Gerald af Wales: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 21. feb. 2013, 01:54

Gerald af Wales, fremstillet ved sin skrivepult.

Gerald af Wales (ca. 1146-1223) (latin:Giraldus Cambrensis, walisisk: Gerallt Gymro), var walisisk en præst og krønikeskriver i middelalderen. Gerald blev født omkring 1146 ved Manorbier Castle i Pembrokeshire og var af blandet normannisk og walisisk blod. Hans virkelige navn var Gerald de Barri, og hans latinske navn var Giraldus Cambrensis.

Liv

Gerald var nevø af biskoppen af St. David og sønnesøn af Gerald de Windsor i dennes ægteskab med den berygtede Nest ferch Rhys, datter af Rhys ap Tewdwr. Familien var også i slægt med den magtfulde walisiske adelsfamilie Rhys.

Gerald tog en teologisk uddannelse i Gloucester, fulgt af en periode med studier i Paris. Han håbede på at efterfølge sin onkel som biskop af St. David ved dennes afgang i 1176, men blev vraget til posten, muligvis på grund af sin walisiske afstamning. Til trods for dette afslag blev han præst for kong Henrik II af England i 1184, og blev udvalgt til at følge kongens søn John på en ekspedition til det nyerobrede Irland. Turen blev en katalysator for Gerald af Wales litterære karriere, da hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som Topographia Hibernica (1188). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, Expugnatio Hibernica.

Efter at have bevist sin nytte for kirkens ledelse blev Gerald valgt til at følge ærkebiskopen af Canterbury, Baldwin af Exeter, på en rundrejse i Wales i 1188 med den hensigt at rekruttere deltagere til det tredje korstog. Hans optegnelser fra rejsen, Itinerarium Cambriae (1191), blev fulgt af Descriptio Cambriae i 1194. Hans to arbejder om Wales er forblevet enestående vigtige historiske dokumenter pga. deres beskrivelser af walisisk og normannisk kultur, selvom deres faktuelle oplysninger ikke til at stole på og begge skrifter er fyldt med ideologi og præget af en højst særegen og idiosynkratisk stil. I 1198 fremkom der en ny mulighed for at Gerald kunne blive biskop af St. David, men hans ansøgning blev igen afvist af ærkebiskop Hubert Walter, der også var kongens kansler. Gerald forsøgte gentagne gange uden held at ændre Hubert Walters beslutning, og rejste endog til Rom for at bede paven om støtte. I 1203 opgav Gerald af Wales håbet om at blive biskop og tilbragte resten af livet med akademiske studier. Han producerede værker med andagtsinstruktioner og om skrifter om politik og døde omkring 1223, sandsynligvis i Lincoln i England.

Værker

Topographia Hibernica (1188)
Expugnatio Hibernica
Itinerarium Cambriae (1191)
Descriptio Cambriae (1194)
De instructione principis
De rebus a se gestis
De iure et statu Menevensis ecclesiae
Gemma ecclesiastica
Speculum ecclesiae
Symbolum electorum
Invectiones
Retractationes
Vita sancti Hugonis Lindensis
Vita Galfridi archiepiscopi Eboracensis
Vita sancti Ethelberti
Vita sancti Remigii
Vita sancti Davidii

Eksterne henvisninger

Latin Chroniclers from the Eleventh to the Thirteenth Centuries: Giraldus Cambrensis fra The Cambridge History of English and American Literature, bind I, 1907–1921.
Works by Giraldus Cambrensis hos Projekt Gutenberg

