Messias

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Messias (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Messias)

Messias (heb. מָשִׁיחַ Māšîªḥ og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religionerjødedom, kristendom og islam – en religiøs frelserskikkelse.

Jødedommen[redigér | redigér wikikode]

Begrebet "den salvede" optræder første gang i den hebræiske bibel, hvor det i første omgang bruges om personer, som er indviet ved salvning til et teokratisk embede i Israel, særlig kongen, men også profeten og præsten, idet indvielsesritualet indebar, at den vordende konge blev salvet med en særlig olie, således fx om Saul:

Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom. (1 Sam 10, 1)

Salvningen med olie var et symbol på åndsudgydelse og åndsudrustning.

I senere bibelske skrifter bliver den normale brug af begrebet at betegne en salvet konge af Davids hus, som tænkes at være udvalgt af Gud til at genoprette Davids rige og skabe fred i verden. Betegnelsen kan imidlertid også stundom bruges om andre kongelige skikkelser, der anses at handle under Guds vejledning, således fx om perserkongen Kyros i Es 45, 1.

I historiens løb er der opkommet mange såkaldte messiasprætendenter – personer, som af en større eller mindre gruppe mennesker er blevet hyldet som den ventede Messias, fx Judas Makkabæus, Simon bar Kokhba og Sabbatai Zevi.

Kristendommen[redigér | redigér wikikode]

Kristne betragter Jesus af Nazaret, som den ventede Messias. Ordet Kristus (græsk Χριστός Christos "den salvede") er en direkte oversættelse af det hebræisk mashiach. Jesus er således navnet og Christos (Kristus) titlen.

F.eks indleder Det Nye Testamente sin beretning om Jesus med at sige:

Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn (Matt 1,1)

Dermed viser Matthæus og resten af Det Nye Testamente, at de opfattede Jesus som den ventede Messias, som var af Davids og Abrahams slægt, og som også vil komme og oprette sit rige. Apostlenes Gerninger udtrykker denne forventning i det spørgsmål disciplene stiller Jesus lige før hans himmelfart.

"Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?" Han svarede: "Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt" (ApG 1,6).

Messiasprofetier i Det Gamle Testamente[redigér | redigér wikikode]

Der er en del steder i den hebræiske bibel, der forudsiger en fremtidig, eskatologisk Messias. Nogle af de væsentlige er anført herunder. Det bør dog bemærkes, at der mellem jødedom og kristendom er forskelle på, hvilke af de følgende, der regnes for egentlige messiasprofetier:

  • Protevangeliet i Første Mosebog 3,15, hvor der tales om et afkom fra kvinden, som skal knuse slangens hoved.
  • Bileam-udsagnene fra Fjerde Mosebog 23,2-24,25, hvor troldmanden forudsiger at en stjerne, dvs. en hersker, skal stige op fra Jakob.
  • Natanprofetierne i Anden Samuelsbog 7,4-17, hvor der tales om at Davidsdynastiet skal vare evigt. Denne profeti var først og fremmest knyttet til Davids søn Salomo, men ved Davidsdynastiets fald i 586 blev denne profeti set som et løfte om Messias.
  • Salmelitteraturen – særligt kongesalmerne.
    • Salme 2 skildrer den salvede, der bliver kaldt Guds søn, og som skal herske over alle folkeslag.
    • Salme 110 skildrer kongen, som er født af Gud, og som også kaldes præst for evigt på Melkisedeks vis. Denne person holder dom blandt folkene.
    • Salme 72, der skildrer Guds overdragelse af magt til kongen. Beskrivelsen af kongens vælde sprænger dog rammerne for en almindelige konge. Han skal leve, så længe solen og månen er til, og herske fra hav til hav. Alle folkeslag skal tjene ham, og han skal forbarme sig over de svage.
  • Skriftprofetierne
    • Esajasprofetierne
      • Immanuelsprofetien i Esajas' Bog 7-11, hvor der skal fødes et barn af en ung kvinde/jomfru (hebr. ‘almāh), der skal kaldes Immanuel (betyder: Gud med os), han skal bringe lys i mørkets land, oprette et fredsrige over Davids trone og understøtte det med ret og retfærdighed og dømme de svage med retfærdighed. Over ham skal Herrens Ånd hvile, og folkene skal søge hen til ham. Da skal der ikke voldes ondt og ødelæggelse på Herrens hellige bjerg. Selv ulven skal bo sammen med lammet.
    • Mikas Bog 5, 1-5 står der om en hersker som skal udgå fra Betlehem, og som skal redde folket fra Assyrien.

Islam[redigér | redigér wikikode]

I islam bruges messias-begrebet også, idet Jesus, der i islamisk tradition omtales som Isa, bærer titelen Al-Masih. En hadith beretter, at Jesus kort tid før dommens dag skal komme tilbage og udbrede islam over hele verden, hvorefter han vil besejre al-Masīh al-Dajjāl ("den falske Messias", en parallel til Antikrist), leve fyrretyve år på jorden og derefter dø. Forud for dette skal dog en anden messiasskikkelse kaldet Mahdi fremstå, som skal lede de troende i kamp mod ondskabens magter.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.