Snus

Portionssnus

Snus er et nydelsesmiddel der er fremstillet af blandt andet findelt, indsovset, gæret tobak blandet med ammoniak og vand, evt. tilsat forskellige smagsstoffer fra fx whisky. Indtages gennem næsen eller lægges i mundhulen (mundsnus).

I 1700-tallet brugte man mest lugtesnus, det vil sige man indtog det nasalt ved at man snusede det op i næsen. Ved en kombination af lugtesnusen og tyggetobakken, opstod idéen om snus til munden. Det var svenskerne der i slutningen af 1700-tallet først fik denne form for snus (munsnus eller läpp-snus). Fra Sverige er skikken udbredt til Amerika og Canada.

Mundsnusen blev for alvor populær i årene 1810-1840 i Sverige. I begyndelsen blev snusen kun brugt af adelen og borgerskabet. Men med mundsnusen blev det rigtigt populært at snuse, især blandt den almindelige befolkning, som opdagede at snus havde den fordel frem for andre tobaksvarer, at man har hænderne fri og derfor kan arbejde og snuse samtidig.

Snusen i Sverige

I 1914 besluttede den svenske Riksdag, at al produktion af tobaksvarer skulle lægges under et statsmonopol. På dette tidspunkt var der 103 forskellige snusmærker. Omkring 1919 var forbruget af snus på 7.000 tons om året, hvilket svarede til at den dengang kun 2 millioner store befolkning, i gennemsnit havde et forbrug på 3½ kg hver. I de følgende år faldt forbruget af snus, da cigaretterne kom på markedet.

I 1961 afskaffes monopolet i Sverige. I 1970 blev snus ligestillet med fødevarer, hvilket betød, at man ændrede opskrifterne på fremstillingen. Det blev samtidig et krav, at man gjorde snusen mere holdbar.

Portionssnusen - snus indpakket i teposelignende små pakker - blev første gang indført i Sverige i 1973. I 1992 forbød EF salget af snus, fordi man antog, at det var kræftfremkaldende. Sverige blev dog fritaget fra forbuddet, da landet kom i EU i 1995. Men undersøgelser har vist, at der ikke er grundlag for at mene, at snus fremkalder kræft. Derfor vedtog EU i 1999 en forordning om, at kræft-advarslerne skulle fjernes fra røgfri tobak, herunder snus. Så nu står der blot på pakkerne, at 'Denna tobaksvara kan skada din hälsa och är beroendeframkallande' (Denne tobaksvare kan skade dit helbred og er vanedannende).

Snus i andre lande

Mange tror fejlagtigt, at brugen af snus udelukkende er en svensk skik. Man snuser således også i Norge, Østrig, USA og Centralamerika, på Færøerne i Algeriet, Tunis, Libyen, Egypten, Nigeria og Sydafrika. Og flere husker måske også billeder af den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt (1970'erne) når han greb til (næse)snusdåsen.

En pris snus - priseur

At tage sig en portion snus kaldes at tage 'en pris snus'. Og den der snuser hedder en priseur.

Ordet pris stammer fra fransk prendre, der betyder "at tage".

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Snus

• Bramsen, Bo, Nordiske snusdåser på europæisk baggrund, Politikens Forlag, 1965
• Snusens historie på lundskov.dk