Ryvangs Allé

Ryvangs Allé er en ca. 1½-2 km lang allé på Ydre Østerbro. Den begynder som en sidegade til Strandvejen ved Svanemøllen Station, og den fortsætter mod nordvest parallelt med kystbanens spor op til Hellerup Station.

Alléen blev navngivet i 1904 efter beliggenheden ovenpå Ryvangen. Navnet gjaldt oprindeligt kun den del af vejen, der befandt sig i Københavns Kommune. Stykket mellem Callisensvej og Hellerupvej hed nemlig indtil 1921 for (Hellerup) Stationsvej, og fra 1921 til 1928 hed det samme stykke Posthusvej.

Ryvangs Allé udgør den vestlige grænse for Ryvangskvarteret. Dets andre grænser er Strandvejen og Tuborgvej.

Svanemøllens Kaserne

I 1893 fik militæret overdraget hele den del af området Ryvangen, som lå vest for jernbanesporene, dvs. det område, hvor nu bl.a. Svanemøllens Kaserne ligger.

Vest for Ryvangs Allé ligger Svanemøllens Kaserne med et areal på ca. 110 hektar. På alle sider af kasernen er den omgivet af jernbanelinier. Arealet kaldes også Vognmandsmarken. Det var ingeniørtropperne, der først holdt til her, heraf navnet. Efter opførelsen af kasernen blev Vognmandsmarken også kaldt Ingeniørmarken, Ingeniørfælleden eller i daglig tale, blot ”Nøren”. Kasernebygningerne i nationalromantisk stil blev opført i 1895-1896. Arkitekten var Caspar Leuning Borch.

I starten af 1940'erne blev Hærens Gymnastikskole desuden opført på arealet. Hærens Gymnastikskole er en korsformet og funktionalistisk bygning. Her lå i en periode også ”Københavns Danseinstitut”.

Svanemøllens Kaserne – eller Ingeniørkasernen – var overtaget af den tyske værnemagt under besættelsen 1940-1945. Anlægget fremtræder i dag stort set som da det blev opført og huser nu Forsvarsakademiet.

Ryvangskvarteret

På området øst for jernbanen og Ryvangs Allé blev der derimod opført store herskabsvillaer, angiveligt af frygt for at alle velhavende skulle forlade kommunen. Det lykkedes tilsyneladende. Det var et af byens mest mondæne kvarterer omkring århundredeskiftet. Fx boede maleren J.F. Willumsen (Strandagervej 28) og maleren Johan Rohde (Norgesmindevej 16) i området, hvor de opførte nogle særdeles interessante boliger. Også skuespilleren Dirch Passer har boet i kvarteret.

Også i 1950'ernes vejvisere finder man det bedste borgerskab i ejendommene; en skibsmægler, en modehandler, en højesteretssagfører og flere civilingeniører og grosserer har adresse på Ryvangs Allé.

Endnu i dag står der mange smukke arkitekttegnede villaer.

Nævneværdige bygninger i gaden

• Nr. 6: Det sekskantede hus med bindingsværk er tegnet af arkitekt Anton Rosen, opført 1906 og udvidet af Johannes Strøm Tejsen 1924-26.
• Nr. 10 (tidl. nr. 6): Villa fra 1912 af Johannes Magdahl Nielsen.
• Nr. 20: Nybarok villa fra 1915, tegnet af Albert Oppenheim.
• Nr. 22: Villa Ryborg i nationalromantik med bindingsværk (1908-10 og 1936 af Jens Ingwersen). Her opførte og beboede kammersanger Vilhelm Herold huset. I 1950'erne var det beboet af J. Ricardo Siri, den argentinske gesandt.
• Nr. 24: Den brasilianske ambassade. Har ligget her i over 60 år.
• Nr. 26: Nybarok villa fra 1916, ligeledes af Albert Oppenheim (nu totalt ombygget).
• Nr. 48: Villa fra 1938 af Svend Albinus.
• Nr. 50: Her lå tidligere det schweiziske gesandtskab/ambassade.
• Nr. 62: Villa fra 1919 af Carl Petersen.
• Nr. 66: Villa fra 1918 af Johannes Strøm Tejsen.
• Nr. 74: Villa fra 1906, tidligere beboet af arkitekt Michael Varming.
• Nr. 78: Efter besættelsen lå her ”Kommissarius f. Konfiskation af tysk & japansk Ejendom”, samt ”Revisionsudvalget f. Tyske Betalinger”.
• Nr. 77: Her boede tidligere folk, der var tilknyttet stationen: De to oversignalmestre, stationsforstanderen og distriktschefen.
• Nr. 79: Hellerup Station (1864 af V.C.H. Wolf, perrontage og trappenedgange 1900, fredet)
• Nr. 81: Hellerup Posthus (1920-21 af Johannes Magdahl Nielsen)

Litteratur

• Knud-Erik Ziirsen, Birgit Weylandt, Johan Adam Linneballe (red.), Ryvangskvarteret: Et villakvarter i København, København: Ryvang Kvarterets Grundejerlag, i kommission hos Schierbeck Bøger 1997. ISBN 87-986469-0-7