Pædagogisk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Pædagogisk filosofi er den del af fagfilosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt.

På engelsk betegner man almindeligvis pædagogisk filosofi som philosophy of education.

Emneområde[redigér | redigér wikikode]

Fokus er grundlæggende spørgsmål om dannelse[1], uddannelse, demokrati[2], undervisning[3], individets selvforståelse, normativitet[4] samt opdragelse[5] og barndom[6], såvel som viden[7][8], erkendelse, læring, argumentation og fx magt[9], køn[10] og naturfilosofi[11][12].

Den pædagogiske filosofi undersøger således ikke blot menneskets forhold til sig selv, men ligeså forholdet mellem individ og (om)verden. Den pædagogiske filosofis historie strækker sig fra oldtiden og frem til i dag[13].

Den pædagogiske filosofi opererer på tværs af flere discipliner inden for filosofien: Man beskæftiger sig således med kropsfænomenologi (eksempelvis Hermann Schmitz[14]), erkendelsesteori, etik [15](eksempelvis: Aristoteles, Immanuel Kant, K.E Løgstrup, Emmanuel Levinas) og samfundsteori[16] (eksempelvis: Hal Koch, Platon, Rousseau).

Pædagogisk filosofi i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark figurerer pædagogisk filosofi som et selvstændigt kandidatstudie og forskningsfelt ved DPU på Aarhus Universitet. Her findes også tidsskriftet Studier i pædagogisk filosofi[17].

I en dansk sammenhæng kan blandt andet nævnes NFS Grundtvig, KE Løgstrup, Knud Grue-Sørensen[18]og Peter Kemp.[19]

Beslægtede områder[redigér | redigér wikikode]

Faget pædagogisk filosofi er beslægtet med uddannelsesvidenskab, generel pædagogik, pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk psykologi. Desuden med den filosofiske pædagogik og pædagogikkens idehistorie.

Særlige emner[redigér | redigér wikikode]

Natur og miljø[redigér | redigér wikikode]

De senere år er der kommet mere interesse for at forstå den rolle, som den pædagogiske filosofi kan spille i forhold til at udvikle tilgange til pædagogik og uddannelse, der kan forandre forholdet til naturen. Det omfatter blandt andet interesse for klima[20], økologi, miljø[21], natur[22][11][23][24] og bæredygtighed[25].

Køn, kvinder og feminisme[redigér | redigér wikikode]

Der er kommet mere fokus på både kvindelige filosoffer og feministisk filosofi. Tilstedeværelsen af kvinder gælder også inden for den danske pædagogiske filosofi, hvor Anne-Marie Eggert Olsen og Dorthe Jørgensen er vigtige kvindelige filosoffer. Anne-Marie Eggert Olsen blev doktor i pædagogisk filosofi på en afhandling om Platon med titlen At forandre verden[26]. Afhandlingen er en læsning af Platons bog Staten, der perspektiveres til den pædagogiske filosofi. Dorthe Jørgensen skrev den pædagogisk filosofiske bog Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium[27]. Bogen er et resultat af eksperimenter med undervisning, der ansporer til fælles udforskning af spørgen. Andre vigtige kvindelige filosoffer på området i Danmark er Pia Rose Bowadt[28], Merete Wiberg[29] og Kirsten Hyldgaard[30]. Böwadt har blandt andet skrevet om livets pædagogik[31], pædagogik filosofi og livsduelighed.[32] Hyldgaard har blandt andet skrevet om videnskabsteori og psykoanalyse[33]. Wiberg har skrevet om normativitet i pædagogik[4]. I nordisk sammenhæng kan også nævnes Marie Hållander, Claudia Schumann, Karin Gunnarsson og Lovisa Bergdahl.

Helen Parkhurst (1886-1973) var en amerikansk pædagog, forfatter og underviser, der var grundlægger af progressiv uddannelsesfilosofi, der understregede udviklingen af "hele barnet.[34]"

Internationalt har især den amerikanske feministiske filosof Nel Noddings gjort sig bemærket. Hendes bog Pædagogisk filosofi er oversat til dansk[35]. Nel Noddings har desuden skrevet om den feminine tilgang til omsorgens etik og moralske pædagogik[36]. Hun mener, at omsorg er selve grundlaget for etik, hvilket er blevet overset i maskuline tilgange. Omsorgen spiller også en vigtig rolle i hendes pædagogiske filosofi, og omsorgens pædagogik må være selve kernen i forholdet mellem lærer og elev[37]. Læreren må således drage omsorg for elevens behov, velfærd og velbefindende[38].

En anden vigtig feministisk pædagogisk filosof er amerikaneren Jane Roland Martin.[39] Hun har gjort op med den traditionelle pædagogiske filosofi, som hun ikke mener inkluderer kvinders problemstillinger i pædagogik og uddannelse. Hun mener, at spørgsmål om køn skal indgå i forståelsen af viden og pædagogiske mål[40].

De senere år har Hannah Arendt fået opmærksomhed i pædagogisk filosofi. Hun mener, at pædagogikken skal formidle mellem det gamle og det nye. Disse tanker kommer til udtryk i artiklen “The Crisis in Education” fra 1954[41].

Martha Nussbaum står for en mere liberal tilgang, der er baseret på antik filosofi. Hendes pædagogiske filosofi er udgivet i bogen Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education fra 1997[42]. Her bruger hun blandt andet liberalisme til at forsvare multikulturalisme og pædagogik med fokus på race, køn og seksualitet.

Sue Knight er en australsk filosof, underviser og akademiker, hvis forskning fokuserer på at undervise i ræsonneringsevner og indarbejdning af filosofi i skolens læseplaner[43].

Identitetspolitik[redigér | redigér wikikode]

Der er voksende fokus på identitetspolitik og Linda Martin Alcoff er blandt de vigtige navne[44]. Tilgangen har også fået en indflydelse på pædagogisk filosofi, blandt andet hos Deborah Youdell[45]. De senere år er nogle begyndt at tale om en egentlig identitetspædagogik[46][47]. I Danmark har blandt andre Mette Buchardt og Clas Haas beskæftiget sig med emnet[48][49].


Farvedes/sortes uddannelse

Der er kommet en stigende interesse for sorte/farvede tilgange til pædagogisk filosofi .William Edward Burghardt Du Bois (1868–1963) bidrog for eksempel meget tidligt til en filosofisk forståelse af sortes situation i det amerikanske uddannelsessystem[50][51].


Anti-kolonialisme

Der er opstået flere perspektiver på pædagogik og uddannelse, der gør op med arven fra kolonitiden[52][53]. Grundtanken er, at arven fra kolonialismen fortsat påvirker pædagogik og uddannelse i Vesten. Derfor må nye perspektiver gøre op med de historiske uretfærdigheder.

Samfund og politik[redigér | redigér wikikode]

Den pædagogiske filosofi har haft en forbindelse til den politiske filosofi siden Platon. Ifølge ham skulle staten varetage opdragelse af borgerne[26].

Pædagogiske tænkere[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Aabro, Christian (2010). “Pædagogers etik”. Bupl
  • Beck, L. G. (1994). “Reclaiming educational administration as a caring profession”. New York: Teachers College Press.
  • Bingham, C. (2001): “Schools of Recognition. Identity Politics and Classroom Practices”. Rowman & Littlefield Publishers
  • Böwadt, Pia Rose (2007). “Livets pædagogik”. København: Gyldendal
  • Böwadt, Pia Rose (2017). “Pædagogisk filosofi”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Bowadt, Pia Rose (2019). “Livsduelighed fra Grundtvig til konkurrencestat”. HRF
  • Darby, Derrick (2018): “The Color of Mind: Why the Origins of the Achievement Gap Matter for Justice (History and Philosophy of Education Series)”. University of Chicago Press
  • Dewey, John (1909). “Moral Principles in Education”. Cambridge: The Riverside Press
  • Dewey, John (1929). “The Sources of a Science of Education”. The Kappa Delta Pi Lecture Series
  • Diller, A., Houston, B., Pauly Morgan, K., & Ayim, M. (1996). “The gender question in education: Theory, pedagogy, and politics”. Boulder: Westview
  • Dræby, Anders (2016). Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket
  • Du Bois, W.E.B. (1997). “The souls of Black folk”. (R . Gooding-Williams & D.W. Blight , Eds.). Boston: Bedford Books.
  • Du Bois, W.E.B. (2001): “The Education of Black People: Ten Critiques, 1906–1960 “. ISBN: 9781583670439
  • Frølund, Sune og Jørgen Huggler (2014). “Natur og pædagogik”. Studier i pædagogisk filosofi
  • Gregory, M. et al (2017): “In Community of Inquiry with Ann Margaret Sharp. Childhood, Philosophy and Education“. Routledge
  • Grue-Sørensen, Knud (1965). “Pædagogik mellem videnskab og filosofi”. København: Gyldendal
  • Huggler, Jørgen (red) (2014):”Magt, pædagogik og erfaring”. Studier i pædagogisk filosofi
  • Huggler, Jørgen mfl (red)(2017). “Gender”. Tidsskrift. Dansk Pædagogisk Filosofisk Forening
  • Huggler, Jørgen (red)(2018):”Knud Grue Sørensen”. Studier i Pædagogisk filosofi
  • Huggler, Jørgen (red)(2019). “Sustainability and Education”. Studier i Pædagogisk Filosofi
  • Husted, Jørgen (2015). “Etik og værdier i pædagogers arbejde”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Hyldgaard, Kirsten (2006). “Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag”. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
  • Hyldgaard, Kirsten (2010). Pædagogiske umuligheder. AUF
  • Jørgensen, Dorthe (2015). “Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium”. Forlaget Wunderbuch
  • Kemp, Peter (2013). “Verdensborgeren”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Kemp, Peter (2016). “Løgnen om dannelse”. Tiderne Skifter
  • Knudsen, Lars Emmerik (2009): “Skab dig!”. UP
  • Laird, S. (2008). “Mary Wollstonecraft: Philosophical mother of coeducation”. New York: Continuum.
  • Martin, Jane Roland (1985): “Reclaiming a Conversation: The Ideal of the Educated Woman”. New Haven: Yale University Pres
  • Martin, Jane Roland (1994): “Changing the Educational Landscape: Philosophy, Women, and Curriculum”. New York: Routledge
  • Martin, Jane Roland (2000): “Coming of Age in Academe: Rekindling Women's Hopes and Reforming the Academy”. New York: Routledge
  • Mayo, Chris (2019):” Queer Pedagogies: Theory, Praxis, Politics” (Critical Studies of Education Book 11). Springer
  • Mårtensson, Brian (2016). “Videnskab og pædagogik”. Akademisk Forlag
  • Mårtensson, Brian (2018): "Mennesket som mål". Akademisk Forlag
  • Noddings, Nel (1984).” Caring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education”. Berkeley: University of California Press
  • Noddings, Nel (1998). “Pædagogisk filosofi”. Aarhus: Klim
  • Noddings, Nel (1999). “Justice and Caring: The Search for Common Ground in Education”. New York: Teachers College Press
  • Nussbaum, Martha C.(1997): “Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education”. Cambridge, MA: Cambridge University Pres
  • Nussbaum, Martha (2010): “Not for profit”. Princeton, N.J: Princeton University Press
  • Oettingen, Alexander von (2006). “Pædagogisk filosofi som reflekteret omgang med pædagogiske antinomier”. Aarhus: Klim
  • Oettingen, Alexander von (red) (2019): “Pædagogiske tænkere”. HRF
  • Olsen, Anne-Marie Eggert (2011). “Pædagogiske værdier og etik”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Olsen, Anne-Marie Eggert (2018). “At forandre verden”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Pahuus, Mogens (2013). “Dannelse i en læringstid.” Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
  • Pinar, William (1998). “Queer theory in education”. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum
  • Prange, Klaus (2013). “Pædagogikkens etik”. Aarhus
  • Schmidt, Lars (1989): “Diagnosis”. AUF
  • Stensmo, Christer (2012). “Indføring i pædagogisk filosofi”. Aarhus: Klim
  • Stone, Lynda (1994). “The Education Feminism Reader”. Routledge
  • Suissa, Judith (2010): “Anarchism and Education: A Philosophical Perspective”. PM Press
  • Thayer-Bacon, B., Stone, L., & Sprecher, K. M. (Eds.). (2013).” Education feminism: Classic and contemporary readings”. New York: State University of New York Press.
  • Vestergaard, Ebbe (2005). “Pædagogisk filosofi”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Watras, J. (2015): "Philosophies of Environmental Education and Democracy: Harris, Dewey, and Bateson on Human Freedoms in Nature". PalgraveMacMillan
  • Wiberg, Merete (red)(2016). “Pædagogik, normativitet og videnskab”. Tidsskrift. Studier i Pædagogisk Filosofi
  • Youdell, Deborah (2010): “School Trouble: Identity, Power and Politics in Education (Foundations and Futures of Education)”. Routledge

Kilder, noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fx Peter Kemp (2016). Løgnen om dannelse. Tiderne Skifter; Mogens Pahuus (2013). Dannelse i en læringstid. Aalborg Universitetsforlag
  2. ^ Fx John Dewey (2006). Demokrati og uddannelse. Klim
  3. ^ Alexander von Oettingen (2018). Undervisning er dannelse. Aarhus Universitetsforlag
  4. ^ a b Wiberg 2016
  5. ^ Anders Dræby Sørensen: Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket, 2016; Karsten Grue Sørensen: Opdragelsens filosofi. Gyldendal, 1959
  6. ^ Jette Rabtorp (2009). 16 tanker om barndom. Foa
  7. ^ Mårtensson 2016
  8. ^ Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitetsforlag
  9. ^ Visning af: Årg. 3 Nr. 1 (2014): Magt, pædagogik og erfaring
  10. ^ Huggler, 2017
  11. ^ a b Fx Sune Frølund (2016). Nature in Education. Lit Verlag
  12. ^ https://tidsskrift.dk/spf/issue/download/7106/527
  13. ^ Ove Korsgaard mfl (2017). Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag
  14. ^ Nina Eriksen: Et indblik i pædagogikkens egen etik, Folkeskolen.dk, 3. september 2013.
  15. ^ Klaus Prange, 2013
  16. ^ Mårtensson 2015
  17. ^ Studier i Pædagogisk Filosofi
  18. ^ Visning af: Årg. 7 Nr. 1 (2018): Knud Grue-Sørensen
  19. ^ Kemp 2013; 2016
  20. ^ Climate Literacy and Innovations in Climate Change Education - Distance Learning for Sustainable Development | Ulisses M. Azeiteiro | Springer
  21. ^ Watras 2015
  22. ^ Frølund 2015
  23. ^ Naturviden. Studier i pædagogisk filosofi. S. Frølund, 2014
  24. ^ Frølund & Huggler 2014
  25. ^ Huggler 2019
  26. ^ a b Olsen 2018
  27. ^ Jørgensen 2015
  28. ^ Bowadt 2017
  29. ^ (2016). Pædagogik, normativitet og videnskab. Tidsskrift. Studier i Pædagogisk Filosofi
  30. ^ Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Kbh.: Roskilde UF.
  31. ^ Böwadt 2007
  32. ^ Böwadt 2019
  33. ^ Kirsten Hyldgaard (2009) Pædagogiske umuligheder. AUF
  34. ^ http://www.reneberends.nl/e107_files/downloads/Mesch_T_&_Berends_R_2013_HP_remembered_DaltonVisie_1_3.pdf
  35. ^ Nodding 1999
  36. ^ Caring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education. Berkeley: University of California Press, 1984.
  37. ^ Justice and Caring: The Search for Common Ground in Education (co-author with Michael S. Katz and Kenneth A. Strike). Professional Ethics in Education series. New York: Teachers College Press, 1999.
  38. ^ Uncertain Lives: Children of Promise, Teachers of Hope (co-author with Robert V. Bullough). New York: Teachers College Press, 2001.; Educating Moral People. New York: Teachers College Press, 2002.
  39. ^ Martin 1985: 2000
  40. ^ Martin 1994
  41. ^ https://thi.ucsc.edu/wp-content/uploads/2016/09/Arendt-Crisis_In_Education-1954.pdf
  42. ^ Nussbaum 1997
  43. ^ Dr Sue Knight, Curriculum Author – Ethics education for children
  44. ^ Linda Martin Alcoff (2006): “Visible Identities: Race, Gender, and the Self,” New York: Oxford University Press.
  45. ^ Kristiina Brunila & Leena-Maija Rossi(2018) Identity politics, the ethos of vulnerability, and education,Educational Philosophy and Theory,50:3, 287-298
  46. ^ ELLI P. SCHACHTER & YISRAEL RICH(2011) Identity Education: A Conceptual Framework for Educational Researchers and Practitioners, Educational Psychologist, 46:4, 222-238,
  47. ^ Schachter 2011
  48. ^ Identitetspolitik i skolen : Kan 'Religion' og 'Kultur' forstås som pædagogiske magtteknologier? / Buchardt, Mette. I: Dansk pædagogisk tidsskrift, Bind 53, Nr. 4, 2005, s. 10-17.
  49. ^ https://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr6september2002/030908104745-amp-type-doc.pdf
  50. ^ Du Bois 1997
  51. ^ W.E.B. Du Bois (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
  52. ^ Abdi A.A. (2005) African Philosophies of Education: Counter-Colonial Criticisms. In: Abdi A.A., Cleghorn A. (eds) Issues in African Education. Palgrave Macmillan, New York.
  53. ^ “Anti-colonialism and Education: The Politics of Resistance”. George Jerry Sefa Dei, Arlo Kempf. Sense Publishers, 2006 .
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pædagogisk_filosofi&oldid=10579965"