Udryddelse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m Robot tilføjer hi:विलुप्ति
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 4: Linje 4:
Når en art er uddød på jorden, er det umuligt at genskabe den. Eksempler på uddøde arter kunne være alle [[dinosaur]]arterne, som man nu kun kan finde rester af i form af [[forstening]]er. I nyere tid er mange andre arter uddøde som f.eks. den [[tasmansk pungulv|tasmanske pungulv]], [[quagga]]en, [[dronte]]n og [[moa]]en, og det forventes blandt biologer, at 90-95% af alverdens dyre- og plantearter uddør inden for ganske få århundreder.
Når en art er uddød på jorden, er det umuligt at genskabe den. Eksempler på uddøde arter kunne være alle [[dinosaur]]arterne, som man nu kun kan finde rester af i form af [[forstening]]er. I nyere tid er mange andre arter uddøde som f.eks. den [[tasmansk pungulv|tasmanske pungulv]], [[quagga]]en, [[dronte]]n og [[moa]]en, og det forventes blandt biologer, at 90-95% af alverdens dyre- og plantearter uddør inden for ganske få århundreder.


Der findes bestemte [[periode]]r i [[jordens historie]], hvor der er sket masseuddøen af arter. Et eksempel er den såkaldte [[K/Pg-grænse]], hvor næsten alle dinosaurer uddøde inden for en meget kort periode for 65 millioner år siden. Der findes flere forskellige teorier om, hvorfor dinosaurerne uddøde. Nogle mener, det skyldtes et meget kraftigt [[meteor]]nedslag i den [[Mexicanske Golf]], kaldet [[Chicxulub krateret]]. Et bestemt [[iridium]]-rigt jordlag, hvor grundstoffet [[iridium]] formentlig stammer fra et [[meteor]], genfindes over hele jorden, menes at understøtte denne [[teori]]. I Danmark kaldes laget [[fiskeler]]laget og findes i [[Stevns Klint]]. Katastrofer som den her nævnte er forekommet mange gange igennem tiderne, og masseuddød er forekommet mindst fem gange: for 65 millioner år siden, for 200 millioner år siden, for 250 millioner år siden, for 360 millioner år siden og for 440 millioner år siden.
Der findes bestemte [[periode]]r i [[jordens historie]], hvor der er sket masseuddøen af arter. Et eksempel er den såkaldte [[K/Pg-grænse]], hvor næsten alle dinosaurer uddøde inden for en meget kort periode for 65 millioner år siden. Der findes flere forskellige teorier om, hvorfor dinosaurerne uddøde. Nogle mener, det skyldtes et meget kraftigt [[meteor]]nedslag i den [[Mexicanske Golf]], kaldet [[Chicxulub krateret]]. Et bestemt [[iridium]]-rigt jordlag, hvor grundstoffet [[iridium]] formentlig stammer fra et [[meteor]], genfindes over hele jorden, menes at understøtte denne [[teori]]. I Danmark kaldes laget [[fiskeler]]laget og findes i [[Stevns Klint]]. Katastrofer som den her nævnte er forekommet mange gange igennem tiderne, og masseuddød er forekommet mindst fem gange: for 65 millioner år siden, for 200 millioner år siden, for 250 millioner år siden, for 360 millioner år siden og for 440 millioner år siden.


