2. Balkankrig: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 10. nov. 2007, 01:27

Den 2. Balkankrig fandt sted i 1913 mellem Bulgarien på den ene side og Serbien, Grækenland, Osmannerriget, Rumænien og Montenegro på den anden.

1. Balkankrig betød en sejr for koalitionen af Serbien, Montenegro, Bulgarien og Grækenland over det osmanniske Tyrki, men krigen havde ikke ført til en bilæggelse af koalitionspartnernes indbyrdes modstridende grænsekrav i Makedonien, og følgelig udbrød der efter kort tid åben konflikt mellem Serbien, Grækenland og Bulgarien om delingen af det omstridte territorium.

Bulgarien lidt de største militære tab i krigen, men havde haft en stor del af sine tropper bundet på østfronten mod tyrkerne. Dette havde betydet at Bulgarien havde opnået kontrol med byen Edirne (Adrianopel) men landet havde kun opnået kontol over en mindre del af det makedonske område.

Kort før 1. Balkankrigs udbrud havde den græske statsminister Eleftherios Venizelos og hans serbiske kollega ført forhandlinger om deling af Makedonien, og begge statsledere havde udvist interesse for indgå et indbyrdes kompromis, der tilgodeså deres respektive lande på Bulgariens bekostning. Under krigen havde Grækenland opnået kontrol over den sydvestlige del af området inklusive hovedbyen Thessaloniki og halvøen Chalkidike. Kort tid efter den græske indmarch i byen ankom bulgarske tropper ligeledes til Thessaloniki. For at styrke sit lands krav på Thessaloniki tog den græske kong Georg 1. ophold i byen, hvor han kort tid efter blev myrdet af en anarkist. Endvidere ønskede Grækenland at opnå kontrol over Kavalla-området øst for Thessaloniki med de potentielle skatteindtægter områdets tobakproduktion kunne indbringe. Serbien havde opnået kontrol over de nordlige dele af det omstridte territorium, men havde ikke opnået sit mål om at få adgang til Adriaterhavet på grund af italiensk modstand. Den nyoprettede stat Albanien fungerede herefter som italiensk bufferstat mod Serbien. Koalitionens kamphandlinger med Osmannerriget ophørte med undertegnelsen af Londontraktaten 30. maj 1913, men denne traktat anviste ingen løsning på det makedonske problem.

1. juni 1913 indgik Grækenland og Serbien en alliance vendt mod Bulgarien og samtidig afstemte de to lande deres grænsekrav i Makedonien efter hinanden. Senere samme måned angreb den bulgarske hær både den græske og serbiske i et forsøg på at gennemtvinge bulgarsk kontrol over det makedonske område og oprette det Storbulgarien, som landet var stillet i udsigt ved traktaten i San Stefano i 1878. Bulgariens militære styrker oversteg både Serbiens og Grækenlands, men krigen blev afgjort da både Osmannerriget og Rumænien benyttede lejligheden til at falde Bulgarien i ryggen. Således gik rumænerne over grænsen ved Donau og tog kontrol over byen Silistra, og tyrkerne løb storm på Edirne og generobrede hele Østtrakien.

Den 2. Balkankrig blev afsluttet med freden i Bukarest, der tildelte den nordlige del af det makedonske område til Serbien. Den sydlige og største del af området gik til Grækenland som ligeledes blev tilkendt Thessaloniki og Kavallaområdet. Bulgarien beholdt kontrol over østlige og mindste del af området, og måtte afgive Silistra og Syddobrudja til Rumænien og Østtrakien og byen Edirne til tyrkerne. Bulgarien bevarede dog kontrol med Vesttrakien og havnebyen Dedeagač (Alexandroupoli).

