Skúvoy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skúvoy i juni 2013, set fra havet.
Kort over Skúvoy
Skúvoy på frimærke (2000)
Foto: Per á Hædd for Postverk Føroya

Skúvoy (på dansk Skuø) er en ø i Færøerne på ca. 12 km², som ligger vest for den sydligste del af Sandoy og nord for Stóra Dímun. Øen udgør hovedparten af Skúvoyar kommuna.

Skúvoy bygd[redigér | redigér wikikode]

Øens eneste bygd hedder ligeledes Skúvoy og havde i 2013 ca. 35 indbyggere. Der er en lille skole, en købmand og en kirke, hvori der i tårnet hænger en klokke skænket af A.P. Møller. Bygden ligger på øens østside med et kajanlæg for rutetrafik og en lille havn for småbåde, der bliver trukket på land om vinteren for at beskytte dem mod stormens hærgen. Der er ingen biler, men dog små traktorer, der bruges til at køre varer op fra landingspladsen til bygden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Øen skal i sagatiden være blevet gjort til høvdingesæde. Brødrene Beinir og Brestir slog sig ned her, og Brestirs sønner, Sigmundur og Tórur, voksede op på øen. Sagaen fortæller, at Sigmundur Brestisson, der kristnede færingerne år 999 og opførte derfor en kirke på Skúvoy meget tidligt. Han boede på Skuvoy og der findes en gravsten for ham på kirkegården Ólansgarði. Han blev på Skuvoy angrebet af Trondur fra Gøta og hans mænd. For at redde livet svømmede han med to af sine mænd fra øen. Han reddede sig ene i land ved SandvíkSuðuroy og blev myrdet af bonden Torgrímur Illi på grund af en guldring, der var en gave fra Håkon Jarl af Norge.

Da Den Sorte Død hærgede Europa i midten af 1300-tallet, blev Skúvoy så hårdt ramt, at kun en ung pige ved navn Rannvá overlevede.

En epidemi i 1700-tallet udryddede samtlige øens indbyggere.

Nutidens kirke er bygget i 1937.

Fugleliv[redigér | redigér wikikode]

Øens højeste punkt ligger på vestsiden. Det hedder Knútur og falder 392 meter lodret mod havet. På øens øst- og især sydøstside findes der et tusindtal af lunder, som ved fangst giver et rigt kosttilskud til folk på øen eller kan sælges i plukket stand.
På øens vestside findes lomvier. I 1954 optaltes de til ca. 2 millioner ynglende par, men i dag er der kun nogle få tusinde tilbage. Der findes også et rigt fugleliv inde på øen samt en ternekoloni. Når ternerne yngler om sommeren, bør man være forsigtig med, hvor man træder. Ternerne vil beskytte deres reder og angriber i vovede styrtdyk. Kjoverne - især storkjoven - beskytter ligeledes deres reder. En storkjove kan slå en mand til jorden, hvis den rammer ham i et angreb.

Fiskeri[redigér | redigér wikikode]

På øen findes i haugen en sø, og der er et rigt ørredliv i åen, der løber fra fjeldet ned gennem bygden. I havet omkring øen er der torsk og sej, og der kan fanges helleflyndere på over 75 kg.

Landbrug[redigér | redigér wikikode]

Der er mange får på øen, og de bliver om sommeren drevet sammen og kontrolleret for sygdomme og for at blive klippet. Færøuld er færøguld, som man siger, og færøsk ulds høje indhold af lanolin gør færøsk uldtøj både varmt og vandafvisende. Køerne på øen fodres om sommeren med frisk græs og i vinterhalvåret med ensilage og kraftfoder.

Undersøiske tunneler via Skúvoy[redigér | redigér wikikode]

Efter at arbejdet med Eysturoyartunnilin gik i gang i 2016 - og fra 2018 vil også arbejdet med Sandoyartunnilin være skudt i gang, er politikere begyndt at tale om muligheden for at fortsætte hele vejen sydpå og bygge en undersøisk tunnel fra Sandoy til Suðuroy, efter at arbejdet med at bygge Sandoyartunnilin er overstået ca. 2023. Samfærdselsministeren Henrik Old bad Landsverk (Vejdirektoratet) om at undersøge, hvordan man bedst kunne bygge en undersøisk tunnel til Suðuroy. Den 4. september 2017 var Landsverk klar med svaret. Der blev holdt et informationsmøde på gymnasiet på Suðuroy, hvor repræsentanter fra Landsverk fortalte om deres planer. De mente, at det var bedst at bygge to undersøiske tunneler på henholdsvis 9 og 17,2 km, hvor den på 9 km ville forbinde Sandur på Sandoy med en af de små øer, der ligger i mellem Sandoy og Suðuroy. Skývoy var den af de små øer, der egnede sig bedst til formålet. Tunnelen vil komme op i nærheden af Skúvoy bygd, hvorefter en anden tunnel vil være nogle få hundede meter derfra og denne vil forbinde Skúvoy med Sandvík, som er den nordligste bygd på Suðuroy. Hvis planerne føres ud i livet, så vil 99% af Færøernes befolkning være forbundet via vejnettet. Det vil både være billigere at bygge to tunneler via Skúvoy og også mere forsvarligt rent sikkerhedsmæssigt, hvis der nu skulle opstå et uheld af en eller anden slags, så er det bedre med to lidt kortere tunneler end en meget lang.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (på færøsk)Tunnil til Suðuroyar verður í tveimum. Landsverk. 4. september 2017. Hentet 5. september 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 61°46′N 6°50′W / 61.767°N 6.833°V / 61.767; -6.833

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: