitet. På engelsk betegner man almindeligvis pædagogisk filosofi som philosophy of education.

Faget pædagogisk filosofi er beslægtet med den filosofiske pædagogik, der omfatter filosofi som en praktisk pædagogik, samt med pædagogikkens idehistorie, der omfatter udviklingen af den pædagogiske tænkning.

Pædagogiske tænkere[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Aabro, Christian (2010). Pædagogers etik. Bupl
  • Bowadt, Pia Rose (2017). Pædagogisk filosofi. Hans Reitzels
  • Dewey, John (2005). Demokrati og uddannelse. Klim
  • Dewey, John (2008). Erfaring og opdragelse. Hans Reitzels
  • Frølund, Sune (2016). Nature in Education. Lit Verlag
  • Grue-Sørensen, Knud (1965). Pædagogik mellem videnskab og filosofi. Gyldendal
  • Husted, Jørgen (2015). Etik og værdier i pædagogers arbejde. Hans Reitzel
  • Hyldgaard, Kirsten (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Kbh
  • Kant, Immanuel (2012). Om pædagogik. Klim
  • Kemp, Peter (2016). Løgnen om dannelse. Tiderne Skifter
  • Nodding, Noel (1998). Pædagogisk filosofi. Klim
  • Oettingen, Alexander (2006). Pædagogisk filosofi som reflekteret omgang med pædagogiske antinomier. Klim
  • Olesen, Anne Marie Eggert (2011). Pædagogiske værdier og etik. Aarhus Universitetsforlag
  • Pahuus, Mogens (2013). Dannelse i en læringstid. Aalborg Universitetsforlag
  • Prange, Klaus (2013). Pædagogikkens etik. Klim
  • Rousseau, Jean-Jacques (2005). Emilie. Gyldendal
  • Stensmo, Christer (2012). Indføring i pædagogisk filosofi. Klim
  • Sørensen, Anders Dræby (2016). Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket
  • Vestergaard, Ebbe (2005). Pædagogisk filosofi. Hans Reitzels

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fx Peter Kemp (2016). Løgnen om dannelse. Tiderne Skifter; Mogens Pahuus (2013). Dannelse i en læringstid. Aalborg Universitetsforlag
  2. ^ Fx John Dewey (2006). Demokrati og uddannelse. Klim
  3. ^ Alexander von Oettingen (2018). Undervisning er dannelse. Aarhus Universitetsforlag
  4. ^ Anders Dræby Sørensen: Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket, 2016; Karsten Grue Sørensen: Opdragelsens filosofi. Gyldendal, 1959
  5. ^ Jette Rabtorp (2009). 16 tanker om barndom. Foa
  6. ^ Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitetsforlag
  7. ^ Fx Sune Frølund (2016). Nature in Education. Lit Verlag
  8. ^ Ove Korsgaard mfl (2017). Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag
  9. ^ Nina Eriksen: Et indblik i pædagogikkens egen etik, Folkeskolen.dk, 3. september 2013.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

(http://kandidat.au.dk/paedagogiskfilosofi/