Denne artikel er baseret på materiale fra den tilsvarende artikel på den engelske Wikipedia.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[Image:Bulgaria-SanStefano -(1878)-byTodorBozhinov.png|thumb|right|250px|Bulgariens grænser som fastsat ved preliminærfreden i San Stefano 1878. Til bulgarernes skuffelse afviste [[Berlinerkongressen]] i 1885 at give dem kontrol over Makedonien. Krigen i 1913 var et forsøg på at opnå San Stefano-grænsen.]]
-'''Den 2. Balkankrig''' fandt sted i 1913 mellem Serbien, Grækenland og Tyrkiet på den ene side og Bulgarien på den anden.
+[[Image:Balkan Wars Boundaries.jpg|thumb|right|250px|Freden efter den 1. Balkankrig bestemte kun hvor meget land Tyrkiet skulle afstå og at Albanien skulle være selvstændigt. Den bestemte ikke hvem de erobrede områder skulle tilhøre i fremtiden. Freden efter den 2. Balkankrig delte det omstridte makedonske område mellem Grækenland, Serbien og Bulgarien. Bulgarien måtte samtidig afstå [[Silistra]] til Rumænien og [[Edirne]] til Tyrkiet.]]
+'''Den 2. Balkankrig''' fandt sted i 1913 mellem [[Bulgarien]] på den ene side og [[Serbien]], [[Grækenland]], [[Osmannerriget]], [[Rumænien]] og [[Montenegro]] på den anden.
-[[1. Balkankrig]] betød en sejr for koalitionen af Serbien, Montenegro, Bulgarien og Grækenland over det [[Osmannerriget|osmanniske Tyrki]], men krigen havde ikke ført til at koalitionspartnerne havde bilagt deres indbyrdes modstridende grænsekrav i [[Makedonien (territorium)|Makedonien]]<!--ikke lig den nuværende republik--> og følgelig udbrød der kort tid efter åben konflikt mellem tre af de tidligere allierede (Serbien, Grækenland og Bulgarien)<!--den fjerde allierede var Montenegro der i sagens natur ikke havde interesser så langt væk--> om delingen af det omstridte territorium. [[Bulgarien]] havde haft de største tab i krigen, men var kun overtog den mindste del af Makedonien i løbet af krigen og ønskede, at [[Serbien]] skulle korrigere sine grænser. Serbien fik ikke adgang til den [[Adriaterhavet]], fordi den albanske stat blev dannet og forlangte derfor en del af det makedonske territorium, som var under bulgarsk okkupation.
+[[1. Balkankrig]] betød en sejr for koalitionen af Serbien, Montenegro, Bulgarien og Grækenland over det [[Osmannerriget|osmanniske Tyrki]], men krigen havde ikke ført til en bilæggelse af koalitionspartnernes indbyrdes modstridende grænsekrav i [[Makedonien (territorium)|Makedonien]],<!--ikke lig den nuværende republik--> og følgelig udbrød der efter kort tid åben konflikt mellem Serbien, Grækenland og Bulgarien om delingen af det omstridte territorium.
-Serbien havde herredømmet over Vardar-dalen og ønskede ikke at dele eller afgive den til Bulgarien.<br>
+[[Bulgarien]] lidt de største militære tab i krigen, men havde haft en stor del af sine tropper bundet på østfronten mod tyrkerne. Dette havde betydet at Bulgarien havde opnået kontrol med byen [[Edirne]] (Adrianopel) men landet havde kun opnået kontol over en mindre del af det makedonske område.
-[[Grækenland]] ønskede at besidde den østlige del af Ægæisk Makedonien og ønskede speciel anerkendelse af de græske rettigheder i det nuværende [[Thessaloniki]], som var under bulgarsk og græsk kontrol.
+Kort før 1. Balkankrigs udbrud havde den græske statsminister [[Eleftherios Venizelos]] og hans serbiske kollega ført forhandlinger om deling af Makedonien, og begge statsledere havde udvist interesse for indgå et indbyrdes kompromis, der tilgodeså deres respektive lande på Bulgariens bekostning. Under krigen havde Grækenland opnået kontrol over den sydvestlige del af området inklusive hovedbyen [[Thessaloniki]] og halvøen [[Chalkidike]]. Kort tid efter den græske indmarch i byen ankom bulgarske tropper ligeledes til Thessaloniki. For at styrke sit lands krav på Thessaloniki tog den græske kong [[Georg 1. af Grækenland|Georg 1.]] ophold i byen, hvor han kort tid efter blev myrdet af en anarkist. Endvidere ønskede Grækenland