Sandoy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
SANDOY
Position of Sandoy on Faroe map.png Sandoy map.jpg
Sandoy Sandoy
Dansk navn Sandø
Indbyggere 1313 (2011)
Areal 110,8 km²
Indb/km² 12
Højeste punkt Tindur 479 m
Hovedby Sandur
Beliggenhed 61°51′N 6°47′V
Færgebyen Skopun

Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km². Øen har sit navn på grund af sine sandstrande. Den regnes som den fladeste af de større færøske øer. Øen har brede dalstrøg med mange småsøer og lave, afrundede fjelde. På vestkysten er der stejle klipper og fuglefjelde.

Sandoy er forbundet med Streymoy i nord og hovedstaden Tórshavn med bilfærge mellem Skopun og Gamlarætt. Der er færgeforbindelse fra Gamlarætt til Skopun. Færgen til Skúvoy sejler fra Sandur. Der er planer om at bygge en ca. 12 km lang tunnel fra nordspidsen af Sandoy til Streymoy.[1]

Den største bosættelse på øen er bygden Sandur. Øens totale indbyggertal er 1.313 (2011). Med til regionen hører også øerne Skúvoy og Stóra Dímun med tilsammen 58 indbyggere, der udgør Skúvoyar Kommuna. Sandoy har 19 lave afrundede fjelde og den højeste er det 479 meter høje Tindur. I en dal mellem Skopun og Sandur ligger den op til 5 meter dybe sø, Sandsvatn, der med et overfladeareal på 0,82 km² er Færøernes tredje største naturlige sø.

Der er på øen Sandoy fire kommuner med seks bygder: Sandur, Skálavík, Skopun og Húsavík med bygderne Dalur og Skarvanes). Ved Skopun og Sandur er der bygget havneanlæg, og her ligger øens fiskeindustrier.

Historisk har Sandoy haft tætte bånd til Skúvoy og Stóra Dímun.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1872 oprettes Sandoyar prestagjalds kommuna. Den blev opprettet som en af en række kommuner baseret på ørigets prestegjeld i 1872. Kommunen omfattede øerne Sandoy, Skúvoy og Stóra Dímun. Skopun blev udskilt som et eget kirkesogn fra Sandur i 1910, og Stóra Dímun gik fra Sandur til Skúvoy sogn i 1923. I 1928 blev hele Sandoyar prestagjalds kommuna omdøbt til Sands kommuna, og i 1930 blev Skálavíkar kommuna, Húsavíkar kommuna, Skúvoyar kommuna og Skopunar kommuna udskilt fra denne.

  • I protest mod det dyre kirkebyggeri i Kirkjubøur og mod biskop Erlendurs forsøg på at styrke kirken ved at beslaglægge landbrugsjord udbryder der 1300 oprør på den sydlige del af Færøerne.
  • 1380 er nordmanden Kalv Lille præst på Sandoy. Han skyer ikke noget middel for at opnå gods, jord og kvæg og menes at have flere mord og mordforsøg på samvittigheden, men kirken og den nye overklasses stilling er så stærk, at der ikke sker ham noget.
  • 1538 medfører Reformationen at tre bønhuse nedlægges.
  • 1638 dømmes på Sandoys vårting en mand til døden for tre tyverier af blandt andet af 10 fårekroppe.
  • 1719 søger Sandoys præst Peder Clemmendsen forgæves at få etableret skolegang for øens børn.
  • 1737 ansættes en vandrelærer på Sandoy.
  • 1750 bliver det norske skib "Pater Gratiæ" vrag i Høvdasund ved Sandoy. Kun en overlevende når i land.
  • 1839 rives kirken i Sandur ned, og en ny bygges på stedet og kan indvies 8. september. Arkæologiske undersøgelser har senere vist at Sandurs kirke er den sjette på stedet. Den ældste har været en stavkirke i norsk stil, bygget i 1000-tallet.
  • 1873 får Stóra Dímun sin egen kirke. Præsten fra Sandoy kommer 2 gange om året for at forrette kirkelige handlinger.
  • 1874 styrter Sandoys præst, Rudolf Jensen ned og slår sig lhjel, efter endt gudstjeneste på Stóra Dímun.
  • 1895 Den 21. november sejler det britiske dampskib "Principa" på et skær ved Søltuvík og synker næsten øjeblikkelig. Kun en af skibets 28 ombordværende overlever, da han bliver bjerget nord for Kirkjubøur, klamrende sig til en lastluge.

En af Frilandsmuseets vandmøller stammer fra Sandoy.[2] Vandmøllen der blev opført i 1800-tallet i bygden Sandur er en horisontalmølle med lodret aksel og vandret roterende skovlhjul. Møllebygningen er af træ på et fundament af syldsten og beklædt med lodrette brædder. Taget er ligeledes af træ og tækket med græstørv på birkebark. Møllen har kun en kværn, der har direkte træk fra skovlhjulet. Sluser, malekarm er bevaret og der er vandføring til møllen.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Fra færgehavnen i Skopun er der busforbindelser til alle øens bygder. I Skopun ligger øens turist­kontor, som giver vejledning til rejs­­ende og bl.a. arrangerer guid­ede ture. Når vejret tillader det, ar­rangerer turistkontoret ture til Stóra Dímun med båden “Hvít­hamar”.

I Sandur ligger lokalmuseet "i Koytu". I alle bygderne er et bygdehus, der tager imod grupper af rejsende efter nærmere aftale. Endvidere er der mulighed for over­natning i sommer­huse og B&B og i Hotel Skálavík, som også har en restaurant og som nu drives af rederiet Smyril Line.[3] I Sandur er der gæstehus og campingplads. Søerne Sandsvatn og Gróthúsvatn, har et rigt fugleliv og der er gode fangstmuligheder for lystfiskerne. Fra Sandur går der en vej ud til det naturskønne Søltuvík, vest for bygden. Der er om sommeren fra Sandur bådture til fuglefjeldene på Sandoys vestside. I Sandur ligger "Rúsdrekkasøla Landsins", som er det eneste sted på øen, hvor man kan købe øl, vin og spiritus.

Syd for Sandur ligger den lille bygd Skarvanes. Vejen går forbi de to mindre søer Stóravatn og Lítlavatn. Fra Skarvanes er der udsigt til Skúvoy, Stóra Dímun Lítla Dímun og Suðuroy. Den gamle vandmølle med græstag er stadig velbevaret og svarer til den samme type som kan ses på Frilandsmuseet i Brede ved Kongens Lyngby og som også stammer fra Sandoy.

I Húsavík kan man se middelalderlige ruiner af den store gård, som har tilhørt den rige og mæg­tige frue i Húsavík. Hun var den norske Guðrun Sjúrðar­dóttir, som også hav­de store besiddelser på Shetlandsøerne.

Fra Húsavík går den ensporede vej til Dalur langs stejle skrænter og trykker sig ind til fjeldsiden højt over havet nedenunder og falder siden stejlt ned mod Dalur, der ligger beskyttet i bunden af den skål­formede dal. Fra Dalur snor der sig en markvej sig op til til en højde af 270 m. til det 354 m. høje Skúvoyarfjall. Til fods kan man fra vejen gå ud til fuglefjeldet Skorin. Fra højderne er der udsigt til Stóra Dímun og Lítla Dímun. Fra Dalur kan man også følge vardestien mod nordvest til Skarvanes. Turen er mulig for de fleste og varer ca. 90 minuter. I Dalur er det muligt at campere. Der er el-tilslutning, adgang til toilet i bygdehuset efter aftale med beboerne.

Hvert år i juni, juli eller august afholdes der øens folkefest kaldet "Sandoyarstevna", bygderne skiftes til at holde festen. I 2015 blev Sandoyarstevna holdt i Skálavík i slutningen af juni,[4] i 2014 blev den holdt i Sandur 22.-24. august,[5] i 2012 blev den holdt i Húsavík

Mellem Sandur og Skálavík ligger Sandoys højeste fjeld, det 479 m høje Tindur.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 61°50′N 6°45′W / 61.833°N 6.750°V / 61.833; -6.750