Fjodor Dostojevskij

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij
Portræt malet af Vasilij Perov, 1872

Fjodor M. Dostojevskij Russisk litteratur 19. århundrede
Personlig information
Født	11. november 1821 Moskva, Rusland
Død	9. februar 1881 Sankt Petersborg, Rusland
Uddannelse og virke
Litterær bevægelse	symbolisme
Påvirket af	Nikolaj Gogol, Edgar Allan Poe, Friedrich Schiller, Charles Dickens, Michail J. Lermontov, Victor Hugo, Alexander Pushkin, Hegel,
Har påvirket	Knut Hamsun, Albert Camus, Sigmund Freud, Orhan Pamuk, Franz Kafka, James Joyce, Jack Kerouac, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Marcel Proust, Ludwig Wittgenstein
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (Фёдор Миха́йлович Достое́вский) (11. november 1821 - 9. februar 1881) var en russisk forfatter, som efter manges mening har bidraget væsentligt til verdenslitteraturen.

Biografi

Dostojevskij var den anden i en børneflok på syv af forældrende Mikhail og Maria Dostojevskij. Dostojevskijs far var en pensioneret militærkirurg og en voldelig alkoholiker, som arbejdede som doktor ved Mariinskijhospitalet for fattige i Moskva. Hospitalet lå i et af de værste områder i Moskva, hvor det var omgivet af kirkegårde for kriminelle, et psykiatrisk hospital og et børnehjem for efterladte spædbørn. Disse omgivelser gjorde et stort indtryk på den unge Dostojevskij, som i sit forfatterskab senere beskrev de fattige og udstødtes skæbner og liv. Selv om hans forældre forbød det, tilbragte den unge Dostojevskij meget tid i Hospitalets have sammen med patienter og lytte på deres ofte barske historier.

Der er mange historier om Dostojevskijs fars voldelige behandling af sine børn. Det er dog ifølge Joseph Frank, som har skrevet en biografi om Dostojevskij, ikke Dostojevskijs egen far der optræder i Brødrene Karamazov. Alt tyder på, at Dostojevskij og hans egen far igennem brevveksling havde et nogenlunde kærligt forhold.

I 1837 døde hans mor af tuberkulose, og Dostojevskij og hans bror blev sendt til et militærakademi for ingeniører i Sankt Petersborg. Hans far døde i 1839 midt i en ophidset diskussion med en flok af sine livegne bønder. Der opstod mistanke om, at bønderne havde myrdet faderen. Sagen blev nøje undersøgt af de offentlige myndigheder, men det endte med, at bønderne blev pure frikendt. Myndighederne konkluderede, at faderens ophidselse var årsag til et dødeligt slagtilfælde. Alligevel lever historien om, at det var bønderne, der myrdede faderen, den dag i dag. Sandsynligvis var det naboer, der skabte mistanken om de livegnes bønders forbrydelse, idet en domfældelse af bønderne kunne skabe muligheder for, at nabogodsejerne kunne erhverve faderens ejendom billigt. Den norske forfatter Geir Kjetsaa har i sin biografi "Fjordor Dostojevskij - et digterliv" meget omhyggeligt redegjort for hele forløbet om faderens død, og for ham er der ingen tivl om, at bønderne var fuldstændig uskyldige.

Dostojevskij blev i 1849 dømt til døden for revolutionær aktivitet, men dødsdommen blev ændret til fængsel. Han afsonede 4 år i arbejdslejr i Sibirien, hvor han efterfølgende gjorde tjeneste som soldat i 6 år. Denne fængselsstraf præger hans forfatterskab, og Dødens hus er inspireret af hans tid i Sibirien.

Bibliografi

• Fattige folk (1845)
• Dobbeltgængeren (1846)
• Hvide nætter (1848)
• Dødens hus (1860-1862)
• Optegnelser fra et kælderdyb (1864)
• Forbrydelse og straf (1866)
• Spilleren (1867)
• Idioten (1868)
• De besatte (1871-1872)
• Ynglingen (1875)
• En forfatters dagbog (1873-1881)
• Brødrene Karamazov (1879-1880)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fjodor Dostojevskij