[[Fil:Phanerozoikums biodiversitet-da.svg|300px|thumb|right|De fem perioder med masseuddøen og [[biodiversitet]]ens udvikling i løbet af [[phanerozoikum]]]]
[[Fil:Phanerozoikums biodiversitet-da.svg|300px|thumb|right|De fem perioder med masseuddøen og [[biodiversitet]]ens udvikling i løbet af [[phanerozoikum]]]]
Linje 14: Linje 14:
Man forsøger at redde arter, der er i fare for at uddø totalt ved at frede dem og deres leveområder. F.eks. er [[sneleopard]]en og [[panda]]en fredet og et målrettet [[avl]]sarbejde forsøger at forhindre, at de få individer, der er tilbage går til grunde uden at give et bidrag i form af levedygtige stærke [[unge]]r til den lille bestand. Udrydningstruede arter med små og isolerede [[population]]er står i konstant i fare for at blive [[indavl]]et. Yderligere bliver arten endnu mere svækket, da f.eks. modstandskraft mod [[sygdom]]me tabes med faldende individantal.
Man forsøger at redde arter, der er i fare for at uddø totalt ved at frede dem og deres leveområder. F.eks. er [[sneleopard]]en og [[panda]]en fredet og et målrettet [[avl]]sarbejde forsøger at forhindre, at de få individer, der er tilbage går til grunde uden at give et bidrag i form af levedygtige stærke [[unge]]r til den lille bestand. Udrydningstruede arter med små og isolerede [[population]]er står i konstant i fare for at blive [[indavl]]et. Yderligere bliver arten endnu mere svækket, da f.eks. modstandskraft mod [[sygdom]]me tabes med faldende individantal.


I enkelte tilfælde har man forsøgt at [[rekonstruere]] eller nærmere at efterligne en uddød art ved at avle på nulevende lignende arter - et eksempel kunne være [[urokse]]n - så man får en form, der ligner den uddøde. Desværre er det kun en efterligning, de oprindelige [[gen]]er og karakteristika for arten er gået tabt og kan aldrig fuldstændigt rekonstrueres ud fra en lignende nulevende art.
I enkelte tilfælde har man forsøgt at [[rekonstruere]] eller nærmere at efterligne en uddød art ved at avle på nulevende lignende arter et eksempel kunne være [[urokse]]n så man får en form, der ligner den uddøde. Desværre er det kun en efterligning, de oprindelige [[gen]]er og karakteristika for arten er gået tabt og kan aldrig fuldstændigt rekonstrueres ud fra en lignende nulevende art.


Man håber på med tiden måske at kunne lave bedre efterligninger ved hjælp af [[genteknologi]] og [[kloning]], så f.eks. en [[mammut]]-lignende art kan opstå. Der findes rester af uddøde mammutter, hvor der er håb om at finde genrester, som man kan bygge efterligningen op efter. Men som med de udrydningstruede arter er der et stort problem med indavl her, da man kun vil have en enkelt udgave fra et enkelt individ, af den oprindelige arts genkombination på denne måde. Kloning af dette individ vil være eneste måde at opformere nye individer til en bestand på, og de vil være meget sårbare overfor f.eks. sygdomme.
Man håber på med tiden måske at kunne lave bedre efterligninger ved hjælp af [[genteknologi]] og [[kloning]], så f.eks. en [[mammut]]-lignende art kan opstå. Der findes rester af uddøde mammutter, hvor der er håb om at finde genrester, som man kan bygge efterligningen op efter. Men som med de udrydningstruede arter er der et stort problem med indavl her, da man kun vil have en enkelt udgave fra et enkelt individ, af den oprindelige arts genkombination på denne måde. Kloning af dette individ vil være eneste måde at opformere nye individer til en bestand på, og de vil være meget sårbare overfor f.eks. sygdomme.
Linje 23: Linje 23:


== Ekstern henvisning ==
== Ekstern henvisning ==
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/geologi-ikke-klima-skyld-i-masseudryddelse Geologi - ikke klima - skyld i masseudryddelse]
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/geologi-ikke-klima-skyld-i-masseudryddelse Geologi ikke klima skyld i masseudryddelse]


{{Commonskat|Extinct animals}}
{{Commonskat|Extinct animals}}

Versionen fra 7. okt. 2012, 13:26

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum


Uddød betyder at en art ikke længere findes på jorden, dvs. at alle individer inden for arten er døde. Dog kan man også tale om, at en art er uddød inden for et bestemt område, hvor den tidligere levede. F.eks. er ulven uddød i Danmark.

