Romersk tempel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 46: Linje 46:
[[Kategori:Templer]]
[[Kategori:Templer]]


[[de:Tempel#Tempel_der_R.C3.B6mer]]
[[en:Roman temple]]
[[en:Roman temple]]
[[es:Templo romano]]
[[es:Templo romano]]

Versionen fra 2. jan. 2008, 12:42

Herkules og Portunus templet på Forum Boarium i Rom

Romerske templer (latin: templum) var vigtige bydningskomplekser i alle romerske byer, deres primære funktion var, at være ramme om religiøse handlinger i den romerske statskult, men rummede dertil ofte verdslige institutioner, såsom offentlige kontorer o.lign. Selve den hellige bygning, hvori statuen for den gud, som templet var indviet til, stod, blev kaldt aedes, mens et område eller bygning indviet til religiøse handlinger blev kaldt templum, herunder aedes. En række af Romerrigets bedst bevarede bygninger var oprindeligt templer.

Udformning

Templum Portunus på Forum Boarium i Rom

Aedes var traditionelt rektangulært og placeret på en lille forhøjning (podium), hvor en trappe på forsiden førte op til indgangen. I sin mest oprindelige og simple form indeholdt templet ét rum (cella), de største templer havde dog flere rum. En søjlerække på forsiden støttede taget som var forlænget, så det dannede et halvtag over indgangen. Indgangen skulle helst vende mod vest, (Vitruvius iv.5) og foran den var et alter placeret, hvor ofringerne til guden fandt sted.[1]

Udformningen af romerske templer var en variation over den mellemitialienske form, som især kendes fra etruskiske fund. Da kontakten til den græske kultur blev stærkere, blev mange nye græske bygningselementer tilføjet den traditionelle form, søjlerækken blev fx på nogle templer ført hele vejen rundt om bygningen, eller der blev tilføjet et pronaos ved indgangen, eller tempelbygningen blev rund.[2]

Funktioner og betydning

Templer blev opført af hensyn til statskulten, de guder, der blev opfattet som Romerrigets patroner skulle have et hus, og de ritualer, der var nødvendige for statens velværd skulle udføres på indviede helligsteder. Før et tempel kunne kunne huse religiøse handlinger, skulle det være indviet, hvilket skulle gøres af medlemmerne af pontifikalkollegiet.

Et tempel var en forbindelse til den guddommelige sfære, det gav ekstra styrke til bygherrens donation og derved prestige, da templerne var vigtige for det sociale liv i byen; de fungerede som pejlemærker og var ramme for mange sociale aktiviteter, og havde derfor en prominent plads i folks bevidsthed.

Propaganda

Tegning af Pantheon Rom fra 1908

Størstedelen af Roms templer var blevet finansieret af private sponsorer, som derved kunne øge sin personlige prestige. Templer var offentlige bygninger og opførelse og vedligeholdelse af dem var til det fælles bedste og havde stor social betydning og havde derfor stor betydning i folks bevidsthed, da templer var nødvendige for at opnå gudens, som det var indviet til, velvilje. Alle bygninger havde derfor også stor propagandamæssig betydning,[3]

Den gud templet var viet til, var en kraftig understregning af de politiske mål. Navnet hentydede til de gerninger som bygherren ville gøre folk opmærksomme på, at han gjorde eller havde gjort, og samtidigt fortalte templet at det var sanktioneret af guderne.[4]Bygherren fik sit navn på bygningen, og blev på den måde meget nært knyttet til bygning, og med et tempel fik han derudover en stærkere forbindelse til det guddommelige, da han ved at udføre en tjeneste for guden, derved blev gudens klient, og derfor under guddommelig beskyttelse.[5]

Specielt templerne i forbindelse med Forum, de fineste pladser i Rom, var præget af propaganda. F.eks påviste Venus GenetrixForum Iulium Cæsars guddommelige afstamning, Mars Ultor på Forum Augusti henviste til hævnen over uretten og for den efterfølgende sejr og dermed til genoprettelsen af freden, Minerva på Forum Transistorium var Domitians skytsgud, Divus Traianustemplet på Forum Traiani skulle legitimere Hadrians ret til succesion og Templum Pacis understregede den fred Vespasian havde givet Rom.

Eksempler på romerske templer

Rsterne af Mars Ultor templet på Agustus’ forum i Rom

Noter

  1. ^ Leonhard Schmitz
  2. ^ Ward-Perkins, 1981, pp. 9-11
  3. ^ Hannestad, 1986, pp. 9-14
  4. ^ Anderson, 1997. pp. 245
  5. ^ Darwall-Smith, 1996. pp. 65-66
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Litteratur

  • Anderson, J. C: Roman Architecture and Society, London 1997. ISBN 0-8018-5546-2
  • Darwall-Smith, R. H: Emperors and Architecture: A study of Flavian Rome, Bruxelles 1996.
  • Hannestad, N: Roman Art and Imperial Policy, Århus 1986 ISBN 87-7288-043-0
  • Schmitz: Templum
  • Ward-Perkins, J: Roman Imperial Architecture, Hammondsworth & NY 1981 ISBN 0-14-056045-9