Georg 1. af Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georg 1.
Γεώργιος Α΄
Valgsprog:
ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ
(Folkets kærlighed, min styrke)'
Konge af Grækenland
Regerede 30. marts 186318. marts 1913
Forgænger Otto 1.
Regent Georg 1.
Efterfølger Konstantin 1.
Ægtefælle Olga Konstantinovna af Rusland
Børn Konstantin 1., Konge af Grækenland

Prins Georg af Grækenland
Storfyrstinde Alexandra af Rusland
Prins Nikolaos af Grækenland
Storfyrstinde Maria af Rusland
Prinsesse Olga af Grækenland
Prins Andreas af Grækenland
Prins Christophoros af Grækenland

Fulde navn
Christian Vilhelm Ferdinand Adolf Georg
græsk: Χριστιανός Γουλιέλμος Φερδινάνδος Αδόλφος Γεώργιος
Hus Huset Glücksborg
Far Christian 9. af Danmark
Mor Louise af Hessen
Født 24. december 1845
Det Gule Palæ, København, Danmark
Død 18. marts 1913 (67 år)
Thessaloniki
Begravet Tatoi Palads, nær Athen, Grækenland
Signatur
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1863

Georg 1., Hellenernes Konge (græsk: Γεώργιος Αʹ, Βασιλεύς των Ελλήνων; indtil sin tronbestigelse kendt som Prins Vilhelm til Danmark) (24. december 184518. marts 1913) var konge af Grækenland fra 1863 til 1913 og prins af Danmark.

Fødsel og familie[redigér | redigér wikikode]

Vilhelms fødested: Det Gule Palæ i København, fotograferet i 2006.

Georg blev født 24. december 1845 i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg i København som det tredje barn og næstældste søn af Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og Louise af Hessen. Han blev døbt med navnene Christian Vilhelm Ferdinand Adolf Georg men var kendt under navnet Vilhelm, der også var navnet på både hans farfar, Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og morfar Landgrev Vilhelm af Hessen.

Da Vilhelm blev født var hans far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en fjern og ubetydelig sidegren til det danske kongehus der nedstammede fra Christian 3.. Familiens status ændredes i 1853, da Christian ved udsigten til den oldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Vilhelm blev derved prins af Danmark.

Vilhelm havde fem søskende: Frederik (der efterfulgte deres far som konge af Danmark), Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland), Thyra (der blev gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover) og Valdemar.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Vilhelm med sin forældre og søskende i 1862: (bagerst fra venstre) Frederik, Christian, Vilhelm; (forrest fra venstre) Dagmar, Valdemar, Louise, Thyra, Alexandra.

Vilhelm voksede op i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, og efter at faderen var blevet dansk tronarving havde familien også adgang til Bernstorff Slot i Gentofte. Desuden besøgte han ofte moderens familie på Rumpenheimer Schloss Offenbach i Hessen. Han modtog en forholdsvis enkel uddannelse, hovedsageligt foretaget af hans forældre og engelske guvernanter. Han havde dansk som modersmål og engelsk som sit andet sprog. Han lærte også tysk og en smule fransk.[1] Som en yngre søn var det forventet, at han fik en karriere indenfor militæret, og efter sin konfirmation startede han på Søværnets Officersskole sammen med sin storebror Frederik. Mens Frederik blev beskrevet som "rolig og velopdragen", blev Vilhelm beskrevet som "livlig og fuld af løjer".[2]

Valget til græsk konge[redigér | redigér wikikode]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Grækenland var i 1821 blevet befriet fra Osmannisk herredømme, og snart efter blev landet et kongerige. Den græske nationalforsamling valgte i 1832 den liberale bayerske prins Otto af Wittelbach, søn af Ludwig 1. af Bayern, til konge. Et oprør i 1843 tvang Otto til at indkalde nationalforsamlingen, og i 1844 gav han landet en grundlov med et repræsentationssystem med to kamre: senatet og deputeretkammeret. 13. februar 1862 udbrød en militærrevolte, som førte til, at han blev afsat 23. oktober 1862. Otto forlod landet, men abdicerede aldrig formelt den græske krone.

Valget af Vilhelm til græsk konge[redigér | redigér wikikode]

En ung prins Vilhelm som dansk søkadet i 1860.

Efter afsættelsen af Kong Otto havde grækerne afvist at overlade tronen til Ottos bror og udsete efterfølger, Luitpold, men foretrak stadig monarki for republik. Mange grækere, der ønskede stærkere bånd til den dominerende stormagt, Storbritannien, samlede sig om Dronning Victorias næstældste søn, Prins Alfred.[3] Den britiske udenrigsminister Lord Palmerston gav udtryk for, at grækerne "higede efter udvidelse af territorium" og at de håbede på sammen med valget af Alfred at kunne modtage de Ioniske Øer, som dengang var et britisk protektorat.[4] Der blev afholdt en folkeafstemning om spørgsmålet i november 1862, i hvilken Prins Alfred modtog over 95% af de 240.000 stemmer.[5] Der var 93 stemmer for en republik og seks for en græsk kandidat.[6] Kong Otto modtog en stemme.[7]

Londonkonferencen i 1832, der havde etableret kongeriget Grækenland, havde imidlertid forbudt, at et medlem af et af de europæiske stormagters fyrstehuse modtog kronen, og under alle omstændigheder var Dronning Victoria imod valget af Prins Alfred. Stormagterne var derfor på udkig efter et alternativ, der ikke skulle være fra deres rækker. Andre kandidater som den franske Henri af Orléans, hertug af Aumale, dronning Victorias svoger Hertug Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha, hendes nevø Fyrst Ernst Leopold af Leiningen, Ærkehertug Maximilian af Østrig, hertug Nikolaj af Leuchtenberg[8], eks-kong Ferdinand 2. af Portugal[9] eller prins Vilhelm af Baden[10] blev enten afvist af en af de tre stormagter eller afstod selv fra valget. Grækerne og stormagterne endte med at indsnævre deres valg til Prins Vilhelm, der havde fået seks stemmer ved folkeafstemningen i 1862.[11]

Prins Vilhelms familie var i første omgang stærkt modstander af hans kandidatur, mens Vilhelm synes selv at have taget imod udfordringen med det samme. Christian og Louise fik forhandlet nogle bestemmelser ind i hans kongevalg, og dermed var sagen afsluttet fra dansk side. På en stormagtskonference i London i 1863 godkendte Storbritannien, Rusland og Frankrig valget af den syttenårige Vilhelm til ny konge af Grækenland, og i marts 1863 valgte den græske nationalforsamling ham til konge under regentnavnet Georg. I juni, tre måneder efter valget, blev prins Vilhelm indsat som konge af Grækenland ved en ceremoni i København, der blev overværet af en græsk delegation under ledelse af admiral og premierminister Konstantin Kanaris. Frederik 7. overrakte ham Elefantordenen[12], og det blev meddelt, at den britiske regering ville afstå De Ioniske Øer til Grækenland som en hædersbevisning til ære for den nye monark.[13]

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Kong Georg i 1864.

Den unge konge forlod Danmark den 17. september 1863. Inden han rejste til sit nye kongedømme, foretog han en rejse til de tre stormagter for at takke dem for at have støttet hans kandidatur ved kongevalget.[14]. Han tilbragte et par dage i henholdsvis Sankt Petersborg, London og Paris, inden han rejste til Grækenland. Den 22. oktober steg han ombord på skibet Hellas i Toulon og ankom til Piræus den 29. oktober[15]. Ved sit indtog i Athen dagen efter blev han modtaget af en begejstret befolkning. Akropolis og Zeustemplet var illumineret i en uge til ære for den nye konge, mens der blev afholdt fester i hovedstaden.[16]. Allerede på dagen for sin ankomst den 30. oktober aflagde Georg ed for det græske parlament.[17][18] På trods af sin unge alder (17 år), var Georg allerede den 27. juni 1863 blevet erklæret myndig af det græske parlament.[19] Den danske regering havde ellers forudset et regentskab under hans onkel, prins Hans af Glücksborg, men grækerne, der var foruroligede over erfaringerne fra det regentskab Josef Ludwig von Armansperg havde udøvet, mens kong Otto var mindreårig, afviste dette forslag.[20]