at opnå kontrol over [[Kavalla]]-området øst for Thessaloniki med de potentielle skatteindtægter områdets [[tobak]]produktion kunne indbringe. Serbien havde opnået kontrol over de nordlige dele af det omstridte territorium, men havde ikke opnået sit mål om at få adgang til [[Adriaterhavet]] på grund af [[Italien|italiensk]] modstand. Den nyoprettede stat [[Albanien]] fungerede herefter som italiensk bufferstat mod Serbien. Koalitionens kamphandlinger med Osmannerriget ophørte med undertegnelsen af [[Londontraktaten]] 30. maj 1913, men denne traktat anviste ingen løsning på det makedonske problem.
-Denne uenighed førte til, at 2. Balkankrig udbrød den [[3. februar]] [[1913]], og krigen varede til den [[23. april]] 1913 og bragte ikke nogen løsning på landenes uenighed.
+. juni 1913 indgik Grækenland og Serbien en alliance vendt mod Bulgarien og samtidig afstemte de to lande deres grænsekrav i Makedonien efter hinanden. Senere samme måned angreb den bulgarske hær både den græske og serbiske i et forsøg på at gennemtvinge bulgarsk kontrol over det makedonske område og oprette det Storbulgarien, som landet var stillet i udsigt ved [[traktaten i San Stefano]] i 1878. Bulgariens militære styrker oversteg både Serbiens og Grækenlands, men krigen blev afgjort da både Osmannerriget og Rumænien benyttede lejligheden til at falde Bulgarien i ryggen. Således gik rumænerne over grænsen ved [[Donau]] og tog kontrol over byen [[Silistra]], og tyrkerne løb storm på [[Edirne]] og generobrede hele Østtrakien.
-Fordi [[Grækenland]], [[Serbien]] og [[Bulgarien]] stadigvæk ikke kunne være enige om delingen af [[Makedonien]], indgik Serbien og Grækenland i starten af juni [[1913]] en hemmelig aftale om at gå sammen mod Bulgarien.
-Bulgarien havde de samme intentioner og fik hjælp fra [[Østrig-Ungarn]] og den [[30. juni]] [[1913]] angreb Bulgarien den serbiske og græske arme i den sydøstlige Makedonien, men den officielle start på den 3. Balkankrig som blev udkæmpet på Makedonsk territorium og som definitivt delte Makedonien i tre dele mellem Grækenland, Serbien og Bulgarien, varede fra den [[7. juli]] [[1913]] til den [[10. august]] [[1913]] hvor der blev underskrevet fredsaftale i [[Bukarest]].
+Den 2. Balkankrig blev afsluttet med [[freden i Bukarest]], der tildelte [[Makedonien|den nordlige del]]<!--lig den nuværende republik Makedonien--> af det makedonske område til Serbien. Den sydlige og største del af området gik til Grækenland som ligeledes blev tilkendt Thessaloniki og Kavallaområdet. Bulgarien beholdt kontrol over østlige og mindste del af området, og måtte afgive Silistra og Syddobrudja til Rumænien og Østtrakien og byen [[Edirne]] til tyrkerne. Bulgarien bevarede dog kontrol med Vesttrakien og havnebyen Dedeagač ([[Alexandroupoli]]).
-(Officielt regnes den 2. og den 3. Balkankrig som den [[2. Balkankrig]], mens befolkningen i [[Makedonien]] (og på [[Balkan]]) har delt den i 2. og 3. Balkankrig på grund af den korte våbenstilstand mellem disse 2 krige.)
+''Denne artikel er baseret på materiale fra den tilsvarende artikel på den engelske Wikipedia.''
+[[Kategori:Krige]]
-==Kilde==
-''Istorija za III klas Gimnazija'' og ''Istorija za IV klas Gimnazija'' (makedonske skolebøger)
+[[bs:Drugi balkanski rat]]
-== Se også ==
+[[bg:Междусъюзническа война]]
-[[1. Balkankrig]]
+[[el:Β΄ Βαλκανικός Πόλεμος]]
+[[en:Second Balkan War]]
-==Kilde==
+[[es:Segunda Guerra de los Balcanes]]
-''Istorija za III klas Gimnazija'' og ''Istorija za IV klas Gimnazija'' (makedonske skolebøger)
+[[fr:Deuxième Guerre balkanique]]
+[[hr:Drugi balkanski rat]]
-[[Kategori:Krige]]
+[[he:מלחמת הבלקן השנייה]]
+[[hu:Második Balkán-háború]]
+[[no:Den andre balkankrigen]]
+[[nn:Den andre balkankrigen]]
+[[pl:II wojna bałkańska]]
+[[ro:Al Doilea Război Balcanic]]
+[[ru:Вторая Балканская война]]
+[[sq:Lufta e Dytë Ballkanike]]
+[[sr:Други балкански рат]]
+[[sh:Drugi balkanski rat]]
+[[fi:Toinen Balkanin sota]]
+[[zh:第二次巴尔干战争]]