Købmagergade: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 7. okt. 2012, 03:59

Købmagergade med Hovedpostkontoret til venstre og Rundetårn i baggrunden.

Købmagergade er en gågade i centrum af København, der strækker sig fra Strøget til Kultorvet. På gaden ligger blandt andet Rundetårn, stormagasinet Illum og kollegiet Regensen.

Også Købmagergades Postkontor, som man tidligere mente havde givet bogstavet K til postdistriktet København K (K'et står i stedet for 'København'^[1]), ligger her. Det var dette postkontor, som i 1988 blev udsat for det postrøveri, der var centralt i Blekingegade-sagen.

Købmagergades historie kan følges tilbage til vikingetiden, hvor den udgjorde en del af vejen fra Roskilde til overfartsstedet til Amager og Skåne ved nutidens Højbro. I jordebogen fra 1380 står Købmagergade med navnet Bjørnebrogade, der kan vise til en "bjørn" (= dæmning over voldgraven) eller til en bro over byens rende (= åbne kloak), der under navn af Rosenåen netop gik gennem Købmagergade. ^[2]

I middelalderen solgte byens slagtere kød fra boder på gaden. Af hygiejniske grunde blev slagterne i 1583 af Frederik 2. forvist til den østlige side af Rosenåen, der løb fra Sankt Jørgens Sø gennem nutidens Købmagergade på sin vej mod Kalvebod Strand. Slagterne tømte blod og slagteaffald ud i åen. Dengang kaldte man slagtere kjødmangere, og efterhånden blev gadens navn Kjødmangergade. ^[3] I 1432 var navnet Køtmanger Bodher, i 1475 Køthmangerstrede, i 1504 Kjødmanger Gaadhen^[2]

I 1530'erne flyttede man boderne til det nuværende Skindergade, som derfor i en periode kom til at hedde Slagterboderne. Med tiden udviklede de mange slagtninger inde i byen sig til et sundhedsmæssigt problem. I 1577 forbød man slagtning inden for voldene, og slagterne flyttede i stedet ud på Vesterbro. Efterhånden glemte københavnerne alt om de gamle slagterboder, og Kjødmangergade blev efterhånden til Købmagergade (folkeetymologi). Første gang man støder på navnet Købmagergade er omkring 1660, men først på 1800-tallet er navnet almindelig udbredt.

Den kongelige Porcelainsfabrik blev grundlagt 1775 i Købmagergade i en tidligere gæstgivergård.

Købmagergade blev, sammen med Store Kannikestræde og Rosengården, taget i brug som gågade 23. maj 1973.

Referencer

^ Biblioteksvagten
^ ^a ^b www.rundetaarn.dk/dansk/gaden.htm
^ Peder Bundgaard: København – du har alt (s.134-5), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4

Litteratur

Jan Møller, Købmagergade, Nyt Nordisk Forlag, 1996. ISBN 978-87-17-06651-9.

55°40′51.36″N 12°34′36.6″Ø / 55.6809333°N 12.576833°Ø / 55.6809333; 12.576833

[1] Biblioteksvagten

[rundetaarn-2] www.rundetaarn.dk/dansk/gaden.htm

[3] Peder Bundgaard: København – du har alt (s.134-5), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Købmagergades historie kan følges tilbage til [[vikingetid]]en, hvor den udgjorde en del af vejen fra [[Roskilde]] til overfartsstedet til [[Amager]] og [[Skåne]] ved nutidens [[Højbro]]. I jordebogen fra [[1380]] står Købmagergade med navnet [[Bjørnebrogade]], der kan vise til en "bjørn" (= [[dæmning]] over [[voldgrav]]en) eller til en bro over byens rende (= åbne [[Kloak (byplan)|kloak]]), der under navn af [[Rosenåen (København)|Rosenåen]] netop gik gennem Købmagergade. <ref name=rundetaarn>www.rundetaarn.dk/dansk/gaden.htm</ref>
-I [[middelalder]]en solgte byens slagtere kød fra boder på gaden. Af hygiejniske grunde blev slagterne i [[1583]] af [[Frederik 2.]] forvist til den østlige side af Rosenåen, der løb fra [[Sankt Jørgens Sø]] gennem nutidens Købmagergade på sin vej mod [[Kalvebod Strand]]. Slagterne tømte [[blod]] og slagteaffald ud i åen. Dengang kaldte man slagtere ''kjødmangere'', og efterhånden blev gadens navn ''Kjødmangergade''. <ref>Peder Bundgaard: ''København - du har alt'' (s.134-5), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> I [[1432]] var navnet ''Køtmanger Bodher'', i [[1475]] ''Køthmangerstrede'', i [[1504]] ''Kjødmanger Gaadhen''<ref name=rundetaarn />
+I [[middelalder]]en solgte byens slagtere kød fra boder på gaden. Af hygiejniske grunde blev slagterne i [[1583]] af [[Frederik 2.]] forvist til den østlige side af Rosenåen, der løb fra [[Sankt Jørgens Sø]] gennem nutidens Købmagergade på sin vej mod [[Kalvebod Strand]]. Slagterne tømte [[blod]] og slagteaffald ud i åen. Dengang kaldte man slagtere ''kjødmangere'', og efterhånden blev gadens navn ''Kjødmangergade''. <ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.134-5), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> I [[1432]] var navnet ''Køtmanger Bodher'', i [[1475]] ''Køthmangerstrede'', i [[1504]] ''Kjødmanger Gaadhen''<ref name=rundetaarn />
 I [[1530'erne]] flyttede man boderne til det nuværende [[Skindergade]], som derfor i en periode kom til at hedde ''Slagterboderne''. Med tiden udviklede de mange slagtninger inde i byen sig til et sundhedsmæssigt problem. I [[1577]] forbød man slagtning inden for voldene, og slagterne flyttede i stedet ud på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]]. Efterhånden glemte københavnerne alt om de gamle slagterboder, og Kjødmangergade blev efterhånden til Købmagergade ([[folkeetymologi]]). Første gang man støder på navnet ''Købmagergade'' er omkring [[1660]], men først på [[1800-tallet]] er navnet almindelig udbredt.
@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 == Litteratur ==
-* Jan Møller, ''Købmagergade'', Nyt Nordisk Forlag, 1996. ISBN 9788717066519.
+* Jan Møller, ''Købmagergade'', Nyt Nordisk Forlag, 1996. ISBN 978-87-17-06651-9.
 {{coor title dms|55|40|51.36|N|12|34|36.6|E|type:landmark_region:DK}}