Knut Hamsun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For filmen om Knut Hamsun, se Hamsun (film)
Knut Hamsun
Knut Hamsun.jpeg
Knut Hamsun (31 år gammel) i 1890
Personlig information
Navn Knut Hamsun
Område Norsk litteratur
Fødselsdato 4. august 1859
Fødselssted Lom, Gudbrandsdal,Norge Norge
Dødsdag 19. februar 1952 (92 år)
Dødssted Grimstad, Nørholm, Norge
Statsborger Norsk
Ægtefælle Marie Hamsun
Uddannelse og virke
Kendte værker Sult
Genre: romaner/noveller
Litterær bevægelse Det moderne og folkelige gennembrud
Nomineringer og priser
Eksterne henvisninger
Knut Hamsuns officielle hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1920

Knut Hamsun født som Knud Pedersen (4. august 185919. februar 1952) var en norsk forfatter.

Hamsun regnes som en af de førende repræsentanter for nyromantik i Europa. Hamsun var misfornøjet med, hvordan realismen skildrede stereotyper i stedet for "levende" mennesker, og ville sætte følelserne i centrum. Han kritiserede realismens største norske forfattere som Henrik Ibsen og Alexander Kielland.

Hamsun fik sin første anerkendelse i 1890 for romanen Sult. Romanen, som er delvis selvbiografisk, beskriver en ung forfatters forfald til vanvid som et resultat af sult og fattigdom. Bogen blev en af de mest indflydelsesrige romaner i det 20. århundrede.

Andre vigtige værker af Hamsun er Mysterier (1892), Pan (1894) og Markens Grøde (1917), som han fik Nobels litteraturpris for i 1920.

Han blev via sit møde med Georg Brandes i København stærkt inspireret af den tyske filosof Friedrich Nietzsches tanker.

Hamsun boede på godset Nørholm syd for Oslo og var gift med skuespillerinden Marie Hamsun.

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Hamsun støttede Tyskland både under 1. og 2. verdenskrig og var en bitter modstander af den britiske imperialisme og den sovjetiske stalinisme. Til trods for Hamsuns verdensberømmelse og store popularitet, blev hans rygte svækket af hans støtte til Vidkun Quislings nazistiske regime under 2. verdenskrig. Efter et møde med den tyske propagandaminister Joseph Goebbels i 1943 skænkede Hamsun ham sin Nobelprismedalje. Han forsøgte under et møde med Adolf Hitler at overtale ham til at fjerne Josef Terboven som rigskommissær i Norge.

I Aftenposten skrev han en nekrolog efter Hitlers død.

Pågribelse, judisiell observasjon og retssag[redigér | redigér wikikode]

"14. juni 1945 ble Hamsun «pågrepet» av politiet, men på grunn av høy alder innlagt på Grimstad sykehus og siden overflyttet til et gamlehjem"; "Den 15. oktober 1945 ble så Knut Hamsun innlagt i Universitetets psykiatriske klinikk, Vinderen, til en foreløpig undersøkelse av professor Gabriel Langfeldt. Denne undersøkelsen skulle bringe på det rene om det var noen grunn til å foreta en ordinær judisiell observasjon. Langfeldt konkluderte med at det var tvil om dikterens mentale tilstand, og Hamsun ble derfor værende i Psykiatrisk klinikk faktisk helt fram til 11. februar 1946" skrev Einar Kringlen (professor i psykiatri).[1] I retssagen i Grimstad i 1947 blev Hamsun dømt til en bøde på 575,000 kroner.[2]

Efter krigen blev Hamsun indlagt i flere måneder på et psykiatrisk sygehus for at undersøge hans tilregnelighed. Konklusionen var, at Hamsuns sjælsevner var varigt svækkede.

Højesteret dømte, at Hamsun havde været medlem af Nasjonal Samling og at han skulle betale en erstatning[Kilde mangler] på 325.000 kroner på grund af hans samarbejde med besættelsesmagten.

Under indlæggelsen skrev han sit sidste store værk, Paa gjengrodde Stier.

Syn på Hamsuns forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Efterhånden som besættelsestiden er kommet på afstand, har Hamsun genvundet sin position som en af de mest respekterede[Kilde mangler] nordiske forfattere. Der er også kommet en mere afbalanceret vurdering af hans forbindelse med tyskerne. Hertil har bl.a. Thorkild Hansens bog: Processen mod Hamsun bidraget. Hamsun var 80 år gammel, da 2.verdenskrig begyndte, og hans skepsis over for englændernes dominans i verden – som viste sig i den anden boerkrig i Sydafrika – vejede tungere end hans beundring for tyskerne.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ " Den 14. juni 1945 ble Hamsun «pågrepet» av politiet, men på grunn av høy alder innlagt på Grimstad sykehus og siden overflyttet til et gamlehjem. Spørsmålet for påtalemyndighetene var imidlertid hva man skulle gjøre med Hamsun. At Hamsun hadde vært en landsforræder var ingen i tvil om." Archived March 11, 2012, at the Wayback Machine.
  2. ^ "- Hamsun ikke psykisk syk — Psykiater Terje Øiesvold ved Salten psykiatriske senter mener Knut Hamsun ikke hadde svekkede sjelsevner. Hamsun burde vært stilt for retten for sin nazi-sympati under krigen." "I 1947 mottok Knut Hamsun endelig sin dom. I en rettsak i Grimstad ble han idømt en bot som var så stor at han i realiteten var ruinert for alltid. ". Hentet 9 desember 2011