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Walter of Newburgh.jpg|thumb|Gerald af Wales, fremstillet ved sin skrivepult.]]
-'''Gerald af Wales''' (ca. [[1146]]-[[1223]]) ([[latin]]:''Giraldus Cambrensis'', [[walisisk]]: navn ''Gerallt Gymro''), var en [[præst]] og [[krønike]]skriver i [[middelalderen]]. Gerald blev født omkring 1146 ved [[Manorbier Castle]] i [[Pembrokeshire]] og var af blandet [[normannisk]] og walisisk blod. Hans virkelige navn var ''Gerald de Barri'', og hans latinske navn var ''Giraldus Cambrensis''.
+'''Gerald af Wales''' (ca. [[1146]]-[[1223]]) ([[latin]]:''Giraldus Cambrensis'', [[walisisk]]: ''Gerallt Gymro''), var [[Wales|walisisk]] en [[præst]] og [[krønike]]skriver i [[middelalderen]]. Gerald blev født omkring 1146 ved [[Manorbier Castle]] i [[Pembrokeshire]] og var af blandet [[normannisk]] og walisisk blod. Hans virkelige navn var ''Gerald de Barri'', og hans latinske navn var ''Giraldus Cambrensis''.
 == Liv ==
-Gerald var nevø af biskopen af St. David og sønnesønn af [[Gerald de Windsor]] i de Windsors ægteskab med den berygtede [[Nest ferch Rhys]], datter af [[Rhys ap Tewdwr]]. Familien var også i slægt med den walisiske adelsfamilie Rhys (se [[Rhys ap Gruffydd]]).
+Gerald var nevø af [[biskop]]pen af [[St. David]] og sønnesøn af [[Gerald de Windsor]] i dennes ægteskab med den berygtede [[Nest ferch Rhys]], datter af [[Rhys ap Tewdwr]]. Familien var også i slægt med den magtfulde walisiske adelsfamilie [[Rhys (slægt)|Rhys]].
-Gerald tog en teologisk uddannelse i [[Gloucester]], fulgt af en periode med studier i [[Paris]]. Han håbede på at efterfølge sin onkel som biskop af St. David i [[1176]], men blev vraget til posten, muligvis på grund af sin walisiske afstamning. Til trods for dette afslag blev han præst for kong [[Henrik II af England]] i [[1184]], og blev valgt til at følge kongens søn [[John I af England|John]] på en ekspedition til [[Irland]]. Turen blev en katalysator for hans litterære karriere, da hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som [[Topographia Hibernica]] ([[1188]]). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, [[Expugnatio Hibernica]].
+Gerald tog en [[teologi]]sk uddannelse i [[Gloucester]], fulgt af en periode med studier i [[Paris]]. Han håbede på at efterfølge sin onkel som biskop af St. David ved dennes afgang i [[1176]], men blev vraget til posten, muligvis på grund af sin walisiske afstamning. Til trods for dette afslag blev han præst for kong [[Henrik II af England]] i [[1184]], og blev udvalgt til at følge kongens søn [[John I af England|John]] på en ekspedition til det nyerobrede [[Irland]]. Turen blev en katalysator for Gerald af Wales litterære karriere, da hans optegnelser fra rejsen blev udgivet som [[Topographia Hibernica]] ([[1188]]). Han fulgte kort tid efter værket op med en optegnelse af kong Henriks erobring af Irland, [[Expugnatio Hibernica]].
-Efter at have bevist sin nytte for kirkens ledelse blev Gerald valgt til at følge [[Ærkebiskop af Canterbury|ærkebiskopen af Canterbury]], [[Baldwin af Exeter]], på en rundrejse i [[Wales]] i 1188 med den hensigt at rekruttere deltagere til det [[tredje korstog]]. Hans optegnelser fra rejsen, [[Itinerarium Cambriae]] ([[1191]]) blev fulgt af [[Descriptio Cambriae]] i [[1194]]. Hans to arbejder om Wales er forblevet enestående vigtige historiske dokumenter, betydningsfulde for deres beskrivelser af walisisk og normannisk kultur, skønt ikke til at stole på og fyldt med [[ideologi]] og med en  højst særegen og [[idiosynkrati]]sk stil. I [[1198]] fremkom der en ny mulighed for at Gerald kunne blive biskop af St. David, men hans ansøgning blev igen afvist. Han forsøgte gentagne gange at ændre [[Hubert Walter]]s beslutning, bl.a. ved at rejse til [[Roma]] for bede paven om støtte, men uden held. I [[1203]] gav Gerald af Wales op og tilbragte resten af livet med [[akademisk]]e studier. Han producerede værker med andagtsinstruktioner og om politik og døde omkring 1223, sandsynligvis i [[Lincoln]] i England.
+Efter at have bevist sin nytte for kirkens ledelse blev Gerald valgt til at følge [[Ærkebiskop af Canterbury|ærkebiskopen af Canterbury]], [[Baldwin af Exeter]], på en rundrejse i [[Wales]] i 1188 med den hensigt at rekruttere deltagere til det [[tredje korstog]]. Hans optegnelser fra rejsen, [[Itinerarium Cambriae]] ([[1191]]), blev fulgt af [[Descriptio Cambriae]] i [[1194]]. Hans to arbejder om Wales er forblevet enestående vigtige historiske dokumenter pga. deres beskrivelser af walisisk og normannisk kultur, selvom deres faktuelle oplysninger ikke til at stole på og begge skrifter er fyldt med [[ideologi]] og præget af en  højst særegen og [[idiosynkrati]]sk stil. I [[1198]] fremkom der en ny mulighed for at Gerald kunne blive biskop af St. David, men hans ansøgning blev igen afvist af ærkebiskop [[Hubert Walter]], der også var kongens [[kansler]]. Gerald forsøgte gentagne gange uden held at ændre Hubert Walters beslutning, og rejste endog til [[Rom]] for at bede [[pave]]n om støtte. I [[1203]] opgav Gerald af Wales håbet om at blive biskop og tilbragte resten af livet med [[akademisk]]e studier. Han producerede værker med andagtsinstruktioner og om skrifter om politik og døde omkring 1223, sandsynligvis i [[Lincoln]] i England.
 == Værker ==