Stevns Klint

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
UNESCO Verdensarvsområde
Stevns Klint
Stevns Klint.jpg
Stevns Klint
Land Danmark Danmark
Type Natur
Sted Stevns Kommune, Region Sjælland
Kriterium viii
Reference 1416
Region Europa
Det gyldne søm, fiskeleretK/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint
Et parti af Stevns Klint, umiddelbart nord for Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten

Stevns Klint er den 17 km lange og op til 41 m høje klint der afgrænser Stevns mod øst. Stevns Klint blev optaget på UNESCOs verdensarvslisten i 2014.[1] På Stevns Klint markerer et lag af fiskeler tydeligst i hele verden som et gyldent søm en af de største naturkatastrofer og masseudryddelser i Jordens historie. Fiskeleret indeholder unormalt meget af platinmetallet Iridium.

Klinten består øverst af bryozokalk (limsten), der fra middelalderen blev brugt til bygningssten. Biskop Absalon hentede bygningsten ved klinten til bygningen af sin borg i København. Brydningen ophørte i 1940'erne.

Fiskeleret[redigér | redigér wikikode]

Midt på klinten er et 5-20 cm lag af fiskeler, der er 65,5 millioner år gammelt og skiller to tidsaldre. Laget markerer som et gyldent søm grænsen mellem Kridttiden og Palæogen. Fiskeleret er et askelag, der markerer det tidspunkt, hvor en meteor slog ned i Chicxulub på den anden side af Jorden i Mexico og spredte død og ødelæggelse over hele verden. Dette meteornedslag menes at være årsag til masseudryddelsen, der bl.a. udslettede dinosaurerne. Som bevis for meteornedslaget har laget af fiskeler et højt indhold af det sjældne metal iridium, der forekommer i meteoritter. Tilsvarende iridiumholdige lag, der kan dateres til samme tidspunkt, forekommer på lokaliteter spredt over hele Jorden, jf. K/Pg-grænsen, men intet andet sted på Jorden er det synligt over så lang en strækning.[2]

Klinten anvendelse før og nu[redigér | redigér wikikode]

Et parti af Stevns Klint ved Stevns Fyr.
Klinten med bølgede bryozobanker set fra stranden ved Boesdal kalkbrud (i let diset vejr).

For ca. 14.000 år siden efter sidste istid, var flint vigtigt for at overleve i den hårde natur. Flint var let at få fat i langs kysterne ved det østlige Danmark samt Skåne hvor kalklagene ligger lige under istidsaflejringerne. Flint blev Danmarks første og største eksportsucces. Da flint ikke er naturlige forekomster i Norge og Sverige, afhang menneskers fremtrængen i Skandinavien af leverancer sydfra. Efter stenalderen gik flinthåndværket lidt i glemmebogen, men i begyndelse af 1600-tallet blev det igen et militærstrategisk råstof. I en periode på 200 år blev det anvendt til at tænde krudt – det såkaldte bøsseflint. I Danmark foregik hugningen af bøsseflint især på Stevns. Flint har været anvendt til at slå ild helt frem til 1830’erne, hvor svovlstikkerne blev opfundet. I middelalderen blev kalk udvundet, fordi mørtel blev et efterspurgt råstof. På Stevns blev kalken skåret direkte ud af klinten og brugt til byggeri. Den berømte biskop Absalon, der byggede sin borg i 1167, hentede byggestenene på Stevns. På Stevns har man udvundet kridt fra Holtug Kridtbrud helt frem til 1972, Holtug Kridtbrud er i dag en turistattraktion med sin specielle natur af planter og dyr. Stevns kridtbrud ved Mandehoved er stadig arbejdsplads for mange mennesker. Stevns Kridtbrud ejes i dag af en schweizisk familiekoncern Omaya A/S. Det meste kridt bruges i dag til papirfyldstof.

Stevns Klints historie og opbygning[redigér | redigér wikikode]

I klinten ses et specielt lag, fiskeleret, der som et gyldent søm markerer tidspunktet for 65,5 millioner år siden, hvor de store dinosaurer uddøde. Kystklinten ved Stevns består under fiskeleret af kridtaflejringer fra den yngste del af kridttiden, Maastrichtien-alderen, og over fiskeleret af aflejringer fra Danien, den ældste del af Palæogen (tidligere kaldet Tertiær).[3][4]

Det bedste sted at studere kystklinten, er på klinten selv. I den nederste del af klinten ses det vandretliggende skrivekridt. Skrivekridt er dannet af let hærdnet kalkslam og er opbygget af mikroskopiske kalkplader (kokkolitter).[5] Når algerne døde, faldt de ned på havbunden, hvor de blev aflejret som kalkslam. Udover kokkolitter indeholder skrivekridtet rester af dyr, bl.a. kiselsvampe og muslinger. I den nederste del af skrivekridtet findes kun spredte flinteknolde, mens der i det øverste ses et tykt flintlag, kaldt knoldeflintlaget. Der ses et svagt gult lag lige over kridtlaget, fordi det er hærdet. Oven over det hærdede kridt ses et lag med gråt, som kaldes for gråkridt. Denne farve skyldes et stigende indhold af bryozoer (mosdyr).

Ved afslutningen af kridttiden faldt havniveauet, og herved uddøde ammonitterne og belemnitterne samt øgler, som levede i havet.

Over gråkridtlaget er et lag med cerithiumkalk. Navnet skyldes cerithiumsneglen, som hyppigt er i kalken. Bryozokalken er aflejret over dette lag og er dannet, da havniveauet igen steg. Bryozokalken indeholder brudstykker af de tidligere nævnte bryozoer.

Mellem skrivekridtet og gråkridtet ses også et flintlag. Flint består af finkrystallinsk kvarts. I flinten findes ofte aftryk af kiselsvampe. I slutperioden af Tertiærtiden presses hele lagserien sammen og løftes op på grund af såkaldte pladetektoniske processer i Centraleuropa. Da fjernedes 750 meter kridtaflejringer på Stevns. Klinten formes stadig af havet, men der er også råstofgravning, som tærer på klinten.

Mellem Rødvig og Højerup ligger Danmarks eneste klippefort – Stevnsfortet – udhugget i klinten.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Stevns fyrStub
Denne artikel om geografi i Stevns Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 55°17′N 12°27′Ø / 55.28°N 12.45°Ø / 55.28; 12.45