Kondenserede stoffers fysik: Forskelle mellem versioner
Inc (diskussion | bidrag) lidt ret Tag: 2017-kilderedigering |
Inc (diskussion | bidrag) m →Definition: stavning Tag: 2017-kilderedigering |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Definition == |
== Definition == |
||
Afhængig af kilden er der forskellige definitioner på, hvad kondenserede stoffers fysik er. I kurset ''Kondenserede stoffers fysik'' på [[Syddansk Universitet]] bruges [[statistisk mekanik]] og [[kvantemekanik]] til at beskrive og forudsige [[krystallinsk]]e materialers egenskaber, men også [[bløde stoffer]] såsom [[ |
Afhængig af kilden er der forskellige definitioner på, hvad kondenserede stoffers fysik er. I kurset ''Kondenserede stoffers fysik'' på [[Syddansk Universitet]] bruges [[statistisk mekanik]] og [[kvantemekanik]] til at beskrive og forudsige [[krystallinsk]]e materialers egenskaber, men også [[bløde stoffer]] såsom [[kolloid]]er og [[flydende krystaller]].<ref name="SDU">{{Kilde | titel = FY543: Kondenserede stoffers fysik | værk = sdu.dk | udgiver =[[Syddansk Universitet]] | url = https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=searchfagbesk&uva=n500044101&lang=da&periode | hentet = 30. december 2020}}</ref> En lignende definition bruger det [[online]] [[leksikon]] [[Lex]] og nævner yderligere [[elektrongass]]er og [[heterostruktur]]er. Lex sætter begrebet lig med faststoffysik.<ref name="Lex">{{Kilde | efternavn = Smith | fornavn = Henrik | titel = faststoffysik | værk = [[Lex]] | udgiver = Foreningen lex.dk | url = https://denstoredanske.lex.dk/faststoffysik | hentet = 30. december 2020}}</ref> Det [[videnskabelige tidsskrift]] [[Nature]] skriver, at emnet dækker [[faststof]] inkl. [[amorf]]e stoffer såsom [[glas]].<ref name="Nature">{{Kilde | titel = Condensed-matter physics | værk = nature.com | udgiver =[[Nature]] | url = https://www.nature.com/subjects/condensed-matter-physics | hentet = 30. december 2020}}</ref> Ifølge [[University og Kansas]] hører [[væske]]r og mere eksotiske [[tilstandsformer]] såsom [[Bose-Einstein-kondensat]] også inde under kondenserede stoffers fysik.<ref name="KU">{{Kilde | titel = Condensed Matter Physics | værk = physics.ku.edu | udgiver =[[University of Kansas]] | url = https://physics.ku.edu/research/condensed-matter-physics | hentet = 30. december 2020}}</ref> Denne bredde definitions bakkes op af [[forlag]]et [[Springer Science+Business Media|Springer]].<ref name="Springer">{{Kilde | titel = Condensed Matter Physics - Books and Journals | værk = springer.com | udgiver = [[Springer Science+Business Media|Springer]] | url = https://www.springer.com/gp/physics/condensed-matter-physics | hentet = 31. december 2020}}</ref> |
||
I denne artikel anvendes den bredeste definition, og [[faststoffysik]] er derfor en underkategori. |
I denne artikel anvendes den bredeste definition, og [[faststoffysik]] er derfor en underkategori. |
||
Versionen fra 31. dec. 2020, 14:22
Kondenserede stoffers fysik[1] (også kaldet fysik af kondenserede stoffer[2] eller faststoffysik[3]; engelsk: condensed matter physics) er studiet af fysiske stoffer, hvilket inkluderer alle materialer. Det er det største forskningsområde inden for fysik og kan ses som en del af den tværfaglige materialevidenskab. Fysiske egenskaber af interesse tæller bl.a. ledningsevne, elasticitet og faseovergange. Kondenserede stoffer kan deles op i hårde materialer (hard matter) såsom metaller og bløde materialer (soft matter) såsom polymerer.[4]
Definition
Afhængig af kilden er der forskellige definitioner på, hvad kondenserede stoffers fysik er. I kurset Kondenserede stoffers fysik på Syddansk Universitet bruges statistisk mekanik og kvantemekanik til at beskrive og forudsige krystallinske materialers egenskaber, men også bløde stoffer såsom kolloider og flydende krystaller.[1] En lignende definition bruger det online leksikon Lex og nævner yderligere elektrongasser og heterostrukturer. Lex sætter begrebet lig med faststoffysik.[3] Det videnskabelige tidsskrift Nature skriver, at emnet dækker faststof inkl. amorfe stoffer såsom glas.[5] Ifølge University og Kansas hører væsker og mere eksotiske tilstandsformer såsom Bose-Einstein-kondensat også inde under kondenserede stoffers fysik.[6] Denne bredde definitions bakkes op af forlaget Springer.[7]
I denne artikel anvendes den bredeste definition, og faststoffysik er derfor en underkategori.
Kildehenvisninger
- ^ a b "FY543: Kondenserede stoffers fysik", sdu.dk, Syddansk Universitet, hentet 30. december 2020
- ^ "FY532: Fysik af Kondenserede stoffer I", sdu.dk, Syddansk Universitet, hentet 31. december 2020
- ^ a b Smith, Henrik, "faststoffysik", Lex, Foreningen lex.dk, hentet 30. december 2020
- ^ "Condensed Matter Physics", colorado.edu, University of Colorado Boulder, hentet 31. december 2020
- ^ "Condensed-matter physics", nature.com, Nature, hentet 30. december 2020
- ^ "Condensed Matter Physics", physics.ku.edu, University of Kansas, hentet 30. december 2020
- ^ "Condensed Matter Physics - Books and Journals", springer.com, Springer, hentet 31. december 2020
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |