Antisemitisme: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 28. jun. 2006, 23:09

Begrebet antisemitisme betegner et mere eller mindre udtalt had over for jøder.

Ordet "semit" kommer fra Noahs søn Shem, som ifølge Bibelen var stamfar til de semitiske folkeslag, det vil sige bl.a. arabere, aramæere, babylonere, kartaginiensere, etiopere, hebræere og fønikere. Ordet dækker dermed alle de nuværende og uddøde semitisk-talende folk, men i praksis bruges antisemitisme udelukkende om had til folk af mosaisk tro, også kaldet jøder.

Jødehadet stammer fra, at jøderne (og de kristne) ikke ville tilbede den romerske kejser som den guddom, han selv mente, at han var. Derfor udnyttede han dem ved at give dem (og de kristne) skylden for alle ulykker. Senere, da kristendommen blev statsreligion, måtte de kristne ikke tage renter af de penge, som de lånte af hinanden, fordi det stod der i Det nye testamente. Men jøderne måtte godt, og da man havde brug for at kunne låne penge, blev jøderne byernes bankfolk. Hver gang der blev krise, så folk ikke kunne betale deres renter, jog de jøderne ud af byen som en kollektiv gældssanering. Men da herskerne havde brug for at kunne låne penge til at føre krig, tog man dem tilbage igen. Men hvis krigen blev tabt, var det jødernes skyld, for grunden til, at fyrsten tabte, var, at jøderne ikke ville låne ham flere penge til at føre krig for. Så derfor var det ikke fyrstens fejl, at han tabte. Det er ikke nemt at låne penge ud til magthaverne.

Det havde også en vis betydning, at jødedommen konsekvent afviste, at Jesus kunne være Messias, for det kunne altid bruges som en undskylding for at forfølge dem. En anden undskyldning var, at det var jøderne (og slet ikke romerne), som henrettede Jesus. Opfattelsen af jøderne som den egentlige årsag til en række samfundsmæssige problemer blev en stadig stærkere del af europæernes tankegang. Både paver, fyrster og kunstnere har bidraget til dette billede af jøderne som dem, der forkastede Gud ved at korsfæste hans søn.

Også Martin Luther, der religiøst især knyttede sig til Paulus, hævdede, at jøderne var udsat for Guds vrede der vil fare ud som en ild, som ingen kan slukke. De var besat af djævelskab og alle midler var acceptable i kampen for at få dem til at omvende sig.

Luther udsendte i 1543 skriftet Om jøderne og deres løgne.

Journalisten Wilhelm Marr udgav i 1879 en tryksag, Jødedommens sejr over det tyske folk, og lancerede heri ordet antisemitisme og dannede efterfølgende en antisemtisk liga.

Se også: Semit Jødedom Zionisme Antizionisme islamofobi

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Begrebet '''anti-semitisme''' betegner et mere eller mindre udtalt had over for [[jøde]]r.
+Begrebet '''antisemitisme''' betegner et mere eller mindre udtalt had over for [[jøde]]r.
-Ordet kommer fra [[Noah]]s søn Shem, som ifølge [[Bibelen]] var stamfar til de [[semitisk]]e folkeslag, det vil sige bl.a. [[araber (person)|araber]]e, [[aramæer]]e, [[babyloner]]e, [[kartaginienser]]e, [[etioper]]e, [[hebræer]]e og [[føniker]]e. Ordet dækker dermed alle de nuværende og uddøde, semitisk-talende folk, men i praksis bruges ''antisemitisme'' udelukkende om had til folk af [[jødedom|mosaisk tro]], også kaldet jøder.
+Ordet "semit" kommer fra [[Noah]]s søn Shem, som ifølge [[Bibelen]] var stamfar til de [[semitisk]]e folkeslag, det vil sige bl.a. [[araber (person)|araber]]e, [[aramæer]]e, [[babyloner]]e, [[kartaginienser]]e, [[etioper]]e, [[hebræer]]e og [[føniker]]e. Ordet dækker dermed alle de nuværende og uddøde semitisk-talende folk, men i praksis bruges ''antisemitisme'' udelukkende om had til folk af [[jødedom|mosaisk tro]], også kaldet jøder.
-Jødehadet stammer fra, at jøderne (og de kristne) ikke ville tilbede den romerske kejser, som den guddom, som han selv mente at han var. Derfor udnyttede han dem ved at give dem (og de kristne) skylden for alle ulykker. Senere, da kristendommen blev statsreligion, måtte de kristne ikke tage renter af de penge, som de lånte af hinanden, fordi det stod der i [[Det nye testamente]]. Men jøderne måtte godt, og da man havde brug for at kunne låne penge, så blev jøderne byernes bankfolk. Hver gang der blev krise, så at folk ikke kunne betale deres renter, så jog de jøderne ud af byen, som en kollektiv gældssanering. Men da herskerne havde brug for at kunne låne penge til at føre krig, så fik man dem tilbage igen. Men når krigen var tabt, så var det jødernes skyld, fot fyrsten tabte, når jøderne ikke ville låne ham flere penge til at føre krig for. Så derfor var det ikke fyrstens fejl, at han tabte. Det er ikke nemt at låne penge ud til magthaverne.
+Jødehadet stammer fra, at jøderne (og de kristne) ikke ville tilbede den romerske kejser som den guddom, han selv mente, at han var. Derfor udnyttede han dem ved at give dem (og de kristne) skylden for alle ulykker. Senere, da kristendommen blev statsreligion, måtte de kristne ikke tage renter af de penge, som de lånte af hinanden, fordi det stod der i [[Det nye testamente]]. Men jøderne måtte godt, og da man havde brug for at kunne låne penge, blev jøderne byernes bankfolk. Hver gang der blev krise, så folk ikke kunne betale deres renter, jog de jøderne ud af byen som en kollektiv gældssanering. Men da herskerne havde brug for at kunne låne penge til at føre krig, tog man dem tilbage igen. Men hvis krigen blev tabt, var det jødernes skyld, for grunden til, at fyrsten tabte, var, at  jøderne ikke ville låne ham flere penge til at føre krig for. Så derfor var det ikke fyrstens fejl, at han tabte. Det er ikke nemt at låne penge ud til magthaverne.
-Det havde også en vis betydning, at [[Jødedom]]men konsekvent afviste, at Jesus kunne være [[Messias]], for det kunne altid bruges som en undskylding for at forfølge dem. En anden undskyldning var, at det var jøderne (og slet ikke romerne), som henrettede Jesus. Opfattelsen af jøderne som den egentlige årsag til en række samfundsmæssige problemer blev en stadig stærkere del af europæernes tankegang. Både paver, fyrster og kunstnere har bidraget af dette billede af jøderne, som dem, der forkastede Gud ved at korsfæste hans søn.
+Det havde også en vis betydning, at [[jødedom]]men konsekvent afviste, at Jesus kunne være [[Messias]], for det kunne altid bruges som en undskylding for at forfølge dem. En anden undskyldning var, at det var jøderne (og slet ikke romerne), som henrettede Jesus. Opfattelsen af jøderne som den egentlige årsag til en række samfundsmæssige problemer blev en stadig stærkere del af europæernes tankegang. Både paver, fyrster og kunstnere har bidraget til dette billede af jøderne som dem, der forkastede Gud ved at korsfæste hans søn.
 Også [[Martin Luther]], der religiøst især knyttede sig til Paulus, hævdede, at jøderne var udsat for Guds vrede ''der vil fare ud som en ild, som ingen kan slukke.'' De var besat af djævelskab og alle midler var acceptable i kampen for at få dem til at omvende sig.
@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Luther udsendte i [[1543]] skriftet ''Om jøderne og deres løgne''.
-Journalisten Wilhelm Marr udgav i [[1879]] en tryksag ''Jødedommens sejr over det tyske folk'' og lancerede heri ordet '''antisemitisme''' og dannede efterfølgende en antisemtisk liga.
+Journalisten Wilhelm Marr udgav i [[1879]] en tryksag, ''Jødedommens sejr over det tyske folk'', og lancerede heri ordet '''antisemitisme''' og dannede efterfølgende en antisemtisk liga.
 ----