Varg Vikernes: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
NBS (diskussion | bidrag)
billede
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks person
{{Infoboks person
| navn = Varg Qisling Larssøn Vikernes
| navn = Varg Qisling Larssøn Vikernes
| billede =
| billede = Varg Vikernes.jpg
| billedstørrelse = 180px
| billedstørrelse = 180px
| billedtekst = Varg Vikernes ca. 1993
| billedtekst = Varg Vikernes ca. 1993

Versionen fra 21. aug. 2010, 16:41

Varg Qisling Larssøn Vikernes
Varg Vikernes ca. 1993
Personlig information
Født Kristian Larsson Vikernes
11. februar 1973 (51 år)
Norge Bergen
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Musiker

Varg Qisling Larssøn Vikernes (født Kristian Larsson Vikernes; 11. februar 1973, udenfor Bergen, Norge) er en norsk black metal kunstner, politisk aktivist, morder og dømt brandstifter. I den tidlige fremvækst af den norske black metal scene, var han kendt ved scenenavnet Count Grishnackh (en reference til en orkhøvding i Tolkiens Ringenes herre). Vikernes stod bag enmandsmusikprojektet Burzum. Senere blev han også kendt som en fremstående talsmand for hedensk asetro. Han er desuden kendt i medierne under navnet "Greven". Han er blevet beskrevet som "den mest berygtede metalmusiker nogensinde"[1] og på samme tid "en superstjerne i metalmiljøet".[2] Varg Vikernes blev i 1993 dømt 21 års fængsel for mordet på sin tidligere ven Øystein "Euronymous" Aarseth fra metalgruppen Mayhem, såvel som for at have nedbrændt tre norske stavkirker. Efter at have afsonet 15 år, kunne han søge prøveløsladelse i foråret 2008, men hans ansøgning blev afslået[3]. Han blev prøveløsladt i maj 2009.

Biografi

Varg Vikernes er gift og har en datter (født 1993) og en søn (født 2007)[3].

Musikprojekter

Uddybende Uddybende artikel: Burzum

Varg Vikernes har spillet guitar siden han var 14. Da han var omkring 17 kom han i kontakt med medlemmer af metalgruppen Old Funeral, og spillede guitar med dem for et stykke tid (sammen med bl.a. Olve "Abbath" Eikemo som senere startede gruppen Immortal).

I 1991 søsatte han projektet Burzum, som blev en prominent og indflydelsesrig del af den norske metalscene. I projektet har han udgivet seks albummer mellem 1992 og 1999. Men i 2000 stoppede han sine musikprojekter (som han havde forsat mens i fængsel), på grund af hvad han anså som negativt ry. Varg mente at hans filosofi blev konstant misforstået af en uvidende fangruppe, der var for tæt forbundet til black metal og satanisme. På dette tidspunkt havde han selv forladt metalscene og udgivet to ambient albummer; Dauði Baldrs og Hliðskjálf. Varg har udtalt at han har i sinde at fortsætte projektet Burzum efter løsladelse fra fængsel – og at det nye Burzum, skal blive en fortsættelse af det gamle pre-fængsel Burzum.

Dom og fængselsstraf

I 1993 blev Varg Vikernes dømt for mordet på hans tidligere ven Øystein "Euronymous" Aarseth, fra metalgruppen Mayhem). Han blev også fundet skyldige i flere tilfælde af brandstiftelse, et af tilfældene sammen med Jørn Tunsberg fra metalgruppen Hades Almighty. Han fik maksimumstraf, hvilket i Norge er 21års fængsel. Straffen blev senere først afkortet, og så igen forlænget til den oprindlige længde efter et mislykket flugtforsøg i 2003[4]. Begæring om prøveløsladelse blev aflået i juni 2006[5] og igen i juni 2008. Per juni 2008 er han indespærret i et fængsel i Tromsø, Norge.

Kirkeafbrænding

Den 6. juni 1992 blev Fantoft stavkirke i Bergen nedbrændt til grunden efter en ildspåsættelse. Kirken var en af Norges arkitektoniske og historiske perler der stammede tilbage fra det 12. århundrede. Inden januar 1993, var mindst fem andre sådanne stavkirke blevet angrebet, inklusiv en juleaften.

Varg Vikernes blev fundet skyldig i flere af disse angreb; forsøget på ildspåsættelse på Storetveit kirke i Bergen, ildspåsættelsen af Åsane kirke i Bergen, Skjold kirke i Vindafjord og Holmenkollen kapel i Oslo. Han blev også anklaget for nedbrændingen af Fantoft stavkirke, men juryen frifandt ham i denne sag. Dommerne mente dette var en fejl, men ville ikke lade hele sagen gå om på dette emne.

I et interview med journalist Michael Moynihan firklarede Varg Vikernes sine motiver for kirkeangrebne:

"Jeg har ikke i sinde at sige at jeg har nedbrændt nogle kirker. Men lad mig formulere det sådan: Der var en person som startede det. Jeg blev fundet ikke-skyldig i Fantoft stavkirke, men nu vel, det var hvad der startede det hele. Det var den 6. juni og alle forbandt det til satanisme. [...] Hvad alle overser er at den 6. juni år 793, i Lindesfarne, i England var stedet for det første kendte vikingeangreb i historien, med vikinger fra Hordaland, hvilket er mit land. [...] De de kristne skændede vores grave, vores gravhøje, så det er hævn."[6].

I hans manifest Vargsmål, skriver han: "For hver ødelagt kirkegård, er en hedensk grav hævnet, for hver ti kirker brændt til aske, et hedensk hof er hævnet, for hver ti præster eller frimurer snigmyrdet, en hedning er hævnet."'[6]

Diskografi

Som Burzum:

Andre optrædener:

Kilder

  1. ^ Dunn, Sam (Director) (Aug 5). Metal: A Headbanger's Journey (motion picture). Canada: Dunn, Sam. {{cite AV media}}: Tjek datoværdier i: |date= og |year= / |date= mismatch (hjælp)
  2. ^ "Gennem Mørket til Stjernerne", "Greven af Helvede. Prinsen af Død",Nyhedsavisen, 22. februar 2008.
  3. ^ a b (norsk) Varg Vikernes for farlig for friheten, VG nett, 11. juni 2008
  4. ^ (engelsk) Arrested 'Count' was heavily armed, Aftenposten, 28. oktober, 2003
  5. ^ Burzum.org screenshot
  6. ^ a b Michael Moynihan, Lords of Chaos, p. 88; quoted in: M. Gardell, Gods of the Blood, p.306;

Eksterne henvisninger

Skabelon:Link GA