Fugloy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fugloy på kort over Færøene
Topografisk kort over Fugloy.

Fugloy (dansk Fuglø) er Færøernes østligste ø og hører til Norderøernes region. Øen udgør Fugloyar kommuna, der er Færøernes mindste målt i indbyggertal. Den 11,2 km² store Fugloy er den mindste i regionen Norðoyar, og ligger helt nordøst i øriket. Øens befolkning på ca. 30 indbyggere er fordelt på bygderne Kirkja og Hattarvík. Fugloy udgør kommunen med samme navn, som med sine 37 indbyggere per 1. januar 2013 er den mindste kommunen på Færøyene. Befolkningstætheden er 4,0 pr km².

Landbrugets reducerede betydning efter industrialiseringen af fiskeriet er den vigtigste årsag til fraflytningen siden begyndelsen af 1900-tallet. Fugloy har ikke haft naturgivne forhold eller nødvendig infrastruktur for at kunne omlægge fra landbrug til fiskeri som vigtigste næringsvei. Som en afsides liggende útoyggj er Fugloy afhængig af helikopter- og færgeanløb, men bliver isoleret ved uvejr. Postbåden Ritan fra Hvannasund sejler to gange daglig til Fugloy og naboøen Svínoy. Tre gange om ugen ankommer helikopteren ved Atlantic Airways.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Fugloy ligger østligst af de 18 øer, som udgør Færøerne. Fugloy måler 11,02 km², men medregnet 23 holme og skær udgør den 10,03 km². De nærmeste øer er Viðoy i vest og Svínoy i syd. Sundet mellem Fugloy og Svínoy er den 3,9 km lange Fugloyarfjørður.[1]

Fugloy har vulkansk oprindelse, og er opbygget af lag af basalt. Klipperne langs kysten er enkelte steder meget høje og bratte, og er blevet formet af isbræer og erosion gennem millioner af år. Dette viser sig især på den østlige del af øen, hvor den høje klippe Eystfelli er blevet stående således, som den er i dag efter en række stenskred. Klippen er 448 moh. på sit højeste. I søen neden for Eystfelli finder man den høje, frit stående klippe Stapi, som har en lille fyrlygte. Stapi er Færøernes østligste punkt.

Nordvest for Eystfelli indtrådte et skred i slutningen af 1990-erne. Skredet skabte en stenhøj ved foden af fjeldet. Vest for dette området ligger en bugt, Skarðsvík, og igen Kleivadalur oven for denne. Mellem Eystfelli og fjeldene centralt på øen ligger Hálsurin, som gør det muligt at komme fra Hattarvík til Skarðsvík til fods.

Nordvest for Skarðsvík og Kleivadalur ligger Færøernes største stenhøj, Urðin mikla, som er et resultat af et enormt skred i fjern fortid. Vestkysten af Fugloy er praktisk talt ufremkommelig, og her ligger øens højeste fjeld, Klubbin (621 moh.). Syd for Klubbin ligger Vatnsdalur, hvor man finner øens eneste indsø på et lille plateau. På sydkysten er landskabet ikke så brat, og her finder man øens største bygd, Kirkja. Fra Kirkja går øens eneste vej langs Skorðatangi og Sunnberg og ind i Hattarvík, hvor bygden med samme navn ligger. Vejen er ca. 4 km lang og blev anlagt langs en gammel vandresti i 1980-erne.

Øens flora varierer ikke nævneværdigt fra det øvrige Færøernes flora med få plantevækster og et landskab uden naturlig trævækst.

Af vilde landpattedyr findes mus og harer, men ikke rotter.[2] Faunaen domineres af havfugle, som også har givet øen dens navn. Langs kysten er der mange fuglefjelde med stor aktivitet i yngletiden. Den mest udbredte fugleart er lunden, som tidligere var en vigtig næringskilde for øboerne gennem fuglefangst og ægsamling.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Udsigt mod Kirkja med Svínoys forbjerg i forgrunden.
Foto: Erik Christensen

Fugloy har et relativt tempereret kystklima, stærkt påvirket af Atlanterhavet. Dette giver milde vintre, kølige somre og en gennemsnitlig årstemperatur på 6,9 °C, en af de højeste på Færøerne.[3] Gennemsnitlig årlig nedbør ligger på 1.040 mm, blandt de laveste på Færøerne.[3]

Vejr for Kirkja
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Gennemsnitlig maks 6.7 °C 5.8 °C 6.5 °C 7.2 °C 9.2 °C 11.2 °C 12.8 °C 13.4 °C 11.8 °C 9.5 °C 7.5 °C 6.6 °C
Gennemsnitstemperatur 4.6 °C 3.7 °C 4.3 °C 5.2 °C 7.0 °C 9.0 °C 10.6 °C 11.2 °C 9.7 °C 7.5 °C 5.8 °C 4.4 °C
Gennemsnitlig min 2.4 °C 1.5 °C 1.8 °C 2.9 °C 4.9 °C 7.0 °C 8.8 °C 9.3 °C 7.7 °C 5.5 °C 3.8 °C 2.2 °C
Gennemsnitlig nedbør 94 mm 87 mm 94 mm 84 mm 67 mm 66 mm 80 mm 83 mm 85 mm 111 mm 97 mm 93 mm
Kilde: DMI[3]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Grundet dens afsides beliggenhed og beskedne størrelse har der altid boet få folk på Fugloy. Den første folketælling fra 1737 nævner, at øen havde 19 familier med 19 børn, som indikerer omkring 60–70 indbyggere. I begyndelsen af 1900-tallet havde øen mellem 250 og 300 indbyggere. I 1960-erne ændret fiskeindustrien sig, med klare udslag på folketallet: I 1960 var antallet af indbyggere 140, allerede i 1966 var antallet sunket til 113, videre til 99 i 1970, og ned til 84 ved folketællingen i 1977. Også finanskrisen på Færøerne 1989–1995 ramte øen hårdt, og særlig Hattarvík blev ramt af en stadig pågående fraflytning.

1995 1989 1983 1977 1970 1966 1960
0–6 2 4 5 7 6 8 18
7–14 2 9 6 6 12 17 17
15–19 4 4 2 6 6 8 9
20–24 6 2 4 7 6 4 9
25–39 7 9 11 14 12 19 27
40–59 13 11 14 18 21 26 26
60–64 1 7 4 7 8 3 5
65+ 16 15 17 19 28 28 29
Totalt 51 61 63 84 99 113 140
Kilde: Kommunalrapport fra 1998, s. 18
 
1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009
Hattarvík 27 27 36 29 40 32 26 22 20 17 17 16 15
Kirkja 35 32 24 24 24 22 18 19 30 28 28 28 25
Totalt 62 59 60 53 64 54 44 41 50 45 45 44 40
Kilde: Hagstova Føroya

Note: ved folketællingen i 1977 var aldersgrupperne 7–13 og 14–19 år, ikke 7–14 og 15–19 som ved de øvrige.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Kirkju kirkja i 2010.
Foto: Eileen Sandá

Størstedelen af øboerne er medlemmer af Fólkakirkjan. Fugloy sorterer under prestegjeldet Norðoya eystara prestagjald, som har rundt 560 medlemmer fordelt på fem kirker i ni bygder. På Fugloy har man kirker i begge bygder. Med én ansatt præst i hele prestegjeldet er det ikke mulig at afholde gudstjenester med præst til stede i alle kirker hver søndag. Alligevel har alle kirkerne søndagsgudstjeneste, men da som en lægmandsgudstjeneste: Gudstjenesten ledes af en mand eller kvinde fra menigheden, som læser en trykt prædiken. Det holdes ikke dåb eller nadver.

Kirkestedet på Fugloy har siden middelalderen været Kirkja, deraf navnet. Længe var også dette det eneste kirkestedet på øen, især på grund af det beskedne folketal. I 1818 var alle de arbejdsføre mænd fra Kirkja ude at fiske. Alle mendene druknede i en ulykke bortset fra bonden på Mittún, men han og hans kone døde få år senere af tyfus. Amtmanden besluttede kort tid efter, at kirken skulle flyttes til Hattarvík, fordi det på Kirkja "ikke boer nogen Mand som kan betroes at være værge for Kirken." Kirken ble innviet som Hattarvíkar kirkja i 1833.

I 1881 blev det foretaget et syn af kirkerne, og det blev slået fast, at Hattarvíkar kirkja var i dårlig stand. Senere befaringer i 1893 og 1896 gav stadig værre beskrivelser af kirkens tilstand. I juni 1898 beskrev Símun Mikal Zachariasen den som ubrugelig. I oktober 1899 blev nutidens Hattarvíkar kirkja indviet.

Omkring hundrede år efter kirkeflytningen fra Kirkja til Hattarvík blev det foreslået at bygge egen kirke på Kirkja, især efter som Hattarvík havde fået en ny kirke. Louis Zachariasen tegnede kirken og brugte de traditionelle trækirker som udgangspunkt. I maj 1933 blev kirken med navnet Kirkju kirkja indviet af provst Jákup Dahl.

Skole og sundhed[redigér | redigér wikikode]

Der er skoler i hver af bygderne, men kun skolen på Kirkja er fortsat i brug. I skoleåret 2012/2013 havde Kirkju skúli én lærer og én elev fra 1. til 7. klasse.[4] Skolen blev bygget for 16 elever i 1888 og senere ombygget i 1972. Skolen har ikke bibliotek, men får omkring 500 bøger med båd fra Klaksvík. Hattarvíkar skúli blev bygget til 12 elever i 1925 og ombygget i 1981. Efter endt skolegang på Kirkja går eleverne på ungdomsskole i Klaksvík. Grundet rejsetid er disse elever nødt til at flytte til Klaksvík.

Samfærdsel[redigér | redigér wikikode]

Varelosning ved Kirkja.
Foto: Erik Christensen

Passagerfærgen MS «Ritan» anløber øen daglig, og forbinder den med Svínoy og Hvannasund på Viðoy. Viðoy er en del af det færøyske meginlandið, "fastland". Overfarten fra Fugloy til Svínoy tager 30 min, mens overfarten fra Svínoy til Hvannasund tager yderligere 30 min.[5] En udbygning af undersøiske tunneler mellem Viðoy, Svínoy og Fugloy i perioden 2017–2020 er blevet udredt.[6] Vanligvis lægger færgen til ved både Kirkja og Hattarvík, alt afhængig af vejrforholdene. Strandfaraskip Landsins opererer også en helikopterrute, som besøger Fugloy tre dage i ugen.[7]

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

Postbåden Másin ved Kirkja

Havnen på Fugloy er ikke beskyttet mod vejr og vind, og dette er hovedgrunden til, at al økonomisk vækst stoppede i begyndelsen af det 1900-tallet. Lagtinget har forsøgt at udarbejde planer for øens fremtid, for eksempel fik øen elektrisk strøm i 1960-erne. I 1980-erne blev der anlagt en vej mellem Hattarvík og Kirkja, og der blev helikopterforbindelse til resten af øriget.

Øens eneste indtægtskilde har været lidt landbrug og fiskeri, men også en del fuglefangst, en praksis som har pågået frem til nutiden. I slutningen af 1990-erne havde øen seks bønder, otte sømænd, én i teknisk drift, én butik og to postkontorer. Én person dagpendlede den gang til Fugloy, mens 1–10 af Fugloys egne indbyggere dagpendlede til andre kommuner for at arbejde. Det er ingen mælkeproduktion længere på Fugloy, og Færøernes sundhedsdirektorat (Heilsufrøðiliga Starvsstovan) har dermed kun opsyn med øens ene butik.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Fugloy set fra Viðareiði

Det er en oplevelse at overvære når postbåden Másin læger til i Kirkja. Passagererne har kun sekunder til at springe i land i et gunstigt øjeblik..

Som navnet antyder, er der på Fugloy gode muligheder for fugleinteresserede. Men også panorama udsigten til naboøerne og den intense natur er med til at øen er et attraktivt mål for turister, der vil opleve det oprindelige Færøerne.

Postvæsen[redigér | redigér wikikode]

Fugloy på frimærke fra 1999.
Foto: Postverk Føroya

Det oprindelige modtagelsessted for brevposten på Fugloy var Hattarvík, hvilket kunne blive upraktisk for Kirkja, da bygden på det meste havde ca. 170 indbyggere. Dette skyldtes, at postbåden ikke fik lagt til ved Kirkja. Dette førte til, at ti mænd måtte gå fra Kirkja til Hattarvík, og der efter returnere med 16 sække. Før postbåden "Dan" begyndte at sejle til Hattarvík i 1914, blev posten til Fugloy pakket i Klaksvík og der efter bragt til Hvannasund, hvor øfolket måtte hente den selv.

Hvornår der blev etableret en postvirksomhed i Hattarvík, er ikke kendt. Den ældste omtale om Hattarvík som er at finde hos Postverk Føroya, er dateret til 12. juli 1932. Det var en jobansøgning fra Marianna Fuglø, som også blev ansat. Det er trolig at faderen Tróndur Fuglø havde ansvaret for postgangen før hende. Postverk Føroya åbnede på Kirkja den 1. oktober 1918. Altså var virksomheden i Hattarvík betydelig ældre.

Den første postansvarlige på Kirkja var Símun Mikal Zachariasen, der havde ansvar for posten indtil udgangen af 1930. Datteren Sigrid Zachariasen (senere gift Simonsen) var postansvarlig i over 40 år, fra 1931 til sin død i 1979. Hun blev hædret af Post- & Telegrafvæsenet for lang og tro tjeneste i 1971. Manden Absalon Kaj Simonsen tog over fra 1. juni 1979, og senere købmanden Kristian Christiansen, eller Kristian í Mittúni, fra 1. september 1985. Sønnen Jóannes Christiansen, har haft ansvaret siden 1. juli 1997. Marianna Fuglø giftede sig med købmanden Óli G. Hansen i 1937 og døde i 1953. Hansen havde så ansvaret indtil sin død i 1971. Fra 1972 gik det over til datteren Katrin Amalia Fuglø, og i de senere år har hendes mand, Leivur Hansen, taget sig af posten. Vejforbindelsen mellem de to bygder har gjort postgangen betydelig enklere. MS "Ritan" fungerer både som postbåd, passagerfærge og varetransport.

Postverk Føroya udgav et frimærke med luftbillede af Fugloy, med en værdi af 4,50 kr i 1999.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fugloy med sine to bygder er indtegnet på det ældste kendte kort over Færøerne, Lucas Debes' FÆROARUM – Prima & accurata delineatio (1673)

Bygderne Kirkja og Hattarvík er første gang nævnt skriftlig i Hundebrevet fra slutningen af 1300-tallet. Man er alligevel sikker på, at Fugloy har været befolket siden vikingetiden, og at Hattarvík blev grundlagt omkring år 900.

SS "Sauternes"[redigér | redigér wikikode]

Under 2. verdenskrig, den 7. december 1941, sank dampskibet SS "Sauternes" i Fugloyarfjørður, delvis som følge af en kommunikationsfejl. Dette var under et dramatisk uvejr, og mandskabet telegraferede til Tórshavn, at skibet havde søgt ly i Fugløfjord (Fugloyarfjørður). Telegrammet blev mistolket, idet personellet i Tórshavn troede de mente Fuglafjørður, som var en tryg havn. Skibet fik den skæbnesvangre ordre om at ankre op, og under aftenen og natten slet skibet sig løs. Mandskabet på "Sauternes" forsøgte forgæves at ankre op på ny, men skibet drev videre ind i mod Svínoys kyster, og til sidst blev skibet sænket af tre efterfølgende kæmpebølger. 25 mennesker mistede livet. Folket på Fugloy, som havde fulgt med i den desperate kamp, kunne ikke gøre noget. Dagen efter kom mange vragrester fra skibet i land på øen.

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Siden 1950-erne har øen været præget af fraflytning, især da øen mangler meget af det, som kræves for et moderne samfund. Som følge af dette er næringsudviklingen også gået kraftig tilbage og bidrager til at forstærke effekten. Fugloy var med til at stifte interesseorganisationen for Útoyggjar, Útoyggjafelagið, i december 2001. Lokale initiativtagere har projekteret Fjølbýlið, et flerbrugsbyggeri beliggende oven for Kirkju kirkja. Bygget er endnu ikke opført, men støttes aktivt af Útoyggjarfelagið. Fjølbýlið vil bestå af fire ulige dele, med en vinterhave, ældreboliger, forsamlingshus og gæstgiveri. Vinterhaven vil også have et lille svømmebassin, og gæstgiveriet vil være ment for både turister og sæsonarbejdere. Taget på forsamlingshusdelen vil være delt af et solcellepanel.

Folklore[redigér | redigér wikikode]

Der findes en række mundtlige overleveringer om øen og dens historie, både i form af ophavssagn, som sagnet om den svømmende ø, og historiske sagn, som sagnet om floksmændene.

Sagnet om den svømmende ø[redigér | redigér wikikode]

Et sagn siger, at Fugloy oprindelig var en flydende ø. Nogen mænd roede ud til øen for at forankre den således, at den skulle fæste sig til havbunden, men det hjalp ikke. På øens klipper stod der nemlig mange trolde, og de tog alt som blev smidt på øen og kastede det i havet. Så samlede man alle præsterne i landet for at få øen til at fæste sig. Præsterne blev roet ud til øen og stirrede hele tiden på den for, at den ikke skulle forsvinde. En af præsterne stod forrest i båden og kastede Bibelen op på land, mens alle de andre fortsat stod og stirrede på øen. Dette virkede, præsterne besejrede troldene og forvandlede alle til græstuer. Før i tiden stod tuerne tæt ved klippene ved Kirkja, men nu har brændingerne taget dem.

Andre kendte, nedskrevne sagn fra Fugloy handler om elvermanden og fårehyrden, trolden Skjeggetussen (Skjeggatussin), samt om Femte, Sakaris og fjæretroldene i Hattarvík.

Sagnet om Floksmændene[redigér | redigér wikikode]

Sagnet om "floksmændene" bygger på en kerne af historiske kendsgerninger om en gruppe oprørere fra middelalderen, der boede i Hattarvík. De mest berygtede af oprørerne var "Høgni Nev", "Rógvi Skel" og "Hálvdan Ulvsson", der sammen med "Sjúrður við Kellingará", hærgede og kontrollerede den nordlige del af Færøerne.

Det er en af de tidligste fortællinger om færøsk modstandskamp, og den generelle morale af historien er, at den kloge og fornuftige Sjúrður við Kellingará blev presset til at føre en militant linje af Hálvdan Ulvsson og hans tilhængere, der måske mere var kriminelle end ædle frihedskæmpere. Alle fire blev dømt til døden, selvom Sjúrður við Kellingará blev taget til nåde. Sjúdur kunne ikke bære de forbryderiske handlinger han og de andre havde begået under deres modstandskamp, derfor ønskede han alligevel at blive dræbt sammen med de andre floksmænd.

Kendte personer fra Fugloy[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kort & Matrikelstyrelsen (2001). Føroyar. Topografisk Atlas 1:100.000. ISBN 87-7866-010-6.
  2. ^ Bloch, Dorete og Fuglø, Edward. Villini súgdjór í Útnorðri (på færøsk). ISBN 99918-0-189-8.
  3. ^ a b c Cappelen, John og Laursen, Ellen Vaarby. The Climate of The Faroe Islands – with Climatological Standard Normals, 1961-1990 (dansk). Danmarks Meteorologiske Institut. Besøgt 16. januar 2014.
  4. ^ Fólkaskúlin, næmingatal skift á skúli, flokk og ár (færøsk). Hagstova Føroya.
  5. ^ Oyggjaleiðir (Ferry). Hvannasund - Hattarvík (færøsk). Strandfaraskip Landsins. Besøgt 17. januar 2014.
  6. ^ Samferðsluætlan 2012–2024 (færøsk). Landsverk.
  7. ^ Tyrlan (Helicopter) (færøsk). Strandfaraskip Landsins.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jakob Jakobsen: Færøske Folkesagn og Æventyr. Hrsg.: Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur, Kopenhagen: 1898–1901. (Sagn om den svømmende ø, og meget flere)
  • P.O. Hansen: Fuglø. Odense: OAB-Tryk, 1983. 78 sider alle illustreret

Koordinater: 62° 20′ N, 6° 18′ V

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: