Stóra Dímun: Forskelle mellem versioner

Stóra Dímun er en ø på Færøerne, der ligger midt mellem Sandoy og Suðuroy. Der er kun 8 indbyggere (2010) Der er en gård på øen. Gårdens drift er baseret på får. Fårene slagtes i eget slagtehus.

Sprogforskere mener, at navnet Dímun har keltisk oprindelse. Første del af ordet, dí eller di, betyder to, mens sidste del, mun, er en rest af det keltiske ord muinn, som betyder nakke, ryg eller høj. Dvs. at Dímun betyder to nakker, to rygge eller to høje.

Dímun er utilgængelig med klippekyster på alle kanter, med bjerghylden Kleivin på sydsiden som eneste mulighed for opstigning fra havet. Opgangen består af trin udhugget i klippen og et rækværk, samt en kran med spil, der bliver brugt til at hejse varer og kreaturer op eller ned. Helikopterruten har gjort det betydelig lettere at bo på øen i nutiden. Indtil 1938, hvor man byggede et betonhus til færøbådene, var man nødt til at hejse bådene 100 m lodret op, og de blev så opbevaret i en dam ved gården, for at de ikke skulle tørre ud.

Landskabet på øen domineres af to højsletter; den højestliggende er Høgoyggj (395 m), som også er øens højeste punkt. Den lavere højlette ligger i læ for et fra nord og vest med Høgoyggj og Klettarnir (308 m), hvor sidstnævnte er en forlængelse af Høgoyggj. På den lavere højslette ligger øens eneste bebyggelse, gården Dímun.

De stejle næs rundt om øen er Múlin, Breiðanes, Álvisnebbi, Nøvan og Grønaskor. Mellem Múlin og Grønaskor ligger holmen Øssursdrangur. Der er ialt 8 holme og skær, på ialt 0,01 km², rundt om øen.

På trods af utilgængeligheden er Stóra Dímun altid blevet anset som en frugtbar ø, med gode græsarealer og rige fuglekolonier. Der er blevet drevet fangst på både fugle og deres æg i umindelige tider og er fortsat i dag en binæring ved siden af kvæg- og fåreholdet på øen. Årlig er der ca. 130.000 par havfugle på øen, herunder Lunde (40.000 par), ride (36.900 par), Lille stormsvale (15.000 par), Lomvie (29.600 individer) og Tejst (50 par). Årsagen til øens rige fugleliv er at øen er fri for rotter. Man har forsøgt at udsætte harer, men de klarer sig ikke på egen hånd over længere tid. I juli 1808 blev Færøernes sidste Gejrfugl fanget på øen.

Der er mulighed for et ca. 10 minutters ophold på øen: Tag den sydlige helikoptertur fra Torshavn til Suðuroy i klart vejr, og spørg om der er landing på Stóra Dímun. Om sommeren, hvis vejret tillader det, arrangerer turistkontoret på Sandoy ture til Stóra Dímun med båden “Hvíthamar”.

Øens historie

Stóra Dímun har vært beboet sammenhængende siden landnamstiden. Hvem som først bosatte sig på øen er derimod ikke kendt. Men ifølge Færingesaga havde brødrene Brestir Sigmundsson og Breinir Sigmundsson (som havde deres hovedsæde på Skúvoy) en gård på Stóra Dímun. Det var senere på Stóra Dímun at Brestirs søn, Sigmundur Brestisson, som 9-årig så sin far blive dræbt. I middelalderen gik ejerskabet af øen over til kronen, men kom senere i privat eje igen. Gården var ganske stor, og for det meste boede der 20–25 personer fast der. Grunden til at der til tider var mange på øen, var at det kunne være svært at få tjenestefolk dertil, og at man derfor hvervede fattige fra andre bygder, som fik kost og logi for deres arbejde. Man tog også imod folk, der havde brudt loven, da det med tiden blev svært at få tjenestefolk om vinteren.

Kunstmaleren Díðrikur í Kárastovu, som malede det ældste maleri man kender til fra Færøerne, blev født på Stóra Dímun i 1802. Han var søn af Søren Dideriksen fra Kollafjørður, som sammen med to fra Sandoy var midlertidig forpagter på Stóra Dímun. Søren Dideriksen flyttedet sandsynligvis tilbage til Kollafjørður i 1807, da der kom to brødre fra Sumba til Stóra Dímun, Janus og Sørin Olesen (eller Jens og Søren Olsen). Aftalen var at de skulle købe øen i fællesskab, men Janus snød Sørin og fik øen skrevet kun i sit eget navn. Sørin måtte flytte til Sandoy. Janus blev boende på øen, og han er stamfar til den nuværende slægt der, således at den nuværede ejer, Óla Jákup í Dímun, er syvende generation efter at han overtog gården i 1980 efter faderen Janus Úr Dímun.

Det farligste arbejde var fuglefangsten og ægsamling, I det 19. århundrede og først i det 20. århundrede, omkom 17 mænd.

Administrativt tilhørte Stóra Dímun oprindelig Sandoyar prestagjalds kommuna. I 1923 blev Stóra Dímun overflyttet fra Sandur sogn til Skúvoy sogn, og blev udskilt med denne til Skúvoyar kommuna fra Sands kommuna i 1930.

Til trods for sin isolerede beliggenhed og sine få indbyggere har Stóra Dímun aldrig udgjort sin egen kommune. Bonden på Stóra Dímun søgte imidlertid Lagtinget om å få Stóra Dímun udskilt som en egen kommune i både 1909 og 1910, men fik afslag begge gange.

1000. Øens historie går helt tilbage til landnamstiden i det 10. århundrede. Færingesagaen fortæller at brødrene Brestir og Beinir Brestisson havde en gård på Stóra Dímun. Det var på øen at Sigmundur Brestisson som 9-årig overværede mordet på sin far Brestir. Sigmundur forsøgte senere at hævne sin far.
1210. Færingesagaen fortæller, at Stóra Dímun var beboet fra ca. år 1210. I forbindelse med Reformationen eksproprierede kongen den katolske kirkes ejendom, og kongsbonden på Stóra Dímun fik den næststørste kongsgård på Færøerne efter Kirkjubøur.
1450. Et sagn fortæller at Annika í Dímun blev druknet i Tórshavn som straf for at have myrdet sin mand på Stóra Dímun. Hun skulle angiveligt have dræbt ham for at kunne leve med sin tjenestekarl.
1874 døde sognepræsten fra Sandur pastor Jensen, da han efter gudstjenesten på øen, på fjeldstien ned til landingspladsen, styrtede i afgrunden.
1889 boede der 40 personer på øen
1923 blev den lille kirke, bygget overvejende af sten og græstørv, revet ned.
1924. I juli var folk fra Suðuroy på besøg. Da gæsterne skulle begive sig på hjemvejen, tilbød Kongsbonden Ole Jacob Jensen at demonstrere for dem, hvorledes man bar sig ad med at "rane" æg i fjeldet. Han og hans kone fulgte så gæsterne ned til stranden, hvor de tog opstilling. En mand fra øen blev firet ned i line. Da han var nået helt ned, løste han æggeprillen (et sammenfoldet tørklæde, bundet om livet) af sig og smøg sig derpå ud af linen. Bonden åbnede prillen for at vise gæsterne, at man aldrig finder to lomvieæg af ens udseende. Bonden stod i midten med konen ved sin side. Medens dette gik for sig på stranden, var mændene øverst på bjergkanten begyndt at hejse den tomme line op. Da ville uheldet, at en bugt af linen gled henad over et fremspring, og en sten rev sig løs og dræbte kongsbonden.
1927 får øen et lille fyrtårn
1971 flyttede familien til Tórshavn hver vinter og efterlod dyrene på øen. Ladedørene åbnedes, så de kunne søge beskyttelse i dårligt vejr.
1985 får øen helikopterforbindelse fra Tórshavn.
1986 flyttede familien permanent tilbage til øen og flyver ca. en gang om måneden til Tórshavn for at pleje sociale kontakter. Da børnene var i skolealderen, kom lærerinden Anna Lütsen hver tredje uge med helikopter for at undervise børnene i fem dage.

Kort over Stóra Dímun
Stóra Dímun set fra Skarvanes.
Stóra Dímun set fra øst
Lundekoloni på Stóra Dímun
Slagtede lunder fra gårdens eget slagteri

Eksterne henvisninger

61°41′49″N 6°44′56″V / 61.69694°N 6.74889°V / 61.69694; -6.74889

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 |}
-'''Stóra Dímun''' er en ø på [[Færøerne]], der ligger midt mellem [[Sandoy]] og [[Suðuroy]]. Der er kun 8 indbyggere (2010) Der er en gård på øen. Gårdens drift er basseret på får. Fårerne slagtes i eget slagtehus.
+'''Stóra Dímun''' er en ø på [[Færøerne]], der ligger midt mellem [[Sandoy]] og [[Suðuroy]]. Der er kun 8 indbyggere (2010) Der er en gård på øen. Gårdens drift er baseret på får. Fårene slagtes i eget slagtehus.
 Sprogforskere mener, at navnet Dímun har [[keltisk]] oprindelse. Første del af ordet, dí eller di, betyder to, mens sidste del, mun, er en rest af det keltiske ord muinn, som betyder nakke, ryg eller høj. Dvs. at Dímun betyder to nakker, to rygge eller to høje.
-Dímun er utilgængelig med klippekyster på alle kanter, med berghylden Kleivin på sydsiden som eneste mulighed for opstigning fra havet. Opgangen består af trin udhugget i klippen og et rækværk, samt en kran med spil, der bliver brugt til at hejse varer og kreaturer op eller ned. Helikopterruten har gjort det betydeligere lettere at bo på øen i nutiden. Indtil 1938, hvor man byggede et betonhus til [[færøbåd]]ene, var man nødt til at hejse bådene 100 m lodret op, og de blev så opbevaret i en dam ved gården, for at de ikke skulle tørre ud.
+Dímun er utilgængelig med klippekyster på alle kanter, med bjerghylden Kleivin på sydsiden som eneste mulighed for opstigning fra havet. Opgangen består af trin udhugget i klippen og et rækværk, samt en kran med spil, der bliver brugt til at hejse varer og kreaturer op eller ned. Helikopterruten har gjort det betydelig lettere at bo på øen i nutiden. Indtil 1938, hvor man byggede et betonhus til [[færøbåd]]ene, var man nødt til at hejse bådene 100 m lodret op, og de blev så opbevaret i en dam ved gården, for at de ikke skulle tørre ud.
 Landskabet på øen domineres af to højsletter; den højestliggende er Høgoyggj (395 m), som også er øens højeste punkt. Den lavere højlette ligger i læ for et fra nord og vest med Høgoyggj og Klettarnir (308 m), hvor sidstnævnte er en forlængelse af Høgoyggj. På den lavere højslette ligger øens eneste bebyggelse, gården Dímun.
-De stejle næs rundt om øen er Múlin, Breiðanes, Álvisnebbi, Nøvan og Grønaskor. Mellem Múlin og Grønaskor ligger holmen Øssursdrangur. Det er ialt 8 holme og skær, på ialt 0,01 km², rundt om øen.
+De stejle næs rundt om øen er Múlin, Breiðanes, Álvisnebbi, Nøvan og Grønaskor. Mellem Múlin og Grønaskor ligger holmen Øssursdrangur. Der er ialt 8 holme og skær, på ialt 0,01 km², rundt om øen.
-På trods af utilgængeligheden har Stóra Dímun altid blevet anset som en frugtbar ø, med gode græsarealer og rige fuglekolonier. Der er blevet drevet fangst på både fugle og deres æg i umindelige tider, og er fortsat i dag en binæring ved siden af kvæg og fåreholdet på øen. Årlig er det ca. 130.000 par havfugle på øen, herunder [[lunde]] (40.000 par), [[Ride (fugl)|ride]] (36.900 par), [[Lille stormsvale]] (15.000 par), [[lomvie]] (29.600 individer) og [[tejst]] (50 par). Årsagen til øens rige fugleliv er at øen er fri for [[rotte]]r. Man har forsøgt at udsætte harer, men de klarer sig ikke på egen hånd over en længere tid. I Juli 1808 blev Færøernes sidste [[gejrfugl]] fanget på øen.
+På trods af utilgængeligheden er Stóra Dímun altid blevet anset som en frugtbar ø, med gode græsarealer og rige fuglekolonier. Der er blevet drevet fangst på både fugle og deres æg i umindelige tider og er fortsat i dag en binæring ved siden af kvæg- og fåreholdet på øen. Årlig er der ca. 130.000 par havfugle på øen, herunder [[Lunde]] (40.000 par), [[Ride (fugl)|ride]] (36.900 par), [[Lille stormsvale]] (15.000 par), [[Lomvie]] (29.600 individer) og [[Tejst]] (50 par). Årsagen til øens rige fugleliv er at øen er fri for [[rotte]]r. Man har forsøgt at udsætte harer, men de klarer sig ikke på egen hånd over længere tid. I juli 1808 blev Færøernes sidste [[Gejrfugl]] fanget på øen.
 Der er mulighed for et ca. 10 minutters ophold på øen: Tag den sydlige helikoptertur fra Torshavn til [[Suðuroy]] i klart vejr, og spørg om der er landing på Stóra Dímun. Om sommeren, hvis vejret tillader det, arrangerer turistkontoret på [[Sandoy]] ture til Stóra Dímun med båden “Hvíthamar”.
@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 == Øens historie ==
-Stóra Dímun har vært beboet sammenhængende siden [[landnam]]stiden. Hvem som først bosatte sig på øen er derimod ikke kendt. Men ifølge [[Færingesaga]] havde brødrene [[Brestir Sigmundsson]] og Breinir Sigmundsson (som have deres hovedsæde på Skúvoy) en gård på Stóra Dímun. Det var senere på Stóra Dímun at Brestirs søn, Sigmundur Brestisson, som 9-åring så sin far blive dræbt. I [[middelalder]]en gik ejerskabet af øen over til kronen, men kom senere i privat eje igen. Gården var ganske stor, og for det meste boede der 20–25 personer fast der. Grunden til at der til tider var mange på øen, var at det kunne være svært at få tjenestefolk dertil, og man derfor hvervede fattige fra andre bygder, som fik kost og logi for deres arbejde. Man tog også imod folk, der havde brudt loven, da der med tiden blev svært at få tjenestefolk om vinteren.
+Stóra Dímun har vært beboet sammenhængende siden [[landnam]]stiden. Hvem som først bosatte sig på øen er derimod ikke kendt. Men ifølge [[Færingesaga]] havde brødrene [[Brestir Sigmundsson]] og Breinir Sigmundsson (som havde deres hovedsæde på Skúvoy) en gård på Stóra Dímun. Det var senere på Stóra Dímun at Brestirs søn, Sigmundur Brestisson, som 9-årig så sin far blive dræbt. I [[middelalder]]en gik ejerskabet af øen over til kronen, men kom senere i privat eje igen. Gården var ganske stor, og for det meste boede der 20–25 personer fast der. Grunden til at der til tider var mange på øen, var at det kunne være svært at få tjenestefolk dertil, og at man derfor hvervede fattige fra andre bygder, som fik kost og logi for deres arbejde. Man tog også imod folk, der havde brudt loven, da det med tiden blev svært at få tjenestefolk om vinteren.
-Kunstmaleren [[Díðrikur í Kárastovu]], som malede det ældste maleri man kender til fra Færøerne, blev født på Stóra Dímun i 1802. Han var søn af Søren Dideriksen fra [[Kollafjørður]], som sammen med to fra [[Sandoy]] var midlertidig forpagter på Stóra Dímun. Søren Dideriksen flyttedet sandsynligvis tilbage til Kollafjørður i 1807, da det kom to brødre fra [[Sumba]] til Stóra Dímun, Janus og Sørin Olesen (eller Jens og Søren Olsen). Aftalen var at de skulle købe øen i fællesskab, men Janus snød Sørin og fik øen skrevet kun i sit eget navn. Sørin måtte flytte til Sandoy. Janus blev boende på øen, og han er stamfar til den nuværende slægt der, således at den nuværede ejer, Óla Jákup í Dímun, er syvende generation efter at han overtog gården i 1980 efter faderen Janus Úr Dímun.
+Kunstmaleren [[Díðrikur í Kárastovu]], som malede det ældste maleri man kender til fra Færøerne, blev født på Stóra Dímun i 1802. Han var søn af Søren Dideriksen fra [[Kollafjørður]], som sammen med to fra [[Sandoy]] var midlertidig forpagter på Stóra Dímun. Søren Dideriksen flyttedet sandsynligvis tilbage til Kollafjørður i 1807, da der kom to brødre fra [[Sumba]] til Stóra Dímun, Janus og Sørin Olesen (eller Jens og Søren Olsen). Aftalen var at de skulle købe øen i fællesskab, men Janus snød Sørin og fik øen skrevet kun i sit eget navn. Sørin måtte flytte til Sandoy. Janus blev boende på øen, og han er stamfar til den nuværende slægt der, således at den nuværede ejer, Óla Jákup í Dímun, er syvende generation efter at han overtog gården i 1980 efter faderen Janus Úr Dímun.
 Det farligste arbejde var fuglefangsten og ægsamling, I det 19. århundrede og først i det 20. århundrede, omkom 17 mænd.
@@ Linje 66: / Linje 66: @@
 * 1000. Øens historie går helt tilbage til [[landnam]]stiden i det 10. århundrede. [[Færingesaga]]en fortæller at brødrene Brestir og Beinir Brestisson havde en gård på Stóra Dímun. Det var på øen at [[Sigmundur Brestisson]] som 9-årig overværede mordet på sin far Brestir. Sigmundur forsøgte senere at hævne sin far.
-* 1210. Færingesagaen fortæller, at Stóra Dímun var beboet fra ca. år 1210. I forbindelse med [[reformationen]] eksproprierede [[konge]]n den katolske kirkes ejendom, og [[Kongsbonde]]n på Stóra Dímun fik den næststørste [[kongsgård]] på Færøerne efter [[Kirkjubøur]].
+* 1210. Færingesagaen fortæller, at Stóra Dímun var beboet fra ca. år 1210. I forbindelse med [[Reformationen]] eksproprierede [[konge]]n den katolske kirkes ejendom, og [[kongsbonde]]n på Stóra Dímun fik den næststørste [[kongsgård]] på Færøerne efter [[Kirkjubøur]].
 * 1450. Et sagn fortæller at Annika í Dímun blev druknet i [[Tórshavn]] som straf for at have myrdet sin mand på Stóra Dímun. Hun skulle angiveligt have dræbt ham for at kunne leve med sin tjenestekarl.
 * 1874 døde [[sognepræst]]en fra [[Sandur]] pastor Jensen, da han efter gudstjenesten på øen, på fjeldstien ned til landingspladsen, styrtede i afgrunden.
 * 1889 boede der 40 personer på øen
-* 1923 blev den lille kirke bygget af overvejende af sten og græstørv revet ned.
+* 1923 blev den lille kirke, bygget overvejende af sten og græstørv, revet ned.
-* 1924. I juli var folk fra [[Suðuroy]] på besøg. Da gæsterne skulle begive sig på hjemvejen, tilbød Kongsbonden Ole Jacob Jensen at demonstrere for dem, hvorledes man bar sig ad med at "rane" [[æg]] i [[fjeld]]et. Han og hans kone fulgte så gæsterne ned til stranden, hvor de tog opstilling. En mand fra øen blev firet ned i line. Da han var nået helt ned, løste han æggeprillen (et sammenfoldet tørklæde, bundet om livet) af sig og smøg sig derpå ud af linen. Bonden åbnede prillen for at vise gæsterne, at man aldrig finder to [[lomvie]]æg af ens udseende. Bonden stod i midten med konen ved sin side. Medens dette gik for sig på stranden, var mændene øverst på bjergkanten begyndt at hejse den tomme line op. Da ville uheldet, at en bugt af linen gled henad over et fremspring, og en sten rev sig løs og dræbte Kongsbonden.
+* 1924. I juli var folk fra [[Suðuroy]] på besøg. Da gæsterne skulle begive sig på hjemvejen, tilbød Kongsbonden Ole Jacob Jensen at demonstrere for dem, hvorledes man bar sig ad med at "rane" [[æg]] i [[fjeld]]et. Han og hans kone fulgte så gæsterne ned til stranden, hvor de tog opstilling. En mand fra øen blev firet ned i line. Da han var nået helt ned, løste han æggeprillen (et sammenfoldet tørklæde, bundet om livet) af sig og smøg sig derpå ud af linen. Bonden åbnede prillen for at vise gæsterne, at man aldrig finder to [[lomvie]]æg af ens udseende. Bonden stod i midten med konen ved sin side. Medens dette gik for sig på stranden, var mændene øverst på bjergkanten begyndt at hejse den tomme line op. Da ville uheldet, at en bugt af linen gled henad over et fremspring, og en sten rev sig løs og dræbte kongsbonden.
 * 1927 får øen et lille [[fyrtårn]]
 * 1971 flyttede familien til Tórshavn hver vinter og efterlod dyrene på øen. Ladedørene åbnedes, så de kunne søge beskyttelse i dårligt vejr.