Pædagogisk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning


Pædagogisk filosofi er den del af fagfilosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt. Den pædagogiske filosofi analyserer det filosofiske rum i pædagogikken.

På engelsk betegner man almindeligvis pædagogisk filosofi som philosophy of education.

Emneområde[redigér | redigér wikikode]

Fokus er grundlæggende spørgsmål om dannelse[1], uddannelse, demokrati[2], undervisning[3], individets selvforståelse, normativitet[4] samt opdragelse[5] og barndom[6], såvel som viden[7][8], erkendelse, læring, argumentation og fx magt[9], køn[10] og naturfilosofi[11][12].

Den pædagogiske filosofi undersøger således ikke blot menneskets forhold til sig selv, men ligeså forholdet mellem individ og (om)verden. Den pædagogiske filosofis historie strækker sig fra oldtiden og frem til i dag[13].

Den pædagogiske filosofi opererer på tværs af flere discipliner inden for filosofien: Man beskæftiger sig således med kropsfænomenologi (eksempelvis Hermann Schmitz[14]), erkendelsesteori, etik [15](eksempelvis: Aristoteles, Immanuel Kant, K.E Løgstrup, Emmanuel Levinas) og samfundsteori[16] (eksempelvis: Hal Koch, Platon, Rousseau).

Pædagogisk filosofi i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark figurerer pædagogisk filosofi som et selvstændigt kandidatstudie og forskningsfelt ved DPU på Aarhus Universitet. Her findes også tidsskriftet Studier i pædagogisk filosofi[17].

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) var en dansk forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst ved Vartov i København, titulærbiskop, filolog, skolemand og politiker. Han lægger navn til grundtvigianismen og var en af initiativtagerne til folkehøjskolen. Grundtvig mente, at undervisningen ikke skulle bygges på bøgerne men på det levende talte ord.[18] Undervisningens indhold skulle være "historisk-poetisk", og skolen for livet skulle blive til i mødet mellem lærer og elev.

Johan Nicolai Madvig(1804-1886) var en dansk klassisk filolog og politiker.[19]Hans dannelsestanker var et forsøg på at forene den klassiske historiske dannelse med den moderne, både sproglige, nationale og naturvidenskabelige dannelse.

Knud Ejler Løgstrup (1905-1981) var berømt teolog og filosof, og han holdt i 1981 en forelæsning med titlen “Skolens formål”, hvor han mente, at skolens opgave var at oplyse tilværelsen.[20] Det betød, at skolens formål ikke kun var forberedelse til arbejdsmarkedet.

Filosoffen Knud Grue-Sørensen fik også en væsentlig betydning for området. Han blev d.phil. på afhandlingen Studier over Refleksivitet. Han var professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1955-1974. Han udgav flere værker, hvor kan skrev om pædagogik, pædagogisk filosofi og teoretisk pædagogik [21]. Grue-Sørensen definerer dannelse på følgende måde [22]:

Dannelse betegner den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed – desuden resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv.

Peter Kemp var teolog og fremsatte ideer, hvor han kiggede på verdensborgerskab og kritiserede tidens halvdannelse[23]. Han var professor i pædagogisk filosofi og institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Kemp var en kendt samfundsdebattør indenfor uddannelses- og skolepolitik.

Af nyere navne kan nævnes Pia Rose Bowadt. Hun har såvel kigget generelt på pædagogisk filosofi som specielt på livsduelighed[24]. Anne-Marie Eggert Olsen har også gjort sig særligt gældende. Hun har til gengæld set på Platons pædagogiske filosofi, som hun skrev en doktorafhandling og lavet en bog om[25]. Et andet navn er Merete Wiberg, der har kigget på normativitet[26]. Det har blandt andet været gennem fokus på etik og myndighed i folkeskolen[27].

Alexander von Oettingen har både kigget indgående på Knud Grue-Sørensens pædagogiske forfatterskab, dannelse og pædagogiske tænkere. De emner har han lavet flere bøger omkring[3]. Han er doktor i pædagogik og er en kendt stemme i debatten om skole og undervisning. Filosoffen Thomas Aastrup Rømer har kigget undersøgende og opbyggeligt på pædagogiske forhold[28]. Han har været en kritisk debattør om pædagogikkens udvikling. Et syn på den aktuelle udvikling findes i Rømers bog Pædagogikkens to verdener,[29] der ser modsætningerne i pædagogikkens udvikling. Han ser især på forholdet mellem konkurrencestat og traditionel pædagogik.[29]

Filosoffen Jørgen Huggler har lavet flere skrifter om pædagogikkens filosofi og idehistorie. Herunder udarbejdede han skrifter om pædagogik i forhold til køn, magt og bæredygtighed[10][30]. Han er dr. phil. på en afhandling om G. W. F. Hegel[31]. Sune Frølund har kigget på pædagogikken og filosofien i forhold til naturen, som han har lavet flere bøger og artikler omkring [11]. Socialanalytikeren Lars Henrik Schmidt har blandt andet kigget på samfundsdiagnosticering i pædagogikkens fagområde, som han har lavet en bog om[32]. Kirsten Hyldgaard har kigget på pædagogikkens faglige videnskabsteori [33], mens Oliver Kauffman har kigget på den pædagogiske betydning af bevidsthed[34], og Ebbe Vestergaard har skrevet bogen Pædagogisk filosofi, som han mener handler om den enkeltes pædagogiske grundholdning[35]

I 2010 blev Pædagogisk Filosofisk Forening grundlagt i Danmark[36].

Beslægtede områder[redigér | redigér wikikode]

Faget pædagogisk filosofi er beslægtet med uddannelsesvidenskab, generel pædagogik, pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk psykologi. Desuden med den filosofiske pædagogik og pædagogikkens idehistorie.

Kvinder i pædagogisk filosofi[redigér | redigér wikikode]

Der er kommet mere fokus på kvinder i pædagogisk filosofi: Helen Parkhurst (1886-1973) var en amerikansk pædagog, forfatter og underviser, der var grundlægger af progressiv uddannelsesfilosofi, der understregede udviklingen af "hele barnet.[37]" De senere år har Hannah Arendt fået opmærksomhed i pædagogisk filosofi. Hun mener, at pædagogikken skal formidle mellem det gamle og det nye. Disse tanker kommer til udtryk i artiklen “The Crisis in Education” fra 1954[38]. Martha Nussbaum står for en mere liberal tilgang, der er baseret på antik filosofi. Hendes pædagogiske filosofi er udgivet i bogen Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education fra 1997[39]. Her bruger hun blandt andet liberalisme til at forsvare multikulturalisme og pædagogik med fokus på race, køn og seksualitet. Sue Knight er en australsk filosof, underviser og akademiker, hvis forskning fokuserer på at undervise i ræsonneringsevner og indarbejdning af filosofi i skolens læseplaner[40].

Tilstedeværelsen af kvinder gælder også inden for den danske pædagogiske filosofi, hvor Anne-Marie Eggert Olsen og Dorthe Jørgensen er vigtige kvindelige filosoffer. Anne-Marie Eggert Olsen blev doktor i pædagogisk filosofi på en afhandling om Platon med titlen At forandre verden[25]. Afhandlingen er en læsning af Platons bog Staten, der perspektiveres til den pædagogiske filosofi. Dorthe Jørgensen skrev den pædagogisk filosofiske bog Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium[41]. Bogen er et resultat af eksperimenter med undervisning, der ansporer til fælles udforskning af spørgen. Andre vigtige kvindelige filosoffer på området i Danmark er Pia Rose Bowadt[42], Merete Wiberg[26] og Kirsten Hyldgaard[33]. Böwadt har blandt andet skrevet om livets pædagogik[24], pædagogik filosofi og livsduelighed.[43] Hyldgaard har blandt andet skrevet om videnskabsteori [44]. Wiberg har skrevet om normativitet i pædagogik[4]. I nordisk sammenhæng kan også nævnes Marie Hållander, Claudia Schumann, Karin Gunnarsson og Lovisa Bergdahl.

Særlige emner[redigér | redigér wikikode]

Feminisme og køn[redigér | redigér wikikode]

Internationalt har især den amerikanske feministiske filosof Nel Noddings gjort sig bemærket. Hendes bog Pædagogisk filosofi er oversat til dansk[45]. Nel Noddings har desuden skrevet om den feminine tilgang til omsorgens etik og moralske pædagogik[46]. Hun mener, at omsorg er selve grundlaget for etik, hvilket er blevet overset i maskuline tilgange. Omsorgen spiller også en vigtig rolle i hendes pædagogiske filosofi, og omsorgens pædagogik må være selve kernen i forholdet mellem lærer og elev[47]. Læreren må således drage omsorg for elevens behov, velfærd og velbefindende[48].

En anden vigtig feministisk pædagogisk filosof er amerikaneren Jane Roland Martin.[49] Hun har gjort op med den traditionelle pædagogiske filosofi, som hun ikke mener inkluderer kvinders problemstillinger i pædagogik og uddannelse. Hun mener, at spørgsmål om køn skal indgå i forståelsen af viden og pædagogiske mål[50].

I Danmark har Jørgen Huggler været med til at redigere et temanummer af Studier i Pædagogisk Filosofi med titlen Gender[51]. Her kigger forskellige skandinaviske forskere filosofisk på betydningen af køn i pædagogik og uddannelse.

Identitetspolitik og -pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Der er voksende fokus på identitetspolitik og Linda Martin Alcoff er blandt de vigtige navne[52]. Tilgangen har også fået en indflydelse på pædagogisk filosofi, blandt andet hos Deborah Youdell[53]. Hun udgav bogen School Trouble: Identity, Power and Politics in Education i 2010.

De senere år er nogle begyndt at tale om en egentlig identitetspædagogik[54][55]. I Danmark har blandt andre Mette Buchardt og Clas Haas beskæftiget sig med emnet[56][57].

Farvedes/sortes uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Der er kommet en stigende interesse for sorte/farvede tilgange til pædagogisk filosofi .William Edward Burghardt Du Bois (1868–1963) bidrog for eksempel meget tidligt til en filosofisk forståelse af sortes situation i det amerikanske uddannelsessystem[58][59]. Du Bois var en amerikansk sociolog, historiker, borgerretsforkæmper, forfatter og redaktør, der understregede nødvendigheden af, at videregående uddannelse inddrog sorte.

Anti-kolonialisme[redigér | redigér wikikode]

Der er opstået flere perspektiver på pædagogik og uddannelse, der gør op med arven fra kolonitiden[60][61]. Grundtanken er, at arven fra kolonialismen fortsat påvirker pædagogik og uddannelse i Vesten. Derfor må nye perspektiver gøre op med de historiske uretfærdigheder.

Natur og miljø[redigér | redigér wikikode]

De senere år er der kommet mere interesse for at forstå den rolle, som den pædagogiske filosofi kan spille i forhold til at udvikle tilgange til pædagogik og uddannelse, der kan forandre forholdet til naturen. Det omfatter blandt andet interesse for klima[62], økologi, miljø[63], natur[64][11][65][66] og bæredygtighed[30].

I Danmark har Sune Frølund og Jørgen Huggler spillet en særlig rolle ved at udgive artikler samt redigere antologier omkring blandt andet natur og pædagogik[67], natur i uddannelse[11], naturviden[68], miljøteori[69] og pædagogik og bæredygtighed[70].

Opdragelse[redigér | redigér wikikode]

Opdragelse har været en væsentlig del af den pædagogiske filosofi siden antikken[5]. Knud Grue-Sørensen har skrevet bogen Opdragelsens historie, der gennemgår opdragelsens historiske udvikling[71] samt bogen Opdragelsens filosofi, der ser mere filosofisk på spørgsmålet om opdragelsen[72].

John Locke udgav værket Tanker om opdragelse i 1693.[73]Her lægger han vægt på barnets udvikling af en moralsk karakter. Al opdragelse har fire hovedformål, som er dyd, visdom, dannelse og lærdom.

Samfund og politik[redigér | redigér wikikode]

Den pædagogiske filosofi har haft en forbindelse til den politiske filosofi siden antikken. Flere store filosoffer som Platon, Jean-Jacques Rousseau og John Dewey har kigget på den forbindelse.

Anne Marie Eggert Olsen viser i bogen At forandre verden, hvordan den oldgræske filosof Platon mente, at staten skulle varetage opdragelse af borgerne[25].

John Dewey betragtes som en af de vigtigste pædagoger i historien. Han lagde vægt på, at eleverne blev uddannet i demokrati og den kritiske tænkning, der ville gavne samfundet[74].

Desuden har socialanalytikeren Lars-Henrik Schmidt udgivet bogen Diagnosis 3,[75] der kigger samfundsdiagnosticerende på det sociale i det pædagogiske. Socialanalytikkens ærke-kiasme er en artikulation af det sociale træf som konfliktuel gemenhed såvel som gemen konfliktualitet.

Judith Susissa giver i Anarchy and Education en filosofisk redegørelse for den anarkistiske tradition for om pædagogik og uddannelse[76]. Selvom kun få anarkistiske tænkere skrev systematisk om pædagogik og uddannelse, rekonstruerer bogen den anarkistiske pædagogik ud forskellige etiske, filosofiske og populære skrifter. Bogen trækker på anarkistteoretikere som Mikhail Bakunin, Peter Kropotkin og Proudhon, Noam Chomsky, Paul Goodman, Daniel Guerin og Colin Ward.

Pædagogiske tænkere[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Litteratur på engelsk[redigér | redigér wikikode]

  • Beck, L. G. (1994). “Reclaiming educational administration as a caring profession”. New York: Teachers College Press.
  • Bingham, C. (2001): “Schools of Recognition. Identity Politics and Classroom Practices”. Rowman & Littlefield Publishers
  • Darby, Derrick (2018): “The Color of Mind: Why the Origins of the Achievement Gap Matter for Justice (History and Philosophy of Education Series)”. University of Chicago Press
  • Dewey, John (1909). “Moral Principles in Education”. Cambridge: The Riverside Press
  • Dewey, John (1929). “The Sources of a Science of Education”. The Kappa Delta Pi Lecture Series
  • Diller, A., Houston, B., Pauly Morgan, K., & Ayim, M. (1996). “The gender question in education: Theory, pedagogy, and politics”. Boulder: Westview
  • Du Bois, W.E.B. (1997). “The souls of Black folk”. (R . Gooding-Williams & D.W. Blight , Eds.). Boston: Bedford Books.
  • Du Bois, W.E.B. (2001): “The Education of Black People: Ten Critiques, 1906–1960 “. ISBN: 9781583670439
  • Frølund, Sune (2016). Nature in Education. Lit Verlag
  • Gregory, M. et al (2017): “In Community of Inquiry with Ann Margaret Sharp. Childhood, Philosophy and Education“. Routledge
  • Huggler, Jørgen mfl (red)(2017). “Gender”. Tidsskrift. Dansk Pædagogisk Filosofisk Forening
  • Huggler, Jørgen (red)(2019). “Sustainability and Education”. Studier i Pædagogisk Filosofi
  • Laird, S. (2008). “Mary Wollstonecraft: Philosophical mother of coeducation”. New York: Continuum.
  • Martin, Jane Roland (1985): “Reclaiming a Conversation: The Ideal of the Educated Woman”. New Haven: Yale University Pres
  • Martin, Jane Roland (1994): “Changing the Educational Landscape: Philosophy, Women, and Curriculum”. New York: Routledge
  • Martin, Jane Roland (2000): “Coming of Age in Academe: Rekindling Women's Hopes and Reforming the Academy”. New York: Routledge
  • Mayo, Chris (2019):” Queer Pedagogies: Theory, Praxis, Politics” (Critical Studies of Education Book 11). Springer
  • Noddings, Nel (1984).” Caring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education”. Berkeley: University of California Press
  • Noddings, Nel (1999). “Justice and Caring: The Search for Common Ground in Education”. New York: Teachers College Press
  • Nussbaum, Martha C.(1997): “Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education”. Cambridge, MA: Cambridge University Pres
  • Nussbaum, Martha (2010): “Not for profit”. Princeton, N.J: Princeton University Press
  • Pinar, William (1998). “Queer theory in education”. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum
  • Stone, Lynda (1994). “The Education Feminism Reader”. Routledge
  • Suissa, Judith (2010): “Anarchism and Education: A Philosophical Perspective”. PM Press
  • Thayer-Bacon, B., Stone, L., & Sprecher, K. M. (Eds.). (2013).” Education feminism: Classic and contemporary readings”. New York: State University of New York Press.
  • Watras, J. (2015): "Philosophies of Environmental Education and Democracy: Harris, Dewey, and Bateson on Human Freedoms in Nature". PalgraveMacMillan
  • Youdell, Deborah (2010): “School Trouble: Identity, Power and Politics in Education (Foundations and Futures of Education)”. Routledge

Litteratur på dansk[redigér | redigér wikikode]

Kilder, noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fx Peter Kemp (2016). Løgnen om dannelse. Tiderne Skifter; Mogens Pahuus (2013). Dannelse i en læringstid. Aalborg Universitetsforlag
  2. ^ Fx John Dewey (2006). Demokrati og uddannelse. Klim
  3. ^ a b Alexander von Oettingen (2018). Undervisning er dannelse. Aarhus Universitetsforlag
  4. ^ a b Wiberg 2016
  5. ^ a b Anders Dræby Sørensen: Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket, 2016; Karsten Grue Sørensen: Opdragelsens filosofi. Gyldendal, 1959
  6. ^ Jette Rabtorp (2009). 16 tanker om barndom. Foa
  7. ^ Mårtensson 2016
  8. ^ Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitetsforlag
  9. ^ Visning af: Årg. 3 Nr. 1 (2014): Magt, pædagogik og erfaring
  10. ^ a b Huggler, 2017
  11. ^ a b c d Fx Sune Frølund (2016). Nature in Education. Lit Verlag
  12. ^ https://tidsskrift.dk/spf/issue/download/7106/527
  13. ^ Ove Korsgaard mfl (2017). Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag
  14. ^ Nina Eriksen: Et indblik i pædagogikkens egen etik, Folkeskolen.dk, 3. september 2013.
  15. ^ Klaus Prange, 2013
  16. ^ Mårtensson 2015
  17. ^ Studier i Pædagogisk Filosofi
  18. ^ Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov. Bind 10 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Afsnittet Grundtvig og grundtvigianismen, s. 271-82. 2003
  19. ^ Larsen, Jesper Eckhardt "J.N. Madvigs Dannelsestanker. En kritisk humanist i den danske romantik" (2002), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, København.
  20. ^ Løgstrup 1981
  21. ^ Visning af: Årg. 7 Nr. 1 (2018): Knud Grue-Sørensen
  22. ^ Grue-Sørensen: Almen pædagogik. Gjellerup, 1975.
  23. ^ Kemp 2013; 2016
  24. ^ a b Böwadt 2007
  25. ^ a b c Olsen 2018
  26. ^ a b (2016). Pædagogik, normativitet og videnskab. Tidsskrift. Studier i Pædagogisk Filosofi
  27. ^ Wiberg, Merete ; Nielsen, Carsten Fogh. / Undervisning i etik i skolen. Almendidaktik : udfordringer og åbninger. red. / Monica Susanne Carlsson ; Mikkel Stovgaard. København : U Press, 2021. s. 71-83
  28. ^ Thomas Aastrup Rømer (2010): Uddannelse i spænding : åbenhjertighedens, påmindelsens og tilsynekomstens pædagogik. Klim
  29. ^ a b Rømer 2015
  30. ^ a b Huggler 2019
  31. ^ Huggl er, Jørgen (1999). Hegels skeptiske vej til den absolutte viden. En analyse af Phänomenologie des Geistes. (1 udg.) Museum Tusculanum.
  32. ^ Schmidt 1989
  33. ^ a b Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Kbh.: Roskilde UF.
  34. ^ Kauffmann, Oliver. "Bevidsthed. En udfordring for pædagogik og læring". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. 2020.
  35. ^ Vestergaard 2006
  36. ^ http://www.paedagogiskfilosofi.dk/
  37. ^ http://www.reneberends.nl/e107_files/downloads/Mesch_T_&_Berends_R_2013_HP_remembered_DaltonVisie_1_3.pdf
  38. ^ https://thi.ucsc.edu/wp-content/uploads/2016/09/Arendt-Crisis_In_Education-1954.pdf
  39. ^ Nussbaum 1997
  40. ^ Dr Sue Knight, Curriculum Author – Ethics education for children
  41. ^ Jørgensen 2015
  42. ^ Bowadt 2017
  43. ^ Böwadt 2019
  44. ^ Kirsten Hyldgaard (2009) Pædagogiske umuligheder. AUF
  45. ^ Nodding 1999
  46. ^ Caring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education. Berkeley: University of California Press, 1984.
  47. ^ Justice and Caring: The Search for Common Ground in Education (co-author with Michael S. Katz and Kenneth A. Strike). Professional Ethics in Education series. New York: Teachers College Press, 1999.
  48. ^ Uncertain Lives: Children of Promise, Teachers of Hope (co-author with Robert V. Bullough). New York: Teachers College Press, 2001.; Educating Moral People. New York: Teachers College Press, 2002.
  49. ^ Martin 1985: 2000
  50. ^ Martin 1994
  51. ^ Huggler mfl 2017
  52. ^ Linda Martin Alcoff (2006): “Visible Identities: Race, Gender, and the Self,” New York: Oxford University Press.
  53. ^ Kristiina Brunila & Leena-Maija Rossi(2018) Identity politics, the ethos of vulnerability, and education,Educational Philosophy and Theory,50:3, 287-298
  54. ^ ELLI P. SCHACHTER & YISRAEL RICH(2011) Identity Education: A Conceptual Framework for Educational Researchers and Practitioners, Educational Psychologist, 46:4, 222-238,
  55. ^ Schachter 2011
  56. ^ Identitetspolitik i skolen : Kan 'Religion' og 'Kultur' forstås som pædagogiske magtteknologier? / Buchardt, Mette. I: Dansk pædagogisk tidsskrift, Bind 53, Nr. 4, 2005, s. 10-17.
  57. ^ https://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr6september2002/030908104745-amp-type-doc.pdf
  58. ^ Du Bois 1997
  59. ^ W.E.B. Du Bois (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
  60. ^ Abdi A.A. (2005) African Philosophies of Education: Counter-Colonial Criticisms. In: Abdi A.A., Cleghorn A. (eds) Issues in African Education. Palgrave Macmillan, New York.
  61. ^ “Anti-colonialism and Education: The Politics of Resistance”. George Jerry Sefa Dei, Arlo Kempf. Sense Publishers, 2006 .
  62. ^ Climate Literacy and Innovations in Climate Change Education - Distance Learning for Sustainable Development | Ulisses M. Azeiteiro | Springer
  63. ^ Watras 2015
  64. ^ Frølund 2015
  65. ^ Naturviden. Studier i pædagogisk filosofi. S. Frølund, 2014
  66. ^ Frølund & Huggler 2014
  67. ^ Frølund og Huggler 2014
  68. ^ Frølund 2014
  69. ^ Frølund, S., & Dobrova, N. (red.) (2020). Environmentalism Without Nature? Steven Vogel's post-natural environmental philosophy. Nordicum-Mediterraneum, 15(3, special issue).
  70. ^ Huggler mfl 2019
  71. ^ Knud Grue-Sørensen, Opdragelsens historie (København: Gyldendal, 1966)
  72. ^ Knud Grue-Sørensen (1959): Opdragelsens filosofi. Gyldendal
  73. ^ Locke 2016
  74. ^ Dewey, John(2005):”Demokrati og uddannelse”. Klim
  75. ^ Schmidt 1999
  76. ^ Susissa 2010
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pædagogisk_filosofi&oldid=10859117"