Idræt: Forskelle mellem versioner
Kontoreg (diskussion | bidrag) udvidelse af 'simpel' definition. |
Kontoreg (diskussion | bidrag) Der henvises til de to største forbund som eksempler på idrætsdiscipliner i stedet for at nævne 234 eksempler på forskellige idrætsdiscipliner. |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Idræt''' kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få [[motion]] og [[rekreation |
'''Idræt''' kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få [[motion]] og [[rekreation]]. |
||
Til tider anvendes "idræt" synonymt med [[sport]], men idræt adskiller sig fra begrebet sport ved, at idræt ikke behøver at omfatte konkurrence. Sport (konkurrence) i forbindelse med idræt kaldes for 'kurrenceidræt', der desuden kan foregå under organiserede former. |
Til tider anvendes "idræt" synonymt med [[sport]], men idræt adskiller sig fra begrebet sport ved, at idræt ikke behøver at omfatte konkurrence. Sport (konkurrence) i forbindelse med idræt kaldes for 'kurrenceidræt', der desuden kan foregå under organiserede former. |
||
Eksempler på idræt er de idrætsdiscipliner, der er organiseret under [[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger]] (DGI) og [[Danmarks Idræts-Forbund]] (DIF). |
|||
== Idrætsorganisationer i Danmark == |
== Idrætsorganisationer i Danmark == |
||
Versionen fra 13. jan. 2013, 13:31
Idræt kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation.
Til tider anvendes "idræt" synonymt med sport, men idræt adskiller sig fra begrebet sport ved, at idræt ikke behøver at omfatte konkurrence. Sport (konkurrence) i forbindelse med idræt kaldes for 'kurrenceidræt', der desuden kan foregå under organiserede former.
Eksempler på idræt er de idrætsdiscipliner, der er organiseret under Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF).
Idrætsorganisationer i Danmark
I Danmark giver lovgivningen mulighed for, at foreningslivet kan blomstre i omfang samt variation. Idræt i Danmark kan således udøves uden organisationsform eller udøves under former, der bliver organiseret i mere eller mindre grad.
Organisationsformen for idræt foregår som regel under et forbund, der varierer i medlemsstørrelse. Der eksisterer adskillige forbund, hvoraf de største forbund er Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger.
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er opbygget som en paraplyorganisation for 60 specialforbund, 11.000 idrætsforeninger med ca. 1,6 millioner medlemmer.
Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) er organisation for 16 landsdelsforeninger med 5.500 medlemsforeninger og i alt 1,3 millioner medlemmer. Omkring 4.000 mennesker udfører frivilligt foreningsarbejde i DGI.
Desuden organiseres idræt i Danmark af øvrige national forbund, der ikke er medlem af en dansk paraply-organisation eller i stedet er medlem af internationale paraplyorganisationer. Endvidere eksisterer der idrætsforeninger, der ikke er medlem af noget forbund.
Idræt som studium
Idræt kan studeres ved flere af de danske universiteter, hvor institutterne arbejder med uddannelse, forskning og formidling inden for såvel den praktiske idræt, humanfysiologi som humaniora og samfundsvidenskab:
- Institut for Idræt, ved det naturvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet; www.sport.au.dk
- Institut for Idræt, ved det naturvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet; www.ifi.ku.dk
- Institut for Idræt og Biomekanik, ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet;www.sdu.dk
- Institut for Medicin og Sundhedsteknologi [1], Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet [2], Aalborg Universitet
Se også
Eksterne henvisninger
Eksempler på sports- og idrætsorganisationer i Danmark: