500-kroneseddel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En 500-kroneseddel er den næststørste pengeseddel i Danmark og var den største indtil 1975. Den omtales til tider også som en plovmand, efter sedlens tidligere motiv.

Nuværende seddel (serie 2009)[redigér | redigér wikikode]

Udsendt 15. februar 2011. Sedlen måler 72 mm. × 155 mm. Farven er blå.

Forside[redigér | redigér wikikode]

Forsiden på den nuværende 500-kroneseddel forestiller Dronning Alexandrines Bro, eller Mønbroen, som man indviede i Ulvsund mellem Møn og Sjælland i 1943. Broen er 746 meter lang.

Keldbyspanden.

Forsiden indeholder desuden et vandmærke, som forestiller et vikingeskib, fundet i Roskilde Fjord, og den indeholder også et hologram nederst til venstre, som forestiller Keldbyspanden, som findes på bagsiden af sedlen.

Forsiden skriver sedlens navn både som tal: “500” og som bogstaver: “FEM HUNDREDE KRONER”.

Broen og teksten “500 FEM HUNDREDE KRONER” er trykt i kobbertryk, som er en særlig slags tryk, som kan føles med fingrene, pga. de dybe graveringer i trykstemplet. Derimod er Bronzespanden på bagsiden trykt med normalt tryk, der ikke kan føles.[1]

Bagside[redigér | redigér wikikode]

Bagsiden indeholder et billede af en bronzespand fra Keldby, som blev fundet ved pløjning i nærheden af ’Trehøje’. I en folder, der blev husstandsomdelt, lå Keldby, på kortet på den forkerte side af Stege Nor.[2]

Spanden blev formentlig lavet ca. 300 f.kr. Man har fundet spande som ligner, i området omkring Sortehavet, så spanden kan have været fremstillet i området omkring Grækenland eller Makedonien, da den er udsmykket med ornamentik og figurer, der ser ud til at være lavet efter græske forbilleder.[3]

Bagsiden har også et kort over Møn, så man kan se broens og spandens beliggenhed i forhold til hinanden.

Endelig indeholder bagsiden nogle sikkerhedselementer f.eks. en vinduestråd, en sikkerhedstråd, som kan ses, når sedlen holdes op mod lyset og mikroskrift i kortet som staver 500 et enormt antal gange.[3]

Serie 1997[redigér | redigér wikikode]

Udsendt 12. september 1997. Opgraderet 24. September 2003 med hologram og fluorescerende farver. Måler 72 mm × 155 mm. Farven er blå.

Forside[redigér | redigér wikikode]

På seddelens forside kunne man se den verdensberømte danske atomfysiker Niels Bohr, som vandt Nobelprisen i fysik i 1922, og han er desuden en af de få, uden for kongefamilien, der har modtaget Elefantordenen.

Niels Bohr røg pibe på billedet, og det vakte stor opstand hos Kræftens Bekæmpelse, da sedlen blev udsendt.[4]

Omkring Niels Bohr, kan man også se symbolet for Yin og yang, i blå og orange. Symbolet findes på Niels Bohrs våbenskjold.

Der er desuden på forsiden skjult et vandmærke (også med Niels Bohr), en sikkerhedstråd (som bliver synlig, når sedlen holdes op mod lyset), en afbrudt vinduestråd samt et gemt billede i øverste venstre hjørne, som forestiller romertallet D, tallet 500 og et atom (forbundet med Niels Bohr). Sedlen har desuden fluorescerende farver.[5].

Bagside[redigér | redigér wikikode]

På den anden side af seddelen kunne man se et motiv med en kæmpende ridder og en drage, inspireret af et relief fra en af siderne på døbefonten i Lihme Kirke.[5].

Serie 1972[redigér | redigér wikikode]

Markfirbenet (lacerta agillis).

Udsendt 18. april 1974. Sedlen måler 164 mm × 85 mm. Farven er gråblå

Forside[redigér | redigér wikikode]

Portrættet på forsiden forestiller den holstenske adelsdame Franziska Genoveva von Qualen. Portrættet er inspireret af et maleri fra 1772 af Jens Juel. Maleriet kan ses på Museet på Ahrensburg i Holsten i Tyskland.[6] Vandmærket forestiller et portræt af Jens Juel.

Bagside[redigér | redigér wikikode]

Markfirbenet (Lacerta agilis) på bagsiden er inspireret af en tegning af arkitekten Ib Andersen.[6]

Portræt- og landskabsserien[redigér | redigér wikikode]

Udsendt 2. Juni 1964. Sedlen måler 175 mm × 90 mm. Farverne er grøn og blåsort

Forside[redigér | redigér wikikode]

Til venstre er der et portræt af stavnsbåndets ophæver og gehejmestatsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow, inspireret af et maleri af C.A. Jensen.[4] Til højre er der et billede af en plovmand, ligesom der var i 1910. Plovmanden er tegnet af Ib Andersen. Vandmærket viser tallet "500" samt en bølget kant.

Bagside[redigér | redigér wikikode]

Bagsiden forestiller et billede af Roskilde, set fra Roskilde Fjord, også tegnet af Ib Andersen.

Heilmannserien[redigér | redigér wikikode]

Udsendt 1910

Pengeombytning 23. juli 1945 (sedler før denne ombytning er ikke gyldige)

Inddraget siden 2. april 1964

Måler 174 mm × 108 mm

Farven i 1910 var gråblå

Farven i 1945 var hindbærrød

Forside[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Plovmand

Forsiden viser et billede af en mand bag en hestetrukket plov, hvor der ses fugle og træer i baggrunden. Dermed fik 500-kroneseddel sit berømte navn: Plovmand.[7]

Plovmanden var tegnet af maleren Gerhard Heilmann, som har givet navn til hele seddelserien.

Bagside[redigér | redigér wikikode]

1910[redigér | redigér wikikode]

Bagsiden forestillede Danmarks rigsvåben, med de tre løver og ni hjerter og kronen

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

1945[redigér | redigér wikikode]

Bagsiden af seddelen efter ombytningen viser – ligesom den forrige – Danmarks rigsvåben. Om rigsvåbenet ses tre guillocherede rosetter i farven brun, hvorpå der er trykt mindre guillocherede rosetter i farven sort

guilloche er et fransk ord og bruges om ornamentikken, som er et geometrisk detaljeret og derfor et sikkerhedselement[8]

Den første 500-kroneseddel[redigér | redigér wikikode]

Udsendt 1875

Inddraget 1910

Måler 185 mm × 105 mm

Den første 500-kroneseddel var en omtegnet 100-rigsbankdalerseddel fra 1845 i stålgrå

Forside[redigér | redigér wikikode]

På forsiden var guderne Merkur for handel og Neptun for søfart, tegnet af G.F. Hetsch

Bagside[redigér | redigér wikikode]

Bagsiden forestillede Danmarks rigsvåben samt tegninger af H.C. Ørsted og Bertel Thorvaldsen af N. Fristrup.

"Plovmandens" historie[redigér | redigér wikikode]

En plovmand i den oprindelige betydning.

500-kronesedlen fik sit tilnavn, da man i 1910 satte Danmarks anden 500-kroneseddel i omløb. Sedlen indgik i en serie pengesedler, som Gerhard Heilmann (1859-1946) tegnede. Her blev 500-kroneseddelen udstyret med en tegning af en mand, der pløjer med tospand som et symbol på Danmark som landbrugsland. En mundtlig overlevering fortæller, at tegningen blev til efter en levende model.

I 1964 kom en ny 500-kroneseddel i omløb, og også denne havde en plovmand som motiv, selvom landbrugets position i det danske samfund var blevet mindre dominerende og pløjning med hestekraft var blevet sjældnere. Tegneren Ib Andersen (1907-1969) fandt sit motiv under efterårspløjning i 1959 på en mark nær Fredensborg.

Først med 500-kronesedlen fra 1974 forsvandt plovmanden fra sedlen, men betegnelsen plovmand lever videre.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Reference[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nationalbanken: Virtuel tur, 500-kronesedlens sikkerhedselementer
  2. ^ www.sn.dk, 13. august 2009 – Nationalbanken begik en brøler
  3. ^ a b Nationalbanken: 500-kroneseddel, Serie 2009
  4. ^ a b Den Store Danske: 500-kroneseddel
  5. ^ a b Nationalbanken: 1997-seriens 500-kroneseddel
  6. ^ a b Nationalbanken: 500-kronesedlen 1972
  7. ^ Nationalbanken: Plovmandens historie
  8. ^ Nationalbanken: 500-kroneseddelen 1945