Frederik 9.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederik 9.
Valgsprog:
Med Gud for Danmark
Frederik 9. i 1935
Konge af Danmark
Regerede 20. april 1947
14. januar 1972
Forgænger Christian 10.
Regent Frederik 9.
Statsministre
Efterfølger Margrethe 2.
Ægtefælle Dronning Ingrid
Børn Dronning Margrethe 2.
Prinsesse Benedikte
Dronning Anne-Marie
Fulde navn
Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg
Hus Glücksburgske slægt
Far Christian 10.
Mor Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Født 11. marts 1899
Sorgenfri Slot
Død 14. januar 1972 (72 år)
Kommunehospitalet, København
Hvilested 24. januar 1972
Roskilde Domkirke
Beskæftigelse Konge
Religion Lutheraner

Frederik 9. (Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg) (11. marts 189914. januar 1972[1]), dansk konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt 1947-1972. Valgsprog: "Med Gud for Danmark".

Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1912

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Fire generationer — fire konger: Kong Christian 9., Kronprins Frederik (8.), Prins Christian (10.) og den lille Prins Frederik (9.) i 1903.

Prins Frederik blev født den 11. marts 1899Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København i sin oldefar Kong Christian 9.'s regeringstid. Hans far var Prins Christian af Danmark (den senere Christian 10.), ældste søn af Kronprins Frederik og Louise af Sverige (senere Kong Frederik 8. og Dronning Louise). Hans mor var Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, en datter af Storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland.

Han blev døbt på Sorgenfri Slot den 9. april 1899. Den unge prins havde 21 faddere, blandt dem hans oldefar Kong Christian 9., Kejser Nikolaj 2. af Rusland, Kong Georg 1. af Grækenland, Kong Oscar 2. af Sverige og Norge, hans bedstefar Kronprins Frederik af Danmark, Fyrsten af Wales (den senere Kong Edward 7. af Storbritannien) og hans onkel Storhertug Frederik Frans 4. af Mecklenburg-Schwerin.[2]

Frederiks eneste bror, Prins Knud, blev født et år efter Frederik. De voksede op i forældrenes residens i Christian 8.'s PalæAmalienborg i København, på Sorgenfri Slot nord for hovedstaden og i forældrenes sommerresidens, Marselisborg Slot i Aarhus, der var blevet opført fra 1899 til 1902 som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.

Opvækst og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Kronprins Frederik i 1914.

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Frederiks bedstefar Kronprins Frederik efterfulgte ham som Kong Frederik 8. Frederiks far blev dermed kronprins, og Frederik rykkede op som nummer to i tronfølgen.

Bare seks år senere, den 14. maj 1912, døde Kong Frederik 8. Frederiks far besteg tronen som Kong Christian 10., og Frederik selv blev nu kronprins. Den 1. december 1918 blev Island anerkendt som et fuldt suveræn kongerige forenet med Danmark i en personalunion under en fælles monark. Frederik blev derved også kronprins af Island (hvor hans navn var Friðrik). Da Island som følge af en folkestemning den 17. juni 1944 blev udråbt til republik, kom han dog aldrig til at tiltræde som konge af Island.

I modsætning til mange af sine forgængere valgte Frederik 9. at gøre karriere indenfor søværnet i stedet for i hæren. Han blev uddannet på Søværnets Officersskole og Københavns Universitet. I 1945 blev han udnævnt til kontreadmiral. Han elskede livet til søs, og som mange sømænd var han rigt tatoveret.

Herudover havde han stor kærlighed til musik og var en kompetent pianist og dirigent.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Kronprins Frederik af Danmark og Prinsesse Ingrid af Sverige som nyforlovede i 1935.
Det nygifte par ved ankomsten til København i 1935.

I 1922 forlovede kronprinsen sig med sin halvkusine prinsesse Olga af Grækenland og Danmark, datter af prins Nikolaos af Grækenland og Danmark og storfyrstinde Helena Vladimirovna af Rusland, men forlovelsen blev hævet efter nogle få måneder.

I stedet blev han, den 15. marts 1935, få dage efter sin 36 års fødselsdag, forlovet med prinsesse Ingrid af Sverige, datter af kronprins Gustav Adolf, senere kong Gustav VI Adolf af Sverige (1882-1973) og kronprinsesse Margaretha (1882-1920). De blev gift den 24. maj 1935 i Storkyrkan i Stockholm. Brudesvend og brudepiger var Grev Gustaf Bernadotte af Wisborg (Folke Bernadottes søn) og prinsesserne Ragnhild og Astrid af Norge. Blandt bryllupsgæsterne var blandt andet det danske kongepar Christian 10. og Dronning Alexandrine, det belgiske kongepar Leopold 3. og Dronning Astrid og det norske kronprinsepar Olav og Märtha.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid fik tildelt Frederik VIII's PalæAmalienborg som deres residens. Kronprinsesse Ingrid lærte hurtigt dansk og kom især til at elske Sønderjylland, hvor Gråsten Slot blev indrettet som kronprinsparrets sommerbolig. Den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse fik parret deres første barn, Margrethe. Den lille prinsesse blev straks et lyspunkt i en mørk tid. Under besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller på cykel – et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning.

De fik den 29. april 1944 prinsesse Benedikte (gift med prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg) og den 30. august 1946 prinsesse Anne-Marie (gift med kong Konstantin 2. af Grækenland).

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Kong Frederik 9. og dronning Ingrid på rejse med kongeskibet Dannebrog.

Allerede fra 1942 til 1943 fungerede Kronprins Frederik som regent for sin far, der var kommet til skade efter et fald fra sin hest i oktober 1942. Christian 10. døde den 20. april 1947, og Frederik besteg tronen som Frederik 9. Han blev udråbt til konge fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Knud Kristensen.

I sin nytårstale huskede kongen altid en hilsen til Færøerne og Grønland – og til søens folk. Med kongeskibet Dannebrog besøgte kongeparret de fleste havne i landet og tog på rejser til Færøerne og Grønland. Kongen var en stor elsker af jagt og holdt mange jagter ved jagthytten i Trend. Fredensborg og Gråsten Slot hørte også til kongefamiliens foretrukne opholdssteder.

Udover sin tilbøjelighed for søen viste Frederik 9. stor kærlighed for musikken. Ved flere lejligheder svingede han dirigentstokken over danske og udenlandske orkestre. Professionelle musikere har udtalt den største beundring for kongens musikalitet og evner som orkesterleder og musiker.

Frederik IX var med sit varme og folkelige væsen i høj grad med til at nedbryde afstanden mellem kongefamilien og den almindelige befolkning: Kongen viste en en tv-reporter fra Danmarks Radio rundt på Amalienborg og sagde: Ja, vi bor såmænd som alle andre mennesker. Og her er så gobelinsalen.

Ændring af tronfølgeloven[redigér | redigér wikikode]

Kronprins Frederik og Prins Knud i 1920

Da kongeparret ikke fik en søn, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kongens yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, Ingolf. I en del år havde Folketinget overvejet en grundlovsændring, men var veget tilbage fordi en vedtagelse krævede, at 45% af befolkningen skulle stemme ja. Nu var der et folkeligt pres for at få indført kvindelig arvefølge. Statsminister Erik Eriksen fik det lyse indfald at medtage kvindelig arvefølge i grundlovsændringen, så den formentlig ville være nemmere at få vedtaget. På trods af anbefalinger fra stort set hele Folketinget, og trods kongehusets store popularitet, blev Grundloven kun vedtaget med 46 procent af vælgerne. Den nye lov ændrede de 45 procent til 40. Uden forslaget om kvindelig arvefølge var det næppe lykkedes at få forslaget vedtaget. Ved tronfølgeloven af 1953 blev prinsesse Margrethe den første i arvefølgen.

Død og begravelse[redigér | redigér wikikode]

Frederik 9.'s gravplads ved Roskilde Domkirke.
Statue af Frederik 9. i København.

Kong Frederik 9. døde den 14. januar 1972Kommunehospitalet i København efter kort tids sygdom. Den følgende dag udråbte statsminister Jens Otto Krag hans datter Margrethe 2. til dronning fra Christiansborg Slots balkon. Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev Frederik 9. begravet i kapellet i Roskilde Domkirke. Selve bisættelsen skete den 24. januar, 10 dage efter Kongens død. Hans endelige gravplads blev først færdiggjort i 1985.[3]

Regeringen traf den aftale med Dronning Ingrid, at hun kunne fungere som rigsforstander. Dronning Ingrid døde på Fredensborg Slot den 7. november 2000 og blev begravet ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke den 14. november 2000.

Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Fuld officiel titel[redigér | redigér wikikode]

Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Titler og prædikater fra fødsel til død[redigér | redigér wikikode]

  • 11. marts 1899 – 14. maj 1912: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark
  • 14. maj 1912 – 1. december 1918: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
  • 1. december 1918 – 17. juni 1944: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark og Island
  • 17. juni 1944 – 20. april 1947: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark
  • 20. april 1947 – 14. januar 1972: Hans Majestæt Kong Frederik IX til Danmark

Æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Danske dekorationer[redigér | redigér wikikode]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
16. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
8. Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
17. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
4. Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
18. Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
9. Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
19. Charlotte af Danmark
 
 
2. Christian 10. af Danmark
 
 
 
 
 
 
20. Oscar 1. af Sverige
 
 
10. Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
21. Josefine af Leuchtenberg
 
 
5. Louise af Sverige
 
 
 
 
 
 
22. Frederik af Nederlandene
 
 
11. Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
23. Louise af Preussen
 
1. Frederik 9.
 
 
 
 
 
24. Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin
 
 
12. Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
25. Alexandrine af Preussen
 
 
6. Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
26. Henrik 63. af Reuss-Köstritz
 
 
13. Augusta af Reuss-Köstritz
 
 
 
 
 
 
27. Eleonore af Stolberg-Wernigerode
 
 
3. Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
28. Nikolaj 1. af Rusland
 
 
14. Mikhail Nikolajevitsj af Rusland
 
 
 
 
 
 
29. Charlotte af Preussen
 
 
7. Anastasia Mikhailovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
30. Leopold af Baden
 
 
15. Cecilie af Baden
 
 
 
 
 
 
31. Sophie af Sverige
 

Noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. ed.), København: Forum, ISBN 87-573-1843-6 Tjek |isbn=: checksum (hjælp)  Teksten " 2 bind." ignoreret (hjælp)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

Frederik 9.
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 11. marts 1899 Død: 14. januar 1972
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Christian 10.
Konge til Danmark
1947 – 1972
Efterfølgende:
Margrethe 2.