Hvælving

Stjernehvælv, tegning fra Brockhaus, 1888

En hvælving er en afrundet, ophøjet overdækning af et rum, ofte med buen som konstruktionsprincip. Hvælvinger er kendt tilbage til oldtiden, men udvikledes, da etruskerne udviklede den kilesten, der gjorde det muligt at lave buer.

De bæres af vægge, buer og eller vertikale støtter som søjler eller pilastre.

Der findes mere eller mindre komplicerede hvælvinger. Den enkleste form for hvælv er tøndehvælv, som er en dyb bue. Krydshvælvet blev udviklet i romanske katedraler og blev udbygget i gotikken. Efter reformationen blev hvælvingerne sjældnere.

Typer af hvælvinger

• 
  Seksfaset gotisk ribbehvælv
• 
  Klosterhvælv eller kappehvælv
• 
  Krydshvælv
• 
  Kuppelhvælv
• 
  Stjernehvælv
• 
  Tøndehvælv
• 
  Hvælvinger i katedralen Reims

Wikimedia Commons har medier relateret til: Hvælving