Volksgerichtshof: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. feb. 2011, 14:38

Volksgerichtshof (folkedomstolen) var en specialdomstol for høj- og landsforræderi i Nazi-Tyskland fra 1934 til 1945. Den blev etableret af den tyske kansler Adolf Hitler og ledet af Fritz Rehn, Otto Georg Thierack, Roland Freisler og Harry Haffner. Dommeren Roland Freisler var specielt fanatisk og ydmygede ofte de tiltalte.

Domstolen dømte overvejende politiske modstandere af det totalitære, nationalsocialistiske regime. Under retssagerne blev der ikke taget hensyn til de retsstatslige principper.

Tysk højesteret tildelte i 1956 de ansatte ved Volksgerichtshof det såkaldte dommerprivilegium, som indebar, at ingen kunne stilles til ansvar for noget som helst, så længe de havde handlet i overensstemmelse med den daværende ret. Bortset fra én person, som blev retsforfulgt ved en amerikansk ret, blev ingen af de 570 dommere og statsadvokater holdt ansvarlige.

Da Percy Adlon lavede sin film Fünf letzte Tage (= Fem sidste dage) om modstandsbevægelsen Weisse Rose i 1982, blev det opdaget, at dødsdommene mod Weisse Rose-medlemmerne stadigvæk var retskraftige i Vest-Tyskland. Først i 1985 afgav alle fraktioner i Forbundsdagen en erklæring om, at nazisternes folkedomstol havde været en terror-enhed, ikke et retsstatsligt element. Men først i 1998 havde det forenede Tyskland ophævet alle de urimelige domme, folkedomstolen afsagde i nazi-tiden. ^[1]

Kendte personer dømt af domstolen

Henvisninger

^ Anette Storeide: Arven etter Hitler (s. 267), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0

Spire

Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Anette Storeide: Arven etter Hitler (s. 267), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0

[1]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 '''Volksgerichtshof''' (''folkedomstolen'') var en special[[domstol]] for høj- og landsforræderi i [[Nazi-Tyskland]] fra [[1934]] til [[1945]]. Den blev etableret af den [[Tysklands kanslere|tyske kansler]] [[Adolf Hitler]] og ledet af [[Fritz Rehn]], [[Otto Georg Thierack]], [[Roland Freisler]] og [[Harry Haffner]]. [[Dommer]]en Roland Freisler var specielt fanatisk og ydmygede ofte de tiltalte.
-Domstolen dømte overvejende politiske modstandere af det totalitære, nationalsocialistiske regime. Under retssagerne blev der ikke taget hensyn til de retsstatslige principper.
+Domstolen dømte overvejende politiske modstandere af det totalitære, nationalsocialistiske regime. Under retssagerne blev der ikke taget hensyn til de [[retsstat]]slige principper.
 Tysk [[højesteret]] tildelte i [[1956]] de ansatte ved Volksgerichtshof det såkaldte dommerprivilegium, som indebar, at ingen kunne stilles til ansvar for noget som helst, så længe de havde handlet i overensstemmelse med den daværende ret. Bortset fra én person, som blev retsforfulgt ved en amerikansk ret, blev ingen af de 570 dommere og statsadvokater holdt ansvarlige.
-Da Percy Adlon lavede sin [[film]] ''Fünf letzte Tage'' (= Fem sidste dage) om modstandsbevægelsen  [[Weisse Rose]] i [[1982]], blev det opdaget, at [[dødsstraf|dødsdommene]] mod Weisse Rose-medlemmerne stadigvæk var retskraftige i Vest-Tyskland. Først i [[1985]] afgav alle fraktioner i [[Forbundsdagen]] en erklæring om, at nazisternes folkedomstol havde været en [[terror]]-enhed, ikke et [[retsstat]]ligt element. Men først i [[1998]] havde det forenede Tyskland ophævet alle de urimelige domme, folkedomstolen agsagde i nazi-tiden. <ref>Anette Storeide: ''Arven etter Hitler'' (s. 267), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0</ref>
+Da Percy Adlon lavede sin [[film]] ''Fünf letzte Tage'' (= Fem sidste dage) om modstandsbevægelsen  [[Weisse Rose]] i [[1982]], blev det opdaget, at [[dødsstraf|dødsdommene]] mod Weisse Rose-medlemmerne stadigvæk var retskraftige i Vest-Tyskland. Først i [[1985]] afgav alle fraktioner i [[Forbundsdagen]] en erklæring om, at nazisternes folkedomstol havde været en [[terror]]-enhed, ikke et retsstatsligt element. Men først i [[1998]] havde det forenede Tyskland ophævet alle de urimelige domme, folkedomstolen afsagde i nazi-tiden. <ref>Anette Storeide: ''Arven etter Hitler'' (s. 267), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0</ref>
 ==Kendte personer dømt af domstolen==