Kong Georg var fast besluttet på ikke at gentage sin forgængers fejl og sørgede for hurtigt at lære græsk.[21] Den nye konge viste sig hyppigt og uformelt på Athens gader, hvor hans forgænger kun havde fremtrådt i pomp og pragt.[22] Han søgte også at sikre, at han ikke blev opfattet som under for stærk indflydelse af sin danske rådgivere, og endte med at sende sin onkel, Prins Julius af Glücksborg, tilbage til Danmark med ordene:Jeg vil ikke tillade nogen indblanden i min regerings handlemåde".[23] En anden rådgiver, Grev Wilhelm Sponneck, gjorde sig også upopulær for at arbejde for en afrustning og for at sætte spørgsmålstegn ved de moderne grækeres nedstamning fra de klassiske grækere. Ligesom Julius blev han sendt tilbage til Danmark.[24]

Ved sin ankomst til Athen fandt Kong Georg slottet i en tilstand af kaos og uorden efter Kong Ottos hastige aftejse og iværksatte en istandsættelse af den 40 år gamle bygning.[25]

Kong Georgs største politiske problem var tyrkerne – en stor del af det nuværende Grækenland tilhørte dengang Det Osmanniske Rige. I 1897 lykkedes det ham at erobre Kreta. Ved en officersrevolte i 1911 kom kretenseren Venizelos til magten, og der indførtes militærdiktatur i Grækenland.

I oktober 1912 erklærede Grækenland krig mod Det Osmanniske Rige.

Kong Georg blev myrdet af en anarkistisk skolelærer på åben gade, da han holdt sit indtog i det osmannisk besatte Thessaloniki.

Mordet skete kort før, han kunne have fejret sit 50 års jubilæum som græsk konge. Georgs efterfølgere på tronen fik tilsammen knap 50 år mere, inden landet blev republik.

Georg blev begravet i haven på Tatoi, der blev den græske kongefamilies begravelsesplads.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Kong Georg og dronning Olga

Kong Georg 1. blev gift den 27. oktober 1867 med storfyrstinde Olga Konstantinovna Romanova (1851-1926). Olga var broderdatter af kejser Alexander 2. af Rusland og kusine til den senere kejser Alexander 3. af Rusland, der var gift med Georgs søster, Dagmar.

Grækenland og Georgs stilling nødvendiggjorde, at han fandt en brud fra en af stormagterne, og det ortodokse Rusland var oplagt. Grækenland tilhørte ligeledes den ortodokse kirke, mens Georg havde beholdt sin religion, og det var derfor en ekstra bonus, hvis den nye dronning havde undersåtternes religion.

Med hjælp fra søsteren Dagmar lykkedes det at få den unge storfyrstindes forældres accept, efter de havde været imod forbindelsen, og brylluppet foregik i St. Petersborg.

Georg og Olga fik senere en varm modtagelse i Athen, og de indrettede sig på det store kongeslot i byens centrum.

Parret fik et lykkeligt ægteskab.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Den græske kongefamilie

Kong Georg og dronning Olga fik otte børn.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Se Frederik 8.s anetavle.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. van der Kiste, p. 7; Christmas, pp. 22, 403.
  2. Christmas, p. 45
  3. Det Græske Parlaments hjemmeside. Hentet 12. februar 2007.  Arkiveret 10. februar 2007.
  4. Van der Kiste, p. 4
  5. Clogg, p. 82
  6. Forster, p. 17
  7. Christmas, p. 37; Van der Kiste, p. 5
  8. Driault og Lhéritier, pp. 14-26
  9. Driault og Lhéritier, pp- 34-38
  10. Driault og Lhéritier, pp. 56-57
  11. Christmas, pp. 39–41
  12. Christmas, p. 54
  13. The Times (London), 8. june 1863, p. 12
  14. Christmas, p. 59}}
  15. Driault, pp. 93-94, van der Kiste, pp. 14-15}}
  16. Christmas, p. 61; Driault og Lhéritier, p=94
  17. Christmas, pp. 62-63}}
  18. Driault og Lhéritier, p. 135
  19. Driault og Lhéritier, p. 86
  20. Driault og Lhéritier, p. 91
  21. van der Kiste, p. 18
  22. van der Kiste, p. 16
  23. The Times (London), 14. februar 1865, p. 10, col. C
  24. Christmas, pp. 73–74
  25. van der Kiste, pp. 16–17

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Græske konger Efterfølgende:
Otto 1. Konstantin 1.