Når en art er uddød på jorden, er det umuligt at genskabe den. Eksempler på uddøde arter kunne være alle dinosaurarterne, som man nu kun kan finde rester af i form af forsteninger. I nyere tid er mange andre arter uddøde som f.eks. den tasmanske pungulv, quaggaen, dronten og moaen, og det forventes blandt biologer, at 90-95% af alverdens dyre- og plantearter uddør inden for ganske få århundreder.

Der findes bestemte perioder i jordens historie, hvor der er sket masseuddøen af arter. Et eksempel er den såkaldte K/Pg-grænse, hvor næsten alle dinosaurer uddøde inden for en meget kort periode for 65 millioner år siden. Der findes flere forskellige teorier om, hvorfor dinosaurerne uddøde. Nogle mener, det skyldtes et meget kraftigt meteornedslag i den Mexicanske Golf, kaldet Chicxulub krateret. Et bestemt iridium-rigt jordlag, hvor grundstoffet iridium formentlig stammer fra et meteor, genfindes over hele jorden, menes at understøtte denne teori. I Danmark kaldes laget fiskelerlaget og findes i Stevns Klint. Katastrofer som den her nævnte er forekommet mange gange igennem tiderne, og masseuddød er forekommet mindst fem gange: for 65 millioner år siden, for 200 millioner år siden, for 250 millioner år siden, for 360 millioner år siden og for 440 millioner år siden.

De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum
Procentdelen af arter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt

Er en art uddød i et område, bliver det vanskeligt at lokke den tilbage igen. Det skyldes ofte, at miljøet er ændret, så levebetingelserne for arten ikke længere opfyldes. F.eks. er Danmark alt for kultiveret til at ulven ville kunne genetablere en bestand her. Omvendt kan det også skyldes, at den oprindelige arts niche er blevet optaget af en ny art. Som et eksempel kan det nævnes, at Vandpest har indtaget mange søer og vandhuller, hvor der tidligere var andre rankegrødearter. Det forsøges dog af og til at genindføre en ellers uddød art i et område, bl.a. gennem naturgenopretning og udsættelser af individer af arten i området. Et eksempel kunne være på Klosterheden i Jylland, hvor en flok bævere på forsøgsbasis er genudsat trods det, at bæveren i flere hundrede år har været uddød i Danmark. Bæveren hjælper med til naturgenopretningen i området og kan måske bringe flere lokalt uddøde arter tilbage dertil.

Man forsøger at redde arter, der er i fare for at uddø totalt ved at frede dem og deres leveområder. F.eks. er sneleoparden og pandaen fredet og et målrettet avlsarbejde forsøger at forhindre, at de få individer, der er tilbage går til grunde uden at give et bidrag i form af levedygtige stærke unger til den lille bestand. Udrydningstruede arter med små og isolerede populationer står i konstant i fare for at blive indavlet. Yderligere bliver arten endnu mere svækket, da f.eks. modstandskraft mod sygdomme tabes med faldende individantal.

I enkelte tilfælde har man forsøgt at rekonstruere eller nærmere at efterligne en uddød art ved at avle på nulevende lignende arter – et eksempel kunne være uroksen – så man får en form, der ligner den uddøde. Desværre er det kun en efterligning, de oprindelige gener og karakteristika for arten er gået tabt og kan aldrig fuldstændigt rekonstrueres ud fra en lignende nulevende art.

Man håber på med tiden måske at kunne lave bedre efterligninger ved hjælp af genteknologi og kloning, så f.eks. en mammut-lignende art kan opstå. Der findes rester af uddøde mammutter, hvor der er håb om at finde genrester, som man kan bygge efterligningen op efter. Men som med de udrydningstruede arter er der et stort problem med indavl her, da man kun vil have en enkelt udgave fra et enkelt individ, af den oprindelige arts genkombination på denne måde. Kloning af dette individ vil være eneste måde at opformere nye individer til en bestand på, og de vil være meget sårbare overfor f.eks. sygdomme.


Udtrykket uddød bruges også inden for sprogvidenskaben, nemlig om uddøde sprog (som f.eks. Kornisk, Latin og Tokharisk).

Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: