Knut Hamsun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Disambig bordered fade.svg For filmen om Knut Hamsun, se Hamsun (film)
Knut Hamsun
Knut Hamsun.jpeg
Knut Hamsun (31 år gammel) i 1890
Personlig information
Navn Knut Hamsun
Område Norsk litteratur
Fødselsdato 4. august 1859
Fødselssted Lom, Gudbrandsdal
Dødsdag 19. februar 1952 (92 år)
Dødssted Grimstad, Nørholm
Statsborger Lua-fejl i mw.wikibase.entity.lua på linje 88: data.schemaVersion must be a number, got nil instead.
Sprog NorskRediger på Wikidata
Ægtefælle Marie Hamsun
Børn Arild Hamsun,
Ellinor Hamsun,
Tore HamsunRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Lua-fejl i mw.wikibase.entity.lua på linje 88: data.schemaVersion must be a number, got nil instead.
Kendte værker Sult
Genre: romaner/noveller
Litterær bevægelse Det moderne og folkelige gennembrud
Påvirket af Lua-fejl i mw.wikibase.entity.lua på linje 88: data.schemaVersion must be a number, got nil instead.
Nomineringer og priser
Nomineringer Nobelprisen i litteratur (1918, 1920)Rediger på Wikidata
Udmærkelser Nobelprisen i litteratur (1920)Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Den store sovjetiske encyklopædi, Encyklopædisk Ordbog af Brockhaus-Efron, Brockhaus-EfronRediger på Wikidata
Knut Hamsuns officielle hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1920

Knut Hamsun født som Knud Pedersen (4. august 185919. februar 1952) var en norsk forfatter.

Hamsun regnes som en af de førende repræsentanter for nyromantik i Europa. Hamsun var misfornøjet med, hvordan realismen skildrede stereotyper i stedet for "levende" mennesker, og ville sætte følelserne i centrum. Han kritiserede realismens største norske forfattere som Henrik Ibsen og Alexander Kielland.

Hamsun fik sin første anerkendelse i 1890 for romanen Sult. Romanen, som er delvis selvbiografisk, beskriver en ung forfatters forfald til vanvid som et resultat af sult og fattigdom. Bogen blev en af de mest indflydelsesrige romaner i det 20. århundrede.

Andre vigtige værker af Hamsun er Mysterier (1892), Pan (1894) og Markens Grøde (1917), som han fik Nobels litteraturpris for i 1920.

Han blev via sit møde med Georg Brandes i København stærkt inspireret af den tyske filosof Friedrich Nietzsches tanker.

Hamsun boede på godset Nørholm syd for Oslo og var gift med skuespillerinden Marie Hamsun.

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Hamsun støttede Tyskland både under 1. og 2. verdenskrig og var en bitter modstander af den britiske imperialisme og den sovjetiske stalinisme. Til trods for Hamsuns verdensberømmelse og store popularitet, blev hans rygte svækket af hans støtte til Vidkun Quislings nazistiske regime under 2. verdenskrig. Efter et møde med den tyske propagandaminister Joseph Goebbels i 1943 skænkede Hamsun ham sin Nobelprismedalje. Han forsøgte under et møde med Adolf Hitler at overtale ham til at fjerne Josef Terboven som rigskommissær i Norge.

I Aftenposten skrev han en nekrolog efter Hitlers død.

Pågribelse, judisiell observation, retssag og siste roman[redigér | redigér wikikode]

"14. juni 1945 ble Hamsun «pågrepet» av politiet, men på grunn av høy alder innlagt på Grimstad sykehus og siden overflyttet til et gamlehjem"; "Den 15. oktober 1945 ble så Knut Hamsun innlagt i Universitetets psykiatriske klinikk, Vinderen, til en foreløpig undersøkelse av professor Gabriel Langfeldt. Denne undersøkelsen skulle bringe på det rene om det var noen grunn til å foreta en ordinær judisiell observasjon. Langfeldt konkluderte med at det var tvil om dikterens mentale tilstand, og Hamsun ble derfor værende i Psykiatrisk klinikk faktisk helt fram til 11. februar 1946" skrev Einar Kringlen (professor i psykiatri).[1] I retssagen i Grimstad i 1947 blev Hamsun dømt til en bøde på 575,000 kroner.[2]

Efter krigen blev Hamsun indlagt i flere måneder på et psykiatrisk sygehus for at undersøge hans tilregnelighed. Konklusionen var, at Hamsuns sjælsevner var varigt svækkede.

Højesteret dømte, at Hamsun havde været medlem af Nasjonal Samling og at han skulle betale en erstatning[Kilde mangler] på 325.000 kroner på grund af hans samarbejde med besættelsesmagten.

Under indlæggelsen skrev han sit sidste store værk, Paa gjengrodde Stier. Romanen -udgivet i 1949 - blev skrevet for at forsvare seg mod anklagen om varig svekkede sjelsevner.[3]:10

Syn på Hamsuns forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Efterhånden som besættelsestiden er kommet på afstand, har Hamsun genvundet sin position som en af de mest respekterede[Kilde mangler] nordiske forfattere. Der er også kommet en mere afbalanceret[Kilde mangler] vurdering af hans forbindelse med tyskerne.

Hamsun var 80 år gammel, da 2.verdenskrig begyndte, og hans skepsis over for englændernes dominans i verden – som viste sig i den anden boerkrig i Sydafrika – vejede tungere end hans beundring for tyskerne.

Publicering i 2017 af notater til Hamsun's psykoanalytiker[redigér | redigér wikikode]

Fra 1926 [til cirka 1928] gik Hamsun til konsultationer hos en psykoanalytiker (Johannes Irgens Strømme); Psykoanalytikeren tok grundige notater af konsultationene;.[3]:9 Om notaterne sagde Thorkild Hansen at Det må givetvis betragtes som yderst vigtigt kildestof.[3]:10

"En nestor i norsk psykiatri" Randolf Alnæs "søkte og fikk tillatelse fra Strømme-familien til å bruke materialet i et arbeid om psykoanalysens historie [i Norge], der [psykoanalytiker] Strømme hadde en selvsagt plass. Men Alnæs døde året efter"; [3]:11 Nasjonalbiblioteket forsøgte at "tyde gabelsberger-notatene. De hadde fått intet mindre enn seks eksperter til å jobbe med journalen. Disse var ingen lettvektere: en av dem var ekspert på gabelsberger i diverse språk - visstnok hadde moren hennes nærmest introdusert systemet i Norge. Alle meldte tilbake at de måtte gi opp", skrev Morgenbladet.[3]:12 Biblioteket gav op.[3]:12

Notater fra psykoanalytikeren blev først publiceret i 2017 i kunstværket "The Hamsun Files", som blev publiceret i Vagant (et tidsskrift).[3]:9 [4]

Hamsun sagde ikke at notater fra psykoanalytikeren skulle offentliggøres.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Literatur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]