25-øre: Forskelle mellem versioner
25-øren er nu afskaffet som gyldigt betalingsmiddel |
Gorbi (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 28: | Linje 28: | ||
===Fodnoter=== |
===Fodnoter=== |
||
{{Reflist}} |
{{Reflist}} |
||
{{Danske mønter og sedler}} |
|||
[[Kategori:Møntenheder]] |
[[Kategori:Møntenheder]] |
Versionen fra 2. okt. 2008, 17:40
En 25-øre var indtil 1. oktober 2008 det danske kongeriges mindste gyldige mønt.
25-øren var i sin sidste inkarnation der blev sat i omløb 29. januar 1991 fremstillet i tinbronze (97% kobber, 2,5% zink og 0,5% tin). Den målte 17,5 mm i diameter, vejede 2,8 g og var 1,55 mm tyk. Dens rand var glat.
Både denne og tidligere varianter blev afskaffet som betalingsmiddel pr. 1. oktober 2008. Mønten er dog ikke værdiløs og kan indløses i banker og sparekasser indtil 1. oktober 2011.[1]. Forskellige nødhjælpsorganiationer har tænkt sig at hjælpe til med at indsamle 25-ørerne.
Såvel Norge som Sverige har afskaffet 25-øresmønten og deres mindste mønter er derfor ligesom nu også Danmark 50 ører.
Tidligere 25-ører
Nationalbanken tilstræber det olympiske medaljesystem;[2][3] højeste værdier ligner (og var tidligere) guldmønter, mellemste værdier ligner (og var tidligere) sølvmønter og laveste værdier er bronzemønter.
- 1875: Kong Christian IX i profil, vejede 2,42 gram og bestod af 60% sølv.
- 1907: Kong Frederik VIII i profil, vejede 2,42 gram og bestod af 60% sølv.
- 1913: Kong Christian X' monogram, vejede 2,42 gram og bestod af 60% sølv.
- 1920: Prisstigninger på møntmetaller gjorde at Nationalbanken droppede sølvet og brugte det sølvlignende kobbernikkel (75% kobber og 25% nikkel), samme matricer.
- 1924: Den Skandinaviske Møntunion bortfaldt. Nye 25-ører med hul i (tidligere blev mønter gjort ugyldige ved at gennemhulle dem, men nu kunne gyldige mønter have huller i for at hjælpe svagtseende), Christian X' monogram i 4,5 gram kobbernikkel.
- 1941-45: Grundet metalmangel under 2. Verdenskrig blev 25-ørerne fremstillet i erstatningsmetallet zink. Metalkorrosionen gjorde hurtigt disse mønter utiltalende.
- 1948: 4,5 gram kobbernikkel uden hul med Kong Frederik IX' monogram.
- 1967: Med hul i, af kobbernikkel og med Kong Frederik IX' monogram.
- 1973: Nu med Dronning Margrethe II's monogram.
- 1991:Inflationen havde gjort 5- og 10-øresmønter overflødige. 25-øren rykkede derfor ned i bronzegruppen.
Eksterne kilder/henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Nationalbanken: 25-øre
- Jørgen Steen Jensen: "Danske mønter og sedler - krone og øre fra 1875 til i dag", 2001, Aschehoug Forlag A/S, ISBN 87-11-16248-1